Kirjahaku

En ny samling elegante og humoristiske noveller fra Adda Djørup om at bemestre og overgive sig til det ikke altid lige nemme liv. 240 svin på coke på en golfbane. En lykkelig morderske i Paris. Et menneske, der vil være hund. 3 gratier fra helvede i varietékostumer. En liderlig, grædende læge på en togstation. 12 berusede digtere. En utro brud. Et græsk kor og et brombærkrat. En lille klokke, der ringer. Poesi og andre former for trods er 16 noveller om at byde verden og døden, sorgen og sygdommen trods. Og ét digt om søvnløshed. Pressen skriver: »Hun har et formidabelt blik for alt det, som, med hendes eget præcise udtryk, er »fortvivlende sjovt eller mærkeligt eller oprørende - og helt igennem rædselsfuldt«, men hvad mere er, hun formår at forme sit sprællevende, dynamiske sprog, så at skriften ligefrem smyger sig op ad hver tilstand, hver stemning. Det i sig selv får hun gjort til triumf, et livsbekræftende sprogoprør.« – Erik Skyum-Nielsen, Information »Ofte vil man sige, rosende: Jeg glemte, at det var en bog, jeg læste, fordi det var så spændende; jeg blev forført! Men her, lykkeligt, glemmer man ikke, at det er skrift, alt imens man forføres af handlingen, eller man forføres parallelt, luksuriøst skelende: Jeg ville hele tiden vide, hvad der gemte sig bag næste, opfindsomme hjørne, og samtidig blev jeg henrykt af skriftens sprællen - som er helt igennem litterær og aldrig forsøger at gøre sig usynlig for handlingens skyld.« – Jannie Schjødt Kold, Weekendavisen »Svirp er der flere steder i disse korte tekster, præcise turneringer i slutningen af noveller, der tager sig lette og selvfølgelige ud, men som reelt er udtryk for både elegant håndelag og livsindsigt.« ****– Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten

16 noveller fulde af grotesker, sjældne øjeblikke og fantastiske begivenheder. I en novelle møder vi onkel Otto, der som fersk enkemand trækker sin langmodige nevø med på den årlige tur til Firenze, hvor Otto hvert år støder ind i sin ungdoms afdøde kærlighed. Som han siger: ”Spøgelser er en af de ting man skal have set for ikke at kunne tro det.” I en anden novelle tilbringer Lolo og hendes fætre sommeren på en ødegård i Sverige. Mens læseren kan dufte græsset gro, prøver de tre hinanden af, og Lolo finder ud af, hvad forelskelse og had er. I en tredje novelle tigger krøblingen Manolito med de overjordiske evner, mens han længes efter strøgbutikkernes mannequindukker. I en fjerde finder en søskendeflok den afdøde mors breve og får tumlet virkeligheden rundt flere gange. "Selv om det ikke kan siges, kan det skrives, så fuglene synger, og skeletterne danser i bogskabet (...) Vantro og blasert må jeg viljeløst gribe i kjolens nederste lommefold og mellem krøllede huskesedler og gamle floskler hente de allermest opgejlet begejstrede, henførte, overvældede, tredje, fjerde og femtegrads, jeg kan næsten ikke stoppe! ord frem (...) Og skulle den blive den eneste, denne samling - hvad den ikke skal! - så kan den stå der helt alene mellem alle lavvæksterne i bogskoven og rage op på sin helt egen grænseoverskridende, gammeldags, mærkelige, krogede og smågeniale måde." - Weekend Avisen, Liselotte Wiemer

En ny samling elegante og humoristiske noveller fra Adda Djørup om at bemestre og overgive sig til det ikke altid lige nemme liv. 240 svin på coke på en golfbane. En lykkelig morderske i Paris. Et menneske, der vil være hund. 3 gratier fra helvede i varietékostumer. En liderlig, grædende læge på en togstation. 12 berusede digtere. En utro brud. Et græsk kor og et brombærkrat. En lille klokke, der ringer. Poesi og andre former for trods er 16 noveller om at byde verden og døden, sorgen og sygdommen trods. Og ét digt om søvnløshed. Pressen skriver: »Hun har et formidabelt blik for alt det, som, med hendes eget præcise udtryk, er »fortvivlende sjovt eller mærkeligt eller oprørende - og helt igennem rædselsfuldt«, men hvad mere er, hun formår at forme sit sprællevende, dynamiske sprog, så at skriften ligefrem smyger sig op ad hver tilstand, hver stemning. Det i sig selv får hun gjort til triumf, et livsbekræftende sprogoprør.« – Erik Skyum-Nielsen, Information »Ofte vil man sige, rosende: Jeg glemte, at det var en bog, jeg læste, fordi det var så spændende; jeg blev forført! Men her, lykkeligt, glemmer man ikke, at det er skrift, alt imens man forføres af handlingen, eller man forføres parallelt, luksuriøst skelende: Jeg ville hele tiden vide, hvad der gemte sig bag næste, opfindsomme hjørne, og samtidig blev jeg henrykt af skriftens sprællen - som er helt igennem litterær og aldrig forsøger at gøre sig usynlig for handlingens skyld.« – Jannie Schjødt Kold, Weekendavisen »Svirp er der flere steder i disse korte tekster, præcise turneringer i slutningen af noveller, der tager sig lette og selvfølgelige ud, men som reelt er udtryk for både elegant håndelag og livsindsigt.« ****– Jon Helt Haarder, Jyllands-Posten

Et birketræ. En forfatter, der prøver at holde op med at skrive. En ubestikkelig 5-årig pige. En tålmodig redaktør. En ingeniør, der farer vild i tiden. En ekshibitionistisk kæmpekat med meget store nosser. En ærkeengel af husmoderordenen. Vold, død, sex, kunst og kærlighed. BULGAKOVS KAT er et sjofelt og sentimentalt forsvar for kunsten og menneskeheden. Ikke en sten, men en sort perle i skoen. Rørende og obskønt, fint og fortvivlende. Man ved ikke, om man skal grine, græde eller onanere.