Kirjahaku

I Der hjemme forteller Judith Hermann om et brudd: En gammel verden går tapt, og en ny oppstår. Datteren er stadig ute på reise, alltid langt hjemmefra, mens hun selv skriver små brev til eksmannen der hun forteller hvordan det går, i det nye livet, ved havet i nord. Hun installerer seg alene i et tomt hus, etablerer noen famlende vennskap, innleder et forhold, spør seg om hun kan bli en innfødt. Om man er nødt til ha røtter. Judith Hermann forteller om en kvinne som legger mye bak seg, som utvikler motstandskraft og som i det krevende landskapet i nord blir en annen. Hun forteller om minner. Og om øyeblikkene når livet tar nye veier, der veier skilles i gammelt og nytt. Og som alltid i Hermanns stilsikre, stille prosa, er det mye som ikke fortelles. Judith Hermann (1970) har tidligere gitt ut fire novellesamlinger, deriblant Alice (2013) som ble nominert til Independent Foreign Fiction Prize. All kjærlighets begynnelse (2015) markerte hennes debut som romanforfatter, mens hun igjen var tilbake til novelleformen med Lettiparken i 2017. Hennes nye roman Der hjemme (2021) har allerede mottatt mange lovord og er nominert til Preis der Leipziger Buchmesse. "Med Daheim har Judith Hermann skrevet historien om et brudd - og på nytt funnet seg selv som forfatter. [...] For en nydelig, i seg selv sammenfiltret roman!" Die Tageszeitung "En bokstavelig talt fortryllende roman om å starte livet på nytt" SWR2 "Uanstrengt fanger Judith Hermann inn noe vesentlig ved vår tid: den eiendommelige tilstanden av å befinne seg i mellom" Deutschlandfunk kultur "Judith Hermann er utvilsomt en av Tysklands største samtidsforfattere" Berlingske

Hvor lite kan man velge å fortelle, og hvor mye kan man overlate til leseren? Og hvor begynner egentlig en historie, både i livet og i litteraturen. Kanskje der den slutter? I 2022 ble Judith Hermann bedt om å holde den årlige poetikkforelesningen ved Goethe-universitetet i Frankfurt, et oppdrag som bare tilfaller de største tyskspråklige forfatterne; Her skulle hun lette på sløret for å fortelle om forfattergjerningen bak tekstene, om arbeidet som har gitt noen av den tyskspråklige litteraturens mest stilsikre noveller og romaner. Vi skulle fortalt hverandre alt, er resultatet. Men det som kjennetegner Hermanns fortellinger er at hun aldri forteller alt. Her ungår hun i tillegg, så langt det lar seg gjøre, også å fortelle om skrivingen. Det vi får lese er derimot historier fra hennes eget liv. Fortellinger som minner om hennes fiksjonsunivers, men som er preget av det levde livet og virkelighetens tyngde. Judith Hermann skriver sitt liv, om en oppvekst i Berlin som ikke ligner andres, om familien og om mennesker hun har møtt som har preget henne, og dermed litteraturen hun skriver. Vi skulle fortalt hverandre alt handler om både litteraturen og livet og forbindelseslinjene mellom dem. «I denne boken gjør hun det på en beundringsverdig måte klart, hvor suverent hun makter å forvandle det vanskelige, det knapt utholdelige, dødsalvorlige, til stor litteratur» Der Spiegel «Et litterært tryllekunststykke! Hos Judith Hermann vil man ha med seg hver eneste linje, man vil ikke gå glipp av noe.» Deutschlandfunk «Jeg er begeistret, helt satt ut.» WDR 3, Mosaik «Boken har en utrolig energi og skjønnhet og brutalitet og utstråling. På hver side fornemmer man denne tekstens hensynsløshet, ærlighet og nødvendighet.» Die Zeit

I fem fortellinger følger vi Alice gjennom opplevelse av tap og minner knyttet til fem dødsfall, fem menn hun på en eller annen måte har stått nær. Hvordan så han egentlig ut? Hvordan snakket han, bannet han, eller smilte han? Tilbake ligger klær, bøker, bilder, minner og eget liv. Hermann forteller om å leve videre, om å slippe taket og om den klarhet dagene kan få mens man venter på at det skal gå over. Alice er en usedvanlig vakker og kraftfull bok som befester Judith Hermanns stilling som en av Europas beste forfattere. Judith Hermann regnes som en av Tysklands beste og mest stilsikre forfattere. Hun ble født i Berlin i 1970, der hun fremdeles bor og skriver. Berlin var også sentral i hennes brakdebut Sommerhus, senere fra 1998 (norsk utgave 2001). Aliceer hennes tredje novellesamling. I 2012 ble boka nominert til Independent Foreign Fiction Prize.

