Kirjahaku

The First Bible of the Church describes of the shape of the Jewish Bible at the time of the New Testament, with a special focus on the significance of the Greek translation, the Septuagint. The Jewish defence of the Septuagint version and its reception into the early Church makes it a representative of the Jewish Bible tradition fully on a par with the Hebrew Bible. This fact is especially important because the Septuagint is extensively used in the New Testament writings, whereby it-and not the Hebrew Bible (the Masoretic text)-is the most obvious candidate for the title of the first Bible of the Church.

I form af en personlig rejse i receptionshistorien fører Mogens Müller læseren igennem noget af den historie, som Det Gamle Testamente har haft i kirken.Med den nye alterbog fra 1992 blev der indført en fast læsning fra Det Gamle Testamente ved folkekirkens højmesse. Det var en radikal nyskabelse, der dengang fremkaldte både begejstring og modsigelse. For kunne man med den forståelse, vi i dag har af Det Gamle Testamente som jødedommens Bibel, umiddelbart lade den optræde i en kristen gudstjeneste, som om dens tekster er udtryk for kristendom. Fra Paulus og frem til oplysningstiden havde kirke og teologi løst dette problem gennem påstanden om, at jøderne faktisk ikke forstod deres egne hellige skrifter, når de ikke ville omvende sig og indrømme, at skrifterne handlede om Jesus Kristus. I dag må en sådan bibelimperialisme være udelukket, og vi må i stedet tale om to fortolkningsfællesskaber (det jødiske og det kristne), der bygger på hver sine præmisser, og hvor det ikke giver nogen mening at spørge, hvem der har ret.I form af en personlig rejse i receptionshistorien fører Mogens Müller læseren igennem nogle af de kapitler af den historie, som Det Gamle Testamente har haft i kirke og teologi, og som må inddrages i en drøftelse af, om det ikke, når alt kommer til alt, var en misforståelse at give læsninger fra Det Gamle Testamente. Pressen skriver:????Et meget kvalificeret bidrag til debatten om Det Gamle Testamentes placering i den kristne kirke og … også et bidrag til den liturgiske debat.- Kristeligt Dagblad

En videnskabelig kommentar til hele Matthæusevangeliet.Foruden en indledning, hvor de mere overordnede spørgsmål er drøftet, består bogen af en fortolkning med dels en oversættelse, dels en fortløbende kommentar. Oversættelsen søger at gengive den græske ordlyd så tekstnært, som det er muligt, når det også skal være dansk.Bogen er en ny udgave af den oprindelige udgivelse fra 2000. I denne nye udgave er der korrigeret et antal tryk- og andre fejl samt foretaget en række tilføjelser. Grundholdningen i kommentaren er fortsat den, at vi i Matthæusevangeliet har at gøre med en tolkende genskrivning af Markusevangeliet.Bogen er en del af udgivelsesserien Dansk kommentar til Det Nye Testamente (DKNT)

