Kirjahaku

This book is about the Old Norse god Odin. It includes references to all occurrences of Odin in the Old Norse/Icelandic texts, including Saxo’s Gesta Danorum, the eddic poems, Snorri’s Edda, and Ynglinga saga and analyses the high medieval reception and literary representations of Odin rather than the religious character of the god. This is the only existing study of Odin in all the Old Norse/Icelandic texts and applies a contextual method: the different guises of Odin are studied on the basis of the various textual contexts and on their background in the literary and Christian intellectual milieu of the time. Contrary to existing studies, this method is non-reductive in that it does not aim at providing a synthesis about Odin’s original nature on the basis of the differing textual uses of Odin in the Middle Ages. The book argues that the perceived complexity of Odin, often highlighted in research, is first and foremost a function of the complex textual material spanning a wide variety of genres each with its particular literary conventions and of the reception of Odin in early modern and modern mythological studies.

This book is about the Old Norse god Odin. It includes references to all occurrences of Odin in the Old Norse/Icelandic texts, including Saxo’s Gesta Danorum, the eddic poems, Snorri’s Edda, and Ynglinga saga and analyses the high medieval reception and literary representations of Odin rather than the religious character of the god. This is the only existing study of Odin in all the Old Norse/Icelandic texts and applies a contextual method: the different guises of Odin are studied on the basis of the various textual contexts and on their background in the literary and Christian intellectual milieu of the time. Contrary to existing studies, this method is non-reductive in that it does not aim at providing a synthesis about Odin’s original nature on the basis of the differing textual uses of Odin in the Middle Ages. The book argues that the perceived complexity of Odin, often highlighted in research, is first and foremost a function of the complex textual material spanning a wide variety of genres each with its particular literary conventions and of the reception of Odin in early modern and modern mythological studies.

This book offers an accessible and concise introduction to the sagas of Icelanders, perfect for both general and academic readers. Authored by a recognized expert, it immerses readers in the sagas’ world, exploring their cultural and historical context. The book surveys major themes such as belief systems, family dynamics, legal matters, honor, and gender roles, elucidating Icelandic society’s fundamental worldview. Covering diverse tales from the Middle Ages, the sagas depict the struggles of ordinary farmers, fierce heroes, and shrewd women, including epic expeditions to Greenland and Vinland. The book also examines the influence of foreign literature, manuscript evidence, and dating, categorizing the sagas into three periods. Additionally, it explores their unique literary style, including paranormal elements and skaldic poetry. The final section provides concise summaries and information about the dating, manuscripts, and transmission of the forty preserved sagas, offering a comprehensive understanding of these captivating narratives.

I 2014 udkom for første gang de 40 islandske sagaer nyoversat til dansk i et fembinds pragtværk på Saga Forlag, Islændingesagaerne: Samtlige sagaer og niogfyrre totter. Nu udgiver Gyldendal efter aftale med Saga Forlag et udvalg af de nyoversatte sagaer i en serie moderne og prisvenlige bøger. Hvert bind er forsynet med forord, kort og register. Islændingesagaerne er uden sidestykke i verdenslitteraturen og spiller en vigtig rolle som kilde til de gamle nordboers historie. Det er stort anlagte fortællinger med stærke persontegninger om livet blandt frie bønder på Island i vikingetiden i perioden fra ca. år 930 til år 1030. De fleste islændingesagaer følger en ung helts rejse til Norge, Danmark, Sverige, England, Irland eller steder endnu længere væk. Serien er på pt seks bind. De tre første udkommer 1. september 2017. De to næste følger i 2018, og sjette bind er klar på et endnu ikke fastlagt tidspunkt. Samtidig med de tre september-bøger udgives også en introduktion til serien skrevet af Annette Lassen, der er lektor på Københavns Universitet og forsker i den norrøne litteratur. Hun var redaktør på den oprindelige danske udgave af det store fembindsværk og har som ekstern redaktør også hovedansvaret for Gyldendals genudgivelsesserie. Introduktionsbogen ISLÆNDINGESAGAERNES VERDEN indeholder blandt andet oplysninger om Islands litteratur i middelalderen, islændingesagaernes alder, tradition, fortælling og stil samt islændingesagaernes samfund, herunder religion, kærlighed og retsforhold.

