Kirjahaku

This book offers a comprehensive business history of one of the largest global brewing companies. By combining industrial history with insights from corporate management and strategy, it reveals the success story of a family-owned company that has achieved a market-leading position worldwide. The author provides deep insights into the founding of the modern Danish brewery by J.C. Jacobsen Carlsberg in 1847, the company’s subsequent rapid success, the relationship between brewing and science, and the importance of the Danish scientist H.C. Ørsted in establishing this relationship. Readers will also learn about the founder’s son, Carl Jacobsen, and the tensions between him and his father; the establishment of the Carlsberg Foundation in 1876; and the transfer of J.C. Jacobsen’s breweries to the foundation in 1888, which makes it likely the oldest managing foundation in Europe. Further chapters cover business agreements concerning the Danish beer market in the 20th century, therelations with Tuborg Ltd., the period of occupation in 1940-45, and how Carlsberg finally merged with - but in reality took over -Tuborg in 1970 and missed out on international business opportunities in the 1980s and 1990s. It also examines why Carlsberg has pursued an aggressive expansion strategy since 2000, e.g. by taking over its competitor Scottish and Newcastle together with Heineken in 2008, and has now become the third largest brewery in the world. This book is a must-read for anyone interested in the history of brewing and the success factors of one of the leading global breweries.

Den første samlede introduktion til den verdensberømte argentinske forfatter og hans værk på dansk giver en kronologisk gennemgang af hans liv og værk. Desuden rummer bogen en liste over de vigtigste personer, faktiske som fiktive, i det borges'ske univers samt bibliografi og udførligt register til titlerne på enkeltnoveller og -digte. Illustreret.

Med Juraens 100 bedste historier - rettens kulturhistorie fra middelalderen til i dag giver professor i retshistorie Ditlev Tamm juraen kød og ånd. Bogen kan bruges til oplysende lystlæsning, da hver historie kan stå for sig selv. Men læst i sin helhed giver Juraens 100 bedste historier ikke bare et samlet overblik over juraens udvikling, men også et flerstemmigt blik på den vestlige verdens udvikling, da forfatteren trækker på både på den idehistoriske udvikling og også inddrager politiske og historiske perspektiver og referencer i sine fortællinger. De 100 fortællinger favner til sammen bredt rettens kulturhistorie. Vi hører bl.a. om, hvorfor vi fra en jurists synspunkt ikke skal have ondt af Struensee, da han mister hovedet i 1772, og får også baggrunden for den aktuelle diskussion om offentlighedsloven.

Forfatter og professor i retshistorie Ditlev Tamm fortæller i De klogeste og skarpeste historien om, hvordan Carlsberg har udviklet sig fra at være et regionalt bryggeri med et internationalt kendt brand til at være en af de tunge spillere i verdens superliga af bryggerikoncerner. Bogen tager afsæt tilbage i 1876, da grundlæggeren af Carlsberg, J.C. Jacobsen, testamenterer bryggerierne til Carlsbergfondet, og læsernes føres helt frem til fundatsændringer i 2000, 2007 og 2013, der blev skabt, for at koncernen kunne være med på det mere og mere konkurrenceprægede internationale ølmarked. Bogen er blevet til på baggrund af omfattende research, og forfatteren har talt med en lang række af de nulevende nøglepersoner i og omkring Carlsberg og fondet.

D.T.’s fashionable veninde, P.F., dukker en dag op hos D.T. med en bunke tekster af og om François-Timoléon de Choisy, en fransk gejstlig fra Solkongens tid, som hun på sin bestemte måde opfordrer D.T., der ved meget om sprog og historie, til at kigge på. D.T. har god tid under coronapandemien, så han begynder, med P.F. evigt kommenterende på sidelinjen, at nørde Choisys liv – som mand og som kvinde, for Choisy var crossdresser og måske noget i retning af gender fluid. Skabt som mand & kvinde er historien om D.T., P.F. og den lille Choisy, der blev klædt som en pige af sin mor og voksede op ved Solkongens hof, og som flere gange i løbet af sit voksenliv forsvandt for så at dukke op i elegant kvindeskikkelse – hvad han blandt andet brugte til at orkestrere intriger og affærer, men også bare gjorde for sin egen fornøjelses skyld. Bogen er en moderne refleksion over en tradition for at klæde sig som det modsatte køn, der altså er ældre end man måske skulle tro, og over det maskuline og det feminine og det pirrende i at glide imellem de to poler.