Tilløb til Bibelen 2036 stiller nogle af de spørgsmål, som det kan være oplagt også i menighederne at tage op til drøftelse i forbindelse med en ny autoriseret oversættelse af Det Gamle og Det Nye Testamente. For en ny oversættelse behøver ikke kun at være en sproglig ajourføring.Den danske Bibel har indtil i dag i store træk fulgt traditionen fra reformationstidens bibler. Det gælder både den tekst, der er blevet lagt til grund for oversættelsen, og den rækkefølge, hvori man har anbragt de forskellige skrifter. I begge tilfælde er der tale om valg, hvor der også kunne have været valgt noget andet. Hvorfor er det f.eks. den hebraiske tekst, der skal ligge til grund for en oversættelse af Det Gamle Testamente? Forfatterne til skrifterne i Det Nye Testamente brugte således i al overvejende grad den gamle græske oversættelse, den såkaldte Septuaginta, der var blevet til i århundrederne før vor tidsregnings begyndelse.Og kunne en ny oversættelse af Det Nye Testamente ikke være anledning til at anbringe skrifterne nogenlunde i den rækkefølge, hvori de er blevet til? Det betyder faktisk meget for forståelsen, hvis man kan følge udviklingen i formuleringen af Kristus-troen fra dens tidligste skriftlige udtryk i Paulus’ breve og frem gennem dens højst forskellige fremstillinger i evangelierne. En ny oversættelse af Bibelen udfolder sig her som en hårfin balancegang mellem fortid og nutid. Denne debatbog indbyder til overvejelse af disse og en lang række andre problemer. Den afsluttes med spørgsmål til drøftelse i forlængelse af de enkelte kapitler.Bogen har et forord af Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen. Omtale???? "(...) Han holder sig til sagen og øser af sin viden, hvormed bogen primært må siges at være nyttig og oplysende. Det kan man imidlertid godt få fire stjerner for at være, for der vil opstå mange hede diskussioner i forbindelse med 2036-udgaven af Bibelen. Og læser man med her, erhverver man sig nogle basale forudsætninger for at forstå, hvor komplicerede de diskussioner vil blive. Ja, hvor kompliceret det i det hele taget er at leve i en kultur, hvor de religiøse skrifter om og om igen skal analyseres og oversættes på ny. Kompliceret og nødvendigt."- Kristeligt Dagblad"Øjenåbnere på stribe i ny bog om bibeloversættelse (...) Bogen må være obligatorisk læsning for alle, der arbejder med eller blander sig i debatten om den nye bibeloversættelse. Men den kan også læses af præster og andre interesserede, der ønsker en kærkommen forstyrrelse i form af en højere problembevidsthed om den bibeloversættelse, vi allerede arbejder med i det daglige."- Kirke.dk

I bogen gør forfatteren opmærksom på hvor vigtigt det er at huske på, at alt hvad vi ved om Jesus er overlevering på anden hånd, en receptionshistorie.Jesus efterlod sig intet skriftligt, og har derfor udelukkende fået historisk betydning i kraft af de mennesker, der skriftligt udfoldede hans liv og lære, og ingen af forfatterne til skrifterne i Det Nye Testamente er øjenvidner. Den ældste repræsentant for Kristus-troen, vi kender, er Paulus og hans breve fra begyndelsen af 50’erne. Det er hans særlige udlægning af Kristus-troen, der sejrer i kirken. Det er derfor også Paulus’ teologi, der kommer til orde i Det Nye Testamentes fire evangelier, som hver især er forsøg på at indskrive den betydning, som opstandelsestroens Jesus fik, i en fortælling om den jordiske Jesus. Alle fire evangelier er stærkt inspireret af Paulus’ udlægning af Kristustroen, nogle med accept og andre i delvis modsigelse. I Ingen Jesus uden Paulus gør forfatteren opmærksom på hvor vigtigt det er at huske på, at alt hvad vi ved om Jesus er overlevering på anden hånd, en receptionshistorie, hvor hver forfatter tilrettelægger sin fortælling med et bestemt sigte, og at Paulus her spiller en helt central rolle, som den første kristne tænker, vi kender til. Bogen giver dermed et billede af både Paulus’ og de fire evangelister forsøg på at indskrive den betydning, som opstandelsestroens Jesus fik, i hver sin fortælling om den jordiske Jesus.Bogen er udgivet med støtte fra:H.P. Hjerl Hansen Mindefondet for Dansk Palæstinaforskning, Velux Fonden og Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond.OmtaleMüller gør en lang historie kort i fyndig og koncis bog [...] Bogen er, som alt Mogens Müller udgiver, læseværdig [...] Det er en kvalitet ved bogen, at den ikke bliver i en faglig diskussion alene [...] "Ingen Jesus uden Paulus" er en skarp, lille bog. - Kirke.dkMüllers nye bog er, som hans mange forrige, fuld af indsigter og fortolkninger, som jeg i hvert fald ikke tidligere er stødt på.- Præsteforeningens blad, Præsten”(…) rasende interessant (...)”- Allan Poulsen, Religionslærerforeningen for Gym og HF

