Kirjojen hintavertailu. Mukana 11 717 486 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjahaku

Etsi kirjoja tekijän nimen, kirjan nimen tai ISBN:n perusteella.

4 kirjaa tekijältä Klaus Lynggaard

Martin & Victoria

Martin & Victoria

Klaus Lynggaard

Gyldendal Trade
2023
sidottu
To romaner samlet i én udgivelse. 16-årige Martin begynder på en ny skole og kommer hurtigt ind i en klike, som især er optaget af knallerter, rockmusik og fester. Da han møder den smukke og tilbageholdende Victoria fra parallelklassen, forelsker han sig hovedkulds. Klaus Lynggaards ungdomsklassikere MARTIN & VICTORIA og efterfølgeren VICTORIAS ÅR er et portræt af 1970'ernes rodløse ungdom og den første kærlighed i forstædernes parcelhuskvarterer.
En færdig mand

En færdig mand

Klaus Lynggaard

Forlaget Frydenlund
2024
nidottu
En færdig mand er en fortælling om et menneske, der forsøger at opføre sig ordentligt i en verden, hvor hæderlighed ikke længere er i høj kurs. Den 49-årige bygningsingeniør Thomas befinder sig halvvejs i livet på herrens mark. Han har efter sin kones alt for tidlige død levet et stille og roligt liv med datteren, men midt i stilheden opstår en mærkelig hyletone i hans hus, som kun han kan høre. Den forstyrrer hans søvn og sindsro og gør ham mere og mere modløs. Rundt om Thomas udfolder en lang række spillevende personer sig – hans elskelige mor og oprørske datter Rebekka, den øretæveindbydende storebror Emil og karismatiske bedsteven Lille Bjørn, veninden Astrid og kollegerne i entreprenørfirmaet, han er dødtræt af at arbejde i.En muntert melankolsk historie om nogle mennesker, hvis liv på kryds og tværs af generationer og køn griber ind i hinanden i en verden med fuld fart frem mod en usikker fremtid.Klaus Lynggaard debuterede i 1981 med digtsamlingen 'Vinterkrig'. Midt i firserne fik han sit store publikumsgennembrud med romanerne 'Martin & Victoria' og efterfølgeren 'Victorias år'. I 2016 vendte han overraskende tilbage som lyriker med 'Personfølsomme oplysninger'. Klaus Lynggaard har for sit forfatterskab bl.a. modtaget Dan Turèll Medaljen og Akademiets Otto Gelsted-pris.
Personfølsomme oplysninger

Personfølsomme oplysninger

Klaus Lynggaard

Forlaget Frydenlund
2025
nidottu
»’Personfølsomme oplysninger’ gør et stærkt indtryk, fordi den placerer læseren direkte i krisens og de eksistentielle rystelsers epicenter. På sin egen notatagtige facon er det en bog, der kan gøre læseren klogere på både liv og død.«Jørgen Johansen, BerlingskePersonfølsomme oplysninger er skrevet på en iPhone, mens Klaus Lynggaard var i kemoterapi ovenpå et kræftforløb. Det er en hudløs og desperat, men også galgenhumoristisk og livsduelig bog.Bogens småtekster er bygget op om sygdomsforløbet fra diagnosticering over behandling og dens virkning og bivirkninger frem til en langsom tilbageerobring af hverdagen, næsten som den formede sig før.Præcis, nøgtern og illusionsløs, men aldrig selvmedlidende eller klagende, er det en bog, der ikke kan andet end gøre indtryk på sin læser. Klaus Lynggaard er især kendt for sine romaner Martin & Victoria (1985) og Victorias år (1986). Han har også skrevet digtsamlingen Vinterkrig (1981) og romanen En færdig mand (2024). Han har modtaget flere priser og været musikanmelder ved Dagbladet Information.
Fluer og støv

Fluer og støv

Klaus Lynggaard

Batzer og Co.
2012
nidottu
MÅNEDENS TILBUD: 100 kr.I forbindelse med at Lynggaard optræder på Louisiana Literature 2016 sammen med Søren Ulrik Thomsen.Klaus Lynggaard (f. 1956), forfatter og rockanmelder. Debuterede med digtsamlingen Vinterkrig (1981). Fik i 1986 et gennembrud med kærligheds- og generationsromanerne Martin og Victoria (1985) og Victorias år (1986). Siden lagde han det skønlitterære forfatterskab på hylden og helligede sig kritikken og essayistikken. Rockanmelder ved Information de seneste tyve år. Har udgivet flere cd’er hvor han optræder som sanger. Fluer og støv udkom oprindeligt i 1986 som den første bog på BATZER & CO - som dengang hed Roskilde Bogcafé. Samtidig udkom et kassettebånd med gruppen SECRETS hvor Klaus Lynggaard fremfører sine digte til musik. Fluer og støv er en impressionistisk kærlighedshistorie og rejsenovelle fra Marokko der fortæller om mødet med en fremmedartet kultur. Fortælleren rejser sammen med sin kæreste fra by til by, besøger Rabat, Casablanca og Marrakesh. De besøger kasbaen, vandrer rundt i medinaens labyrinter, oplever det blå hav, den arabiske himmel og den store gæstfrihed. Fluer og støv er en smuk rejsebog med en dobbelt kærlighedshistorie. Marokkos kaotiske skønhed skildres i et heftigt, pulserende sprog; skriften er fuld af lyde, lugte og farver og bringer Marokko helt ind under huden på læseren. Den unge mand er betaget af Marokko, mens pigen hurtigt bliver træt af fluer og støv, tiggere og krøblinge, og de arabiske toiletter. UDDRAG AF ANMELDELSER: ”Både prosa og lyrik i bogen er lutter charme, så let, så fin, så behændig. Den kan minde om en ældre dansk rejsebog, Sophus Claussens Antonius i Paris. Uskylden er stor og videbegærlig, sproget er lykkeligt sikkert, glider uden mislyd fra det poetisk veltalende til det hverdagsnære. Rejsenovellen ånder frisk ynde og en lille, dæmpet smerte. Den er vel en bagatel, men helt igennem indtagende i sin dobbelte kærlighedshistorie. Et sidste kys fra pigen, nye kys til Marokko. A kiss is still a kiss.” Bent Mohn, Politiken ”Charmerende eksotisk … et helt overdådigt malende sprog bringer Marokkos hede og støv og impressionistiske mylder af mennesker og byer, Rabat, Casablanca og Marrakesh, helt ind under huden. Det er en fin lille bog Lynggaard har begået, der viser ham som en original lyrisk prosaist, samtidig med at Lynggaard også skriver sig ind i en tradition man kender fra eksempelvis Johannes V. Jensen … eller en Elias Canettis stemmer fra Marrakesh” Henrik Wivel, Kristeligt Dagblad ”Smuk lille rejsebog. Har man læst Klaus Lynggaards gennembrudsbog Martin og Victoria, kan man ikke lade være med at læse Fluer og støv som en foregribelse af, hvordan det siden hen gik mellem hard-rockeren Martin og burgøjserprinsessen Victoria.” Erik Skyum-Nielsen, Information