Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 125 311 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjahaku

Etsi kirjoja tekijän nimen, kirjan nimen tai ISBN:n perusteella.

16 kirjaa tekijältä Finn Collin

Social Reality

Social Reality

Finn Collin

Routledge
1997
nidottu
Social reality is currently a hotly debated topic not only in social science, but also in philosophy and the other humanities. Finn Collin, in this concise guide, asks if social reality is created by the way social agents conceive of it? Is there a difference between the kind of existence attributed to social and to physical facts - do physical facts enjoy a more independent existence? To what extent is social reality a matter of social convention. Finn Collin considers a number of traditional doctrines which support the constructivist position that social reality is generated by our 'interpretation' of it. He also examines the way social facts are contingent upon the meaning invested in them by social agents; the nature of social convention; the status of social facts as symbolic; the ways in which socially shared language is claimed to generate the reality described, as well as the limitations of some of the over-ambitious popular arguments for social constructivism.
Videnskabsteori for humanistiske fag
Videnskabsteorien graver et spadestik dybere end den daglige videnskabelige praksis og reflekterer over om de metoder vi benytter i forskningen, faktisk kan levere den indsigt vi ønsker. Videnskabsteori er Ikke mindst vigtig i humaniora som dækker en meget bred vifte af fag og emnefelter, og hvor der ofte er flere forskellige metoder at vælge imellem. Her er et kritisk og reflekteret forhold til den videnskabelige praksis uundværlig. Videnskabsteori for de humanistiske fag er en bredt dækkende indføring i humanistisk videnskabsteori. Bogen giver en præsentation af de centrale videnskabsteoretiske positioner og humanvidenskabelige skoler med fokus på deres betydning for praktisk videnskabeligt arbejde. Bogen gør også rede for den historiske baggrund for humanvidenskaberne som vi kender dem i dag, og leverer en analyse af forholdet mellem humaniora og de øvrige videnskaber. Finn Collin er professor emeritus i filosofi ved Københavns Universitet og adjungeret professor ved Aalborg Universitet i København.
Hvad er humaniora

Hvad er humaniora

Finn Collin

Lindhardt og Ringhof
2012
nidottu
Hvad er humaniora er en videnskabsteoretisk indføring i humaniora som kombinerer et videnskabshistorisk, et videnskabsfilosofisk og et videnskabssociologisk perspektiv på de humanistiske videnskaber. Bogen giver tillige en diagnose af humanioras situation i Danmark i dag og søger at skabe bedre forståelse for humanioras samfundsmæssige rolle. Hvad er humaniora er velegnet til anvendelse i forbindelse med gymnasiernes AT-forløb og til at indgå i pensum på kurser i fagenes videnskabsteori på de humanistiske universitetsuddannelser.
Socialkonstruktivisme

Socialkonstruktivisme

Finn Collin

SAMFUNDSLITTERATUR
2021
nidottu
Socialkonstruktivismen er en indflydelsesrig moderne position inden for natur-, samfunds- og humanvidenskaberne, som også har spillet en betydelig rolle i den almindelige samfundsdebat. Det skyldes især socialkonstruktivismens kritiske dagsorden. Det er påstanden om, at visse ting eller forhold, der normalt betragtes som givne, naturlige eller ligefrem nødvendige, ved nærmere eftersyn viser sig at være menneskeværk. De er hovedsagelig frembragt og vedligeholdt af samfundsmæssige tankemønstre og praksisser. Det betyder, at vi kan ændre disse fænomener, hvis vi måtte ønske det.Socialkonstruktivismens videnskabelige dagsorden er at afdække de forskelligartede samfundsmæssige interesser, der opretholder de forskellige konstruerede fænomener, og at vise, hvorledes disse bærer aftryk af deres oprindelse. Samtidig antydes mulige alternativer til den herskende orden.Socialkonstruktivismen har dybe rødder i europæisk filosofi, og det er ikke muligt at forstå dens argumentation eller dens ærinde til bunds uden at kende denne oprindelse. Finn Collin ridser i denne bog den filosofihistoriske baggrund op og leverer en kritisk gennemgang af de centrale konstruktivistiske argumenter. Dernæst præsenteres socialkonstruktivismens vigtigste retninger og skikkelser. Det drejer sig om den såkaldte Edinburgh-skole og dens efterfølgere, heriblandt Bruno Latour, som især har beskæftiget sig med naturvidenskaberne, mens konstruktivismen indenfor human- og samfundsvidenskaberne repræsenteres af navne som Michel Foucault, Niklas Luhmann, Ernesto Laclau og Chantal Mouffe samt kritiske diskursanalytikere som Norman Fairclough.Bogen leverer en grundig, kritisk, men afbalanceret præsentation af socialkontruktivismen og dens hovedskikkelser.
Science Studies as Naturalized Philosophy
This book approaches its subject matter in a way that combines a strong analytical and critical perspective with a historical and sociological framework for the understanding of the emergence of Science Studies. This is a novelty, since extant literature on this topic tends either to narrate the history of the field, with little criticism, or to criticize Science Studies from a philosophical platform but with little interest in its historical and social context. The book provides a critical review of the most prominent figures in Science Studies (also known as Science and Technology Studies) and traces the historical roots of the discipline back to developments emerging after World War II. It also presents it as an heir to a long trend in Western thought towards the naturalization of philosophy, where a priori modes of thought are replaced by empirical ones. Finally, it points to ways for Science Studies to proceed in the future.
Science Studies as Naturalized Philosophy
This book approaches its subject matter in a way that combines a strong analytical and critical perspective with a historical and sociological framework for the understanding of the emergence of Science Studies. This is a novelty, since extant literature on this topic tends either to narrate the history of the field, with little criticism, or to criticize Science Studies from a philosophical platform but with little interest in its historical and social context. The book provides a critical review of the most prominent figures in Science Studies (also known as Science and Technology Studies) and traces the historical roots of the discipline back to developments emerging after World War II. It also presents it as an heir to a long trend in Western thought towards the naturalization of philosophy, where a priori modes of thought are replaced by empirical ones. Finally, it points to ways for Science Studies to proceed in the future.
Humanistisk videnskabsteori

