Kirjahaku

A BBC Radio 4 Book of the Week It's as if they're made for each other. Two men, both falling, but holding each other up for a time. Ostend, 1936: the Belgian seaside town is playing host to a coterie of artists, intellectuals and madmen, who find themselves in limbo while Europe gazes into an abyss of fascism and war. Among them is Stefan Zweig, a man in crisis: his German publisher has shunned him, his marriage is collapsing, his house in Austria no longer feels like home. Along with his lover Lotte, he seeks refuge in this paradise of promenades and parasols, where he reunites with his estranged friend Joseph Roth. For a moment, they create a fragile haven; but as Europe begins to crumble around them, they find themselves trapped on an uncanny kind of holiday, watching the world burn. 'Evocative, sharply drawn portraits... an engrossing history' Kirkus, starred review 'Sparkling...Weidermann's storytelling is piquant' Publishers Weekly 'Brilliantly researched and riveting' Die Welt

At the end of the First World War in Germany, the journalist and theatre critic Kurt Eisner organised a revolution which overthrew the monarchy, and declared a Free State of Bavaria. In February 1919, he was assassinated, and the revolution failed. But while the dream lived, it was the writers, the poets, the playwrights and the intellectuals who led the way. As well as Eisner, Thomas Mann, Rainer Maria Rilke, and many other prominent figures in German cultural history were involved. In his characteristically lucid, sharp prose, Volker Weidermann presents us with a slice of history - November 1918 to April 1919 - and shows how a small group of people could have altered the course of the twentieth century.

Scharfzüngig und humorvoll führt Volker Weidermann, Feuilletonchef der FAS, durch 60 Jahre Literaturgeschichte - von den Exilanten der Kriegszeit wie Thomas Mann oder Lion Feuchtwanger bis zur Gegenwartsliteratur der jungen Pop-Fraktion mit Vertretern wie Benjamin von Stuckrad-Barre oder Christian Kracht. Hochbelesen und gleichzeitig herrlich provokant hat Weidermann mit "Lichtjahre" eher einen Enthüllungsbericht über die deutsche Literaturszene vorgelegt als eine konventionelle Literaturgeschichte.

Biograficheskij roman "Ostende. 1936 god: leto druzhby i pechali" pojavilsja v 2014 godu. Ostende - blistatelnyj morskoj kurort, na kotorom v 1936 godu sobralis pisateli, zhurnalisty, izdateli, poety - Stefan Tsvejg i Jozef Rot, Artur Kestler i Ernst Toller - vse te, komu net mesta v natsional-sotsialisticheskoj Germanii. Solntse, more, napitki. Eto moglo by stat prosto otdykhom s druzjami. Esli by ne politicheskaja situatsija, kotoraja ukhudshaetsja s kazhdym dnem, esli by ikh vsekh ne presledovali, esli by ikh knigi ne byli zaprescheny, esli by oni ne poterjali Rodinu. Poety v begakh, pisateli v izgnanii. Folker Vajdermann tochno i proniknovenno rasskazyvaet istoriju togo udivitelnogo leta nezadolgo do Vtoroj mirovoj vojny, kogda tsvet nemetskoj tvorcheskoj intelligentsii prazdnuet zhizn (u bolshinstva iz nikh ona skoro oborvetsja), kak eto mogut delat tolko polnostju otchajavshiesja ljudi.

Dlja Tomasa Manna vprodovzh usogo zhittja more bulo dzherelom tugi j zanurennjam u glibini. Nimetskij romantik vvazhav jogo mistsem zvilnennja vid politichnikh, literaturnikh ta erotichnikh obmezhen burzhuaznogo zhittja - more bulo jogo mistsem svobodi j spravzhnogo "ja". Vse pochalosja tam de Julija, mati Tomasa Manna, piznala schastja ditinstva - u velikomu, jaskravo osvitlenomu budinku na berezi morja sered brazilskikh dzhungliv. U semirichnomu vitsi vona vtratila matir i opinilasja sered pokhmurogo i kholodnogo nimetskogo Ljubeka, de jiji zalishiv naprizvoljasche vlasnij batko i de, cherez roki, narodivsja jiji sin Tomas. Ale tuga za teplim i sonjachnim beregom ditinstva ne polishala jiji do ostannogo.Vprodovzh usogo zhittja more bulo balzamom dlja skrivdzhenoji dushi pismennika, jaku vin uspadkuvav vid materi, i daruvalo jomu svobodu. Khlopets podorozhuvav pivdnem, Italijeju ta Seredzemnomor'jam i zakokhuvavsja v junakiv, ale, dotrimujuchis togochasnikh umovnostej, odruzhivsja iz Kateju. Ta cherez roki, na berezi Tikhogo okeanu u Kaliforniji, Mannu znovu dovoditsja vivilnjati svoje gliboke i tuzhlive vnutrishnje zhittja, peretvorjujuchi jogo na prozu, jaka stane zbrojeju proti Gitlera, za demokratiju, za svobodu. Svoju ljubov do morja Tomas peredav dontsi, jaka stala okeanografom i prodovzhila slavu melankholijnoji ljudini morja - nevtomnogo doslidnika okeanu ljudskoji dushi.PerekladachKhristina Nazarkevich

