Kirjahaku

One of the leading public intellectuals of twentieth-century America and a pioneering and brilliant social scientist, C. Wright Mills left a legacy of interdisciplinary and hard-hitting work including two books that changed the way many people viewed their lives and the structure of power in the United States: "White Collar" (1951) and "The Power Elite" (1956). Mills persistently challenged the status quo within his profession - as in "The Sociological Imagination" (1959) - and within his country, until his untimely death in 1962.This collection of letters and writings, edited by his daughters, allows readers to see behind Mills' public persona for the first time. Mills' letters to prominent figures - including Saul Alinsky, Daniel Bell, Lewis Coser, Carlos Fuentes, Hans Gerth, Irving Howe, Dwight MacDonald, Robert K. Merton, Ralph Miliband, William Miller, David Riesman, and Harvey Swados - are joined by his letters to family members, letter-essays to an imaginary friend in Russia, personal narratives by his daughters, and annotations drawing on published and unpublished material, including the FBI file on Mills.

When C. Wright Mills published The New Men of Power in 1948, he thought labor leaders a new strategic elite and the unions a set of vanguard organizations that were crucial to "stopping the main drift towards war and slump." Today, as the unions once again seek to play a decisive role in American life, Mills' remarkable probe into the structure and ideology of mid-twentieth-century trade unionism remains essential reading. A new introduction by historian Nelson Lichtenstein offers insight into the Millsian political world at the time he wrote The New Men of Power.

C. Wright Mills' incisive analysis of the American white-collar worker is a classic of sociology, the author's ideas and terms making a lasting effect on sociological enquiry and popular consciousness.Writing in 1950, most of Mills' study concerns the first half of the 20th century; the trends underpinning a change in workplace culture, such as increasing urban populations and workers in the services industry. This new class of worker was invariably based in some form of office, wearing formal white buttoned shirts - hence, white-collar workers. The culture and behaviors of these workers are described, how many are part of an expanding bureaucracy, and have new standards of prestige and consumption.For the first time, phenomena such as the career woman and the worker employed chiefly for charisma or personality is observed. While previously a rare curiosity, both sexes striving for success and recognition in urban careers underpins the overall culture. Mills also contrasts white-collar culture as consisting mostly of mental rather than physical labor. The sector in general is shown as reluctant to unionize; partly this is due to unions being unavailable, and partly it is a sense held by white-collar workers that their life situation differs from factory or other manual labor.

Soziologische Phantasie, die erstmals 1963 erschienene deutsche Übersetzung von C. Wright Mills‘ The Sociological Imagination, darf zurecht als Meilenstein wissenschaftlich-politischer Debatten in den Vereinigten Staaten betrachtet werden und zählt auch heute noch zu einer der wichtigsten Selbstkritiken der Soziologie. Mills schlägt hier einen dritten Weg zwischen bloßem Empirismus und abgehobener Theorie ein: Er plädiert für eine kritische Sozialwissenschaft, die sich weder bürokratisch instrumentalisieren lässt noch selbstverliebt vor sich hin prozessiert, sondern gesellschaftliche Bedeutung erlangt, indem sie den Zusammenhang von persönlichen Schwierigkeiten und öffentlichen Problemen erhellt. Eben dies sei Aufgabe und Verheißung einer Soziologie, die sich viel zu häufig „einer merkwürdigen Lust an der Attitüde des Unbeteiligten“ hingebe.

Amerikaneren C. Wright Mills (1916-1962) var sosiologiens enfant terrible, en storkjeftet bråkmaker som la seg ut med alle, men han var også en visjonær tenker på vegne av sosiologien og samfunnsvitenskapene. Mest berømt ble Mills for boken om The Sociological Imagination fra 1959. Hans ideer om den sosiologiske fantasien har inspirert flere generasjoner av samfunnsvitere og innledningskapitlet i boken er inkludert i denne essaysamlingen. Mills skrev om en lang rekke temaer, og denne samlingen tekster gir et innsyn i det mangfoldige ved hans tenkning. Her er en analyse av maktstrukturen i det amerikanske samfunnet, en kritikk av liberal tenkning og en teori om massemedia og offentlig opinion. Essaysamlingen inkluderer også en lite kjent tekst av Mills: en kritisk, men likevel positivt imøtekommende omtale av Simone de Beauvoirs Det annet kjønn.

