Kirjahaku

Jens former sig som en meget personlig fortælling om en mand, der har fulgt det danske samfund og dets omskiftelser fra sidst i fyrrerne frem til vore dage. Det handler om en opvækst på landet, i landsbyen Staun i Himmerland. Det handler om livet på gården, om at ”være en lidt sær dreng”, det handler om karle og piger gå gården, om forældrenes indimellem stormfulde ægteskab, om fuldstændig fastlåste kønsroller, og det handler om trangen til at komme væk, væk til en anden verden, en trang, der bl.a. giver sig udslag i, at Jens en dag, da han cykler hjem fra gymnasiet, beslutter, at han fra det ene øjeblik til det andet ikke vil mere vil tale dialekt, heller ikke derhjemme. Bogen handler om at komme på universitetet i Aarhus, om at lære at stå på egne ben med alle de bump på vejen, det fører med sig, om at udvikle sig til forfatter, fra den spæde begyndelse til den større og større sikkerhed og anerkendelse, om at blive gift og få børn, flytte ind på et nedlagt husmandssted på Mors og indrette sig der, flytte til udlandet, til Luxembourg, fordi konen får job dér, og i ni år betragte Danmark udefra, et Danmark, hvor der ikke er meget tilbage af barndommens land.

En kvinde betragter et avisfoto fra en anti-EU demonstration i 1972. Hun er selv med på fotografiet, men har nu fjorten år senere – bortset fra den mand, hun er gift med – mistet forbindelsen til de andre unge i det, der dengang lignede et fællesskab. Romanen følger dem én for én på samme dag: overlægen, pædagogen, politikeren, embedsmanden, vindmøllefabrikanten, damebladsredaktøren, adjunkten, producerassistenten og bistandsmodtageren.

Mit danske kød er en stor sansemættet roman, hvis ydre handling fortæller om en mand, der efter krigen - det store ragnarok - sidder i en klippehule og skal nedskrive de 144 guddommelige love til menneskeslægtens eventuelle efterkommere. Men hele tiden forstyrres han af erindringer fra sin tidligere tilværelse i det gamle Danmark. Som barn blev han sendt hjemmefra på grund af en uheldig episode med tømrerens kone, og gennem sit liv nåede han at være eftersøgt for flere forhold, enkelte gange ganske makabre, han trådte villigt ind i diverse sekter, og selv kærligheden mødte han op til flere gange. Af skam fortærer han til sidst manuskriptet, men hans mavesyre præparerer papiret, som mange år senere bliver fundet i hans skelet og befordret til udgivelse. "Mit danske kød" blev rost til skyerne ved udgivelsen i 1981: Det er en overvældende oplevelse at leve sig ind i Jens Smærups fantastiske virkelighed, der afslører og afklarer både denne tid og alle tider. Man gribes af den næsegruse nysgerrigheds eufori, så man slet ikke opdager, at man undervejs læser sig ret så dybe flænger til i sit eget kød - Et mesterstykke. Eigil Søholm, Aarhus Stiftstidende - Læs den! Der er meget at more sig over - og meget at gyse over. Jens Kistrup, Berlingske Tidende

Der er Mærkedage der skal fejres – en konfirmation i 1934, et sølvbryllup i 1967 og en tresårsdag i 2003. Det sker i Staun Forsamlingshus, så længe det er der, og så – da alt andet også er forandret – på et stort hotel. Gennem festerne følger vi de to familier på Bisgaard og Kristiansminde, men også mange af deres gæster, der for det meste er lige så ihærdigt optaget af at tilpasse sig skiftende tider og skikke som af at følge deres helt egne længsler. Den gamle Søren Godiksen må se alt hvad han har troet på blive til ingenting. Sønnerne og døtrne på de to gårde søger hver på sin måde at indrette deres liv i en ny tid, hvor meget lidt er givet på forhånd: adoptivbarnet Axel kommer til at overtage det meste af landsbyen; de vilde "tøser" Emma og Mary finder udveje fra de tidligere så fastlagte men nu ganske meningsløse kvinderoller; deres lillebror Peder og hans elskede kusine Ellen kommer til at optræde på den store verdens scene, som krigshelt og som FN-ansat. Og næste generation igen har helt indlevet sig i nutidens forbrugersamfund. Men arbejder måske også, som akademikeren Søren Lundbæk, på at ’forstå’ alle de voldsomme forandringer op gennem det 20. århundrede. Mærkedage er en både tragisk og lattermild fortælling om den gamle bondekulturs endelige opløsning i den moderne verden.

