Kirjahaku
Etsi kirjoja tekijän nimen, kirjan nimen tai ISBN:n perusteella.
112 kirjaa tekijältä Sigrid Undset
Halvard Vebjørnssønn fra Lier (ca. 1020-1043) er storbonden som ofrer livet i et forsøk på å redde livet til en fattig kvinne og hennes ufødte barn. Hans død vitner om en kristen tro med kraft til å forvandle det sterkt klassedelte norske ættesamfunnet. Halvard er Oslos skytshelgen. Sigrid Undset (1882-1949) mottok Nobelprisen i litteratur i 1928, «spesielt for sine mektige beskrivelser av livet i Norden i middelalderen». Hennes sans for historiske detaljer og samfunnsforhold preger også denne klassiske gjenfortellingen av halvardslegenden.
Kransen er f rste bind i trilogien om Kristin Lavransdatter. Kransen skildrer Kristins oppvekst og ungdom og hennes n re forhold til faren, storbonden Lavrans. Som barn ble hun trolovet med s nnen p nabog rden, men hun trasser seg til ekteskap med adelsmannen Erlend. Da b rer hun allerede hans barn. De trosser b de foreldre og ttesamfunnets strenge skikker f r de til slutt f r velsignelse fra Lavrans til gifte seg. Fortellingen fortsetter i Husfrue og Korset.
Livet ser lovende ud for ægteparret Rose og Thorkild, men da de mister et barn forandrer livet sig pludselig, og deres ellers så stærke kærlighed sættes på prøve. Sigrid Undsets roman "Våren" berører noget af det allermest sårbare for et menneske, men det er også en fortælling om kærlighedens helende kraft.Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun skrev en lang række populære og anmelderroste romaner og modtog nobelprisen i litteratur i 1928.
Nathalie og Sigurd har levet mange år i et åbent, men lykkeligt ægteskab. Børn har de ikke savnet, for kærligheden til hinanden og de mennesker, de har mødt på livets vej, har fyldt nok. Da Sigurd en dag fortæller Nathalie, at han venter barn med en meget ung kvinde, bryder Nathalies verden sammen, og pludselig må hun spørge sig selv, om Sigurd måske i virkeligheden havde ønsket sig et mere traditionelt ægteskab. Hun søger trøst hos en barndomsven, som imidlertid har sine egne håb og forventninger om, hvad forholdet til Nathalie skal bringe ham.”I bogens tre hovedskikkelser har hun samlet, hvad hun vil have sagt om kærlighed, ægteskab og moral… tilmed er der over eller bag bogen en poesiens tone, et skær, en lysning, en lønlig hymne til de livsværdier, som har givet hendes egen skæbne indhold og fundament.” – Jørgen BukdahlSigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun skrev en lang række populære og anmelderroste romaner og modtog nobelprisen i litteratur i 1928.
Jenny Winge forsøger at gøre karriere som billedkunstner i Norge omkring år 1900. Hun er et lidenskabeligt, frigjort og drømmende menneske, der hurtigt keder sig, og det stemmer ikke overens med samtidens strenge normer for, hvordan en kvinde bør opføre sig. Hun er forlovet med Helge, men har i hemmelighed et forhold til Helges far Gert, der også er kunstner, og affæren bliver startskuddet for en lang række tragiske hændelser. Romanen ”Jenny” fra 1911 blev Sigrid Undsets helt store gennembrudsroman. Den delvist selvbiografiske roman er et medrivende portræt af en kvinde, der ikke passer ind i sin egen tid.Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun skrev en lang række populære og anmelderroste romaner og modtog nobelprisen i litteratur i 1928.
Værket "Fru Hjelde" rummer Sigrid Undsets to noveller "Den lykkelige alder" (1908) og "Splinten av trold-speilet" (1917), der handler om den norske kvinde Unis liv i starten af det tyvende århundrede. Vi møder først Uni, da hun er ganske ung og endnu bor hos sine forældre. Verden ser ny og spændende ud gennem den unge piges øjne, og hendes drøm om et liv som kunstner tager form. I fortællingens anden del er Uni blevet gift med Kristian Hjelde. Nu er hun ikke længere bare Uni, men fru Hjelde, og kunsten skubbes ud i periferien af hverdagslivets mange pligter med mand, børn og husholdning. Sigrid Undset skildrer Unis store, svære kærlighed og de uforløste drømme levende og medrivende.Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og voksede op i Kristiania (nu Oslo) i Norge. Hun skrev en lang række populære og anmelderroste romaner, noveller og essays og modtog nobelprisen i litteratur i 1928.
I Sigrid Undsets roman ”Gymnadenia” følger vi Paul Selmers liv gennem opvæksten i Kristiania, det ulykkelige ægteskab i voksenlivet og den religiøse vækkelse i alderdommen. Fortællingen udspiller sig i tiden omkring århundredeskiftet og menes at være inspireret af forfatterens eget livsforløb. Undset konverterede til katolicismen efter sin skilsmisse midt i livet. Bogen efterfølges af ”Den brændende busk”, der følger Paul Selmers videre liv. Bøgerne kan både læses i forlængelse af hinanden og hver for sig.Sigrid Undset (1882-1949) blev født i Kalundborg og opvoksede i Norge. Hun skrev en lang række populære og anmelderroste romaner og modtog nobelprisen i litteratur i 1928.
Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra f dsel til d d i middelalderens Norge, et liv pr get af stor k rlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, f dt med et us dvanligt varmt, kr vende og gavmildt sind. Kristin Lavransdatters for ldre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andress n, s n af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftem let m Kristin p grund af sin unge alder tilbringe et r i kloster i Oslo. Her m der hun den smukke Erlend Nikulauss n, ridder og af del byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine for ldre og bryder sit gteskabsl fte til Simon. Kristin og Erland gifter sig og f r sammen otte s nner. Men hele sit liv k mper Kirstin med en stor skyldf lelse overfor b de sine for ldre og Gud. Fort llingen om Kristin Lavransdatter skildrer sl gten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring r 1300 som f ngslende baggrund. KRANSEN er f rste bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere best r af romanerne Husfrue og Korset. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996. "De tre bind er p tilsammen n sten 1000 sider - men romanen taber ikke p noget tidspunkt h jde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende k rlighed - mellem kvinde og mand, mellem for ldre og b rn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og d d. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte - de er overbevisende beskrevet som mennesker p godt og ondt." - Litteratursiden "Kristin Lavransdatter er en lyst for l seren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i s h j grad ogs er styret af det moderne menneskes - is r den moderne kvindes - l ngsler." - Forfatterweb
Kristin Lavransdatter er beretningen om den smukke Kristins liv fra f dsel til d d i middelalderens Norge, et liv pr get af stor k rlighed, fortvivlelse og dyb tro. Kristin er en stolt kvinde, f dt med et us dvanligt varmt, kr vende og gavmildt sind. Kristin Lavransdatters for ldre har bestemt, at hun skal gifte sig med Simon Andress n, s n af en ridder og et godt parti tillige. Men inden giftem let m Kristin p grund af sin unge alder tilbringe et r i kloster i Oslo. Her m der hun den smukke Erlend Nikulauss n, ridder og af del byrd. De forelsker sig inderligt i hinanden, og Kristin ved, at det er Erland hun vil tilbringe sit liv med. Derfor er det med sorg i hjertet, at hun trodser sine for ldre og bryder sit gteskabsl fte til Simon. Kristin og Erland gifter sig og f r sammen otte s nner. Men hele sit liv k mper Kirstin med en stor skyldf lelse overfor b de sine for ldre og Gud. br br Fort llingen om Kristin Lavransdatter skildrer sl gten op gennem generationer med Norges historie og natur omkring r 1300 som f ngslende baggrund. KORSET er tredje bind i Sigrid Undsets trilogi om Kristin Lavransdatter, der yderligere best r af romanerne Kransen og Husfrue. Trilogien udkom i perioden 1920-22 og blev filmatiseret af Liv Ullman i 1996. "De tre bind er p tilsammen n sten 1000 sider - men romanen taber ikke p noget tidspunkt h jde. Handlingen er medrivende og dramatisk. Her er stor og vedvarende k rlighed - mellem kvinde og mand, mellem for ldre og b rn, mellem venner. Her er sorg, lidelse og d d. Her er svigt og sammenhold. Personerne er sammensatte - de er overbevisende beskrevet som mennesker p godt og ondt." - Litteratursiden "Kristin Lavransdatter er en lyst for l seren, og den er en af de romaner, som man vender tilbage til mange gange i sit liv. Det skyldes nok, at romanen, selv om den er en historisk roman, i s h j grad ogs er styret af det moderne menneskes - is r den moderne kvindes - l ngsler." - Forfatterweb
”Jeg har været min mand utro”. Sa°dan lyder den meget berømte første linje i Sigrid Undsets debutroman Fru Marta Oulie, som nu for første gang kan læses pa° dansk.Marta er ved at uddanne sig til lærerinde, da hun møder sin fremtidige mand Otto Oulie og i hans stærke og sunde ydre, hans ranke holdning, mener at finde kærligheden. Marta og Otto bliver gift og fa°r hen ad vejen fire børn sammen, men Martas tanker drejer sig kun om den utroskab, hun har bega°et. Da Otto bliver først syg og siden er pa° gravens rand, forstærkes Martas da°rlige samvittighed, hendes sjælekamp, og selve livets mening er pa° spil i spørgsma°let om troskab og synd.Fru Marta Oulie udkom i Norge i 1907. Pa° det tidspunkt var det stadig strafbart at bedrive utroskab, og Undsets roman med fokus pa° en kvindes utroskab har derfor været meget chokerende i sin samtid. Men Undset fokuserer ikke pa° samfundets love, hun skriver om den enkeltes ansvar over for sig selv. Mennesket (ba°de mænd og kvinder) har ret til at gøre, som det vil, men skyldens konsekvenser ma° man leve med for evigt.
