Kirjahaku

K.E. Løgstrup var en stringent tænker, men ikke altid en lige stringent formidler af sin tænkning. Det gælder også i 'Den etiske fordring' fra 1956. Imidlertid er dette hovedværk i nyere dansk åndsliv af en sådan originalitet og aktualitet, at det indgår som pensum på flere uddannelsesinstitutioner og studeres flittigt på højskoler og i læsekredse. Og det er her erfaringen, at det ofte volder læseren vanskeligheder at danne sig et overblik over strukturen i bogen. Det er baggrunden for udgivelsen af disse to bøger: 'Hinandens verden. Ledsager til K.E. Løgstrup: Den etiske fordring' samt 'Kompendium til K.E. Løgstrup: Den etiske fordring'. Mens 'Hinandens verden' i prosaform analyserer, diskuterer og perspektiverer selve bogens indhold og tankerækker, giver kompendiet i punktform en kort og præcis oversigt over hovedtankerne og argumentationsgangen i værket.

Det akademiske essay udgør en særegen hybrid mellem afhandlingen, analysen, kommentaren og causeriet. Ikke for ingenting betegnede Georg Brandes, der selv var en flittig essayist, genren som ”denne videnskabeligt-kunstneriske Afart”. Måske mere end noget andet universitetsfag egner teologien sig med sine uhåndgribelige materier til essayets uortodokse karakter. Gennem årene har ikke mindst systematiske teologer da også ofte benyttet sig af formen – fra Johannes Sløk til Anna Marie Aagaard, for nu at nævne to højst forskelligartede repræsentanter. I David Bugges efterhånden mangeårige beskæftigelse dels med K.E. Løgstrups forfatterskab, hvori essayet indtager en central rolle, dels med forskningsfeltet litteratur & teologi, der næsten per definition inviterer til essayistik, har jeg fået lyst til selv at tage livtag med genren og at udnytte det potentiale, der ligger i dens associativt prøvende og ofte tværfaglige karakter.

Skønt K.E. Løgstrup satte en ære i at benytte dagligsproget og gerne tog udgangspunkt i livet, som vi kender det, er han ofte ganske svær at gå til. Med 'Hinandens verden' får læseren nu en ledsager, der analyserer, forklarer og diskuterer argumentations­gangen i 'Den etiske fordring'. Til belysning af K.E. Løgstrups hoved­værk inddrages andre tekster fra forfatterskabet samt fag- og skønlitteratur, der kan bidrage til forståelsen af denne originale klassiker i nyere dansk åndsliv.

Denne bog er resultatet af mange års forskning i Løgstrups forhold til og brug af skønlitteratur. Om sit forhold til litteratur sagde Løgstrup selv i et upubliceret notat: "Vil man arbejde filosofisk kan ens tænken kun blive virkelighedsnær, og man kan kun undgå en tænken i opstillinger, i overtagne skemaer, hvis man rekurrerer til litteratur. Det er min erfaring, og jeg vil aldrig nogensinde gå fra det."