I denne internasjonale bestselgeren skriver Volker Weidermann innsiktsfullt og engasjerende om europeiske eksilforfattere og intellektuelle, blant dem Stefan Zweig og Joseph Roth, som samlet seg i en belgisk badeby før 2. verdenskrig. Hitler hadde forbudt bøkene deres, men her kunne de nyte sommeren, livet og vennskapene før mørket senket seg over Europa.

5 hjerter, Politiken5 stjerner, Berlingske Tidende5 stjerner, Jyllands-Posten4 stjerner, Kristeligt DagbladVolker Weidermann (Oostende 1936, Drømmere) skriver i denne dobbeltbiografi om forholdet mellem Tysklands store efterkrigsforfatter, Günther Grass, og Tysklands mest berømte litteraturkritiker, Marcel Reich-Ranicki. De to havde en meget ens opvækst, men da Anden Verdenskrig kom, stod de på hver sin side af historien: Jødiske Reich-Ranicki oplevede krigen fra Warszawas ghetto, Grass var i Wehrmacht, og han forsøgte desperat at komme til fronten, troede på Hitler og på tysk sejr. Næsten hele Reich-Ranickis familie døde i Holocaust. Op gennem årene havde de to et forhold fuldt af had, konkurrence og til tider stor kærlighed. Et besynderligt venskab voksede mellem de to gennem brevvekslinger og møder, men i 1995 skete noget, som deres forhold ikke kunne holde til: Reich-Ranicki sablede Grass’ roman om Tysklands genforening, En lang historie, ned i Spiegel, og på Spiegels forside var et billede af anmelderen, som rasende flåede romanen midt over. Ranicki sagde efterfølgende, at han håbede, ydmygelsen ville føre til Grass’ selvmord. Det skete ikke, men Grass tilgav aldrig Reich-Ranicki. Fortællingen om Grass og Reich-Ranicki er fortællingen om Tyskland i det 20. århundrede. Om krigen, om muren, om genforeningen, om arbejdet på en forbrødring i landet og om ikke at kunne tilgive.

Volker Weidermanns fjerde bog på dansk handler om vel nok den mest kendte tyske forfatter i det 20. århundrede: Thomas Mann og det liv, han genopfandt igen og igen.Thomas Manns mor, Julia da Silva, voksede op i Brasilien ved Atlanterhavets kyst, indtil hendes mor døde, da hun var syv år gammel, og hun blev flyttet til kolde Tyskland for at bo der med familien. Den kærlighed, hun havde fået til havet i sine formative år, gav hun videre til sin søn, der gennem hele sit liv, et liv med stor litterær succes, med kone og børn og en undertrykt homoseksualitet, der blev udlevet gennem hemmelige møder med unge mænd og i romanen Døden i Venedig, tidlige antidemokratiske synspunkter, som senere blev til et stærkt forsvar for republikken og en stærk antipati mod Hitler, der tvang ham i eksil i Californien, gennem alt det var det evigt blivende hans store kærlighed til havet. Havet, der repræsenterede på en og samme tid frihed, længsel, frygt og mørke, repræsenterede en fatalistisk lyst til at lade sig opløse i uendeligheden og forsvinde.Med både humor, klarhed og stor indsigt i Thomas Manns liv og litterære arbejde skriver Volker Weidermann om Mann og hans familie, om opture og nedture i nobelprisvinderens liv. Volker Weidermann (f. 1969) var i mange år vært for Tysklands mest sete litterære tv-program, Das Literarische Quartett. Siden 2021 har han været chefredaktør hos Die Zeit for kultur- og bogtillægget. På dansk er tidligere udkommet bøgerne om Stefan Zweig, Günther Grass og kunstneroprøret i 1919 i Bayern. Hans bøger er oversat til 17 sprog. Thomas Mann (f. 1875, d. 1955) er vel nok den mest kendte tyske forfatter fra det 20. århundrede. Han blev født ind i en velhavende købmandsfamilie i Lübeck, men familiens held vendte, og de gik konkurs, hvilket dannede baggrund for Manns debutroman Huset Buddenbrook. Han skrev senere Døden i Venedig, Trolddomsbjerget, Josef og hans brødre, Doktor Faustus og Felix Krull, der alle regnes for hovedværker i tysk litteratur. I 1929 modtog han Nobelprisen.