Kirjahaku
Etsi kirjoja tekijän nimen, kirjan nimen tai ISBN:n perusteella.
993 tulosta hakusanalla Rasmus Sepp
Den 23. maj 2019 blev Rasmus Kragh den første dansker nogensinde til at bestige Mt. Everest, verdens højeste bjerg, uden brug af kunstig ilt. Det var kikset 200 meter fra toppen i både 2017 og 2018, men denne gang gik han hele vejen. EGOTRIP er hans beretning om at sætte sig store mål, bryde grænser og tro på det umulige - også selv om familien beder én om at lade være. Det er en fortælling om store ambitioner og drømme og om at være moderne eventyrer, der tilbringer livsfarlige dage på bjergsiden for at nå sit mål. EGOTRIP er illustreret med Rasmus Kraghs egne fotos fra hans ekspeditioner på Mt. Everest.
Året 1864 er mejslet ind i dansk selvforståelse og historie. Det er ikke uden grund. Tusinder faldt, drømmen om Danmark til Ejderen brast, og staten blev en nationalstat. Men nederlaget er tilskrevet langt større betydning end rimeligt er,og de generationer som voksede op i nederlagets skygge, skabte en misvisende fortælling om en harmonisk og konfliktfri Danmarkshistorie efter 1864. Dette er en ny fortælling om, hvordan det moderne Danmark tog form. Fortællingen strækker sig fra tabet af Norge i 1814 til begyndelsen af 1900-t., på tærsklen til 1. verdenskrig, da de gamle europæiske imperier gik under, og de moderne nationalstater sejrede i det meste af Europa. Det er også en fortælling om, at det sagtens kunne være gået anderledes: Det var ofte uheld, tilfældigheder eller enkeltpersoners indgriben, som førte til netop den skæbne, som vi i dag kender som danmarkshistorien og til den selvopfattelse, vi kender som danskhed. Mange kender, bl.a. på grund af Tom Buk-Swientys bøger om 1864, til Christian 9.s planer om Danmarks indtræden i det tyske forbund. Denne bog fortæller sensationelt nyt om den danske regerings forsøg på at skabe en skandinavisk stat,de svensk-norske kongers tilbagevendende forsøg på at blive danske konger og til de skandinavistiske revolutionsplaner i årene omkring 1864. Bl.a. begik både regeringen og centrale embedsmænd højforræderi, da de uden kongens, rigsdagenseller rigsrådets viden forsøgte at gøre Sveriges Karl 15. til dansk konge og Stockholm til unionshovedstad, mens andre havde planer om at genindføre enevælden ved et statskup. Bogen bygger på flere års studier af et omfattende kildemateriale, hvoraf dele aldrig tidligere har været kendt af historikere.
”Tabet af Norge” i 1814 er uden sammenligning det størsteøkonomiske og befolkningsmæssige tab i den danske statshistorie, ligesom det var et af de største territorielle tab, nogenstat led under Napoleonskrigene. Freden i Kiel i januar1814 og krigen, der ledte dertil, udgør således nogle af demest skelsættende begivenheder i Danmarkshistorien. Selv om det ikke lykkedes for Sverige at få delt Danmarkmellem Preussen og Sverige, levede den danske stat nuudelukkende på stormagternes nåde. Det var således i 1814og ikke i 1864, at Danmark blev en småstat. På trods af Napoleonskrigenes og adskillelsens afgørendebetydning for dansk historie, har begivenhederne kun fåetforholdsvis sparsom opmærksomhed i Danmark. Forløbethar stået i skyggen af krigen 1864 og 2. verdenskrig, derbedre har kunnet indpasses i den traditionelle nationale historieskrivning. Med 1814 får vi for første gang en samlet fremstillingaf krigsårene 1807-1814 i et fælles dansk-norsk perspektiv,ligesom værket vil være et centralt bidrag i markeringeni 2014 af tohundredåret for Danmarks og Norgesadskillelse. I bogen fortæller forfatterne om krigens gang til lands og tilvands, hvordan befolkningerne blev ramt og om den voksendeutilfredshed med kongemagt og enevælde. Utilfredshedenførste i Norge til uafhængighed og grundlov, mens den i Danmarkblev et vigtigt startskud til udviklingen frem mod den friforfatning, som vi fik i 1849.
