Kirjahaku

This work has been selected by scholars as being culturally important, and is part of the knowledge base of civilization as we know it. This work was reproduced from the original artifact, and remains as true to the original work as possible. Therefore, you will see the original copyright references, library stamps (as most of these works have been housed in our most important libraries around the world), and other notations in the work.This work is in the public domain in the United States of America, and possibly other nations. Within the United States, you may freely copy and distribute this work, as no entity (individual or corporate) has a copyright on the body of the work.As a reproduction of a historical artifact, this work may contain missing or blurred pages, poor pictures, errant marks, etc. Scholars believe, and we concur, that this work is important enough to be preserved, reproduced, and made generally available to the public. We appreciate your support of the preservation process, and thank you for being an important part of keeping this knowledge alive and relevant.

Krop og atmosfærer er en introduktion til den tyske fænomenolog Hermann Schmitz, der er den filosof, som i nyeste tid mest konsekvent har gjort op med sjæl/legeme-dualismen i alle dens former og har fremhævet den grundlæggende betydning af den sansende og følende krop for menneskesynet. Siden Platon er der to fejltagelser, der har bestemt menneskesynet i Europa og Nordamerika. Den ene er, at vores krop udelukkende er blevet forstået som det fysiske legeme, naturvidenskaben har beskrevet. Den anden er, at følelser udelukkende er indre, private sjælelige fænomener. Den sjæl/legeme-dualisme, der ligger bag disse opfattelser, er en intellektuel konstruktion, der har som formål, at mennesket skal underlægge sig kroppen og følelserne og beherske dem. Disse to fejltagelser har haft den skæbnesvangre konsekvens, at mennesket er blevet fremmedgjort over for sin egen krop og sine følelser. Det ensidigt beherskende forhold til krop og følelser har bevirket, at vi ikke kan hvile i vores krop eller i den natur, det er vores vilkår at være omfattet af og leve i. Især religionen, moralen og retten har lidt under den traditionelle fejlagtige forståelse af følelserne, da de ifølge Schmitz er rodfæstede og begrundet i følelsen.

Hvis Gud er almægtig og god – hvordan kan det onde så eksistere? I den såkaldte teodicétænkning forsøger man at besvare spørgsmålet ved at forsvare Gud. Jobs tårer er et opgør med denne tænkning. Hvis vi vil forsvare Gud på Guds vegne, så sætter vi os selv op på Guds plan, og det fratager os bl.a. muligheden for at få luft for vore anklager, når ondt rammer os. Det er ikke vores opgave at forsvare Gud, vi skal anklage Gud. »Jakob Wolf har skrevet en god, klar og brutal bog om theodicé-problemet: Hvis Gud er almægtig og god, hvorfor tillader han så det onde? 'Jobs tårer' må være årets bedste teologiske bog.« Nils Gunder Hansen, Kristeligt Dagblad»årets absolutte teologiske højdespringer. Enkelt og letfatteligt forklarer Jakob Wolf, hvorfor vi ikke skal forsvare, men anklage Gud, når han gør ondt.« Karen Schousboe, Kirken i København

Denne bog handler om de vilkår, religionen er underlagt i det moderne, sekulære samfund. Forfatteren tager udgangspunkt i en forståelse af sekularisering, der er inspireret af den canadiske filosof Charles Taylor (f. 1931) og dennes bog A Secular Age fra 2007. Det er en kendsgerning, at religionen ikke er forsvundet fra de moderne vestlige samfund. Hvordan kan man forklare det, når de moderne vestlige samfund er sekulære, hvilket betyder, at de ikke er baseret på religion? Sekularisering er åbenbart ikke ensbetydende med, at religionen forsvinder. Konsekvensen af den sekulariseringsproces, der har ledt frem til det moderne samfund, er ikke, at det bliver umuligt at have en religiøs livstydning, men at det bliver muligt at være ateist. Det, der er karakteristisk for det moderne menneske religiøst set, er ikke, at religionen bliver opgivet, men at forholdet til det religiøse er uafklaret. Det moderne menneske tror på både sekulariseringen og religionen, men det tvivler også på begge dele.

