Kirjahaku

Kort efter nytår rejser indehavere og ansatte i det københavnske konsulentfirma ”CC” til et tredages ophold på det historisk interessante slotshotel Gl. Skousgård i Nordjylland. Her skal man i fællesskab udvikle et nyt kursuskoncept. I flere år har CC udbudt kurser i New Public Management, men konkurrencen i branchen er hård. Det er tid til fornyelse, hvis ikke CC skal tabe markedsandele. Imidlertid forløber intet som forventet. Netop som deltagerne er kommet frem, sætter det ind med snestorm, som lukker alle veje. Hvis man gerne vil væk fra Gl. Skousgård, kan det ikke lade sig gøre. Opholdet bliver på enhver måde en barsk omgang, og ikke alle kommer godt hjem. Dog: Trods alt lykkes det at udvikle den nyskabelse, som CC vil kunne tjene godt på, mange år fremover. Kold januar er en anderledes og samfundsrelevant krimi med mening. Uddrag af bogen Tvetydighed er nok en del af legen, og nu, hvor hun er her, er der ikke meget andet at gøre end at lege med. Hun rejser sig fra sengen og trækker de svære gardiner fra vinduet. Sneen hvirvler ned og har lagt sig i tykke driver, men det, Bente ser, er vindebroen, der er hejst op og nu står som et stort sort uhyre med truende løftet arm, midt i alt det hvide. Bente skynder sig at trække gardinet for igen. Uden at kunne sætte ord på var synet så skræmmende, at hun har fået hjertebanken og må sætte sig ned. De er spærret inde for et par dage. Bente er ganske enkelt nødt til at spille med, hvad enten hun har lyst eller ej. Der er ikke andre muligheder. Om forfatteren Birgit Chemnitz Kristiansen er oprindeligt uddannet jurist og har i en menneskealder været ansat i Miljøministeriet. Efter at være blevet pensioneret er hun begyndt som forfatter. Det er indtil videre blevet til fem bogudgivelser. Mest om folk i Nordjylland, hvor hun har sine rødder, men også en biografi om en dansker, som udvandrede til Australien og blev krokodillejæger – virkelighedens Crocodile Dundee. Kold januar er Birgits første krimi, men næppe den sidste. Det er også første gang, hun bruger sin spidse pen til at beskrive det miljø, som hun kender fra sine arbejdsår.

Claus er omkring de 40 år. Han bor i den lille by i Nordjylland, hvor han er født, og hvor alle på godt og ondt kender hinanden. Claus har et udmærket arbejde på en af de lokale virksomheder. Han er gift med Linda, som har medbragt datteren Beatrix (Bea) fra et tidligere ægteskab. Familien bor i et nyere parcelhuskvarter i byens udkant. I sin fritid spiller Claus lidt oldboysfodbold med gamle venner, og han bruger også noget tid på at istandsætte sin mors sommerhus ude ved havet, sådan at det kan udlejes til turister. Alt i alt en rar og fredelig tilværelse, hvis ikke det var for Bea, som nu er 13 år og efterhånden meget dyr i drift. Beas veninder, som er ”bedre folks” børn, dyrker ridesport på højt plan og har egne heste. Bea vil også have en hest. Det er simpelthen nødvendigt. Claus forstår nok ikke helt, hvor meget der står på spil, så han nægter at købe en hest til Bea. Sådan en koster 100.000 kr. Det har familien slet ikke råd til. Dog Bea må og skal have sin hest. Linda støtter datteren, og inden Claus opfatter, hvad der sker, bliver han arresteret og sigtet for incest og forsøg på mordbrand. At han undgår at blive dømt, skyldes primært en tilfældighed. Dog, så billigt slipper Claus heller ikke. Ægteskabet med Linda går i stykker, han mister sit arbejde, hans mor dør, og han får byens fordømmelse at føle. Den gode, trygge tilværelse forvandles til en ond drøm, som driver ham ud i et mislykket selvmordsforsøg. Jeg, Claus er en slags ”omvendt” krimi, hvor offer og gerningsmand bytter roller. En meget anderledes bog, der ligesom Birgit Chemnitz Kristiansens forrige roman, Kold januar, giver bidrag til nogle af tidens samfundsdebatter. Det skal i øvrigt nævnes, at romanen er inspireret af en episode fra det virkelige liv. Uddrag af bogen Claus er på vej til tandlægen. Han bliver standset af en lille pige på otte-ni år, som beder ham om at følge hende over gaden til sin veninde. Det er ellers midt om formiddagen, og pigerne burde nok være i skole, men Claus lider af tandlægeskræk og tænker ikke på så meget andet end de lidelser, han om lidt skal igennem. Så da pigen tog mig i hånden, og vi gik ud på kørebanen, var det ikke noget, jeg spekulerede særligt meget over. Der var ikke meget trafik, så min heltegerning var stærkt begrænset. Hun havde en lille blød svedig hånd. Sådan en, hvor man bagefter tørrer sin egen af i sit bukseben med en lille følelse af ubehag. Ude midt på vejen er en helle. Jeg ville have fortsat, for der var ingen biler, men pigen stoppede op. ”Det koster en tyver, ellers skriger jeg, at du voldtager mig.” Om forfatteren Birgit Chemnitz Kristiansen er oprindeligt uddannet cand.jur. og har i en menneskealder været ansat i Miljøministeriet. Efter at være blevet pensioneret er hun begyndt som forfatter. Ja, og flittig læserbrevskribent. Samfundsforhold er en af Birgits store interesser, når hun da ikke er i gang med at restaurere antikviteter eller flikke sammen på sit gamle hus i Hornbæk. Jeg, Claus er hendes syvende bog.

