Kirjojen hintavertailu. Mukana 11 244 527 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjahaku

Etsi kirjoja tekijän nimen, kirjan nimen tai ISBN:n perusteella.

4 kirjaa tekijältä Oscar K

Verdens timeglas

Verdens timeglas

Oscar K

Gyldendal
2021
sidottu
Verdens timeglas består af tre korte poetiske tekster, der får læseren til at spørge og undres: Hvordan er barndommen? Hvad er et liv? Hvad er døden? Og hvor bringer den os hen? Oscar K. har skrevet tre små fortællinger om overlevelse, forgængelighed og livets forunderlige slutning: Lejren, Knokkelmandens cirkus og Børnenes bedemand. Verdens timeglas egner sig godt til litteraturundervisning, og bogen er forsynet med efterskrift af lektor Martin Blok Johansen, der giver inspiration til læsning og analyse. Han skriver bl.a.: "Oscar K’s tekster tilbyder os mulighed for indblik i en verden, som er trukket ud af den hjemmevanthed, vi færdes i til daglig. Teksterne er et rum, hvor man selv og sammen med andre kan læse værker af høj kvalitet uden noget krav om at skulle analysere eller tolke det på en bestemt måde, men hvor man kan stille spørgsmål til dem og samtidig nyde dem som det, de også er, nemlig ordkunst."
Den venlige flodhest

Den venlige flodhest

Oscar K

Gyldendal Trade
2024
sidottu
Tankevækkende og charmerende billedbogs-fabel, fortalt og tegnet med glimt i øjet. Den venlige flodhest ligger zenagtigt ved flodbredden. Mennesker kommer forbi og klager deres sorger, og tiden går sin skæve gang. Børn vokser op og får selv børn. Flodhesten ligger ved bredden som et fast anker. Den er god til at lytte, men ingen sætter for alvor pris på dens tilstedeværelse, førend den er væk. Velegnet til højtlæsning fra cirka 5 år.
Idiot!

Idiot!

Oscar K

Gyldendal
2009
sidottu
Oscar K. og Dorte Karrebæk tør, hvor andre tier og griber med en ny billedbog for store børn og voksne endu en gang fat i et tabubelagt område og hylder det anderledes. Når August og hans mor går gennem byen, råber børnene: ”Hallo idiot! Normal kalder.” Og August ved godt, at han er anderledes: At han er åndssvag og en, de andre ikke gider lege med. Men August og hans lille Uhyre kan heldigvis så meget, ingen andre ser. Oscar K. og Dorte Karrebæk har sammen skabt en billedbog, der med stor energi og nænsomhed indlever sig i en anderledes bevidsthed. For den udenforstående kan det være svært at følge Augusts tankespring fra en replik over en sang til sære indre billeder og dialoger, men rejsen er umagen værd. Så tag og følg idioten på hans tur gennem byen og gennem livet.
Lejren

Lejren

Oscar K

Gyldendal
2011
sidottu
Ultimativt billedværk om overgangen og opdragelsen til voksenlivet, som demonterer romantikkens barndomsbillede. Bogen henvender sig store børn og voksne og vandt 1. præmien i Statens Kunstråds konkurrence om den illustrerede bog i 2010. Indstillingsudvalget skrev bl.a.: ”Det er nemt at være uenig med Karrebæks og K’s udlægning af barndommen, men det er svært ikke at forholde sig til den. Karrebæks illustrationer sætter endnu en gang nye standarder for, hvad man kan forvente sig fra den kant.” Pressen skriver: »intensiteten på tekst- og billedsiden er ny … Frysende godt!« ****** – Kari Sønsthagen, Berlingske Tidende »Teksten er neddæmpet, næsten underspillet i forhold til den voldsomme og helt fremragende billedside, som får lov til at fylde og fortolke i sjælden grad. ”Lejren” er ikke feel good-læsning, men en vigtig, modig og smuk billedfortælling om barndommen, der overgår alle.« ***** – Karen Lise Søndergaard Brandt, Jyllands-Posten »Selv om man som jeg er vildt uenig med bogens budskaber, er Lejren en fantastisk bog. Tankevækkende, urovækkende, gruopvækkende, fængslende, smuk og tragisk alt sammen på samme tid.« – Damian Arguimbau, Weekendavisen »så suverænt, at man som læser ikke slipper bogen, selvom man væmmes og anfægtes inderligt af ord og billeder.« – Sara Nørholm, Kristeligt Dagblad »et imponerende stilsikkert og dristigt gennemført værk.« – Henning Mørch Sørensen, Information