Judith Hermann har med "All kjærlighets begynnelse" skrevet en roman om kjærlighetens krav og grunnvilkår. Om livets utsatthet og ensomheten både i og utenfor andres selskap. Og ikke minst om hvordan et behov om nærhet kan anta skremmende former. Stella og Jason, et ekteskap, en datter, et enkelt og fint hus i utkanten av byen, en liten hage, et rolig og hverdagslig liv, mest uten Jason som jobber mye. Men en dag står det en mann foran dette huset, en fremmed Stella aldri har sett før. Han sier han gjerne vil snakke med henne. Stella avslår, men han kommer igjen neste dag, og dagen etter. Han vil ikke la henne i fred, og sakte men sikkert eskalerer dette til et terroriserende mareritt som tar over Stellas liv. I et glassklart, brutalt enkelt språk og nærmest irriterende vakre bilder, skildrer Judith Hermann frykten i kjærligheten og det plutselige sammenbruddet i et liv der tryggheten forsvinner. Boken er oversatt av Sverre Dahl Judith Hermann regnes som en av Tysklands beste og mest stilsikre forfattere. Hun ble født i Berlin i 1970, der hun fremdeles bor og skriver. Hermann har tidligere gitt ut tre novellesamlinger, deriblant Alice (Pelikanen 2013) som ble nominert til Independent Foreign Fiction Prize. All kjærlighets begynnelse marker hennes debut som romanforfatter.

I fem fortellinger følger vi Alice gjennom opplevelse av tap og minner knyttet til fem dødsfall, fem menn hun på en eller annen måte har stått nær. Hvordan så han egentlig ut? Hvordan snakket han, bannet han, eller smilte han? Tilbake ligger klær, bøker, bilder, minner og eget liv. Hermann forteller om å leve videre, om å slippe taket og om den klarhet dagene kan få mens man venter på at det skal gå over. Alice er en usedvanlig vakker og kraftfull bok som befester Judith Hermanns stilling som en av Europas beste forfattere. Judith Hermann regnes som en av Tysklands beste og mest stilsikre forfattere. Hun ble født i Berlin i 1970, der hun fremdeles bor og skriver. Berlin var også sentral i hennes brakdebut Sommerhus, senere fra 1998 (norsk utgave 2001). Alice er hennes tredje novellesamling. I 2012 ble boka nominert til Independent Foreign Fiction Prize.

Barnløshet, skilsmisser, nye partnere, timer hos psykoanalytikeren og døende foreldre. De har ikke materielle problemer, hovedpersonene til Judith Hermann, men det feiler dem ganske mye likevel. Hermann gir oss små glimt av liv i novellene sine, der hun nærmest sniker seg inn og ut av fortellingene på en slik måte at leseren lodder dybden og føler spennet i livene vi får et innblikk i. Hun er en mester i å mane fram hele livshistorier mellom linjene, i det som ikke blir sagt, og i tausheten som gjerne er med å definere nære relasjoner. Judith Hermanns særegne stille prosa gir en påminnelse om hva som gjør god litteratur så fascinerende. "Hvis det finnes en dronning av språklig fortetning så er det nok den tyske suksessforfatteren Judith Hermann." SRF2 Kultur Judith Hermann regnes som en av Tysklands beste og mest stilsikre forfattere. Hun ble født i Berlin i 1970, der hun fremdeles bor og skriver. Hermann har tidligere gitt ut tre novellesamlinger, deriblant Alice (Pelikanen 2013) som ble nominert til Independent Foreign Fiction Prize. Hun høstet godekritikker for romandebuten All kjærlighets begynnelse kom i 2015, men med Lettiparken er hun tilbake i novelleformatet, der hun briljerer.