Humanistisk videnskabsteori

Finn Collin; Simo Køppe; Rasmus Helles

Lindhardt og Ringhof
2023
nidottu
Humanistisk videnskabsteori er en undervisnings- og oplysningsbog. Den er en klassiker i fagelementet Fagets Videnskabsteori på BA-uddannelserne, og kan indgå på kandidatuddannelserne og helt op til ph.d.-niveau, hvor også dens omfattende referencer til videre litteratur vil være værdifulde. Ti forskere skriver i fjorten kapitler om humanioras historie og tendenser i nyere tid, om humanioras rolle i det moderne samfund, om relationen mellem naturvidenskaberne og de humane videnskaber samt om de enkelte videnskabsteoretiske skoler og grundbegreber. Bogen indeholder desuden et navneregister, en kommenteret litteraturliste til hvert kapitel samt en udførlig ordliste med begrebsforklaringer Bogens kapitler: 1. INDLEDNING af Finn Collin, Simo Køppe og Rasmus Helles 2. DE HUMANISTISKE VIDENSKABERS HISTORIE FIRE VIDENSKABSBEGREBER af Finn Collin 3. POSITIVISME af Jan Riis Flor 4. KRITISK RATIONALISME OG PARADIGMER af Bo Jacobsen og Finn Collin 5. FÆNOMENOLOGI af Dan Zahavi 6. HERMENEUTIK af Mogens Pahuus 7. HISTORISME af Bernard Eric Jensen 8. STRUKTURALISME af Frans Gregersen 9. PSYKOANALYSE af Simo Køppe 10 . KOGNITION OG KOGNITIVISME af Thomas Wiben Jensen 11. SOCIALKONSTRUKTIVISME I HUMANIORA af Finn Collin 12. EMPIRI OG TEORI af Simo Køppe og Rasmus Helles 13. KVALITATIVE METODER af Rasmus Helles og Simo Køppe 14 . AFSLUTTENDE BETRAGTNINGER af Finn Collin, Simo Køppe og Rasmus Helles
Derfor

Derfor

Finn Collin; Peter Sandøe; Niels Chr. Stefansen

Gyldendal
1999
nidottu
Derfor – bogen om argumentation er en praktisk brugsbog, der hjælper læseren til at argumentere bedre. Den er bygget op omkring konkrete eksempler på argumentation hentet fra aviser og bøger. Efter hvert afsnit er der en række øvelser, som gør det muligt for læseren på egen hånd at optræne sin evne til at analysere og vurdere argumenter.
Kampen om disciplinerne

Kampen om disciplinerne

Finn Collin; Claus Emmeche; Frederik Stjernfelt; Simo Køppe; Uffe Østergaard; David Budtz Pedersen; Esther Oluffa Pedersen; Vincent F. Hendricks; Magnus Biilmann; Lasse Gøhler Johansson; Jonas Følsgaard Grønvad; Svend Østergaard; Kristian Tylén; Niels Ole Finnemann; Mikkel Wallentin; Lasse Horne Kjældgaard; Jens Bjerring-Hansen

