Multifractal theory was introduced by theoretical physicists in 1986. Since then, multifractals have increasingly been studied by mathematicians. This new work presents the latest research on random results on random multifractals and the physical thermodynamical interpretation of these results. As the amount of work in this area increases, Lars Olsen presents a unifying approach to current multifractal theory. Featuring high quality, original research material, this important new book fills a gap in the current literature available, providing a rigorous mathematical treatment of multifractal measures.
Multifractal theory was introduced by theoretical physicists in 1986. Since then, multifractals have increasingly been studied by mathematicians. This new work presents the latest research on random results on random multifractals and the physical thermodynamical interpretation of these results. As the amount of work in this area increases, Lars Olsen presents a unifying approach to current multifractal theory. Featuring high quality, original research material, this important new book fills a gap in the current literature available, providing a rigorous mathematical treatment of multifractal measures.
Den nye ulighed er en veldokumenteret debatbog om velfærdsstatens udfordringer og fremtid. Lars Olsen sætter i sin nye bog fokus på uddannelsessystemets krise og på den fremtidige ulighed, der her etableres. For hvad sker der med samfundets sammenhængskraft, hvis vi allerede i skolen taber den svageste sjettedel af en årgang?
Hvor mange danskere har fysisk krævende arbejde? Tænk på et tal, før du læser svaret: 39 procent. Flere end de fleste gætter på. Tallet omfatter ikke kun håndværkere og slagteriarbejdere, men også for eksempel dagplejere og pædagoger, der løfter og bærer børn utallige gange på en arbejdsdag. Meningsdannere antager, at vi lever i et »videnssamfund«, hvor kinesere og polakker tager sig af alt det, der støjer og sviner. Dem, vi tidligere kaldte arbejderklassen, er forsvundet under radarskærmen. De er langt mere utrygge end før - og har større mistillid til politikere, medier og eliter. I Det forsvundne folk kortlægger Lars Olsen de nye brudflader – set fra "folkets" perspektiv.
Til overraskelse for mange er arbejderklassen stadig langt den største klasse i Danmark. 41 procent er faglærte og ufaglærte med almindelige job. Og 21 procent af danskerne i den erhvervsaktive alder står langvarigt uden for arbejdsmarkedet. Det er kun 1,6 %, der tilhører overklassen: selvstændige, topledere og nøglemedarbejdere med indkomster over 1,2 million. Men det er dem, der bestemmer på de store arbejdspladser, i kultur og medier og generelt i samfundslivet. De bor for sig selv i parallelsamfund især omkring Københavnsområdet og foretrækker skattelettelser frem for velfærd, regner debatten om fattigdom for noget pjat og tror ikke på velfærdsstatens fremtid. Toppen i beslutninger og meningsdannelse har med andre ord mistet troen på den samfundsmodel, som det store flertal sætter deres lid til. Gennem data og egne journalistiske reportager zoomer forfatterne ind på forskellige bydele i Danmark, deres sociale klasser og om bydelene før og nu. Især går de i dybden med Als og Aalborg. Her ligger Hasseris, det klassiske villakvarter for overklasse og højere middelklasse, og Aalborg Øst, et arbejderkvarter i fare for ghettoisering. Vi kommer tæt på områdernes skoler og kultur og indbyggernes sundhedstilstand og får dermed tegnet et konkret billede af de forskelle – økonomisk, geografisk og holdningsmæssigt – der præger vores land.
Med helt ny statistik, underholdende cases, et samfundsvidenskabeligt fundament og stærke holdninger bidrager Bjørn Brandenborg og Lars Olsen til debatten om forskellene mellem by og land. De to forfattere skriver fra hver deres aldersgruppe – hhv. 32 og 69 år – og fra hver deres geografiske perspektiv – Bjørn Brandenborg er født i Svendborg, hvor han også bor, mens Lars Olsen er født og opvokset i København, men bor nu i Holbæk – men de mødes i en enighed om, at vilkårene for at bo uden for de store byer er vanskelige og bidrager til unødvendig forskelsbehandling. Det handler om adgang til sundhedsbehandling, mulighed for realkreditlån, offentlig transport og meget andet. Bogen er dog langt fra en klagesang. Den er også en hyldest til livet i provinsen med natur, sammenhold og aktivt foreningsliv. Brandenborg og Olsen sætter fokus på mange af de fremmende initiativer, der er taget de senere år, bl.a. udflytning af arbejdspladser og undervisningsinstitutioner.
For få år siden var alvorlig utryghed næsten umålelig i dét, der blev kaldt ”verdens lykkeligste folk”. I dag frygter mange for morgendagen. Mennesker uden for arbejdsmarkedet frygter især, at en uventet udgift skal vælte en i forvejen skrøbelig økonomi; i arbejderklassen bekymrer man sig ikke mindst for, om helbredet kan holde til stadig flere år på arbejdsmarkedet. Samtidig vokser uligheden i det danske samfund. I kriseårene har brede samfundsgrupper oplevet direkte indkomstnedgang, mens alene en lille, isoleret overklasse har nydt godt af den beskedne fremgang. Hertil kommer, at det bliver stadigt vanskeligere for børn af den mere og mere marginaliserede underklasse at bryde ud af den sociale arv. Danmark har helt tydeligt fået flere af de træk, vi kender fra voksende ulighed og skarpere skel i fx USA og Storbritannien. KLASSEKAMP FRA OVEN ligger i forlængelse af DET DANSKE KLASSESAMFUND, som udkom i 2012. Dengang konkluderede forfatterne, at alle advarselslamper blinkede. Nu slår de rød alarm.