"Et lille under af en bog." Politiken 6 hjerter "Judith Hermanns noveller er små, stillestående tableauer - og alligevel måler de mindst 6,5 på Richterskalaen. Det er formidabel skrivekunst, stille jordskælv i verdensklasse." BogMagasinet 5 stjerner Berlingske, Jyllands-Posten, Nordjyske og Fyens Stiftstidende Judith Hermann blev født i 1970 i Berlin. Her oplevede hun som nittenårig murens fald, og her bor og arbejder hun den dag i dag. I sine to første bøger, novellesamlingerne Sommerhus, senere (1998) og Spøgelser, overalt (2003), portrætterede hun sin egen rastløse og rodløse generation. Ordknapt og realistisk, men samtidig også poetisk skildrede hun de nogle og tyveårige tyskeres ambivalente længsel efter forpligtende kærlighedsforhold. I sin tredje og seneste bog, novellesamlingen Alice (2009), portrætterer Judith Hermann en kvinde sidst i trediverne. Den første af de fem noveller foregår i en tysk provinsby, den anden i Italien, de tre sidste i Berlin. I hver af dem oplever, genoplever eller bearbejder den gennemgående hovedfigur Alice en mandlig vens, et mandligt familiemedlems eller en mandlig samlevers død. Dødsfaldene er ikke spektakulære. Vi ser Alice på hospitalsbesøg. Vi hører hende tale. Vi følger hende på hendes vej gennem Berlins gader, mens hun på skift forsøger at huske og glemme. Vejret og årstiden skifter. Imens rydder Alice op i garderober, gennembladrer breve og sorterer gamle grammofonplader. Alt er på samme tid almindeligt og anderledes. Det er som om døden oplyser tingene indefra. I Tyskland er de tre novellesamlinger solgt i mere end 1 million eksemplarer. Klip fra anmeldelser: "Det er stor litterær kunst." Information "Lavmælt, næsten begivenhedsløst, meget intenst og ekstremt fintfølt." Weekendavisen "Det er noget af det skønneste jeg har læst i lang lang tid! Hvilket sprog, hvilken elegance. En meget stor oplevelse. Og så er den helt vidunderligt oversat." Naja Marie Aidt ”En ny bog af Judith Hermann er i alle tilfælde en begivenhed. Hun er en af de vigtigste forfattere de senere år, hendes talent er enormt, og hendes stemme kan ikke forveksles med nogen anden” Die Welt

“Judith Hermann er uden for diskussion en af tidens største tyske prosaister.” – Berlingske 6 stjerner«Stor prosa om det indre liv bag havelågen.» – Politiken 5 hjerter «Hun er en af de vigtigste forfattere de senere år, hendes talent er enormt, og hendes stemme kan ikke forveksles med nogen anden.» – Die Welt Al kærligheds begyndelse er Judith Hermanns første roman og handler om stalking. Stella, en sygeplejerske sidst i trediverne, møder Jason, en travl bygningshåndværker, i et fly. Hun lider af flyskræk, og han holder hende i hånden. Så springer romanen fire-fem år frem i tid. De to er blevet gift, har fået datteren Ava og bor nu i et hus i udkanten af byen. Stella arbejder som hjemmesygeplejerske for nogle ældre mennesker, og Jason er på grund af sit arbejde ofte væk i ugevis. En dag hvor Stella er alene hjemme ringer det på døren: en ung mand hun ikke kender vil tale med hende. Hun lukker ham ikke ind. Men næste dag kommer han tilbage. Og næste dag. Og han lægger mærkelige breve til hende og skriver endda sit eget navn på deres postkasse. Manden er en såkaldt “stalker”, en intelligent, men psykisk syg ung mand som bor i et hus længere nede ad vejen. Al kærligheds begyndelse er – på trods af den barske historie – en smuk og poetisk roman. Radio Eins kalder bogen ”et mesterværk” og skrev at ”bogen, dens lyde, personer og historie berører læseren dybt”. Judith Hermann har fået en række priser og hendes bøger er solgt i mere end en million eksemplarer.