Bogen består af ti essays, der er forfattet over en periode på ti år. De omhandler analyser af tiden, film, forholdet mellem følelser og subjekt, natursynet, de teologiske og humanistiske fags situation på universitetet og kritikken af den lutherske teologi. Spørgsmålet om sammenhængskraft er et tema i alle essays.Tiden, der går, er en trussel mod sammenhængskraften, da den opløser helheder. Det viser, at sammenhængskraft dybest set er et metafysisk fænomen og ikke kun et socialt fænomen. Følelser er en trussel mod subjektets enhed, da de er overpersonlige magter, der bemægtiger sig os. Naturens sammenhæng er truet af den teknologiske udnyttelse af den, der ødelægger økosystemer. De teologiske og humanistiske fags enhed er truet af forskningsidealet, der dominerer på universitetet. Forskningsidealet virker fragmenterende på fagene, hvis grundlæggende berettigelse er at fremlægge helhedstolkninger. I teologien er billedet af Guds enhed truet af det forhold, at Gud er tvetydig i sit skaber­værk, der er både gavmildt og grusomt, mens Gud ifølge den kristne forkyndelse er entydig kærlighed.Omtale"Tankevækkende essay om det skæbneløse samfund (...) Jakob Wolfs essay om sammenhængskraften er både aktuelt og besidder en flig af noget tidløst (...) Et essay, der former en hel bog af skuffearier. Heldigvis klinger de smukt hver for sig og indeholder alle en form for wolfsk samtidskritik, hvor mennesket i varierende og indbildske sammenhæng forsøger at frarøve Gud dirigentstokken og flygte fra skæbnen."- Kirke.dk"Jakob Wolf er skarp og forbilledlig klar i sine analyser. Sigtet med analyserne er at vise, at sammenhængskraften i et samfund kun findes, hvor naturvidenskab, filosofi og teologi, kunst og kultur spiller sammen og gensidigt belyser og korrigerer hinanden."- Præsteforeningens Blad

”På een af to måder kan vi altså betragte forholdet mellem universet og den menneskelige tilværelse. Enten ud fra vor tilværelse. I så fald reduceres universet til omgivelse for den. Eller ud fra universet. I så fald er den vort ophav … Opfattelsen af vor stilling i kosmos er udslaggivende for hvilken kultur vi får.” K.E. Løgstrup: ’Ophav og omgivelse’ Løgstrup gjorde ikke meget ud af at redegøre for sammenhængen mellem de fænomenologiske analyser, der udgør hans bøger. Ophav og omgivelse er ingen undtagelse. Spørgsmålet om sammenhængen skærpes oven i købet i denne bog i forhold til hans andre bøger af det forhold, at Løgstrup ikke selv nåede at gennemredigere den. Den er udgivet posthumt af en udgivergruppe. ’Mennesket i universet’ er en ledsager til ’Ophav og omgivelse’, der indeholder en redegørelse for den uudsagte sammenhæng og en forklarende udfoldelse af de kompakte analyser. Det er den klassiske idé om en trinstige i naturen, der i moderne udgave udgør rammen for sammenhængen mellem de adskilte analyser. Derudover redegøres der for det opgør med traditionen, Løgstrup løbende udfolder i værket, især hans forhold til Kant, Heidegger og Lipps klarlægges.

Erfaringen af det guddommelige belyses i denne bog med udgangspunkt i den tyske teolog Rudolf Ottos bestemmelse af det guddommelige som et ubegribeligt mysterium, der på en gang er fascinerende og frygtindgydende. Det guddommelige er det ubegrænsede, der ikke kan indfanges i begreber og definitioner, da begreber og definitioner er begrænsende. Det guddommelige kan kun opfattes af følelserne, som har det til fælles med det guddommelige, at heller ikke de kan indfanges i veldefinerede begreber. Det guddommelige er ligesom musik kun noget vi kan opfatte igennem følelsen. Alle ord og begreber kommer til kort, når de skal beskrive oplevelsen fuldt ud. Følelsen af det guddommelige kan ikke begribes, men den kan tydeliggøres ved, at man sammenholder følelsen med beslægtede følelser. Det guddommelige er ligesom musik et universelt fænomen, der overskrider alle sproggrænser. Det er et mangfoldigt, ubændigt, spontant fænomen, der kan bryde frem, når og hvor det vil. Erfaringen af det guddommelige er ikke bundet af en kult, en forkyndelse, bekendelse eller dogmatik. Overalt kan mennesker blive ramt og fængslet af det guddommelige som en følelse, der indeholder en ubetinget alvor, det hverken kan eller vil se bort fra.