Kirjojen hintavertailu. Mukana 11 627 383 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjahaku

Etsi kirjoja tekijän nimen, kirjan nimen tai ISBN:n perusteella.

10 kirjaa tekijältä Kathrine Assels

Seiko boy, Neuro, Læseklub

Seiko boy, Neuro, Læseklub

Kathrine Assels

Lindhardt og Ringhof
2025
sidottu
Lix: 35Det her er Tetsus historie. Tetsu er 16 år og fra Japan. Hans forældre har sendt ham på udvekslingsophold i Danmark mod hans vilje. Livet i et fremmed land er svært. Særligt fordi Tetsu har det bedst, når han er alene på sit værelse og tit ville ønske, han var en myre og desuden går rundt og frygter, at hans forældre holder noget skjult for ham. Heldigvis er Danmark ikke bare æ-, ø- og å-ord, folkeskole og Golden Retrievere, der fælder, men også en pige med safirblå øjne og et himmelbjerg, der selvom det ikke er et bjerg, alligevel er lidt magisk. Neuro-serien Kender du en, der er neuro? Altså neurodivergent. Det er hovedpersonerne i denne serie. De har f.eks. autisme, ADHD eller ordblindhed. Neuro-serien er lavet i samarbejde med Læs for Livet og neurodivergente børn og unge, der har fortalt om det sjove, svære og skøre ved at være neuro.
Spørg Siri, BB

Spørg Siri, BB

Kathrine Assels

G. E. C. Gads Forlag
2024
nidottu
Siri er ikke som de andre piger på 9. klasses årgangen. Hun går rundt for sig selv og er nærmest usynlig, ser ting og sager i folks blikke og ønsker, at hun var en hund. Da hun en dag finder en parfumeprøve i sin mors taske og dupper sig med den, føler hun sig som en fremmed, en, der vil gøre alting anderledes, en, der tager med til drengenes fodboldkamp og beslutter sig for at vente på dem ved skoven bagefter. SPØRG SIRI er en roman, om hvor langt man vil gå for at føle sig set. Samtidig er den en påmindelse om, at der altid er flere sider af en sag. Og at man er nødt til at kende dem alle for at få det fuldstændige billede.
Månen er en højttaler

Månen er en højttaler

Kathrine Assels

Jensen og Dalgaard
2017
sidottu
"En knuselskelig skildring ... Det gøres næppe meget bedre" * * * * * – Berlingske"Formfuldendt og formidabelt" ? ? ? ? ? Politiken"Humor, alvor og sproglig tæft serveret på et højt plan" – Bogbotten "En læseoplevelse, som man ikke lige lægger fra sig igen" – Pædagogen.dkAlvin bor alene med sin mor, der mener, det er farligt at kysse, og at man ikke bør tænke, når det er fuldmåne. Selv har Alvin aldrig kysset nogen (bortset fra en dræbersnegl). Han bruger det meste af sin tid på at tegne dyr og sætte ting i parentes og forestille sig, at han en dag finder en flaskepost fra den far, han aldrig har kendt. Men det ville være ligesom at finde en nål i en høstak, siger hans mormor. (Især når man ikke kommer ret mange andre steder end i Netto.) Da Alvin en dag ved et tilfælde begynder at samle på efterladte indkøbssedler, får han dog en idé til, hvordan han kan finde sin far. Forunderlig, finurlig fin bog af Kathrine Assels, der har skrevet Alvins fortælling på linjerne, men lige så meget fortæller en masse mellem linjerne. Sørgmuntermodigt godt gjort!
Mester Ester

