Kirjahaku

En sommerdag i begyndelsen af halvtredserne indtraf den tragedie, der for altid kom til at præge familien i den lille østjyske landsby Ildved: Lillesøster Lisbet på halvandet år omkom ved en ulykke. Far, mor og de tre søstre rykkede tættere sammen efter katastrofen; men syvårige Jette følte det, som om der ikke rigtig var plads til hende. Denne følelse af at stå udenfor tog til i løbet af opvæksten, og den gjorde sig ikke mindst gældende i hendes unge år. På trods af disse omstændigheder lykkes det efterhånden Jette at skabe sig en identitet som pige og kvinde, der følger sin egen overbevisning uden at forfalde til selvmedlidenhed og -ynk. Dette er en bog om familiens magt; om hvordan familiebånd både kan knytte sammen og lukke ude, men aldrig ophører med at eksistere.

Frank Wertheimer er arkitekt. Han er kommet lidt op i årene, og tanker om døden begynder at mase sig på, i takt med at hans krop viser tegn på ikke at være usårlig. Frank Wertheimer har en kone, Helene, han har en datter, Sia, sammen med billedkunstneren AnnaElise; han har ikke svært ved at finde yngre elskerinder; men han føler sig stadigvæk, som altid, som født til noget større. På et kurophold i Tjekkiet studerer han kunst og arkitektur – og kvinder – ind imellem behandlingerne. Rask bliver han ikke, og han længes mere og mere efter en forsoning med sin tvillingbror, Leslie. Døden er en mester er historien om Frank Wertheimer, og den fortælles skiftevis tæt på og på lang afstand, af én, som kender ham meget, meget godt; men det er også en historie om vores moderne tid, som mere og mere kan opfattes som et halehæng til en tid, der er ved at rinde ud.