Jens Smærup Sørensens første roman efter "Mærkedage" er en samtidshistorie om Andy, 49 år, og hans eksistentielle usikkerhed og forsøg på at navigere nogenlunde sikkert i en verden, han forstår sig lige så lidt på som alle andre. Der er groteske, farceagtige optrin undervejs, men det er et dystert, om end på ingen måde pylret eller opgivende billede, Smærup tegner af nutidslivet; af vores usikkerhed ved den verden, vi lever i, men ikke aner, hvordan vi skal forholde os til socialt og etisk og er nødt til at fortolke forfra og om igen hele tiden, fordi vi ingen faste holdepunkter har, - og det hele er fortalt med en sproglig kraft og en pågåenhed, der får historien om Andys skæbne til at gå meget tæt på sin læser.

Genudgivelse i paperback-format. En professor i historie er på vej op gennem Himmerland. Han skal hjem til sin far på plejehjemmet, for han har fået at vide, at faderen ikke har længe igen. Men den gamles hjerte slår og slår. Dag efter dag modstår det døden, og mens stueuret fylder rummet med sit tik-tak, som uophørlige ekkoer af sønnens drengeår, vælder billeder og tanker fra dengang frem i ham. Faderen, gårdmanden, var en beundret patriark. Han ville alle det bedste og tvivlede aldrig på, at det bedste var, når han bestemte. Egenrådigt hersker han over konen og børnene og tjenestefolkene. Især må han vise strenghed over for sønnen, må forbedre hans ringe evner for arbejdet på gården. Drengen får mærker af den faderlige omsorg på både krop og sjæl. - Og gårdmanden har selv sin historie. En enestående og mangetydig fortælling om sønner, om kærlighed til forældre og om tvivlen på den.

Ny roman af Jens Smærup Sørensen - om børn og forældre, om barndommen, som man aldrig slipper fri af, om skæbne, om at finde ud af, hvem man er, og skabe sig et liv. Arne Beltoft bor på den gård, hvor han voksede op. Sommer efter sommer blev han som barn omgivet ikke alene af de københavnske feriebørn Freya og Thor, men også af et par piger fra nabolaget, Malene og Charlotte, der var stærkt tiltrukket af storbybørnene. Alle er de kommet til at spille en stor rolle i hans liv, som han med støtte i sine dagbogsnotater ser tilbage på og skriver om. Som medarbejdere, venner og kærester har de været med i det hele. Også når det ellers kunne ligne rene tilfælde, eller et resultat af fikse ideer, at han har opgivet at drive moderne landbrug, og at han er blevet præst, og at han er blevet brugtbilshandler. Nu har han fået øje på en ny vej i livet, som han er meget opsat på at følge. Men først må han overbevise sine nærmeste, få sine læsere med på den.

Jens Smærup Sørensen er aktuel med en mindre novellesamling om skilleveje, omvæltninger og store livsvalg. Den ene novelle - Hendes nye dag - er nyskrevet, mens de resterende to har været trykt i henholdsvis et tidsskrift i 2013 og en antologi i 2015. Jens Smærup Sørensen, født 1946, har siden sin debut i 1971 med digtsamlingen Udvikling til fremtiden skrevet en lang række romaner, noveller, skuespil og børnebøger. I 2007 udgav han romanen Mærkedage, som har fået status af moderne klassiker - og med denne udgivelse blev hans værker for alvor allemandseje. Hans seneste udgivelse er romanen Feriebørn fra 2015.