Juristernes latin
Rasmus Gottschalck; Merike Ristikivi og Ditlev Tamm
G. E. C. Gads Forlag
2019
nidottu
Juraen og måden at tænke juridisk på blev skabt af romerne i antikken og er et af det gamle Roms vigtigste bidrag til verdenskulturen. De romerske jurister udviklede en eminent god måde at analysere komplicerede retlige spørgsmål på, hvilket endnu i dag præger jurister verden over. Latin var romernes sprog og blev også juraens sprog i næsten 2000 år, og vi finder stadig i juristernes sprog rester af det latinske grundlag. Juristlatin er et særligt fagsprog med fagudtryk og vendinger, som man ikke finder i det litterære latin, der normalt læses i skolen og på universitetet. Denne bog er en indføring i den rige kulturelle verden, som romerretten er en del af. Den er på en gang en lærebog i latin, en indføring i juristlatin og en introduktion til romernes juridiske verden.Denne bog indgår i serien LATINERKVARTERET, der udgives i samarbejde med Societas Latina Daniae (Latinselskabet).
NOMINERET TIL ÅRETS HISTORISKE BOG 2021 I 1864 erklærede en af tidens største statsmænd sig for ”meget stærk skandinav”. Ordene er Otto von Bismarcks. Den preussiske politiker forenede Tyskland og var også parat til at samle Skandinavien. Det samme var Napoleon III og dronning Victoria. 1800-tallets tankegang var, at Europa naturligt ville få færre, men større stater, som det skete for Italien og Tyskland, hvis talrige stater blev forenet gennem krig. Derfor måtte små nationer enten forene sig eller gå under.Frygten for undergang fik radikale revolutionære, fremtrædende politikere og kongelige til at stræbe efter at samle Sverige, Norge og Danmark i en union. På trods af konkrete forfatningsudkast og hemmelige forhandlinger blev skandinavismen aldrig virkelighed. Det har fået historikere til at afskrive den som en sværmerisk fantasi, mens de har set de tre skandinaviske nationalstater som historiens uundgåelige afslutning.Union eller undergang fortæller en helt anden historie og viser alvorlige planer om statskup, krig, bortførelse af den danske kongefamilie, revolution og indsættelse af Sverige og Norges konge på den danske trone.
Den 20. september 1921 blev Danmarks kronprins, den senere kong Frederik 9., udnævnt til sekondløjtnant i Søværnet og indledte en karriere som officer i den danske flåde. Søen havde kronprinsen selv valgt, og her havde han følt sig hjemme, siden han som barn vaskede dæk på kongeskibet Dannebrog. For en dansk kronprins var det unikt at blive søofficer. Men den unge Frederik var på rette kurs, og hans tid som tjenstgørende var med til at definere ham som menneske. Han var værdsat af sine kolleger som en dygtig officer, der førte sit skib med sikkerhed og ledte mandskabet med respekt og tillid. Og han var afholdt for sit engagement, sin ligefremme facon og sit gode humør. Da Frederik i 1947 blev konge, måtte han sige farvel til karrieren i Søværnet, men livet igennem holdt han kontakten til gamle venner i flåden, optrådte i Søværnets uniform og inspicerede fartøjer og unge kadetter med et skarpt øje. Kongen nød også at tage kommandoen om bord på kongeskibet, når det sejlede til Grønland eller lagde til i danske havnebyer – hvor hans foretrukne morgenbad foregik med en spuleslange på dækket. Frederik i flåden. Kronprins, konge og søofficer fortæller historien om Frederik 9.s lange liv på havet og er rigt illustreret med fotografier fra hans virke som sømand. Bogen er krydret med små citater af Hendes Majestæt Dronningen.
De to gummistøvlesøstre bliver ved med forsvinde på hvert opslag - følg efter dem, og hjælp deres storebror med at finde dem hen over 12 myldrende opslag, gennem landskaber, dunkle skove, under vandet og gennem mærkelige forlystelsesparker, hvor søstrene hele tiden slipper væk!Fra ca. 4 år.