Den amerikanske sociolog og samfundsdebattør C. Wright Mills’ (1916-1962) hovedværk Den sociologiske fantasi fra 1959 er et opgør med samtidens sociologer der efter Mills’ mening stod for en alt for teoretisk og abstrakt – det vil sige fantasiforladt – måde at bedrive videnskab på. Det er blandt andre samfundsteoretikeren Talcott Parsons (1902-1979) der står for skud i Den sociologiske fantasi. Parsons er ifølge Mills medlem af den gruppe af videnskabsmænd som han benævner ”høje teoretikere”, det vil sige dem der ikke er i stand til – eller ikke ønsker – at formulere deres teorier på et forståeligt sprog. Det (for) høje abstraktionsniveau afstedkommer at man glemmer hvad sociologien i bund og grund handler om, nemlig samfundet og de mennesker der i det. Mills citerer længere passager fra Parsons’ værker for herefter at bruge blot et par linjer på at ”omskrive” Parsons-citatet til et mere forståeligt sprog. Mills’ position inden for samfundsvidenskaberne er svær at klassificere. Han trak på et væld af kilder og stillede sig på tværs af traditionelle skoledannelser. Hans primære inspirationskilder var formentlig Marx og Weber. Fra Weber lånte han en vis kulturel pessimisme og fra Marx troen på mulighederne for et nyt og bedre samfund. Samtidig havde Mills en stærk liberalistisk tilbøjelighed der bevirkede at individet altid stod centralt i hans bevidsthed. Mills’ konfliktsøgende stil bevirkede, at han som person, men ofte også som sociolog, ikke blev betragtet som salonfähig. Hans slet skjulte kærlighed til kvinder og motorcykler bidrog også til billedet af en alternativ akademiker. Oversat fra amerikansk efter The Sociological Imagination af Tom Havemann.

Den amerikanske sociolog og samfundsdebattør C. Wright Mills’ hovedværk Den sociologiske fantasi fra 1959 er et opgør med samtidens sociologer, der efter Mills’ mening stod for en alt for teoretisk og abstrakt – det vil sige fantasiforladt – måde at bedrive videnskab på. Ifølge Mills bør de, der bedriver samfundsvidenskab, udover at besidde teoretisk indsigt og metodisk bevidsthed navnligt belyse vekselvirkningen mellem individ og samfund. Det er nødvendigt at være opmærksom på forholdet mellem individuel biografi og kulturel historie, for derved vil man kunne forstå og forklare sammenhængen mellem sociale og individuelle problemer. C. Wright Mills’ Den sociologiske fantasi er en bog, der opfordrer til at lære af fortiden for at udfordre nutiden med henblik på at forbedre kvaliteten af menneskelivet i fremtiden. Den sociologiske fantasi er blevet en sociologisk klassiker, og nu foreligger så andenudgaven af den danske oversættelse fra 2002 med nyt forord af professor i sociologi Michael Hviid Jacobsen. Bogen vil forhåbentligt fortsætte med at inspirere nutidige og kommende generationer af samfundsforskere. Oversat fra amerikansk efter The Sociological Imagination af Tom Havemann.

Mills utmanar två dominerande riktningar inom modern sociologi: tron att statistiska analyser av opinionsundersökningar eller ett abstrakt teoribygge skulle kunna ge viktig kunskap om samhället. Hans eget vetenskapsideal betonar den enskilde forskarens politiska och moraliska ansvar; att vägra underordna sig maktfullkomliga byråkratier och i stället klargöra sambandet mellan människornas upplevda problem och den historiska processen. Till denna Arkivs andra, omarbetade upplaga har Bengt Gesser skrivit en ny utförlig presentation av Mills. Boken har nu också en mer läsvänlig layout.