«Det er litteratur i verdensklasse» Weekendavisen Politiken ?????? Berlingske 6 stjernerSiden sin første store succes med debuten Sommerhus, senere har Judith Hermann været berømt for sit tonefald som ikke kan forveksles med nogen andens, og for sit sprogs elegance og skønhed. I sine nye fortællinger finder hun lige så koncentreret som let de ord som eksistensens ufattelige drama udfolder sig imellem. Hvad sker der når vi møder nogen? Hvor tæt kan vi være på de mennesker, vi elsker?Med et blik, en berøring opstår en pludselig nærhed, eller fjerner mennesker sig fra hinanden. Børn, excentrikere, en far som forsvinder fra en psykiatrisk afdeling –mennesker krydser vores livsvej, ledsager os, gør os lykkelige og forbliver ufattelige. En gammel mand tænker på en lang rejse til Nantucket der ligger mange år tilbage, til venner, til et hus der endnu kun eksisterede som et omrids. Walter havde tegnet dette hus til ham med ord i luften. Han mener at mindes en omfavnelse, inden afskeden. Judith Hermanns skikkelser er af og til helt forsvarsløse. Så meget desto mere intensive er deres møder med andre, elskede, fremmede mennesker. Disse øjeblikke opstår tilfældigt, upåfaldende, men har under overfladen en eksistentiel tyngde. I sine fortællinger opsøger Judith Hermann disse altafgørende øjeblikke, vores ensomhed og raseri og længsel.«Den kølige præcision gør én åndeløs.» – Spiegel

Spøgelser, overalt består af syv fortællinger om relationer og uafsluttede regnskaber mellem mennesker der er, eller har været, følelsesmæssigt forbundet. Vi møder syv kvinder som ligner hinanden: de er i trediverne, storbymennesker som glider ind og ud af kærlighedsforhold og desperat forsøger at holde fast i noget i en verden hvor intet er sikkert. Kvinderne er næsten alle på rejse, og historierne foregår rundt omkring i Europa: Norge, Italien, Tjekkoslovakiet, Island. Titelnovellen finder sted på et motel i Nevada, USA.Der er masser af spøgelser i Judith Hermanns anden novellesamling, men kun i to af historierne er de virkelige. I resten af historierne er der nærmere tale om spøgelser fra fortiden: elskere, venner, forældre som bliver ved med at hjemsøge fortælleren. Eller måske er det nærmere minder hun hjemsøges af – små øjeblikke fra fortiden hvor hun har været tæt på lykken eller opnået en kortvarig følelse af at noget faldt på plads.

»En ønskedrøm af en bog. Judith Hermann skriver bøger det er umuligt at glemme,bøger som befinder sig på den aller øverste hylde af europæisk samtidslitteratur.«– Aftenposten 6 stjerner Den navnløse kvindelige fortæller er flyttet fra storbyen til et digelandskab ved havet hvor der dufter af kamille, tør jord og salt. Som ung arbejdede hun på en cigaretfabrik og takkede nej til jobbet som oversavet dame hos en tryllekunstner der rejste verden rundt. Nu bor hun alene i et forfaldent hus, arbejder som servitrice på sin brors café og skriver breve til eksmanden, en manisk samler der har viet sit liv til at forberede sig på verdens undergang.Fortælleren får en veninde det nye sted, den uforfærdede livsnyder Mimi, der er vokset op på egnen. Hun elsker at bade nøgen i havnebassinet og lave sine eksperimenterende kunstværker. I nærheden bor svineavleren Arild, Mimis bror. Han lugter af grisestald og aftershave, går omkring i arbejdstøj og med morgenhår dagen lang og taler i enstavelsesord, men fortælleren falder for ham. En roman om nogle skæve eksistensenser som søger et sted hvor de hører hjemme.Den tyske udgave har titlen Daheim, et ualmindeligt ord på tysk, nærmest uoversætteligt og lidt eventyragtig for det sted hvor man hører hjemme og har sine rødder, et utopisk sted som måske ikke findes i virkeligheden men kun i en selv. Med sin klare, lavmælte og poetiske stemme mestrer Hermann antydningens kunst, og i Hjem skriver hun noget mytisk, drømmeagtigt frem i den umiddelbart realistiske fortælling om de her hjemløse og lidt skæve eksistenser. Det er fascinerende, gribende og humoristisk læsning.“Magisk roman.” – Information“Hjem er forbilledligt klar og forunderligt lidt kunstlet, så enkel, at man næsten ikke forstår det, og alligevel betagende dunkel og dyb.” – Kristeligt Dagblad ??????????Politiken ????????????