Julen er hjerternes fest. Og glædens og forventningens. Men julen er også den tid, hvor minderne dukker op. De gode, de triste og alle de andre. Julen er nemlig for mange af os det tidspunkt på året, hvor vi gør status over vores liv. Bogen her er tænkt som et forsøg på at genoplive den gamle skik med julens historier i bogform, som dengang før TV-tiden. Prøve at fange den ganske særlige stemning, der er ved denne vores store højtid, nu hvor lyset vender tilbage. Her er både den korte muntre historie til højtlæsning, inden julefrokosten for alvor går i gang, og den længere lidt mere underfundige fortælling til de stunder, hvor man i ro og mag trænger til at fordøje alle julens lækkerier og selskabelighed. – Ja, og til tiden efter jul, hvis man stadig er i sukkerchok og har lyst til at få julen lidt på afstand. Glædelig jul – endnu en gang. Uddrag af bogen Det er lillejuleaften, og Kirsten er på vej nordpå ad den jyske motorvej. Hun skal holde jul med svigerfamilien, men snestormen tvinger hendes lille lette bil ud i rabatten, hvor den sidder uhjælpeligt fast. Falck har lang ventetid, så Kirsten må indrette sig efter forholdene. Heldigvis har hun forsyninger med, og radioen virker upåklageligt. Nu mangler hun blot Peter. Ærgerligt at hendes telefon er løbet tør for strøm, tænker Kisten, da hun har drukket to tredjedele af den første flaske rødvin. ”Jeg elsker dig,” hvisker hun ud i verdensrummet. Hun ved, at Peter vil høre hende. Det er jo jul. Har hun mon døset lidt? Nu spiller radioen ikke længere Juleoratoriet, men i stedet præsenterer en vidunderlig sløret stemme New Orleans-jazz. Kirsten er nået til cognacflasken. Det haster faktisk slet ikke med Falck. Måtte øjeblikket vare ved. Det gør det. Da Kirsten langt om længe bliver bjerget, må hun på hospitalet til udpumpning. Om forfatteren Birgit Chemnitz Kristiansen er af nordjysk familie, men født og opvokset i København. Det var her, hun læste jura og bagefter fik arbejde i Miljøministeriet. Hun bor i vore dage i Hornbæk. Julebrevet til Hanne er Birgits ottende bog. Hun har tidligere bl.a. udgivet Kold januar og Jeg. Claus – Historien om en (pap)far.

Julen er hjerternes fest. Og glædens og forventningens. Men julen er også den tid, hvor minderne dukker op. De gode, de triste og alle de andre. Julen er nemlig for mange af os det tidspunkt på året, hvor vi gør status over vores liv. Bogen her er tænkt som et forsøg på at genoplive den gamle skik med julens historier i bogform, som dengang før TV-tiden. Prøve at fange den ganske særlige stemning, der er ved denne vores store højtid, nu hvor lyset vender tilbage, ligesom i Julebrevet til Hanne fra 2023. Her er både den korte, muntre historie til højtlæsning, inden julefrokosten for alvor går i gang, og den længere, lidt mere underfundige fortælling til de stunder, hvor man i ro og mag trænger til at fordøje alle julens lækkerier og selskabelighed. – Ja, og til tiden efter jul, hvis man stadig er i sukkerchok og har lyst til at få julen lidt på afstand. Glædelig jul – endnu en gang. Uddrag af bogen ”Da kan jeg da ellers fortælle, at din direktør var henne i den der forretning med frækt dameundertøj. Han købte godt nok ting og sager til sin kone, eller hvem det nu ellers var til. Det blev vældigt fint pakket ind.” ”Hvordan ved du det?” Du var her da ikke.” ”Det var jeg da vel nok. Jeg har stået foran den der luderforretning i den sidste time og taget billeder af alle de mænd, som er lusket ind med ildrøde ører. I ville blive chokerede over, hvor mange det drejer sig om. Ja, og hvem? Stort set alle byens spidser.” Sille guffer fornøjet af sin mad. ”Nå, men det er ikke nogen hemmelighed ret meget længere. I morgen kan man se alle mine billeder på Facebook. I kan tro, at jeg glæder mig.” Om forfatteren Birgit Chemnitz Kristiansen er af nordjysk familie, men født og opvokset i København. Det var her, hun læste jura og bagefter fik arbejde i Miljøministeriet. Hun bor i Hornbæk. Hun har tidligere bl.a. udgivet Kold januar, Jeg, Claus – Historien om en (pap)far og Julebrevet til Hanne.