Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 016 292 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjahaku

Etsi kirjoja tekijän nimen, kirjan nimen tai ISBN:n perusteella.

2 kirjaa tekijältä Mickey Gjerris

Upraktisk håndbog i lysegrønt håb

Upraktisk håndbog i lysegrønt håb

Mickey Gjerris

Det Danske Bibelselskab
2019
nidottu
Hvor kan man finde håb, når den eneste klode, vi har hjemme på, ødelægges som følge af menneskeskabte klimaforandringer? Bioetiker og teolog Mickey Gjerris deler sit håb og sine personlige klimaetiske tanker i denne bog. Klima- og naturkrisen er udtryk for et etisk og åndeligt problem, hvis løsning kræver, at vi grundlæggende ændrer vores forståelse af menneskets rolle i verden og hvad ”det gode liv” er. Det er hverken nemt eller praktisk. Men her giver forfatteren et bud på, hvordan man gennem forundring og respekt for naturen udvikler et livssyn, der kan føre til et godt, ansvarligt og meningsfuldt liv. Et livssyn, som – midt i den fortvivlende klimakrise – rummer et lysegrønt håb for fremtiden. I denne upraktiske håndbog får du overblik over klimakrisen, forståelse for dens etiske aspekter og inspiration til at leve et meningsfuldt liv midt i den. Mickey Gjerris (f. 1969) er teolog og ph.d. i bioetik, tidligere medlem af Det Etiske Råd og i dag lektor i bioetik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Han har i 20 år forsket i menneskets forhold til dyr, teknologi, klima, liv og død og meningen med det hele – i et etisk, filosofisk og teologisk perspektiv. Forfatteren har udgivet en lang række bøger og artikler og er en stærk stemme i den offentlige debat. Udgangspunktet for hans arbejde skal findes i den danske teolog K.E. Løgstrups forståelse af tilværelsen.
Dyrenes bog

Dyrenes bog

Mickey Gjerris

Politikens Forlag
2025
sidottu
Når kyllinger vokser så hurtigt, at deres ben ikke længere kan bære dem, og når søer fikseres i stålbøjler, bliver det tydeligt, at vi står i et dilemma. På den ene side ved vi, at dyr er følende væsener, der kan opleve både lidelse og glæde, og som har behov for at udfolde deres naturlige adfærd. På den anden side organiserer vi vores landbrug så effektivitet, at økonomi prioriteres over hensynet til dyrenes livskvalitet. Der er en modsætning imellem, hvad vi ved om dyr, og hvordan vi behandler dem. Det er ikke kun et praktisk spørgsmål, men et etisk grundspørgsmål. Vi kan vælge at se dyr som midler til at nå vores egne mål – eller vi kan se dem som væsener, der har et eget krav på livet. Hvis vi accepterer det sidste, kan vi så forsvare at holde dyr i rammer, der begrænser deres frihed og instinkter – selv hvis de ikke lider direkte? Mickey Gjerris undersøger i bogen, hvorfor vi mennesker vælger, som vi gør. Mange af os ved, at dyrene bag kødet i køledisken har haft et liv med begrænsninger og lidelser, men vi vælger alligevel at se væk. Måske fordi det opleves som uoverskueligt at ændre på. Denne spænding mellem viden og handling – mellem det, vi ved, og det, vi vælger at gøre – er et af de centrale emner i bogen. Mennesket har magten over dyrene – gennem teknologi, videnskab og kultur. Men magt er ikke en ret til at udnytte. Det er et ansvar, der kræver, at vi ser konsekvenserne af vores valg i øjnene. I bogen inviteres vi til at undersøge vores egne grænser, og hvem vi vil være i vores relation til de dyr, vi deler verden med