Kirjahaku

Ensomhedsparathed fortæller historien om eksistentialismens opståen, død og genopstandelse i nyere tid. Eksistentialismen begyndte i 30’erne som et opgør med naturalismen og positivismen. Efter at have været forsvundet nogle år, er eksistentialismen aktuel igen. Den frigør den enkelte fra fællesskabets fængsel og befrier tænkningen fra naturalismens fangarme. Eksistentialismen styrker evnen til ensomhed. Ensomhedsparathed fortæller på en ny måde historien om, hvordan eksistentialismen opstod i 1930’ernes Tyskland, blev populær i 1940’ernes Paris, kom til England i 1950’erne og dukkede op i Danmark i 1960’erne, for så at forsvinde. Modstanden mod den kom først fra nazismen, dernæst fra katolicismen og kommunismen, så fra neomarxismen, og i dag kommer modstanden fra naturalismen og positivismen. Forskellige danske tænkeres tanker diskuteres, dissekeres og dekonstrueres: Niels Grønkjærs nye menneske hinsides eksistentialismen; Svend Brinkmanns forlorne eksistentialisme; Rune Lykkebergs kamp mod eksistentialismen; Jakob Holms friske eksistentialisme, Carsten Jensens skabs-eksistentialisme og Peter Lund Madsens uhyggelige determinisme. Eksistentialismen, individets filosofi, er vendt tilbage. Ensomhedsparathed slutter med et muntert og polemisk selvbiografisk efterskrift om ‘min tids litteraturbølger’. Pressen skriver:????Som akademisk-polemisk debatbog er Ensomhedsparathed ret fremragende. At skrive så medrivende og fornøjeligt om et så vanskeligt emne er en stor kunst.- Berlingske????Hans Hauge skyder veloplagt til alle sider i sin nye bog om eksistentialismens aktualitet. Både det moderne nytte-universitet og tidens varme drømme om fællesskab må holde for.- Kristeligt Dagblad Hauge er humanistisk belæsthed imod tidens akademiske korrekthed og mekanik.- Information Hans Hauge slår mange slag for individets ret til ensomhed i en lille, oplagt bog om eksistentialisme.- WeekendavisenElskelig og veloplagt.- Tidsskriftet FønixGuf for dig som har mod på filosofi på akademisk niveau.- Bibliotekernes lektørudtalelse ????- The Good Discussion

Blev Løgstrup i Tyskland fascineret af national-socialismen? Blev Løgstrup personalist i Frankrig?Blev Løgstrup logisk positivist i Wien?Blev Løgstrup økologisk i Tyskland i 30’erne?Det er spørgsmål som disse, Hans Hauge ønsker at give svar på i sin nye bog om teologen og tænkeren K.E. Løgstrup. Hauge gør i bogen rede for mange af de både kendte og ukendte personer, Løgstrup mødte under sine studieophold rundt omkring i Europa, mest i Tyskland i 30’erne og 40'erne. Hauge skriver i denne bog ikke om hvad Løgstrup tænkte, men om hvor han gjorde det, og hvem han tænkte med, tænkte på og tænkte over.Pressen skriver: ”I Den ukendte Løgstrup bliver man taget på tur igennem 40 års forrygende åndshistorie af en kyndig togfører.”???? - Berlingske ”Det er både underholdende og oplysende læsning.” ???? - Kristeligt Dagblad

Danmark - du ved nok, det er der, hvor bogen spejler sin top i bolgen bla. Men bogetrAeer og friske strande er ikke i sig selv danske. Malere, komponister og digtere har gjort dem danske. Hvis en udlAending kommer til landet, kan han eller hun ikke se noget sAerlig dansk ved en strand med muslingeskaller, grahvidt sand og bla bolger, men det kan vi. Vi har nemlig lAert at se naturen og historien med danske ojne. Anna og Michael-Peter Ancher, P.S. Kroyer, L.A. Ring og mange flere har malet vores indre billeder af den danske strand, ogsa selvom vi ikke lAegger mAerke til det.I bogen Danmark bliver vi prAesenteret for ideen om, hvordan unge piger og det yndige blev knyttet til det danske pa det tidspunkt, hvor digterne opfandt det danske. Og det gjorde de i romantikken, og der vil derfor altid vAere noget romantisk over Danmark. En elite af digtere, prAester og intellektuelle begyndte at tAenke, tale, male og komponere dansk, og fra dem sank det nationale ned i folket, der langsomt indoptog det. Hans Hauge problematiserer og diskuterer i bogen vores brug af begrebet danskhed og det danske gennem blandt andet litteratur, politik, sprog, mad og race, og samtidig undersoger han, om der overhovedet findes sAerligt danske vAerdier, og om man kan tale om en dansk folkekarakter. Ifolge Hauge er Danmark et bevidsthedsfAenomen eller, hvis man hellere vil bruge et andet billede, et sprogligt frembragt fAenomen. Det findes inde i hovedet pa danskerne. Og der er mange forskellige forestillinger: Danmark er en landsby. Danskerne er en stamme. Danmark er en brugsforening. Danmark er et lejrbal, hvor vi sidder i rundkreds og vender ryggen til de andre.