Diktatorer. Fra Mussolini til Saddam
Rasmus Kjærbye Petersen; A. Skov
Lindhardt og Ringhof
2025
nidottu
Diktaturet er den politiske institution, der har sat det største og mest katastrofale præg på det 20. århundredes historie. Gang på gang har hele nationer lidt under enkelte mænds magtbegær og hensynsløshed.”Diktatorer” er en samling biografiske fortællinger om 19 af det forrige århundredes mest markante despoter. Bogen skildrer både diktatorernes personlige historie og de autoritære regimers mange ansigter. Fra totalitarismens fuldstændige omslutning af samfundet og dets borgere til kleptokratiets hensynsløse jagt på rigdom, fra militærdiktaturets stædige konservatisme til de kommunistiske regimers besættelse af revolutionær forandring. I ”Diktatorer” følges 100 års spændende, men tragisk historie i de autoritære regimers skygge fra Mussolini til Saddam.Andreas Skov og Rasmus Kjærbye Petersen er begge historikere og står sammen bag bogen ”Diktatorer – fra Mussolini til Saddam” om en række af det 20. århundredes mest markante despoter.
I skolen lærer man endnu om den danske Luther: reformatoren Hans Tausen, plovdrengen fra Birkende by, der endte med at føre reformationen til sejr i Danmark. Dette billede af en lyshåret bondeknøs af en reformator fra det venlige Fyn er imidlertid ikke helt retvisende for, hvem Hans Tausen var, og hvad han stod for teologisk. Det var især i løbet af 1800-tallet, at Hans Tausen blev en væsentlig figur i forståelsen af, hvem vi er som danskere og lutheranere. Og uden blik for de finere teologiske nuancer, har Tausen fået lov til at blive stående på denne fremtrædende plads i danmarkshistorien. I denne bog afsøger forfatteren, hvordan Hans Tausen blev til den danske Luther, og kaster efterfølgende nyt lys på, hvem Tausen var – og om han overhovedet var lutheraner. Det sker ved en undersøgelse af Tausens teologi, herunder hans syn på centrale reformatoriske problemstillinger såsom Bibelen, troen på Gud, forholdet til øvrigheden, og hvad der teologisk sker i fx nadverhandlingen. Herigennem bliver det klart, at Tausens teologi skal findes i spændingsfeltet mellem to af datidens mest afgørende stemmer, Luther i Wittenberg og Zwingli i Zürich. Som noget nyt i forskningen placerer forfatteren Tausen i sammenhæng med en bestemt type af reformation, nemlig byreformationen og sammenligner reformationen af danske byer som Viborg og København med udviklingen i de tyske byer. Bogen er den første videnskabelige undersøgelse i nyere tid af Hans Tausens teologi og hans virke som reformator i den tidlige danske reformationsbevægelse i 1520’erne og 1530’erne.
Konge og kirke
Rasmus Glenthøj; Jørgen Mikkelsen; Stella Borne Mikkelsen; Sebastian Olden-Jørgensen (red.)
-
2022
sidottu
Konge og kirke eller trone og alter, som man sagde tidligere, er to emner, der fylder godt i historien, og som også har stået centralt i lektor, ph.d. Michael Bregnsbos forskning og formidling. Det var derfor naturligt at samle sig om dem, da en kreds af kolleger og venner valgte at hædre ham med dette festskrift. Ligesom Michael Bregnsbo selv spænder det metodisk og kronologisk vidt, fra senantikken til tæt på det seneste årtusindskifte, fra detailstudiet til syntesen, men med tyngdepunkt i det sene 1700-tal og 1800-tallet og med gennemgående fokus på konge og kirke.