I årene 2016-2019 udkom på Gyldendal for første gang nogensinde en samlet oversættelse af oldtidssagaerne til et moderne sprog. Ekspert i oldtidssagaerne Annette Lassen giver i Oldtidssagaernes verden en grundig og underholdende indsigt i oldtidssagaernes farverige univers og et kendskab til den kultur og tid, hvori sagaerne blev skrevet og til sagaernes grundlæggende temaer og verdensopfattelse. En sådan indføring er ikke hidtil blevet skrevet, hverken på dansk eller andre sprog. Oldtidssagaerne var den første sagagenre, der udkom på tryk. I den politisk højspændte stemning i 1600-tallet blev de brugt som bevis for Danmarks og Sveriges ældgamle kongehuse. Svenskerne måtte basere deres argumenter på oldtidssagaerne, hvorimod danskerne også kunne bryste sig af Saxos Danmarkshistorie. Men Saxo havde allerede været hos islændingene: Størstedelen af hans ni første bøger er baseret på oldtidssagaer. I romantikken dyrkede man Nordens oldtid, og den fandt man i oldtidssagaerne. Nu ansås sagaerne som et ægte udtryk for nordisk ånd. Med kildekritikkens indtog begyndte puristiske læsere at stille spørgsmålstegn ved oldtidssagaernes historiske troværdighed. I 1900-tallet fik oldtidssagaerne igen fornyet aktualitet nu via fantasy-litteratur, særlig Tolkiens Ringenes herre og senere også TV-serierne Game of Thrones og Vikings, der blandt andet er baseret på oldtidssagaernes beretninger. I dag læser vi oldtidssagaerne som gode historier, ja, litteratur og som middelalderens reception af Nordens oldtid. I modsætning til de øvrige islandske sagagenrer fortæller oldtidssagaerne om en bred vifte af genderbendere, kvindelige oprørere og grænsebrydere af begge køn. I oldtidssagaerne møder vi valkyrier og møkonger, der frygtløst henter sværd i gravhøje på Samsø, magikyndige dværge i Århus, jyske skurke, drager, trolde, kæmper og bersærker, og mænd, der er så maskuline, at de helst vil undvære kvinder. Der er ondskab og underholdning med store armbevægelser, det er humor på højt plan, frækt og frivolt, men fortalt i sagaernes lakoniske stil. Sagaerne byder samtidig på fine psykologiske portrætter af misundelige fædre og endda beretninger om dysfunktionel ledelseskultur i Lejre. Oldtidssagaerne er eddadigtenes prosamodstykke, Beowulf på prosa, det er islandske sagaer inspireret af Sydens ridderromaner og Boccaccio iblandet ældgamle hjemlige fortællinger. Det er med andre ord en mangfoldig sagagruppe, skrevet fra slutningen af 1100-tallet og frem til 1400-tallet.

Oldtidssagaerne er levende fortællinger om vikingernes togter i krig og kærlighed og deres bedrifter i Danmark og Norden. Sagaerne er fantastisk verdenslitteratur om dengang guderne gik på jorden og heltene havde kæmpestørrelse og - kræfter, om barske stridskarle, konger og kammerpiger, dronninger, dværge og drager. Annette Lassen, docent ved Árni Magnússon-instituttet i Island og ekspert i oldtidssagaerne, gør middelalderlitteratur vedkommende for den moderne læser. I dette udvalg, OLDTIDSSAGAER, præsenterer hun sagaskrivningen i sin mest humørfyldte og fabulerende form. Bogen indeholder 13 sagaer, 2 totter – dvs novelleagtige fortællinger – og et kvad. Denne bog er oversat af Annette Lassen.

Øjet er et kraftfuldt symbol i den norsk-islandske middelalderlitteratur. I denne bog undersøges øjets og blindhedens symbolske betydning, og der analyseres eksempler på en række blikke, der beskrives i den norrøne litteratur. Øjnene kan bl.a. afsløre kongelighed, overmenneskelig styrke og tyvagtighed. Samtidig ser man forskellige egenskaber ved blikket: Det onde øje og synskheden. I forlængelse af den betydning, som øjet tilægges i norrøn kultur, fokuserer bogen videre på beretninger om makabre blindinger. I overensstemmelse med øjets symbolik viser det sig, at blindheden kan optræde som et niddingsmærke. Undersøgelsen af øjets og blindhedens betydning i den norrøne litteratur danner grundlag for en tolkning af Odin, som har pantsat sit ene øje i Mimers brønd, Hød, Balders blinde banemand, og endelig Thor med det skræmmende blik.

Bogen er en studie af den førkristne gud Odin i samtlige norrøne (islandske og norske) middelaldertekster og i Saxos danmarkshistorie Gesta Danorum. Denne undersøgelse er den første af sin art, og Odin fremstår i teksterne som en mangefacetteret skikkelse. Beskrivelsen af guden er forskellig fra tekst til tekst. Forskere har hidtil ment – på grund af de mange forskellige og modsatrettede middelalderbeskrivelser af den hedenske gud – at Odin var særlig kompleks. I bogen vises det imidlertid, at det ikke er den hedenske gud i sig selv, der er kompleks, men derimod middelalderens tekstlige fremstilling af Odinskikkelsen. Ofte afhænger fremstillingen af de enkelte teksters genre, målsætning og ideologi, og teksternes kristne islæt er tit afgørende for fremstillingen af Odin. På denne måde fremstår Odin i middelalderens tekstlige univers som en figur, der kan bøjes og farves, så han passer ind i den kontekst, han indgår i. Annette Lassens tilgang er teksthistorisk, idet hun søger at forstå Odin på teksternes og samtidens præmisser. Annette Lassen er ph.d. i norrøn litteratur og filologi, adjunkt ved Den Arnamagnæanske Samling, Københavns Universitet.

This book offers an accessible and concise introduction to the sagas of Icelanders, perfect for both general and academic readers. Authored by a recognized expert, it immerses readers in the sagas’ world, exploring their cultural and historical context. The book surveys major themes such as belief systems, family dynamics, legal matters, honor, and gender roles, elucidating Icelandic society’s fundamental worldview. Covering diverse tales from the Middle Ages, the sagas depict the struggles of ordinary farmers, fierce heroes, and shrewd women, including epic expeditions to Greenland and Vinland. The book also examines the influence of foreign literature, manuscript evidence, and dating, categorizing the sagas into three periods. Additionally, it explores their unique literary style, including paranormal elements and skaldic poetry. The final section provides concise summaries and information about the dating, manuscripts, and transmission of the forty preserved sagas, offering a comprehensive understanding of these captivating narratives.