En roman om beboerne på Klinten, og deres midlertidige fællesskab omkring kystsikringen af den klint, der har givet vejen navn. Hovedpersonen er den ca. 35-årige Jeppe, der for en tid har installeret sig i sine forældres hus for at færdiggøre et projekt om forholdsord i maskinoversættelser. Romanen skildrer hans frigørelsesproces fra de moderligt omklamrende kvinder gennem en spirende forelskelse. De mange fortællespor spejler sig fornemt i hinanden: en gammel mands død og begravelse, Jeppes opvågnen fra teknologisk tørhed til sanselig kærlighed, villavejens kortvarige fællesskab omkring kystsikringen. En klassisk, meget velskrevet Smærup-roman, der anlægger et afslørende, men varmt blik på sine personer, og som løfter læseren ved sin beskrivelse af åbninger og skred i fastlåste liv. "Intens roman (...) Så fejende flot og koreografisk er to balder aldrig før blevet beskrevet i dansk litteratur. Kosteligt." - Politiken, 5 hjerter "Fremragende (...) En roman om tiden til tiden." - Kr. Dagblad, 5 stjerner"Jens Smærup har foræret os en roman som i sin mangel på selvhøjtidelighed næppe bliver den der omsider giver ham Nordisk Råds Litteraturpris, men som giver os desto mere morskab undervejs." - Morgenbladet, Norge"Efter endt læsning har man lyst til at starte forfra." - Berlingske, 4 stjerner"En rigt og virtuost summende roman." - Weekendavisen"En sødmefuldt livsbekræftende bog." - Information"Man må lette på hatten for denne roman." - Dagbladenes bureau, 5 stjerner"Fremragende og vigtig læseoplevelse." - Litteratursiden

Jens Smærup Sørensen har ved siden af sit store prosaforfatterskab skrevet en lang række artikler om litteratur og om sin samtid. Bogen her er et udvalg af dem i nye, omarbejdede skikkelser. Der er veloplagte og originale læsninger af de danske forfattere, der har betydet noget særligt for Smærup, fx Ewald, Blicher, Grundtvig, Aakjær, Pontoppidan og Højholt, og der er mere personlige artikler om det at skrive, og om Det Danske Akademi, som forfatteren forlod i 2020. En håndfuld grus i andedammen udkommer i anledning af Jens Smærup Sørensens 50 års-jubilæum som forfatter og hans 75 års-fødselsdag. "Blændende." - Jyllands-Posten, 5 stjerner"Stimulerende og perspektivrig læsning." - Berlingske, 5 stjerner"Lysende tekster." - Politiken, 4 hjerter"Fejende flot (...) Smærup lægger afgørende, øjenåbnende vægt på det legende, improvisatoriske, fabulerende i skriveprocessen." - Weekendavisen"En bog af sand lødighed, fyldt med intellektuelle og oplevelsesmæssige fortætningspunkter. Enhver med glæde ved ordentlig og ægte litteratur bør unde sig selv at læse Smærups personlige bekendelse til kunsten og litteraturen." - Information "Voldsomt berigende og inspirerende tekster." - Nordjyske, 4 stjerner"Smærup skriver fremragende om litteratur." - Kr. Dagblad

Evigt i tiden er en moderne historisk roman. Den foregår i tre forskellige tidsaldre. Men personerne er hele tiden de samme: Lone og Jakob og deres familie og andre folk i Skovby. Vi følger deres liv under afgørende omvæltninger af landbruget: den enevældige konges landboreformer i 1790'erne, højskolernes og andelsbevægelsens storhedsperiode sidst i 1800-tallet, og i nutiden hvor de som industrielle fødevareproducenter må forholde sig til en miljøbevidst offentlighed, og til den klimakrise de måske allerede er medskyldige i. Vinder af Montanas Litteraturpris 2023"Sødmefyldt klimalitteratur." - Information"Herligt traditionel og vildt moderne. (...) At tiden kalder på, at du bruger den på at læse Jens Smærup Sørensen, er der ingen tvivl om." - Kr. Dagblad, 5 stjerner"Jens Smærup Sørensen gør det bare bedre." - Jyllands-Posten, 5 stjerner "Han skriver i passager med en sanselighed og kraft, der vækker mindelser om Johannes V. Jensen." - Politiken, 4 hjerter"Jens Smærup Sørensen er i højt stilistisk humør i sin roman om en landbofamilie, der gesvindt springer mellem århundrederne (...) Overstadigt inspireret roman." - Weekendavisen"Jens Smærup Sørensen kan skrive, så man løsrives fra tid og rum. (...) Overlegent veludført." - 5 stjerner, Femina”Det er voldsomt godt – en udfordring, men også en fryd at læse – og det er romankunst om den jord, vi kommer fra, om fortiden i nutiden af Faulknersk format.” - Frihedsbrevet.dk"Smærup Sørensen viser sig igen som en litterær dirigent, der mestrer sprogets instrumenter med en beundringsværdig selvfølgelighed." - Litteratursiden