Med lige dele melankoli og tro på det gode liv skriver Kasper Støvring og Rasmus Dreyer sig i essayets form frem til en placering i verden, hvor både ånd og tidsånd tages i ed.Det moderne menneske vil ikke gå glip af noget. Men det vil også logge af. Det vil være tæt på storbyerne og kulturtilbuddene, men det vil også være tæt på skov og søer. Det vil socialisere og realisere sig, men det vil også på retræte. Det vil være den perfekte familie, men også den nære og tilstedeværende ven.De to forfattere har taget et valg. De har trukket sig tilbage til provinsen. Nærmere bestemt Sorø. Herfra nu deres verden går. Og vi går med, når vi følger deres brevveksling om tilværelsens basale og presserende spørgsmål: hjemstavn, lokalmiljø, natur, kristendom, dannelse, accelerationssamfund, hamsterhjul, kirken, tilbagetrækning, historie, tid og forankring.Omtale”En kontrær og original brevveksling, der giver et særegent sprog for det, der ellers let kommer til at tilhøre den usynlige verden.”- Weekendavisen”Indsigtsfuld og tankevækkende bog”- Information ”En lille men vigtig bog”- pov.international
Rasmus Skov Borring har skrevet en personlig, lidenskabelig og oplysende bog om fællessangens væsen.Danmark er en fællessangsnation. Vi synger i glæde og i sorg. Til fest og til alvor. Ved maden, ved mødet, på arbejdet, i fritiden. Vi har to uvurderlige sangbøger af høj kvalitet, Salmebogen og Højskolesangbogen. Og dertil en række andre. Og de står i stabler i foreninger, på institutioner og på hylden i hjemmene. Vi synger i Danmark. Men hvorfor? Og hvad betyder det?Rasmus Skov Borring har været en del af fællessangen hele sit liv. Han er født ind i den og har gjort den til sin metier gennem både håndens og åndens arbejde.Som en af vor flittigste sangværter har han reflekteret over, hvad der sker med os, når vi synger sammen. I denne bog tager han os med gennem alle aspekter af vores tilværelse som syngende folkekultur. Hvad betyder det for fællesskabet, for identiteten, for selvforståelsen, når vi synger?Hvordan afspejler fællessangen kulturen, naturen, generationerne, og hvad sker der, når den danske sang flytter hjemmefra? Han kommer omkring Grundtvig – og dedikerer et kapitel til Jens Rosendal, som både var ven og samarbejdspartner, og som har skrevet den måske mest benyttede fællessang i Danmark.Omtale "???? (...) Smukt, er et fyldigt afsnit om digteren Jens Rosendal (...) Særlig interessant bliver bogen, når Borring behandler sangene, deres musik og deres tilblivelse (...) Bogens væsentligste afsnit handler netop om at forstå Højskolesangbogens sange."- Kristeligt Dagblad"???? (...) Her er gode ord for os, der arbejder med fællessang (...) En stadig minden os om, at det sungne ord er vigtigt at holde i live (...) Tak for ordene, Rasmus!" - Bibliotekernes Digitale Musiktjeneste"Fin, engageret bog om den danske fællessangkultur (...) Bogen er både oplysende og personligt reflekterende. Kan læses som ren fornøjelse og til inspiration til arrangører af fællessang."- Lektørudtalelse"Rasmus Skov Borring understreger vigtigheden af, at fællessangen er af høj kunstnerisk kvalitet, både når det gælder tekst, melodi og musikledsagelse. Det er velgørende at få betonet, at det hverken er ‘elitært’ eller står i modsætning til fællessang som folkekultur."- Grundtvigsk Tidende
Buster af Rasmus Julius er en rørende og stærk grafisk fortælling om at miste et barn. Om sorg, smerte, om tab af mening og håbløshed. Men også om omsorg, styrke, opstandelse, håb og om at genfinde livsmodet.Buster er en graphic novel om tabet af et barn. Vi følger en fars kamp med sorgen – fra Busters død og i årene frem. Vi ser, hvordan sorgen overtager hans liv. Arbejdslivet halter, og parforholdet bryder smerteligt sammen. I kølvandet følger ensomhed og til sidst fuldstændig isolation. Men noget nyt sker. Buster dukker op som en engel og hjælper faren med at finde en vej tilbage til livet. Og et tilfældigt møde med en dreng, der mangler sin far, bliver et gennembrud i sorgen. Faren mærker at livet kalder på ham med glæde og opgaver, selvom sorgen er stor og håbløshed vendes til håb. Buster er en autofiktiv fortælling om at miste meningen og genvinde