De ?este, som kender til Hannah Arendt og Martin Heidegger, ved, at de havde en ’a?ære’, men de færreste er klar over, hvad der egentlig skete. Det får de at vide i denne duogra?. I KÆRLIGHEDSSOMMEREN fremlægger forfatteren en beretning om forholdet baseret på en detaljeret analyse af alle Heideggers breve sendt til Arendt fra 1925 til 1928. Analysen vanskeliggøres af, at det kun er Heideggers breve, som er bevaret fra den første tid, og der også eksisterer ret få breve. Han gemte ikke hendes breve, mens hun gemte hans breve i en sku?e i sit soveværelse. Brevsamlingen er på den måde en fragmenteret brevroman. Næranalysen af brevene har fået det ganske overraskende resultat: De mødtes kun ganske få gange. Hun så Heidegger første gang til en forelæsning i november 1924, og han ?k muligvis øje på hende på samme tid. De mødtes fysisk og ene to i februar 1925. Dette møde blev begyndelsen på forholdet. Mødet forandrede begges liv, og meget lidt samvær ?k meget stor virkning. Mødet var der, hvor Arendts ide om ’natalitet’ og ’pluralitet’ blev født, for ’kærlighedssommeren 1924’, som hun selv kaldte den, gjorde alting nyt og viste, at mennesket ?ndes ikke, kun mennesker ?ndes.

Forfatterens introduktion til bogen: 199 små fortællinger begynder i Lübeck med datidens store digter Emanuel Geibel, og så følger de Geibel på hans rejser og ser, hvor de fører hen, og hvem man møder. Den første er forfatteren Martha Nathusius, og hvem var hun? Alle dem vi møder er forbundne i kæder, og fascinationen består i at se, hvor kæden og tilfældet fører os hen. Der kommer mange overraskelser, og sære forbindelser opstår, når en kendt eller glemt forfatter dukker op. Vi fortsætter i det ny Tyskland efter 1871, hvor tyskerne skulle nationaliseres med tysk sprog og tysk kultur. Fortællingerne bringer os til Berlin, og vi møder ekspressionister, feminister som Hedwig Dohm og Minna Cauer, politikere som Walther Rathenau sammen med den uudgrundelige Julia Virginia, den indflydelsesrige Maximilian Harden og utallige andre, som alle kendte hinanden, men som vi ikke alle kender. Vi møder de tyske koloniforfattere, som de ikke bryder sig om længere. Derfra til kulturbyen Münchens bohèmer med det tredje køn, frisindede kvinder og deres affærer. En tur til psykologerne på universitetet i Leipzig er med. Der er pikante fortællinger om Thomas Mann og hans familie, om Stefan Zweigs verden af i går og om den i dag oversete Klabund. Første Verdenskrigs modige og pacifistiske kvinder havde det svært og måtte forlade landet. Vi møder Walter Benjamin og hans hustru Dora, samt ham som var med til attentatet på Rathenau. Fra Weimar-republikkens digtere fortsættes til sociologerne med deres kvindelige studerende på cafeerne i Heidelberg og Frankfurt. Der er fortællinger om dem der på universiteterne beskæftigede sig med fransk altså fjendens kultur i NS-tiden. Og om mandlige og kvindelige, feministiske og nazistiske filosoffer, som ingen tør læse i dag. Rejsen slutter i 1950 med dem, der kom til at præge tiden efter krigen. Dem der vendte hjem fra eksil og blev hyldet, og de andre med en fortid, der forfulgte dem: den stakkels Hans Robert Jauss, soldaten Martin Walser og meningsmålingernes dronning Elisabeth Noelle.

Martin Heideggers skandaliserede Sorte hæfter har været under udgivelse siden 2014. De debatteres ved alverdens universiteter, nu hvor man ofte sammenligner vor tid med 1930'ernes Tyskland.Heidegger var rektor for universitetet i Freiburg fra 1933-34. Han skrev hæfterne fra 1930 til 1970. Som en slags dagbog. Eller er det nu også sådan, de skal forstås? Efterhånden foreligger så stor en del af de Sorte hæfter, at de danner et nyt helhedsbillede. Hans Hauge nærlæser dem som kunst: eksempler på en særlig genre.Nazisterne anklagede Heidegger for at være anti-nazist. Nutidens tænkere anklager ham for at være nazist. Læs denne bog, og døm selv, hvad man egentlig kan udlede af et af det 20. århundredes mest kontroversielle værker.

Få et panoreret blik over metodelandskabet med eksemplariske læsninger. Denne solide og populære grundbog er til undervisning i litterær metode på videregående uddannelser. Metodekapitlerne er suppleret med vejledende litteraturlister og et leksikon over centrale begreber og personer samt en antologi med de anvendte teksteksempler. Bogen er skrevet af en række erfarne forskere og undervisere. Du får et standardværk, som i denne nyeste udgave indeholder en række nye kapitler. Samtidigt er de tilbageblevne kapitler alle opdateret.