“Årets bedste bog.” – Information???????????? – Jyllands-Posten I 2022 blev Judith Hermann bedt om at holde den legendariske Frankfurter poetikforelæsning, noget som kun tilfalder de største tysksprogede forfattere. Resultatet blev en overraskende åbenhjertig beretning om hendes liv og forfatterskab. Judith Hermann skriver om en opvækst i det delte Berlin. Om en barsk familiehistorie. Om mange år i psykoanalyse og lange lykkelige somre ved havet. Om mennesker hun har mødt og som har præget hende, og dermed litteraturen hun skriver. Sandhed, fiktion og hemmeligheder – hvor begynder en historie, og hvor ender den? Hvor pålidelig er vores erindring, hvor tæt er vores drømme på virkeligheden? Vi ville have fortalt hinanden alt handler om både litteraturen og livet og det der holder skrivningen og livet sammen og forbinder dem. Som i sine romaner og noveller indfanger Judith Hermann en hel livsholdning: Med en klar poetisk stemme fortæller hun om den følsomme midte i livet, om venskab, opbrud og frihed.

"Jag är känslig för översmarta texter där författarens skicklighet känns som en blinkning mot läsaren, men inför denna litterära briljans kapitulerar jag. Hermann är helt solidarisk med sin historia, den formella skickligheten hos författaren ställer sig aldrig framför berättelsen. Och min läsupplevelsen blir också stark på ett sätt som det var länge sedan jag var med om."Kulturnytt, Sveriges Radio"Här finns så mycket skönhet, och också en total avsaknad av patos och klichéer. Efter lektyren tänker jag att romanen är en viskning, förförisk, undanglidande och samtidigt alldeles nära."Dagens Nyheter"Känslan av klibbig melankoli som vilar över dessa romaner har en oemotståndlig dragningskraft på läsaren. Den är beroendeframkallande."SydsvenskanDen är så klart som en dröm, Judith Hermanns svenska återkomst. ExpressenIngrid Elam läser en suggestiv berättelse om in- och utestängdhet och finner en i sanning oemotstådlig bok Kulturnyheterna, SVT ---------------------Hon har lämnat sitt tidigare liv bakom sig, flyttat från staden till havet, till ett eget hus. Hon skriver rapporter till sin exman och vuxna dotter om sjökrogen där hon arbetar och om den ilskna mård som flyttat in på vinden. Hon knyter vänskapsband, försöker sig på en affär med en grisbonde och frågar sig om hon kan slå sig ner eller om hon borde gå vidare. Här vid den tyska nordkustens vallar kan hon möjligtvis bli en annan, eller förbli precis den hon är. I sin nya roman Hemma berättar Judith Hermann om det opålitliga minnet av det som varit. Och om det ögonblick när livet delar sig, en gammal värld brister och en ny föds.

"En oerhört säker stilist som med små medel - korta dialogstumpar, pauser, snabba klipp - fyller sina noveller med sprängstoff." Aftonbladet"Detta är något Tjechov hade kunnat skriva om han bara fått besöka tillräckligt många tyska innediskon vid tiden för det senaste millennieskiftet." SydsvenskanDe är en ung, rotlös generation som efter murens fall försöker hitta fotfäste i det nya världsläget. De festar i Berlin, tar sin tillflykt till avlägsna stränder eller gömmer sig i New York. Allt för att slippa ta de avgörande besluten om framtiden. Och ibland blir det inte bara senare, utan till och med för sent. Novellsamlingen Sommarhus, senare blev Judith Hermanns stora genombrott som författare. Hennes sätt att skildra det sena nittiotalets paradoxala stämningsläge, där ett materiellt välstånd mötte en själslig ovisshet, fick ett enormt gensvar bland läsare och kritiker. I hemlandet Tyskland såldes boken i hundratusentals exemplar, och fick också en hängiven svensk läsekrets. Nu kommer den äntligen i efterfrågad nyutgåva."Var i hela friden har en blott tjugoåttaårig debutant lärt sig att skriva på det här viset? I dessa tydligt samtidspräglade noveller flätar Hermann samman ett antal bärande ledmotiv och variationer kring livets provisorium, och hon gör det tekniskt fulländat och med absolut gehör" Svenska Dagbladet"Judith Hermann är nästan kusligt skicklig på det där att låta sina tilltufsade karaktärer springa på någon i vimlet, någon som för ett par flyktiga ögonblick blir oerhört betydelsefull och som sen en morgon bara är borta." Expressen

