Kirjojen hintavertailu. Mukana 11 342 296 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjahaku

Etsi kirjoja tekijän nimen, kirjan nimen tai ISBN:n perusteella.

1000 tulosta hakusanalla Signe Iversen

Den første have

Den første have

Signe Wenneberg

Gyldendal Trade 150
2011
sidottu
Den første have handler om det gode liv. Udendørs. Bogen er et mylder af børn, dyr, ukrudt, årstider, stauder, grønt, jord, kompost, træhytter, kager, saft, blomster og festivitas. Denne havebog handler om dufte, lyde, lege, planer, drømme, det spiselige og det smukke. Om at finde frem til sanseligheden, eftertanken og den personlige stil i den levende have – året rundt. Brug bogen til at finde ud af, hvordan du kommer videre med din første have. Hvad har næret din drøm om haven? Prøv for sjov at huske fem haver, du har dejlige minder fra. Hvad kunne du lide ved disse haver? Bålpladsen, træerne, blomsterne, stemningen, lyset? Bliv ved med at stille alle disse spørgsmål til dig selv og dem, du deler have med. Sådan vil I på ganske kort tid være meget klogere på, hvad der betyder mest for jer i jeres have. Den første have giver masser af inspiration og konkrete ideer til indretningen af haven, haveplanerne og til hvilke planter, du skal vælge. Og hvordan det nye grønne, duftende og blomstrende skal plantes, gødes og passes. ”En usædvanlig og indiskutabel fornøjelse at suse igennem de 220 sider … en brugsbog, som man kan blive klogere af,” – Søren Ryge Petersen, Politiken ”Rig på gode forslag til HVORDAN … en meget righoldig og meget indtagende bog,” – Marie Louise Paludan, Weekendavisen
Synet og vennen

Synet og vennen

Signe Gjessing

Gyldendal Trade 140
2018
nidottu
Synet og vennen fås ikke på samme tid. I fortællingens første del har vi mistet vennen Florian, men vi har et intakt syn, for vi kan se ham for vores indre blik og nå til forståelse om ham i afklarede samtaler. I fortællingens anden del tilbringer vi vores dage med en anden ven, Svend, som vi lytter til og lever os ind i, men vi kan ikke se hans livsomstændigheder klart. Synet og vennen er en fortælling om oplysning og indlevelse
Illuminationen af alt

Illuminationen af alt

Signe Gjessing

Gyldendal Trade 140
2023
nidottu
ILLUMINATIONEN AF ALT er poesi som rusmiddel. I euforiske og stimulerende digte skabes verden hele tiden på ny, og afstanden mellem det allermest intime og det alleryderste overvindes med et fingerknips. Blodet skydes ind i universet, jegets inderste får alt til at lyse, og det poetiske rum gives liv. I Signe Gjessings genopstandelsesdigte mødes det saglige og det poppede og slår gnister.
Ud i det u-løse

Ud i det u-løse

Signe Gjessing

Gyldendal Trade 140
2022
nidottu
Signe Gjessing (f. 1992) er uddannet fra Forfatterskolen. Ud i det u-løse er hendes anmelderroste og ambitiøse debutdigtsamling fra 2014, som hun modtog Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris for. Ligesom i Signe Gjessings følgende bøger – primært poesi, men også prosa – er det forholdet mellem det hverdagslige og det kosmiske, der endevendes. Med inspiration fra digtere som Inger Christensen og Nelly Sachs skriver Signe Gjessing både en konkret og sanset verden frem og et grænseløst, svimlende univers.
Sundhedsvæsen og sundhedspolitik

Sundhedsvæsen og sundhedspolitik

Signe Smith Jervelund; Hans Okkels Birk; Karsten Vrangbæk; Mickael Bech; Katharina O. Cathaoir; Iben Mundbjerg Gjødsbøl; Dorte Gyrd-Hansen; Mette Hartlev; Klaus Lindgaard Høyer; Peter Jakobsen; Maria Kristiansen; Henriette Langstrup; Jan Mainz; Camilla Palmhøj Nielsen; Søren Paaske Johnsen