København har siden senmiddelalderen været en universitetsby, og studenter ved Universitetet har igennem århundrederne været en vigtig del af byens liv. Studenterne har især sat deres fysiske præg på Indre By. Her finder man Regensen, som har ligget ved Rundetårn i 400 år, og tre andre gamle traditionsrige studenterkollegier. Bogen beretter om studenter, kollegier, universitet og samspillet med politik og historie i hovedstaden. Forestillingen om den lidt verdensfjerne student, der lever i „åndernes rige“ stammer i høj grad fra romantikken i begyndelsen af 1800-årene, men bogen rummer mange andre historier om studenterlivet helt frem til i dag. Bogen fortæller således en historie om en studerende elite, der slet ikke er så elitær endda, men tværtimod er og altid har været netop en central del af byens sjæl. Ditlev Tamm (f. 1946), dr.jur. et phil. og professor emeritus i retshistorie ved Københavns Universitet. Forfatter til en række bøger om politik, jura og historie, bl.a. Retsopgøret efter besættelsen (1984).

D den spiller en vigtig rolle i alle kulturer verden over, men dens betydning og opfattelsen af den har ndret sig markant i rhundredernes l b. "D dens triumf" fort ller om det vesteurop iske syn p d den i l bet af middelalderen om op til det nye rtusind. Ditlev Tamm har l st og analyseret alt fra kunst og litteratur til testamenter og ligpr dikener for at finde frem til det almindelige menneskes s vel som de religi se og statslige institutioners opfattelse af d den gennem tiden.

Ditlev Tamm fortæller om retsvidenskabens historie og udvikling i Danmark igennem de sidste mange hundrede år. Bogen tager sit udgangspunkt i middelalderens sparsomme litteratur om retsvidenskaben og går derefter videre til at fortælle om det store skift, der opstod, da universitetet blev oprettet i 1530’erne. I 1800-tallet opstod der imidlertid en selvstændig dansk retsvidenskab, som Ørsted i høj grad kan tage æren for. Bogen tegner et spændende billede af denne essentielle del af det danske samfund og vores fælles historie helt op til slutningen af det tyvende århundrede. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /html Ditlev Tamm (f. 1946) er en dansk forfatter og professor i retshistorie ved Københavns Universitet. Ditlev Tamm er medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie samt æresmedlem af Juridisk Diskussionsklub. Han har udgivet en lang række bøger om danmarkshistorien og er endvidere Dr.jur. honoris causa ved Helsinki Universitet.

Danehoffet står stærkt i en dansk bevidsthed som udtryk for en art folkerepræsentation og som en middelalderlig forløber for en senere tids demokratisk valgte parlament. I Erik Klippings Håndfæstning fra 1282, hvor parlamentet introduceres i dansk politik, bliver der sat grænser for kongens magt, og dermed skriver Håndfæstningen sig ind i historien som et eksempel blandt flere i datidens Europa på, at man netop var opmærksom på betydningen af magtens omfang og dens udøvelse.I denne bog skal vi derfor se på Håndfæstningen og på Danehoffet ikke blot som et dansk fænomen, men som en del af Europas forfatningshistorie. Ved at undersøge tilsvarende europæiske institutioner bliver det muligt at indkredse, hvad der var det særlige ved det danske Danehof. Dette er den tredje bog i en serie på fem om Danehoffets historie.

Resultatet af Luthers frihedstanker blev overraskende nok det gennemregulerede, statsstyrede samfund, som vi kender i dag. Danskerne er glade for staten. Vi betaler vores skat og indretter os efter de fælles regler. Ja, faktisk har der ikke siden Grevens Fejde i 1500-tallet været alvorlige protester mod statens autoritet. Har dette med reformationen at gøre?Martin Luther gik i 1521 ene mand op imod sin samtids mægtigste autoriteter. Han kæmpede for troens frihed og imod, at paven med sværdet i hånd bestemte over menneskers tro og samvittighed.Resultatet af Luthers frihedstanker blev overraskende nok det gennemregulerede, statsstyrede samfund, som vi kender i dag. De ti bud blev rettesnoren for den juridiske lovgivning, og kongens magt var nærmest ubegrænset. Ditlev Tamm peger på, at det er i denne modsætning, vi finder en del af forklaringen på, hvorfor danskerne lige siden 1500-tallet har været så glade for staten. Læs Ditlev Tamms bidrag til serien om reformationen og dens virkningshistorie fra Eksistensen, og få en forklaringen på, hvorfor det i dag i juridisk forstand er så let at blive skilt.2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger.Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov.