Hon har lämnat sitt tidigare liv bakom sig, flyttat från staden till havet, till ett eget hus. Hon skriver rapporter till sin exman och vuxna dotter om sjökrogen där hon arbetar och om den ilskna mård som flyttat in på vinden. Hon knyter vänskapsband, försöker sig på en affär med en grisbonde och frågar sig om hon kan slå sig ner eller om hon borde gå vidare. Här vid den tyska nordkustens vallar kan hon möjligtvis bli en annan, eller förbli precis den hon är. I sin nya roman Hemma berättar Judith Hermann om det opålitliga minnet av det som varit. Och om det ögonblick när livet delar sig, en gammal värld brister och en ny föds.

En dag möter Judith Hermann sin före detta psykoanalytiker på gatan, en man som känner hennes inre liv mer än någon annan. De röker en cigarett tillsammans, därefter går han vidare, in på en bar. Hon står kvar. Så inser hon att det finns saker hon måste reda ut, och hon följer efter honom in. Efter romanen Hemma, som blev en stor återkomst för henne i Sverige, är Judith Hermann tillbaka. Det är en bok i skarven mellan självbiografi och essä, skriven med samma skönhet och sensibilitet som hennes romaner. Vi skulle ha talat om allt är en underbart välskriven meditation över det skrivna ordet och livets gång. Författaren går tillbaka i sitt liv, följer i spåren på det skrivna, och försöker förstå vem hon var och vem hon blev.

ALICE är huvudperson i alla fem berättelserna. När fem närstående mändör ifrån henne ändras livet dramatiskt. Livet passerar vägskäl, det är oförutsägbart, saker blir aldrig igen som de varit. De fem männen är Micha, Conrad, Richard, Malte och Raymond. Miljön hittar författaren i Berlin, på den tyska landsbygden och i Italien.Judith Hermann är en av Tysklands mest uppmärksammade författare, senast med romanen HEMMA.JUDITH HERMANN föddes i Berlin 1970. Där bor hon fortfarande, men också vid ett hus på tyska nordkusten. Hon var 19 år när Berlinmuren föll. Det påverkade hennes debutbok, novellsamlingen "Sommarhus, senare" från år 2000. Hon blev omedelbart en uppmärksammad ung författare i den nya generationen. För sin debut fick hon Tysklands förnämsta litterära utmärkelse, Kleist-priset. Boken översattes till 17 språk och filmatiserades. Hennes tredje novellsamling, "Alice", har ett sammanhållande tema om förlust och avsked. Dessa fem berättelserna speglar avgörande situationer som huvudpersonen Alice ställs inför. Hennes senast utgivna bok är romanen "Hemma", som också finns på svenska.

Judith Hermannin Alice kertoo ylitse kulkemisen, odottamisen, kiinnipitämisen ja irti päästämisen ajoista - ja siitä, kuinka kirkkaita ja loistavia nämä päivät voivat olla.Kun joku sinulle läheinen poistuu, muuttuu koko elämäsi, se muuttuu, halusitpa tai et. Kaikesta tulee erilaista. Alice on näiden viiden kertomuksen sankaritar. Jokainen niistä kertoo hänestä - ja siitä millaista elämä on ja rakkaus, kun ihmiset eivät ole enää luonamme. Tapahtumat jäävät mieleen. Kirjat, kirjeet ja kuvat säilyvät. Toisinaan käy niinkin, että erehtyy jonkun kasvoista, uskoo niiden kuuluvan poistuneelle. Elämänpolut risteilevät ja voivat muuttaa suuntansa lopullisesti. Judith Hermann luo kertomuksia täynnäuskomatonta voimaa ja suurta kirjallista kauneutta.