Mester Ester

Kathrine Assels

Jensen og Dalgaard
2019
sidottu
Vinder af Kulturministeriets Børne- og ungdomspris ”Mester Ester er en skæg og uforudsigelig lille historie om en pige, der passer rigtig dårligt ind i de voksnes sørgelige verden. Hun er sin egen, også når hun prøver at være sin mors. Og hvis hun nogensinde selv bliver voksen, bliver det helt sikkert på en unik, Ester-agtig måde” Weekendavisen ”Kathrine Assels er en frodig fortæller med overskud og glimt i øjet. Det kunne have været en trist historie. Nu bliver det en energisk historie med plads til både tristesse og viljestyrke” ? ? ? ? ? Politiken Ester er blevet så stor, at far ikke længere vil synge Mester Ester sangen eller lade hende ligge og hygge i sengen en hel dag – nu er det bare mor, der hakker Esters morgener op i minutter ved hjælp af et æggeur. Skemalagte morgener i cremefarvede hjem er ikke lige Esters kop te, for hun er en pige, der har travlt med at få alting ud af ingenting. F.eks. har Ester fundet en knap: Krigsknappen! Hvis Ester ikke den morgen var kommet i tanker om netop denne knap, ville hun nok lige nu sidde på sit værelse med bøjle på tænderne, i stedet for at være der hvor hun er ...Ny, smuk (og sine steder: lidt ulækker) børnebog af Kathrine Assels, der med Månen er en højttaler (2017, nomineret til Kulturministeriets B/U-pris) viste et særligt gehør for opvakte, udsatte børn.
Veni vidi Vicki

Veni vidi Vicki

Kathrine Assels

Jensen og Dalgaard
2019
nidottu
Over en tre kilometer lang strækning mellem to landsbyer står en dag VICKI skrevet med mintgrønt kridt for hver tiende meter. Samtidig pågår et andet sted i landet eftersøgningen efter Emilie Meng, hvilket får pigen Mias mor til at flippe helt ud. Men Mia ved godt, hvem der har skrevet klassekammeraten Vickis navn. En roman om at opdage, at selv dem, der ser perfekte ud på afstand, har deres at slås med."Assels har en imponerende sans for de tanker, følelser og handlemønstre, der præger tidens teenagere og deres forældre, og hun formår at skildre dem i et set up, der på én gang er troværdigt, uforudsigeligt og sprogligt raffineret" Trine May
Polyfilla-alfabetet

Polyfilla-alfabetet

Kathrine Assels

Jensen og Dalgaard
2023
nidottu
Oh, at stjæle i alfabetisk orden! ... Ny ungdomsroman af Kathrine Assels!Anna ville ønske, hun vågnede en morgen og ikke var sig selv længere. Hun ville ønske, hun hed Gabrielle og var sådan én, drengene stod i kø for at kysse. Hun ville ønske, hun turde være mere vild og ikke havde noget hul i hjertet. Og at hendes virkelighed bare en gang imellem overgik fantasien. Da hun en dag finder sin mormors gamle adressebog og får den idé at stjæle én ting per bogstav i alfabetet, begynder nogle af hendes ønsker at gå i opfyldelse.Kathrine Assels debuterede i 2008 med romanen Snydeæg. Hun har siden skrevet en lang række bøger for både børn, unge og voksne. Blandt andre YA-romanen Tarantino Roadtrip samt Mester Ester, der modtog Kulturministeriets Børnebogspris.
Tarantino Roadtrip