Kirke, historie, kunst og jura er fixpunkter i Ditlev Tamms bidrag til Kristendommen ifølge… Han skriver skarpt og indsigtsfuldt og gør det både relevant og personligt. For forfatter og tidligere professor Ditlev Tamm er der mange indgange til kristendom og tro. Hans blik er præget af kirkens historie og historien udenfor og en kritisk tilgang til kirken som institution, men der er også et nærværende og personligt nu, der rummer barndomsminder om kirkegang og konfirmation, og som inspireres af guddommelighed i musikken og kunsten og i gudstjenestens salmer.Ditlev Tamm (f. 1946), professor em. i retshistorie ved Københavns Universitet, dr.jur. et phil. og en alsidig forfatter og debattør med værker om både dansk og udenlandsk retshistorie, dansk politisk historie samt litteratur, teater og ballet.

Med udgangspunkt i antikken og romerretten følges retsudviklingen i Danmark og Europa op i det 20. århundrede med blik til både islamisk ret og østasiatiske retsforestillinger

“Kulturarven har god brug sin retlige beskyttelse.” - Kulturminister Bertel Haarder.Interessen for vor fælles kulturarv er stadig stigende. Men samtidig er kulturarven i fare. Krig, ødelæggelser, tyverier og plyndringer er daglige udfordringer verden over. Denne bog er den første samlede fremstilling på dansk af såvel de nationale som internationale regler om kulturarvsbevaring.Vi hører om de grundlæggende begreber, om kultur i videste forstand og om de organisationer med UNESCO i spidsen, som søger at værne om, formidle og tilgængeliggøre de mange fortidsskatte, som vores fælles kulturarv rummer. En lang række personer, som aktivt beskæftiger sig med kulturarvsbevaring, har bidraget til bogen, der falder i tre hovedafsnit. Først gennemgås de grundlæggende begreber, dernæst de internationale konventioner og endelig behandles de danske regler om arkiver, biblioteker, museer og bygningsfredning.Bogen henvender sig ikke blot til jurister eller ansatte i kulturinstitutioner, men til enhver med interesse for kultur, kulturarven og dens bevaring. Indholdsoversigt: Forord af kulturminister Bertel Haarder Indholdsfortegnelse Forfatterens forord Indledning Nogle grundbegreber De internationale konventioner Kulturarvsbevaring i Danmark Afslutning Noter Litteratur Stikordsregister

Denne lille bog er skrevet som en kort indføring i antikkens eller oldtidens ret beregnet for juridiske studerende eller andre, som har lyst til at kende til nogle af de ældste faser af juraens lange og brogede historie også uden for Danmarks grænser. Kernen i bogen er et afsnit om retten i det gamle Rom, men der indledes med endnu ældre former for ret, som vi finder dem i oldtidens Mellemøsten og i Grækenland.Romerretten er en ideel indføring i juridisk tænkning, og enhver solid viden om jura indbefatter kendskab til romerretten. I mange lande underviser man endnu i romerret som indledning til det juridiske studium. Det gjorde man også engang i Danmark, men de tider er for længst forbi. Så meget desto mere glædeligt er det, at der dog i faget retshistorie sættes tid af til en indføring i romerretten, og denne bog er ment som en grundbog i dette forløb,men kan læses af enhver, der har lyst til at vide bare en lille smule om den aller ældste ret.