Gyldendal
2015
nidottu
Denne bog sætter en ny videnskabsteoretisk dagsorden for humaniora. Humaniora lever en udsat tilværelse, og en lang række aktører fra Dansk Industri til Europa Kommissionen har en holdning til, hvad humaniora er, kan og skal. Men de mange holdninger til humaniora hviler ofte på et misvisende og misforstået grundlag. Mens naturvidenskaberne og til dels samfundsvidenskaberne ofte betragtes som discipliner, der forsøger at forklare almene sammenhænge og love, ses humaniora ofte som en samlebetegnelse for fag, der går efter at forstå enkelte kontekster eller åbne op for en kritisk granskning og i sidste ende demokratisk dannelse af borgerne. Denne bog viser, at humaniora i dag i langt højere grad må betragtes som humanvidenskab, og sætter fokus på nye tendenser i humaniora som digital, kognitiv og medicinsk humaniora samt humanistisk miljø- og sundhedsforskning; discipliner, som trækker tråde til alle dele af det videnskabelige felt, og som placerer humaniora som et videnskabeligt felt, der sigter efter at forstå og beskrive grundlæggende systemer og dynamikker. Bogen er redigeret af Simo Køppe, David Budtz Pedersen og Frederik Stjernfelt og udspringer af Humanomics-forskningsprogrammet, Københavns Universitet.
Videnskabsteori

Videnskabsteori

Finn Collin; Lene Koch; Lotte Bøgh Andersen; Carsten Bagge Laustsen; Heine Andersen; Kasper Lippert-Rasmussen; Merete Watt Boolsen; Svend Brinkmann; Søren Flinch Midtgaard; Peter Nedergaard; Kristian Vengsgaard; Asger Sørensen; Anders Esmark; Peter Wad; Luise Li Langergaard

Gyldendal
2015
sidottu
Samfundsvidenskab er en mangfoldig størrelse præget af uenighed omkring, hvordan vi opnår viden, og hvad der kan betegnes som videnskab. Disse spørgsmål er ikke kun vigtige på et teoretisk niveau, men spiller en afgørende rolle for, hvordan man anlægger en samfundsvidenskabelig analyse. Denne bog præsenterer samfundsvidenskabernes videnskabsteori fra tre perspektiver. For det første præsenteres to centrale teoretiske og metodiske tilgange: hypotesetest og forståelse/fortolkning. Dernæst gennemgås de vigtigste videnskabsteoretiske traditioner og positioner: positivisme, kritisk rationalisme, videnskabsparadigmer, hermeneutik, fænomenologi, pragmatisme, kritisk teori, poststrukturalisme, socialkonstruktivisme og kritisk realisme. Endelig sættes der fokus på en række vigtige temaer i det samfundsvidenskabelige arbejde: rationalitet, forklaring, værdier, metodologisk perspektiv, sandhed, relativisme samt samfundsforskningens indlejring i samfundet. Bogen er skrevet af førende kræfter på området, og der præsenteres løbende eksempler på de forskellige positioner og temaers betydning for samfundsvidenskabelig forskning. I den foreliggende 3. udgave af bogen er kapitlerne om hermeneutik/fænomenologi, kritisk teori, strukturalisme/poststrukturalisme og kritisk realisme nyskrevne. De øvrige kapitler er gennemgående revideret og ajourført. Bogens redaktører: Michael Hviid Jacobsen er professor på Aalborg Universitet, Kasper Lippert-Rasmussen er professor på Aarhus Universitet, og Peter Nedergaard er professor på Københavns Universitet.
Kampen om mennesket

Kampen om mennesket

Finn Collin; Claus Emmeche; Frederik Stjernfelt; Hans Siggaard Jensen; Simo Køppe; Uffe Østergaard; David Budtz Pedersen; Anne-Marie Mai; Marie-Elisabeth Lei Holm; Anna Rebecca Sparre Wandall; Andrea Joe Hyldig; Joachim Wiewiura

Gyldendal
2018
muu
Hvad er menneskets natur? Hvordan kan mennesket med den natur forholde sig til andre mennesker? Og hvordan skal vi derfra forestille os samfundet indrettet? Bag enhver politisk kamp ligger der en forestilling om dette. Disse forestillinger er ganske mange og ganske forskellige, og de trækker på lige så forskellige videnskaber og idealer for, hvad et menneske bør være. Fælles for disse ”menneskebilleder” er, at de alle udsiger at være universelle, altså gælder for alle mennesker. Men det betyder ikke, at de deles af alle mennesker. Tværtimod. Det betyder, at de indgår i en kamp om at videregive netop deres forståelse til flest muligt. Kampen om mennesket gennemgår otte forskellige menneskebilleder, som i dag kæmper denne kamp om forståelse: Homo economicus (det økonomiske menneske), Homo socius (det kulturbærende menneske), Homo nationalise (mennesket i det nationale fællesskab), Homo faber (det redskabsbrugende menneske), Homo sapiens (det biologiske menneske), Homo humanitatis (det universelle subjekt), Homo deus (det post-evolutionære menneske) og Homo emotionalis (det følende menneske). I bogens anden del kortlægges, hvordan de forskellige menneskebilleder bliver omsat og brugt i den offentlige debat til at kæmpe kampen om mennesket. Her er det en pointe, at alle menneskebillederne er gyldige, men i virkeligheden har hver deres grænser for, hvad de kan levere forståelse om. Bogen afsluttes med perspektiver for menneskebillederne i lyset af deres gyldighed og grænser. På Vidensfestivalen 2019 talte Esther Oluffa Pedersen med Finn Collin og David Budtz Pedersen om deres bog "Kampen om mennesket"
Menneskebilleder

