I bogen analyseres Lars von Triers filmsproglige stil, virkningsstrategi og betydningsdannelse i hans spillefilmsproduktion for at undersøge, hvorledes filmene er konstrueret, hvordan de virker, og hvilken betydning det har, at de ser ud, som de gør. Lars von Triers film er blevet analyseret i vidt forskellige sammenhænge – ikke mindst i relation til deres debatskabende indhold. Mindre belyst og diskuteret er filmsprogets modus, altså den måde hvorpå historierne fortælles og netop herigennem afgiver en særlig betydning. Med fokus på filmenes æstetiske strategi og konstellationer af kompleksitet og banalitet belyses de stadige udfordringer af det traditionelle filmsprog samt legen med genrekonventioner og tilskuerens forventningshorisont.