En dag f r jeg forevist et dagbogsnotat af en kursist, der her meget pr cist s tter ord p vedkommendes oplevelser med sprogskolen, undervisningen, Danmark og den skr belige situation kursisten befinder sig i. Kursistens slutning p dagbogsnotatet rammer mig imidlertid som en hammer: Jeg m fremh ve, at da min underviser mistede kontrollen og opf rte sig p en respektl s m de med mig foran helle klassev relset, selvom jeg, i min begr nsede beherskelse af sproget, bad (vedkommende) om at falde til ro og lade (vedkommende) vide, at jeg ikke forstod (vedkommendes) opf rsel. I det ojeblik f lte jeg ikke, at det var underviseren, der lavede efejl, Jeg f lte, at skolen svigtede mig, jeg har stadig den f lelse af, at mit yndlingssted, mit undervisningssted, ikke l ngere var et sikkert sted. det er skolens pligt at sikke, at det ikke sker igen. Her p peger kursisten underviserens unikke position og forts tter dagbogsnotatet: "Det er afg rende, at underviserne kender betydningen af sprogskole for udl ndinge, S det kan g re en forskel for, om vores integracion i vores nye land er tilfredsstillende. At adoptere og respektere en ny kultur afh nger af mange faktorer, men uden tvivl er vores undervisere vore n rmeste eksempel p at rejse denne vej." Dagbogsnotatet fremh ver sprogskolen som det sted, hvor en flygtet eller immigreret kursist kan m de empati og respekt i sprogundervisning, personlig hj lp, venner, selvtillid og tro p at det kan lade sig g re at n frem til en god og tryg tilv relse i Danmark - vel at m rke, n r og hvis skolen lever op til denne forestilling hos kursisten. Dette dagbogsnotat vidner om den store udfordring samt det store ansvar, jeg p tager mig hver eneste dag i min undervisning og klasserumsledelse af mine kursister i dansk som andetsprog. Derfor bliver klasserumsledelse et sp rgsm l om mine v rdier og normer, sprog- og menneskesyn samt mit eget etiske st sted, for der skal b de v re tale om forpligtigelser og konsekvenser samt n rhed og n rv r i