Menneskebilleder

Finn Collin; Claus Emmeche; Frederik Stjernfelt; Hans Siggaard Jensen; Simo Køppe; Uffe Østergaard; Anja Hvidtfeldt Stanek; David Budtz Pedersen; Jonas Følsgaard Grønvad; Anne-Marie Mai; Camilla Schwartz; Marie-Elisabeth Lei Holm; Anna Rebecca Sparre Wandall; Gorm Larsen; Louise Amstrup; Rolf Hvidtfeldt; Andreas Brøgger Jensen; Anne Mette Lauritzen; Camilla Dindler; Jutta Vikman

Gyldendal
2019
muu
Menneskebilleder er overordnede teorier om menneskets natur, om hvordan mennesker interagerer med hinanden og med deres omgivelser, og om, hvordan de handler i samfundsfællesskabet. Menneskebillederne er strukturerende for fundamentale diskurser, der ligger bag megen politisk debat og samfundsudvikling. Denne bog præsenterer otte menneskebilleder, der kan anvendes som redskaber til at uddrage teksters syn på mennesket. Ofte vil teksterne trække på flere menneskebilleder, og denne bog rummer derfor et analyseredskab, der kan fange denne kompleksitet. Bogen rummer desuden en lang række cases, der demonstrerer, hvordan menneskebillederne konkret kan anvendes som analysereskab. Menneskebilleder henvender sig til studerende på humanistiske universitetsuddannelser og professionshøjskoler og tilbyder sig som en støtte til deres tekstanalyser gennem studiet.
Språkfilosofi : En introduktion

Språkfilosofi : En introduktion

Finn Collin; Finn Guldmann

Bokförlaget Nya Doxa
2000
nidottu
En modern översikt över 1900-talets språkfilosofi har länge saknats på svenska. Den luckan fylls nu av de danska filosoferna Collin och Guldmanns bok Språkfilosofi en lättläst och innehållsrik presentation av de grundläggande begreppen inom detta fascinerande ämne och samtidigt en utmärkt presentation av de språkfilosofer (t ex Quine, Dummett, Wittgenstein och Davidson) som haft betydelse för den språkfilosofiska forskningen. Boken kan med fördel användas som en introduktion till ämnesområdet.
Pædagogikhåndbogen

Pædagogikhåndbogen

Helle Rabøl Hansen; Ellen Nørgaard; Dorte Ågård; Per Fibæk Laursen; Henrik Juul; Finn Collin; Claus Emmeche; Frederik Stjernfelt; Hans Siggaard Jensen; Iben Jensen; Mariane Hedegaard; Niels Kryger; Jørn Bjerre; Uffe Østergaard; Thorkild Thejsen; Bjørn Hamre; Søren Langager; Jette Kofoed; Carsten Fogh Nielsen; Hans Dorf; Merete Wiberg; Alexander von Oettingen; David Budtz Pedersen; Elsebeth Jensen; Theresa Schilhab; Else Skibsted; Thomas Aastrup Rømer; Gertrud Lynge Esbensen; Lucas Cone; Lene Kofoed Rasmussen; Cathrine Rafn Crety

Gyldendal
2022
sidottu
Pædagogikhåndbogen beskriver pædagogikkens vidensområde gennem seks tilgange: Pædagogikkens historie (hvad er baggrunden for det skolesyn vi har i dag?) Pædagogisk filosofi (hvad er skolens formål og etiske grundlag?) Pædagogisk sociologi (hvad er skolen sociale virkelighed?) Pædagogisk psykologi (hvad er udvikling, læring og motivation?) Pædagogisk antropologi (hvordan bliver skolens kulturelle mønstre synlige?) Didaktik (hvordan bliver pædagogik til planlægning, gennemførsel og evaluering af undervisning?) Pædagogikhåndbogen præsenterer et vidensgrundlag, som den studerende kan bruge til at reflektere over praksis med. Bogen er tænkt som den studerendes arbejdsredskab gennem hele studiet. Den henvender sig til læreruddannelsen og pædagogiske bachelor-, diplom- og kandidatuddannelser. Pædagogikhåndbogen er et originalt værk, der er sammensat af nyskrevne og reviderede kapitler fra udgivelsen Pædagogikhåndbogen, 1. udgave.