Kirjojen hintavertailu. Mukana 11 417 312 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjahaku

Etsi kirjoja tekijän nimen, kirjan nimen tai ISBN:n perusteella.

4 kirjaa tekijältä Thomas Larsen

Pia Olsen Dyhr

Pia Olsen Dyhr

Thomas Larsen

Gyldendal Trade 150
2018
nidottu
PIA OLSEN DYHR lod sig ikke afskrække af opgaven, da hun i 2014 blev formand for et SF i krise. Det hænger sammen med den tilværelse, hun har haft, og det livssyn, hun har udviklet. Hun blev ikke født ind i en privilegeret politisk familie med et kendt efternavn, der gav fordele på vejen ind i politik. Faktisk stod det slet ikke skrevet i kortene, at hun skulle få en akademisk uddannelse eller blive folketingsmedlem, minister og partiformand. Tværtimod er hun vokset op på Vestegnen i en familie, der gik i opløsning. Som lille pige blev hun boende hos en alkoholiseret far, som knap nok var i stand til at tage vare på sig selv – endsige sin datter. En indædt fightervilje, et godt hoved og hjælp fra mennesker omkring hende åbnede imidlertid muligheder. Bogen er et portræt af en kvinde, hvis liv på det personlige plan har været præget af sociale mønsterbrud og på det politiske plan af de dramatiske opbrud, der har kendetegnet venstrefløjen og SF i de sidste årtier.
Mette Frederiksen

Mette Frederiksen

Thomas Larsen

Gyldendal Trade 150
2019
nidottu
Gennem fem generationer har Mette Frederiksens familie været socialdemokrater, og hun kan følge partiets historie fra strejker og arbejdskampe til de store folkelige og politiske gennembrud gennem sin egen families historie. Socialdemokratiet er hendes dna. Men det er også fortællingen om Mette Frederiksens rolle i Socialdemokratiet. Hvordan hun som 27-årig blev opfordret af Mogens Lykketoft til at efterfølge ham som formand efter valget i 2005 – og sagde nej. Om at stå klar med ministerliste og regeringsprogram i 2014, da alle troede, at Helle Thorning-Schmidt ville få en toppost i EU. At blive valgt i 2015 uden modkandidater som den oplagte efterfølger. I bogen fortæller hun for første gang om de erfaringer hun høstede fra regeringssamarbejdet S/SF/R i perioden 2011-2015. Endelig er det historien om en socialdemokratisk partiformand, der er konfronteret med sværere udfordringer end forgængerne i en tid, hvor globalisering, teknologi, indvandring og ulighed får vælgere til at flygte fra de gamle partier og flokkes om nye bevægelser.
De dybeste rødder

De dybeste rødder

Thomas Larsen

Gyldendal Trade 150
2020
sidottu
Genudgivelse i hardback. Med dronning Margrethe som rejsefører inviteres læseren med på et togt gennem Danmark. Aldrig før har dronningen fortalt så indgående om sit land og sine landsmænd. Det er blevet til historien om os. Fortalt af en regent, der kender hver en krog af landet og forstår at tage folkesjælen på kornet. Dronningen fortæller om de første jægerfolk, om vikingerne og om tiden som stormagt. Hun beretter om nederlagene, der næsten udslettede os, og om viljen til at rejse landet igen. Undervejs kommer vi med den lille prinsesse Margrethe på rejse rundt i landet med forældrene, kong Frederik og dronning Ingrid, hvor hun møder nye egne og mennesker. Vi hører om, hvordan hun som tronavning og regent har oplevet de store skift i nyere tid, hvor Danmark er gået fra knaphed til overflod, fra land til by, fra traditionelle kønsroller til kvindefrigøelse og fra venlig nysgerrighed til skepsis over for indvandring. Beretningen er gennemsyret af dronningens tro på, at vi kan klare udfordringerne, hvis vi vil. Tag med på en tankevækkende rejse gennem rige med dronningen som kærlig, kyndig og kritisk vejviser.
Monark og menneske

Monark og menneske

Thomas Larsen

Gyldendal Trade 150
2021
sidottu
Mennesker med et enten fagligt eller nært forhold til dronning Margrethe fortæller om, hvordan hun i 50 år er vokset til at blive et nationalt samlingspunkt, som befolkningen holder af og lytter til. Kong Willem-Alexander af Holland, kronprins Haakon af Norge, kronprinsesse Victoria af Sverige, statsminister Mette Frederiksen, billedkunstner Bjørn Nørgaard, fhv. kgl. konfessionarius Erik Norman Svendsen, arkæolog Flemming Kaul, ambassadør Ulrik Federspiel og de nære veninder Birgitta Hillingsø og Marianne Haslund-Christensen beretter om de søjler, som dronning Margrethes liv hviler på: familien, nationen, rigsfællesskabet, historien, troen og kunsten, og geologen Minik Rosing og maleren Trondur Patursson fortæller om forholdet til Grønland og Færøerne. I bogen gør Dronningen også selv status over sine 50 år som Danmarks statsoverhoved. Tilsammen udgør beretningerne et varmt og levende portræt af en regent, der har repræsenteret Danmark udadtil og forenet landet indadtil. Let har det ikke altid været, Dronningen har skullet tackle udfordringer og kriser. Både som monark og menneske.