Den unge malerinde Jenny Winge er rejst fra Norge til Rom, hvor hun forsøger at realisere drømmen om et liv som kunstner i en varm atmosfære langt fra det kolde nord. Her møder hun studenten Helge Gram, som hun forlover sig med, og sammen rejser de tilbage til Kristiania.Men kærlighedsforholdet mellem de to forbitres i mødet med Helge Grams familie, og Jenny befinder sig snart i en vanskelig situation. Hun stiller høje krav til kunsten, til sig selv og ikke mindst til kærligheden, men virkeligheden griber ind. Sigrid Undsets roman udspiller sig i en tid, hvor kvindelige kunstnere blev ringeagtet, hvor udenomsægteskabelige affærer var ulovlige, og hvor graviditet uden for ægteskabet var utænkeligt.Sigrid Undset blev født i Kalundborg i 1882, hendes mor var dansk, hendes far norsk. Fru Marta Oulie blev hendes debutroman, men først med romanen Jenny fra 1911 slog hun både kommercielt og litterært igennem. Senere fulgte bl.a. middelaldertrilogien om Kristin Lavransdatter. I 1928 modtog Sigrid Undset Nobelprisen i Litteratur som en af de yngste nogensinde og den kun tredje kvinde i prisens historie.
"Det året Kristin fyllde femton år på våren stämde Lavrans Björgulfsson och riddar Andres Gudmundsson av Dyfrin möte på Holledis ting. De avtalade då att Andres andre son, Simon, skulle fästa Kristin Lavransdotter och få Formo, som var herr Andres arvegård på mödernet."Kristin Lavransdotter är Sigrid Undsets stora historiska romantrilogi som utspelas i Gudbrandsdalen på 1300-talet. I den första delen, Kransen (1920), följer vi den unga Kristin som blir lovad till faderns vän Simon Darre. Men under sin tid som ungsyster i klosterskolan råkar hon en dag illa ut och räddas i sista stund av den stilige riddaren Erlend. Kristin blir förälskad, trots att den högättade unge mannens rykte är tvivelaktigt och att deras förhållande riskerar att få våldsamma konsekvenser för deras respektive familjer.Med Kristin Lavransdotter fick Sigrid Undset sitt stora internationella genombrott och erhöll kort därefter Nobelpriset med motiveringen "förnämligast för hennes mäktiga skildringar ur Nordens medeltida liv". Nu presenteras hela trilogin i en efterlängtad nyöversättning av Gun-Britt Sundström, som även skrivit förordet."Kristin Lavransdotter är ju känd som en av världens största kärleksromaner, men den är större än så. Visst är den erotiska passionen ett bärande tema, men märkvärdigare ändå är skildringen av kärlek till barnen (konkret, sensuellt beskriven så underligt sällsynt i litteraturen) och hur den samspelar och konkurrerar med kärleken mellan föräldrarna. Det mästerliga är den stora väven av olika slags relationer." Ur Gun-Britt Sundströms förord.
"Nu kom det ett lättsinne över henne som hon aldrig förr hade känt. Hon blev själv livligare och mindre tyst när hon var ute bland folk - hon kände att hon var mycket vacker nu, och hon var helt frisk och sund för första gången sedan hon blev gift."Kristin Lavransdotter är Sigrid Undsets stora historiska romantrilogi som utspelas i Gudbrandsdalen på 1300-talet. I den andra delen, Husfrun (1921), anländer de nygifta Kristin och Erlend till Husaby, där hon snart får ta ansvar för hans släktgård och deras barn. Hon älskar ännu sin make, även om hon ofta tvingas stå ut med hans hetsiga temperament och ständiga rastlöshet. I samlivet blir deras olikheter allt tydligare: Erlend har sin blick fäst på jordelivets belöningar medan Kristin blir alltmer upptagen av att försona sina synder och närma sig Gud.Med Kristin Lavransdotter fick Sigrid Undset sitt stora internationella genombrott och erhöll kort därefter Nobelpriset med motiveringen "förnämligast för hennes mäktiga skildringar ur Nordens medeltida liv". Nu presenteras hela trilogin i en efterlängtad nyöversättning av Gun-Britt Sundström, som även skrivit förordet i första delen."Kristin Lavransdotter är ju känd som en av världens största kärleksromaner, men den är större än så. Visst är den erotiska passionen ett bärande tema, men märkvärdigare ändå är skildringen av kärlek till barnen (konkret, sensuellt beskriven så underligt sällsynt i litteraturen) och hur den samspelar och konkurrerar med kärleken mellan föräldrarna. Det mästerliga är den stora väven av olika slags relationer." Ur Gun-Britt Sundströms förord
Jag har varit min man otrogen. Så inleds Sigrid Undsets debutbok Fru Marta Oulie (1907), en dagboksroman om ett problemfyllt äktenskap.Sigrid Undset (1882 1949) är mest känd för sina historiska romaner, allra främst Kristin Lavransdotter. Hon tilldelades Nobelpriset i litteratur 1928.