Tarantino Roadtrip

Kathrine Assels

Jensen og Dalgaard
2020
nidottu
”Assels har gjort det igen! Skabt en anbefalelsesværdig roman af høj kvalitet. Mest til de unge. Men også til de voksne læsere, der sætter pris på en god ungdomsroman” Bogblogger.dk ”En fantastisk flot og stram roman, hvor mange normer og rammer sprænges” Dansk BiblioteksCenter 14-årige adfærdsafvigende Maria bor i en gudsforladt landsby med sine forældre, der altid skændes og ikke har styr på en skid. Hun er bortvist fra skolen på ubestemt tid, lider af symmetri-mani, savner sin afdøde mormor, er presset til at formulere et undskyldningsbrev til den forhadte engelsklærer, hun har forulempet, og har mest lyst til bare at stikke af fra det hele. Da hun en dag via YouTube støder på den mystiske SpaceCowboy, åbner netop den mulighed sig … Tarantino Roadtrip skildrer teenagetilværelsen på den anden side af moral og perfekthed. Gennem minder, sejlrendesyn og fantasier giver romanen indblik i Marias indre verden, som er præget af et uforståeligt mørke og en skyldfølelse over en gammel løgn. N.B: En playliste til romanen findes på Spotify og YouTube Kathrine Assels har skrevet en lang række bøger for både børn, unge og voksne, bl.a. debutromanen Snydeæg (2008) og børneromanen Månen er en højtaler (2017, nomineret til Kulturministeriets Børnebogspris); senest børneromanen Mester Ester (2019, præmieret med Kulturministeriets Børnebogspris) og YA-romanen Veni Vidi Vicki (2019).
Bortebjerget

Bortebjerget

Kathrine Assels

Jensen og Dalgaard
2021
sidottu
Er der forskel på, hvordan man lander, afhængig af om man falder eller springer fra et stillads?Kan man få ting til at ske bare ved at tænke på dem?Findes der parallelle universer?Er minder virkelig ligesom bolsjer?Ville én sms have gjort en forskel?Bortebjerget er 14-årige Sagas nedtælling til et uundgåeligt farvel. Samtidig er det hendes forsøg på at finde vej gennem et vildnis af ubesvarede spørgsmål. Som kompas bruger hun fakta fra cyberspace, stjernebilleder og en talende bjørnefigur. Og så får hun uventet hjælp af et colombiansk gadebarn.Kathrine Assels (f. 1972) debuterede i 2008 med romanen Snydeæg. Hun har siden skrevet en række anmelderroste bøger for børn, unge og voksne, bl.a. Mester Ester (præmieret med Kulturministeriets Børnebogspris) og senest YA-romanen Tarantino Roadtrip.
En tangloppeeksperts store tanker om små skabninger
"Jo mindre et væsen man er, jo længere og mere fyldigt et navn, bør man have.Det giver næsten sig selv, synes Benedykt Dybowski.Han tænker kun på tangloppenavne.Fireogtyve timer i døgnet: tangloppenavne."Med udgangspunkt i en historisk person og en kuriøs detalje om naturvidenskabelig navngivning udfolder Kathrine Assels og Anna Margrethe Kjærgaard en forunderlig fortælling om et menneskes passion og dedikation på bredden af Bajkalsøen, under himlens stjernehvælv. En (natur)filosofisk fortælling om biodiversitet og kærlighed til alt, der lever, helt ned i dets mindste detaljer. Et episk illustreret allealdresværk for enhver kunst- og naturnyder.N.B: Den oprindelig polskfødte forsker døde i 1930 og ligger begravet på kirkegården i Lviv.
Franka Carlsens katalog over katastrofer

Franka Carlsens katalog over katastrofer

Kathrine Assels

Jensen og Dalgaard
2024
nidottu
Franka frygter meteornedslag, meningitis, kødædende bakterier, jordfaldshuller og at være blevet gjort gravid af gymnasiets fuckboy, Theo. Hun fortæller ingen om sine katastrofetanker, men forsøger i stedet at få ro på ved at føre et slags katalog over dem. Nogle gange føler hun sig som den snegl, hendes far har fortalt om, Ensomme Georg, det sidste eksemplar af sin art. Men så er der heldigvis Sander, 2. g’er og lægesøn, som Franka fantaserer om at blive reddet af. Og muligvis en puma på fri fod i lokalområdet. Kathrine Assels debuterede i 2008 med romanen Snydeæg. Hun har siden skrevet en lang række bøger for både børn, unge og voksne. Blandt andre YA-romanen Tarantino Roadtrip samt Mester Ester, der modtog Kulturministeriets Børnebogspris.