den. I slutningen af fortællingen skriver Rasmus Julius om tabet af virkelighedens Buster og om arbejdet med bogen, som hjalp ham med at finde en livsduelig plads til sorgen. Med efterskrift af tidl. sygehuspræst Preben Kok.Om forfatteren:Rasmus Julius (f. 1969) er bureauuddannet reklametegner og arbejder i den grafiske branche. Han har siden 2004 været professionel tegneserieskabet med humoristske serier som På dybt vand og Økuller, ligesom han er tegner på serien Stride Strømme kendt fra Basserne sammen med Erik Damgaard. Derudover har han illustreret flere billedbøger for børn, fagbøger og undervisningsmaterisle. Buster er Rasmus Julius’ debut som tegner og forfatter i graphic novel-genren. Han holder foredrag om sin personlige rejse under titlen ”Buster – om at tegne sig ud af en sorg”.Omtale:”Det er velgørende og en fornøjelse og også overraskende at have en bog i hånden, der er en lang grafisk fortælling, og som har et fantastisk budskab, der går rent ind.”- Bogsyn.dk”Bogen er virkelig fin til uden mange ord at give udtryk for sorgens dybe indvirkning (…)”- Kirkekultur.nu
Sociologien var i sit udgangspunkt en kritisk videnskab, der påpegede uretfærdigheder og problemer ved de gældende magtforhold i samfundet. Men i stedet for at være en førende kritisk disciplin er sociologien i dag blevet fragmenteret og dermed ude af stand til at levere en samlet, dybdegående samfundskritik. Til forsvar for kritikken undersøger den aktuelle kritiks tilstand og muligheder. Med udgangspunkt i samfundskritikkens udvikling fra bl.a. Boltanski og Chiapello til bl.a. Honneth, Habermas og Butler diskuteres mulighederne for at bedrive kritik. Desuden skitserer Rasmus Willig en ny kritisk teori, der sigter på en demokratisering af kritikken, således at alle – uanset placering i samfundet – kan blive hørt. I en tid hvor den kulturradikale kritik lægges for had, hvor ytringsfriheden benyttes som baggrund for politisk kritik, og hvor den satiriske kritik er under pres, bidrager denne bog til på ny at etablere en kritisk metodologi for samfundsvidenskaberne.
"Det er blevet en bog, som man læser med en stigende følelse af indre alarm, for beskrivelserne af det pædagogiske arbejdsliv er decideret hjerteskærende." Johanne Mygind, Information Hvorfor er det vigtigt at kunne forholde sig kritisk til sit arbejde? Og hvilke konsekvenser har det, når ens kritiske røst bliver undertrykt? Disse spørgsmål er omdrejningspunktet i "Umyndiggørelse", hvor der stilles skarpt på en gruppe pædagogers stadig ringere mulighed for at kritisere og påvirke deres arbejdsplads. Bogens centrale pointe er, at den manglende mulighed for at kritisere hænger nært sammen med en mere generel umyndiggørelse, som forringer pædagogernes tilværelse, såvel professionelt som privat. I en række analyser viser forfatteren, hvordan den pædagogiske profession de seneste ca. 15 år har ligget under for en række umyndiggørelsesprocesser. Gennem interview med pædagogerne vises det, hvordan disse processer har resulteret i en udbredt følelse af afmagt og handlingslammelse. Bogen henvender sig til alle, som vil have begreber på deres fornemmelse af, at det bedre kan betale sig at tie end at sige sin mening – en udbredt fornemmelse i en tid, hvor flere grupper i det offentlige, fra sygeplejersker til lærere, pædagoger og politifolk, melder om øget politisk kontrol og manglende tolerance over for kritiske røster. Bogen tager fat på de uformelle normer, der bestemmer vores mulighed for at kritisere i langt højere grad end formelle, lovsikrede rettigheder som ytrings-, presse- og forsamlingsfrihed.
"Kritikkens U-vending" handler om vilkårene for kritik i dagens samfund. Bogens tese er, at kritik i dag ser markant anderledes ud end tidligere: Hvor man førhen kritiserede samfundet og omverdenen, er der i dag sket en U-vending, så kritik især har karakter af selvselvkritik. Bogen analyserer kritikkens U-vending med udgangspunkt i fænomener som coaching, MUS-samtaler og fitness, der alle på hver deres måde er udtryk for en selvkritisk position, hvor forandring er det samme som selv-forandring, og hvor problemer bedst kan løse sved, at man forbedrer sig selv nærmere end omverdenen.