Var det i virkeligheden ærkebiskop Anders Sunesen, der skrev og samlede de velkendte middelalderlige landskabslove med udgangspunkt i ius commune? Og blev Jyske Lov virkelig givet i Vordingborg? I Rettens rødder tager Ditlev Tamm læseren på en retshistorisk rejse i Danmark og Sverige. Vi starter i middelalderen og lander i nutidens identitetspolitiske og juridiske dilemmaer.Bogen bygger videre på forfatterens velkendte værk Retshistorie, som er blevet brugt i mange år på de juridiske grunduddannelser i faget retshistorie. Denne gang ser han på sit værk med nye og kritiske øjne samt på sit virke som jurist og professor. Rettens rødder er derfor både en personlig skildring, hvor forfatteren kommer ind på sine forfædre, der i 1700-årene var involveret i trekantshandel såvel som sig selv under jurastudiet, men bogen er samtidig en fortælling om rettens historie, der udfordrer læseren til at anskue retshistorien på nye måder.Bogen undersøger derfor som et gennemgående tema, hvordan regulering og undertrykkelse af forskellige minoriteter, herunder både slaver og seksuelle minoriteter, har været medvirkende til at skabe dansk ret. Hvordan var Danmark som koloniherre, og hvordan så sagerne ud? Hvorfor blev pornografien frigivet i Danmark, og hvordan blev seksuelle minoriteter behandlet i dansk ret?Ditlev Tamm præsenterer læseren for nye og alternative fortolkninger af retshistorien centreret omkring de retshistoriske milepæle. Bogen viser overgangene fra middelalderen over reformationen og enevælden til den moderne statsoprindelse. Her finder den danske institutionalisering og udvikling af domstolene, Folketing og den juridiske uddannelse sted i et samspil med rettens subjekter og retshistoriens nøglepersoner som den førnævnte Anders Sunesen, Anders Sandø Ørsted og en række andre. Bogen kommer også som noget nyt ind på koblingen mellem finansverdenen og handelsretten, og hvilken betydning økonomi har haft for at drive retshistorien frem.Til bogen er der knyttet videoer udarbejdet i samarbejde med My Law Story, som er tilgængelige på YouTube. Ditlev Tamm er professor emeritus ved Københavns Universitet og forfatter til en lang række bøger.

Den nye udgave er opdateret med ny praksis og domme. Der er endvidere tilføjet et kapitel om Grønland.Danish Law in a European Perspective giver på engelsk et overblik over dansk ret, herunder skatteret, kontraktsret, arbejdsret mm. Bogen belyser endvidere, hvad der er særligt interessant ved dansk ret set i et europæisk perspektiv. En bred kreds af professorer, højesteretsdommere, advokater og andre juridiske specialister har bidraget.

En utraditionel og morsom fremstilling af fremtrædende skikkelser, som tegnede advokatstanden i det 20. århundrede. For den interesserede læser, som ønsker et blik bag kapperne. Fyldige personbeskrivelser og rammende citater og anekdoter. »De enkelte afsnit er skrevet med stor indføling og med sans for i velvalgte sætninger at fortælle, hvordan de forskellige advokater var, og hvilket virke de havde.«- Lennart Ricard, advokat, Advokaten, nr.10, 2007.

Den romerska rätten utgör grunden för våra föreställningar om vad som är rätt. Detta gäller främst som metod och teknik.

Retsopgøret er stadig aktuelt og omstridt kapitel i vores fælles historie om besættelsestiden: de små fisk blev straffet, og de store gik fri, siges det tit. I overgangen mellem krig og fred blev der lavet lovgivning med tilbagevirkende kraft, i retsopgøret dømte man med disse straffelove tusindvis af mennesker, der var trådt over på den forkerte side af stregen – kollaboratører, nazister, stikkere og landsforrædere. I alt kom det til ca. 14.000 domme. Fra systemets side skulle man håndtere et opgør, som imødekom kravet om straf og udrensning – men som også ville blive en proces, hvor der var gråzoner og ømme punkter. For politikerne havde jo praktiseret samarbejdspolitikken frem til bruddet i august 1943. Og det skulle vise sig, at retsopgøret kom til at udspille sig spændt ud imellem et krav om opgør fra top til bund – og et ønske om at begrænse det og få samfundet tilbage på sporet efter besættelsen Hvorfor dette opgør, hvad var det for et opgør, hvilket grundlag byggede det på, hvordan kunne man have love med tilbagevirkende kraft – og hvordan kom retsopgøret i praksis til at forløbe og skride frem hen over mere end 5 år. Det er nogle af de temaer, Ditlev Tamm skriver om. Ditlev Tamm, prof. emeritus, udgav i 1984 Retsopgøret efter besættelsen – der var et epokegørende hovedværk i dansk historieskrivning om dette omdiskuterede forløb. Nu tager han emnet op igen – men i en form, hvor bogen er nyskrevet, skrevet fra et nutidigt ståsted og stoffet ajour med den forskning og viden, der siden er kommet til – blandt andet fordi der er åbnet for flere arkiver. I en levende og reflekteret skrivestil beskriver, diskuterer, analyserer, fortolker og nuancerer Ditlev Tamm opgøret om den tilstræbte retfærdighed.