Kirjojen hintavertailu. Mukana 11 699 587 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjahaku

Etsi kirjoja tekijän nimen, kirjan nimen tai ISBN:n perusteella.

4 kirjaa tekijältä Niels Brunse

Horatius

Horatius

Niels Brunse

Gyldendal Trade 140
2021
nidottu
Wittenberg, omkring år 1600. Danskeren Hans er sendt herned af sin onkel for at studere den rette protestantiske lære. Han lever et beskedent studenterliv, da Prinsen af Danmark pludselig kommer til byen for at læse ved samme universitet. Det bliver et skæbnemøde for dem begge. De to unge mænd bliver sjælevenner, og da Prinsen bliver kaldt hjem til Danmark for at blive opdraget til regent af sin far, er det med sorg, han forlader sin Horatius. Snart modtager Hans nyheden om, at kongen er død, og at hans bror, Claudius, er blevet kronet til konge. I hast rejser han til Helsingør og indlogerer sig på slottet for at være tæt på sin prins, men her er et iskoldt magtspil i gang, der kommer til at udfordre hans tro på både mennesket og Gud. HORATIUS er en intens og dramatisk roman om venskab og magt, kærlighed og begær, hemmeligheder og blodig hævn – fortalt af den eneste overlevende fra en af Shakespeares mest berømte tragedier, Hamlet.
Derfor Shakespeare

Derfor Shakespeare

Niels Brunse

Gyldendal Trade 150
2023
nidottu
I 2023 er det 400 år siden, at First Folio – den første og dermed ældste samling af Shakespeares skuespil – udkom. I den anledning har Shakespeare-eksperten over alle, Niels Brunse, skrevet en introduktion til William Shakespeares liv og værk. Ud over en biografisk præsentation og beskrivelse af Shakespeares tid og omgivende samfund dykker Brunse ned i hans forfatterskab og beskriver, analyserer og fortolker nogle af de væsentligste skuespil og ikke mindst fremhæver og argumenterer for hans betydning. Hvori ligger hans geni? Hvad gør ham evigt aktuel? Hvem har han haft indflydelse på? Hvorfor kan han stadig opføres på alverdens teaterscener? Bogen er en alment tilgængelig introduktion til den interesserede og nysgerrige læser og teatergænger.
Tro er ikke viden

Tro er ikke viden

Niels Brunse

Eksistensen - RPC
2020
nidottu
I Eksistensens serie Kristendommen ifølge … får vi her Niels Brunses bud på hvordan den dimension af tilværelsen udfolder sig. I det almindelige liv vil Niels Brunse gerne kunne gå i kirke uden at skulle aflevere hovedet i våbenhuset. Han er døbt og konfirmeret som det sig hør og bør for en årgang ’49, men da flower powerbevægelsen bølgede ind over landet i tresserne meldte den unge gymnasieelev sig ud af folkekirken. Vi får indblik i hvordan det kulturkristne, frie liv uden tyngden af al det religiøse ragelse stille og roligt bragte ham tilbage på kirkekontoret 28 år senere for at melde sig ind igen. Niels Brunse kalder sig i dag en art kristen kulturradikal, og gennem bogens 10 nedslag udfolder han hvordan og hvorfor.Om serien:Kristendommen ifølge ... er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.Omtale"Niels Brunse viser, at både tro og viden oplyser verden uden at være hinandens modsætninger, og giver generøst sin uforklarlige vished om Gud videre."- Weekendavisen"En bog, der med både positiv ydmyghed og kritisk fornuft taler om troen og om, hvad tro er."???? - Kristeligt Dagblad
'Sådan er det' at oversætte Shakespeare
"Oversættelsen af Shakespeares 37 skuespil har været mit skriverlivs største, sværeste og mest berigende opgave. Det tog mig over tredive år. Berigelsen og udfordringen ligger i, at Shakespeare er enestående. Et litterært og dramatisk geni. Og selvfølgelig er det ikke uden hjertebanken, at man nærmer sig den hemmelighed, som indeholdes i det geniale." – Niels BrunseNiels Brunse er prisbelønnet forfatter og oversætter. Bogen indgår i serien 'Babette'.