Kirjahaku

Kobler politiske, historiske og økonomiske betragtninger om Kina sammen, og er derfor oplagt til tværfaglige projekter.

Tekstlæsningen er en vigtig undersøgelsesmetode i samfundsvidenskaben. Bogen er en introduktion til analysen af indhold, diskurser, argumenter og kilder med eksempler fra udvalgte politiske tekster. Den binder begreber og teori sammen med praktisk tekstlæsning. Via en række eksempler viser bogen, hvordan forskellige teoretiske tilgange angriber det at læse tekster i samfundsvidenskaben.IndholdForordIndledningKapitel 1. Hermeneutik – udgangspunktet for tekstanalysenKapitel 2. Kildekritisk analyseKapitel 3. IndholdsanalyseKapitel 4. DiskursanalyseKapitel 5. ArgumentationsanalyseKapitel 6. Komplementaritet i tekstlæsningenListe med anvendte begreberAppendiks med teksterReferencelisteIndeks

Denne bog er en fortælling om Erik Rasmussen som grundlægger af statskundskaben som universitetsfag i Danmark. Biografien belyser den rolle, han har spillet for udviklingen af faget, og hansungdom, familieliv og forskning er medtaget, så vidt det er relevant for denne fortælling. Når Erik Rasmussen er en stor figur i dansk statskundskab, er det i højere grad som skaber af faget, end som statskundskabsforsker i mere snæver forstand. Han lagde ellers selv vægt på, at han ville bedømmes på, hvad han havde skrevet, når han talte med kolleger på instituttet. Set med eftertidens øjne er det dog især Erik Rasmussens indsats ud over forskningen, som gør ham enestående i dansk statskundskab, og det har denne biografi derfor fokus på.I forlængelse heraf er et mere overordnet mål med biografien også at vise, hvorfor det er en skam, at forskere af Erik Rasmussens type i dag sjældent findes på danske universiteter. Erik Rasmussenønskede et statskundskabsfag med bredde, hvis udøvere havde lyst til at formidle og have samfundsrelevans, hvilket også indebar at udgive lærebøger på dansk og en interesse i formidling i diverse medier. Bredde og formidling i statskundskaben skaber renomméfor faget og uddannelsen, men det bidrager kun i ringe grad til forskningskarrierer. Det har derfor ikke den store prestige for nutidens forskere. Om forfatteren Peter Nedergaard er cand.scient.pol. og ph.d. i statskundskab. Siden 2008professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han var tidligere tilknyttet Copenhagen Business School som professor (mso), og før det i en længere årrække lektor og adjunkt samme sted. Underviser bl.a. i almenstatskundskab, videnskabsteori og metodologi samt EU’s politiske økonomi. Peter Nedergaard har været visiting scholar på Stanford University, og ved Institut für Europäische Poilitik i Berlin samt visiting research fellow ved WalterEucken Institut ved universitetet i Freiburg.

På mange måder er ordoliberalismen mere aktuel end nogensinde. Techgiganters monopolisering af markederne, store virksomheders dominans af det politiske system, den stigende sociale ulighed i mange lande, de stadigt dyrere velfærdsstater og den tiltagende uorden i relationerne mellem mange lande er alle forhold, som ordoliberalismen både har en forklaring og en løsning på. Ordoliberalismen er en tysk variant af liberalismen, som er er udviklet fra 1920’erne og frem. Den adskiller sig fra den langt mere velkendte form for angelsaksisk liberalisme ved at lægge mere vægt på statens rolle i forhold til markedet med henblik på at skabe en såkaldt ordnungspolitik til fordel for borgerne og forbrugerne som helhed. Det implicerer bl.a. en detaljeret konkurrencepolitik, prisstabilitet, lavinflation, en erhvervspolitik med vægt på små og mellemstore virksomheder og nogenlunde ligevægt på de offentlige budgetter, således at den ene generations regninger ikke sendes videre til den næste. Efter Anden Verdenskrig blev dele af ordoliberalismen implementeret i Forbundsrepublikken Tyskland og herfra har ideerne haft betydelig indflydelse på politikken i EU og dermed også i Danmark. I EU har både konkurrencepolitikken og den Økonomiske og Monetære Union væsentlige ordoliberale aftryk. I Danmark er budgetloven, konkurrencepolitikken og hele synet på finanspolitikken indirekte influeret af ordoliberalismen, selv om de færreste sandsynligvis er klar over det. I bogen analyseres og præsenteres ordoliberalismen for første gang grundigt for et dansk publikum. Peter Nedergaard er ph.d. og professor i statskundskab på Københavns Universitet. Han forsker og underviser i europæisk politik, tysk politik, EU’s politiske økonomi og videnskabsteori. Det har affødt en lang række videnskabelige artikler og bøger på dansk og engelsk om disse emner

Hvordan har USA udviklet sig politisk og økonomisk til det land, vi ser i dagHvordan adskiller USA sig fra andre demokratier?Hvordan skal centralregeringen kunne behandle borgerne ens, hvis der i virkeligheden er store forskelle mellem delstaterne?Hvilken betydning har de amerikanske præsidenter (haft) for USAProtektionisme eller frihandel?Hvad betyder det, at USA er føderalt?Hvilke institutioner består det amerikanske politiske system af, og hvad karakteriserer dem?Hvad er den amerikanske drøm?Det er nogle af de spørgsmål, som denne bog besvarer. Undervejs uddybes vigtige temaer i bokse på relevante steder i bogen – fx Obamas sundhedsreform, Primærvalg, Martin Luther King og New Deal, Trump og medierne, The american way of life osv..Til alle kapitler er der en oversigt over det enkelte kapitel, læringsmål samt arbejdsopgaver. Sidst i bogen findes en tidslinje over USA’s historie samt et minileksikon med begreber, navne og forkortelser. Bogen kan anvendes i samfundsfag, historie og til opgaveskrivning.Bogen kobler politiske, historiske og økonomiske betragtninger og er derfor også oplagt til tværfaglige projekter.

The book analyses the administrative system in the European Union with a focus on the efficiency and legitimacy of the administrative practices. The administrative system of the European Union is described as a hybrid between a traditional national and an international administration. In the analysis three distinct theoretical perspectives are used (a structural, a procedural and a cultural), thus ensuring that a broad variety of factors are included. Furthermore, in the analysis the administration is seen from the perspective of an individual Eurocrat, but, simultaneously, the overall institutional perspective is maintained by a focus on the effects of the special characteristics of the administrative practices on the efficiency and legitimacy of the administration.