Kirjahaku

Pakistani migrant families in Denmark find themselves in a specific ethno-national, post-9/11 environment where Muslim immigrants are subjected to processes of non-recognition, exclusion and securitization. This ethnographic study explores how, why, and at what costs notions of relatedness, identity, and belonging are being renegotiated within local families and transnational kinship networks. Each entry point concerns the destructive–productive constitution of family life, where neglected responsibilities, obligations, and trust lead not only to broken relationships, but also, and inevitably, to the innovative creation of new ones. By connecting the micro-politics of the migrant family with the macro-politics of the nation state and global conjunctures in general, the book argues that securitization and suspicion—launched in the name of “integration”—escalate internal community dynamics and processes of family upheaval in unpredicted ways.

Integration er som en glidebane. Selv om vi starter med at lovsynge antallet af danskpakistanere pa medicinstudiet, ender vi umAerkeligt med at skAendes om kriminelle indvandrerdrenge, syrienskrigere og frikadeller i bornehaven. For enden af den glatte overflade er malet altid, at 'de' skal blive som 'os': Smid torklAedet, lad forhuden vAere, og sla katten af tonden. Derfor skaber i-ordet ifolge Mikkel Rytter, velintegreret halalhippie pa Aarhus Universitet, faktisk mange af de problemer, vi sigter mod at lose. Maske er det pa tide at give integration det glatte lag?

I de kommende år vil flere og flere flygtninge og indvandrere blive ældre og få brug for hjælp og pleje. Få af dem vil formentlig benytte kommunal hjemmepleje eller plejehjem, men vil foretrække i stedet at blive passet i eget hjem af familien, sådan som der er tradition for i deres oprindelige hjemlande. § 94 i Serviceloven giver netop mulighed for selv at udpege en hjælper, typisk en ægtefælle, datter eller svigerdatter, som kommunen ansætter til at udføre den omsorg og pleje, som den ældre borger er visiteret til. Paragraf 94-ordningen viser sig imidlertid at være fyldt med paradokser og dilemmaer. På den ene side giver paragraf 94-ordningen etniske minoritetsfamilier mulighed for at følge religiøse fordringer og kulturelle traditioner og yde kærlig pleje og omsorg på tværs af generationer. På den anden side er ordningen problematisk, fordi den ældre borger måske ikke får den rette professionelle pleje, mens den selvudpegede hjælper bindes til hjemmet og omsorgsopgaven. Desuden har den kommunale ældresektor ofte svært ved at gennemføre tilsyn og sikre et forsvarligt arbejdsmiljø for de selvudpegede hjælpere. Minoritetsældre og selvudpegede hjælpere præsenterer resultaterne af et større etnografisk studie af minoritetsældre, deres selvudpegede hjælpere og det kommunale ældreområde. Bogens forfattere bevæger sig ind og ud af private hjem, belyser relationerne mellem plejekrævende ældre og deres selvudpegede hjælpere, anskuer omsorg og pleje på tværs af køn, generationer og rundt i familienetværker, flytter perspektivet over på visitatorerne i den kommunale ældresektor – og tilbage igen.

Med “paradigmeskiftet” i dansk udlændingepolitik i februar 2019 er alle flygtninges ophold blevet af midlertidig karakter. Udlændingemyndigheder skal nu gå til grænsen af Danmarks internationale forpligtelser i deres vurderinger af opholdstilladelser og ikke vægte flygtninges tilknytning til landet i samme grad som tidligere. Flygtninge skal sendes tilbage til deres oprindelsesland, så snart det er muligt, og hvis de ikke vil rejse frivilligt, må de flytte ind på et udrejsecenter, indtil de kan deporteres. Paradigmeskiftet markerer på den ene side et radikalt nybrud i dansk flygtningepolitik, men må på den anden side forstås i forlængelse af de sidste årtiers restriktive politik på udlændinge- og integrationsområdet.Denne bog er den første til systematisk at belyse de mange konsekvenser af den aktuelle danske flygtningepolitik. Den viser, at paradigmeskiftet ikke kun påvirker flygtninges liv, men som ringe i vandet får betydning for fagfolk og frivillige, for forholdet mellem borgerne, staten og velfærdssamfundet, for os selv og vores omgang med hinanden. Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for relationerne mellem flygtninge, stat og civilsamfund.

Tænkepauser 61-72. Tænkeboks 6:Kreativitet, Stemmen, Byen, Jesus, Skurke, Integration, Sundhed, Skam, Serier, Leg, Søvn, Nationalitet