Hvornår Det Nye Testamentes fire evangelier er skrevet, ved vi ikke med sikkerhed. Alligevel er det afgørende, hvilket hypotetisk tilblivelsestidspunkt der bevidst eller ubevidst forudsættes for det enkelte evangelie-skrift. For det kommer til at bestemme både fortolkningen og den rækkefølge, hvori skrifterne antages at være blevet til. Derfor er det af stor betydning, at sandsynligheden taler for, at Lukasevangeliet sammen med Apostlenes Gerninger hører til blandt de yngste skrifter i Det Nye Testamente og stammer fra 130’erne eller 140’erne. Samtidig ser det ud til, at det evangelieskrift, der indgik i Markions ”bibel”, sammen med denne kan dateres til omkring 120. Dette evangelium kender vi i dag kun takket være rekonstruktioner ud fra citater i den polemik, som Markion blev mødt med fra flertalskirkens teologer. Umiddelbart ligner det et forkortet Lukasevangelium, og Markions modstandere var tidligt ude med den beskyldning, at han blot havde lemlæstet dette skrift. For var det virkelig skrevet af Paulus’ rejseledsager Lukas, var det allerede omkring 50 år gammelt, da Markion fremkom med sit Evangelium. Men er Det Nye Testamentes Lukasevangelium først fra 130’erne eller 140’erne, bliver spørgsmålet om afhængighed vendt på hovedet. Så bliver det sandsynlige, at Markions Evangelium sammen med Markus-, Matthæus- og Johannesevangeliet var blandt de mange forgængere, som Lukasevangeliets forfatter i sit forord skriver tidligere har forsøgt sig med en Jesus-fortælling, men som han altså mener er kommet til kort. Forudsætningen for dem alle er dog den udlægning af den historiske betydning af Jesu liv, død og opstandelse, vi finder i Paulus’ breve fra første halvdel af 50’erne. For Paulus er det tidligste vidne om Kristus-troen, som vi har adgang til, og han går med sin teologiske tænkning forud for de forskellige evangelieforfatteres forsøg på at indskrive troen på den opstandne i deres fortællinger om en jordisk skikkelse. En nærmere læsning gør det tilmed åbenbart, at disse forfattere ikke blot har villet supplere deres forgænger eller forgængere. Tværtimod forholder de sig mere eller mindre kritisk til dem. Og en sen datering af tilblivelsen af Lukasevangeliet og Apostlenes Gerninger hjælper tilmed til at fremkalde billedet af forskellige nye teologiske modstandere inden for kirken som fx Markion og gnostikerne. I denne bog foreligger Markions Evangelium for første gang i en dansk oversættelse.

Det ældste af Det Nye Testamentes fire evangelier, Markusevangeliet, er skrevet kort efter år 70, dvs. ca. 15-20 år efter Paulus. Det er vigtigt at holde fast i den kendsgerning. Tidligere forudsatte man, at evangelierne mere eller mindre førte os tilbage til en historisk Jesus, der endnu ikke var farvet af den senere menigheds trosforestillinger. Men som denne bog viser, vil evangelierne ikke være kilder til et stykke historisk fortid, men er forskellige resultater af skabende teologers arbejde med Jesus-fortællingen.

Er det sandt, hvad der står i Bibelen? Spørgsmålet er så gammelt som Bibelen selv, for Bibel og kritik har altid fulgtes ad. I denne bog giver Mogens Müller et overblik over kritikken af Bibelen fra oldkirkens forsøg på at samle en kristen kanon (hvis svagheder de ikke-kristne påpegede) over renæssancens bibeloversættelser, oplysningens naturvidenskabeligt funderede spørgsmål og frem til den moderne teologis arbejde med Bibelens tekster i lyset af filologi, arkæologi, historie og litterær teori. I moderne tid har historisk kritik ligefrem vist sig at være en helt nødvendig del af forståelsen, hvis man ikke vil havne i fundamentalisme.