Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 390 323 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjahaku

Etsi kirjoja tekijän nimen, kirjan nimen tai ISBN:n perusteella.

5 kirjaa tekijältä Mads Vang Christensen

Mellem galskab og disciplin

Mellem galskab og disciplin

Mads Vang Christensen

Books on Demand Gmbh
2013
pokkari
Forfatteren har arbejdet som gestalt- og parterapeut i mange år og øser i denne bog af sine erfaringer fra sit eget liv og fra sine mange møder med mennesker med ondt i livet. I mange tilfælde drejer det sig først og fremmest om, at klienten kommer i kontakt med sig selv og sine følelser, ser sin gamle angst i øjnene og derefter kommer videre og tager ansvar for sit eget liv. Vi aner ikke, hvor længe dette liv varer, og derfor er det vigtigt at være til stede og tage imod det, som kommer, uanset hvad det måtte være. Bogen udfordrer læseren til at filosofere over sit eget liv, særligt når det gælder hverdags-eksistens, parforhold, familie, mad, sanselighed, seksualitet, kontaktfuldhed, følelser og spiritualitet. Kort sagt en god portion livsfilosofi og livsvisdom. Sans den, smag på den, tyg den grundigt og lev livet fuldt ud, som du selv ønsker det!
Gennem erkendelsernes port

Gennem erkendelsernes port

Mads Vang Christensen

Forlaget Mellemgaard
2024
nidottu
Denne bog er for alle, der reflekterer over livet, eller som har lyst til at blive inviteret ind i dybe, livskloge betragtninger. Den kan læses som inspirationslitteratur til livet, men også af professionelle inden for sundhedsfag. Det er dybe og livsrelevante emner, som bogens forfatter berører, såsom døden, eksistensen, misbrug, kærlighed, parforhold, samfundskritik, psykoterapi og børneopdragelse, og læseren inviteres ind i biografiske fortællinger, som gør, at bogen på trods af til tider filosofiske dybder, løs litterær struktur og en poetisk jargon først og fremmest fremstår som bundærlig. Det er et levet liv, der udfolder sig på skrift i mere end 80 små kapitler. Uddrag af bogenLidenskab er den indre ild, der driver os til at leve med intensitet og autenticitet. Det er den kraft, der giver vores liv retning og mening, og som får os til at stræbe mod det, vi dybt føler for. Men lidenskab er ikke kun en glædens flamme; den kan også formes af livets tragedier. Når vi står over for smerte, tab eller krise, bliver vores lidenskaber ofte intensiveret – vi kommer i kontakt med vores dybeste værdier og erkender, hvad der virkelig betyder noget. For nogle vækkes en ny lidenskab, som kan transformere livets udfordringer til en kraftfuld drivkraft. For andre bliver allerede eksisterende lidenskaber dybere og fungerer som en måde at navigere i tilværelsens sværeste øjeblikke. Om forfatteren Mads Vang Christensen er psykoterapeut med 28 års erfaring og er medskaber af Eksistens Instituttet. Han formidler stærkt og dybt både gennem sine bøger, undervisning og psykologiske modeller, som gør kompleks viden tilgængelig. Mads hjælper mennesker med at finde retning og mening i livet gennem en eksistentiel tilgang. Han er forfatter til otte bøger og en aktiv stemme i debatten om det gode liv, personligt lederskab og eksistentielle spørgsmål.
Hvordan ruster vi vores børn til en ukendt fremtid?

Hvordan ruster vi vores børn til en ukendt fremtid?

Mads Vang Christensen; Mads Lykke Dahlgaard; David BR Camacho

Forlaget Mellemgaard
2023
nidottu
I denne bog giver 12 psykoterapeuter med hvert deres speciale et bud på, hvordan vi bedst hjælper vores børn imod en ukendt fremtid. Vores faglige og personlige bekymringer er nemlig ofte rettet mod vores børn. Det er en bekymring, som vi skal tage seriøst, særligt da vores børns fremtid blandt andet har udsigt til: klimaforandringer, sociale udfordringer, en urolig verden, og så ser vi, der er en stigende psykisk mistrivsel blandt vores børn, der kræver opmærksomhed. Vores børn er et fælles anliggende og dermed også deres fremtid. Vi skal sikre, at vores børn får en fremtid med gode livsvilkår og kærlighed. Håbet skal være grønt, og vores børn er en del af håbet, og hvis vi ønsker, at de skal få et meningsfyldt liv, så skal vi styrke dem i at være mennesker med mod, empati og livsvilje. Vi postulerer ikke en løsning på vores børns trivsel eller fremtidens udfordringer i bogen, men vi ønsker at inspirere til handling og kalder på solidaritet i det ansvar, som vi alle har for vores børn, og med dette bidrag ønsker vi at være en af dråberne i vores børns ophav.