Rasmus Skov Borring har skrevet en personlig, lidenskabelig og oplysende bog om fællessangens væsen.Danmark er en fællessangsnation. Vi synger i glæde og i sorg. Til fest og til alvor. Ved maden, ved mødet, på arbejdet, i fritiden. Vi har to uvurderlige sangbøger af høj kvalitet, Salmebogen og Højskolesangbogen. Og dertil en række andre. Og de står i stabler i foreninger, på institutioner og på hylden i hjemmene. Vi synger i Danmark. Men hvorfor? Og hvad betyder det?Rasmus Skov Borring har været en del af fællessangen hele sit liv. Han er født ind i den og har gjort den til sin metier gennem både håndens og åndens arbejde.Som en af vor flittigste sangværter har han reflekteret over, hvad der sker med os, når vi synger sammen. I denne bog tager han os med gennem alle aspekter af vores tilværelse som syngende folkekultur. Hvad betyder det for fællesskabet, for identiteten, for selvforståelsen, når vi synger?Hvordan afspejler fællessangen kulturen, naturen, generationerne, og hvad sker der, når den danske sang flytter hjemmefra? Han kommer omkring Grundtvig – og dedikerer et kapitel til Jens Rosendal, som både var ven og samarbejdspartner, og som har skrevet den måske mest benyttede fællessang i Danmark.Omtale "???? (...) Smukt, er et fyldigt afsnit om digteren Jens Rosendal (...) Særlig interessant bliver bogen, når Borring behandler sangene, deres musik og deres tilblivelse (...) Bogens væsentligste afsnit handler netop om at forstå Højskolesangbogens sange."- Kristeligt Dagblad"???? (...) Her er gode ord for os, der arbejder med fællessang (...) En stadig minden os om, at det sungne ord er vigtigt at holde i live (...) Tak for ordene, Rasmus!" - Bibliotekernes Digitale Musiktjeneste"Fin, engageret bog om den danske fællessangkultur (...) Bogen er både oplysende og personligt reflekterende. Kan læses som ren fornøjelse og til inspiration til arrangører af fællessang."- Lektørudtalelse"Rasmus Skov Borring understreger vigtigheden af, at fællessangen er af høj kunstnerisk kvalitet, både når det gælder tekst, melodi og musikledsagelse. Det er velgørende at få betonet, at det hverken er ‘elitært’ eller står i modsætning til fællessang som folkekultur."- Grundtvigsk Tidende