Er du pædagog, lærer, sygeplejerske, politibetjent eller socialrådgiver og har en fornemmelse af, at det er blevet sværere at ytre dig kritisk på din arbejdsplads, og at de svar, som ledelsen leverer, afvæbner og sender kritikken tilbage til dig selv? Ja, så er denne bog absolut pensum. For andre professioner er der også rigeligt at hente. Afvæbning af kritik er i vækst på arbejdsmarkedet, og bogen dokumenterer en ny kultur, der præger især fagprofessionerne, offentlige som private, hvor kritik ikke længere kan handle om almene problemstillinger i arbejdslivet, men gøres til et individuelt anliggende, der har med den enkelte medarbejder at gøre. Afvæbnet kritik er resultatet af syv års indsamling af de svar på kritik, som møder de kritiske medarbejdere. Bogen analyserer de bagvedliggende strukturelle årsager til svarene, og analysen er skræmmende, enkel og desværre overbevisende. Rasmus Willig er ph.d. og lektor på Roskilde Universitet. Han har tidligere udgivet bøgerne Til forsvar for kritikken (2007), Umyndiggørelse (2009) og Kritikkens U-vending (2013) og har skrevet introduktioner til bl.a. Axel Honneths Behovet for anerkendelse (2003) og Kamp om anerkendelse (2006) samt til Hartmut Rosa: Fremmedgørelse og acceleration (2014).
Udviklingen på arbejdsmarkedet har haft voldsomme konsekvenser for det moderne menneskes selvforhold, som både skal underlægge sig betingelser for selvrealisering under et flexicurity-regime, et selvkritisk forhold under et flexploitation-regime og udøve selvcensur i forhold til kritisable forhold på arbejdspladsen under det, som forfatterne kalder ”flexismen”. Flexisme er en ny teori om udviklingen på arbejdsmarkedet, som giver indblik i de emotionelle dilemmaer og paradokser, som følger af udviklingen. Teorien indskriver sig i nutidige debatter om baggrunden for dårligt psykisk arbejdsmiljø og usikkerhed og stress på arbejdsmarkedet. Rasmus Willig og Anders Ejrnæs er begge anerkendte sociologer og forskere. Hør Rasmus Willig, Anders Ejrnæs og forlagsredaktør Marie Heinskov tale om bogen her.
Både velfærds- og konkurrencestaten har som analytiske perspektiver og som fungerende statsformer vist sig utilstrækkelige, når det drejer sig om at handle på klima- og biodiversitetskriserne. De to ideologisk konkurrerende statsformer, der både fylder i den offentlige debat og er på pensumlisterne på alle landets læreanstalter, hverken handler eller svarer på de enorme kriser, men er tværtimod med til at forværre dem. Og de politikere, der bebor de gamle statsformer, virker handlingslammede imens protesterne vokser. Vi befinder os i et vakuum, hvor den naturvidenskabelige forskerstand kun har givet os ti år til at vende udviklingen. Ifølge Den bæredygtige stat kan en sådan omstillingsproces hverken tænkes eller praktiseres som et rent teknologisk fix og ej heller kun som summen af individuelle handlinger. Der er derimod behov for en omfattende kollektiv proces, som griber ind i stat, marked og civilsamfund, og som i sidste ende må munde ud i en helt ny statsform, den bæredygtige stat. Bogen, der vækker til eftertanke, er skrevet af de to anerkendte sociologer Rasmus Willig og Anders Blok. Begge er kendte debattører i den danske offentlighed.
Arveretten
Rasmus Kristian Feldthusen; Ingrid Lund-Andersen; Linda Nielsen
Ex Tuto Publishing
2022
sidottu
Denne bog er skrevet til brug for undervisningen i faget Familie- og arveret på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Bogen omfatter en gennemgang af regler og praksis om arv, herunder de legale regler om arv til slægt og ægtefælle. Desuden behandles testamentsregler, herunder regler om udvidet samlevertestamente. Endelig behandles fælles regler om arv og testamente, bl.a. bortfald af arveret, arveafkald, dødsgaver samt begunstigelse i forsikring og pensionsopsparing. Bogen er tillige relevant for praktiserende jurister, herunder advokater, dommere, ansatte i forsikrings-, pensions- og pengeinstitutbranchen mv., der beskæftiger sig med arveretlige spørgsmål. Bogen er ajourført til den 1. juli 2022. Rasmus Kristian Feldthusen er professor, ph.d. ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Han har skrevet en lang række bøger og artikler om arveretlige, generationsskifteretlige samt skatteretlige spørgsmål. Ingrid Lund-Andersen er professor, dr.jur. ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Hun har skrevet en lang række bøger og artikler om familieretlige og arveretlige emner. Linda Nielsen er professor, dr.jur. ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Hun har skrevet en lang række bøger og artikler om familieretlige og arveretlige emner.