Gyldendal
2025
nidottu
Denne reviderede 4. udgave af Sundhedsvæsen og sundhedspolitik er skrevet af en bred kreds af forfattere med forskellige perspektiver og faglige tilgange for at opnå et mangfoldigt og nuanceret blik på emnet. Formålet med denne bog er at give læseren et godt overblik samt et udvalg af teoretiske og analytiske redskaber til at forstå og vurdere sundhedsvæsenets opbygning og funktion. Bogen henvender sig til studerende inden for medicin, folkesundhedsvidenskab, MPH samt andre sundhedsrelaterede uddannelser. Bogen kan også med fordel anvendes af sundhedsprofessionelle, administratorer og beslutningstagere, der ønsker en dybere indsigt i sundhedsvæsenets opbygning og udfordringer. Sundhedsvæsenet er et af de mest debatterede emner i den politiske og offentlige arena. I denne debat er der flere centrale spørgsmål, såsom hvordan vi sikrer let og lige adgang til sundhedsydelser, og hvordan vi leverer behandling af høj kvalitet. Samtidig er der sjældent lette løsninger. Derudover spiller sundhedsvæsenet en central rolle i de fleste borgeres liv og er under konstant og hastig udvikling. For at kunne bidrage til udviklingen af et velfungerende sundhedsvæsen kræves en solid forståelse baseret på forskning i sundhedsvæsenets struktur, funktioner og virkninger – det felt, der kaldes sundhedstjenesteforskning. Sundhedsvæsen og sundhedspolitik bygger på resultaterne af denne forskning og har til formål at formidle den viden, der er nødvendig for at forstå og navigere i sundhedsvæsenets komplekse dynamikker.
Stedbaseret litteraturlæsning

Stedbaseret litteraturlæsning

Signe Refshauge Kjær

Gyldendal undervisning
2025
nidottu
STEDBASERET LITTERATURLÆSNING er en bog om, hvordan du kan tage dine elever i 5.-10. klasse med ud af klasserummet og bedrive litteraturlæsning på helt nye måder. At arbejde med litteratur nede i grøftekanter, oppe på bakker, ude på torvet, på kirkegården, i parken, i skoven eller nede ved vandet. Signe Refshauge Kjær viser, hvordan du nemt kan organisere tekstarbejdet, når litteraturen rykker uden for klasserummet, og når elevernes nysgerrighed, kroppe og sanser skal aktiveres. STEDBASERET LITTERATURLÆSNING gennemgår de seks faser, som klæder dig på til forberedelsen, selve turen ud af huset og til det efterfølgende litteraturarbejde. Du får et inspirerende katalog af steder, konkrete læseaktiviteter og didaktiske greb, som gør det nemt for dig med jævne mellemrum at bringe din litteraturundervisning ud i verden. Bogen er en del af serien LÆRERGNISTER. Læs mere om serien, og find mere supplerende materiale på lærergnister.gyldendal.dk
I kan da også bare skrive om stjernerne!

I kan da også bare skrive om stjernerne!

Signe Gjessing

Gyldendal Trade 140
2024
nidottu
I kan da også bare skrive om stjernerne! er digte og prosa, der bevæger sig fra passionen til paradis, fra bevidstløshedens mørke til salighedens stjernehav. Med skønhed og humor skriver Signe Gjessing om ubegribelige realiteter, om rosernes blomstring, om det nødstedte menneskes vanskelighed ved at blive reddet og om star-crossed lovers i et lidt forvirret verdensalt.
Negle

Negle

Signe Hartung Roslyng

Gyldendal Trade 150
2024
sidottu
Drømmer du om at lave smukke og holdbare gelnegle derhjemme? Med denne bog får du al den viden, du behøver, for at lave dine egne UV-hærdende gelnegle – og det er nemmere, end du tror. Bogen guider dig trin for trin gennem hele processen, lige fra påføring til opfyldning og aftagning. Du lærer, hvordan du opbygger en perfekt negleform, og alt om anvendelse af UV-hærdende gelprodukter. Det er enkelt og ligetil, uanset om du er nybegynder eller erfaren i neglekunsten. Desuden fører bogen dig igennem forskellige nail art-teknikker, så du kan mestre de nyeste trends og lade dig inspirere af de mange kreative designideer.
Regenerativ transformation

Regenerativ transformation

Signe Skall Toke; Louise Møller

Gyldendal
2025
nidottu
Regenerativ transformation er konkret i sin tilgang, og rummer en lang række metoder og øvelser til ledelse, facilitering, organisations- og forretningsudvikling på både individ-, team-, organisations- og samfundsniveau. Det er en håndbog til ledere, der vil rykke sig selv og deres organisation ind i en fremtid med trivsel for både mennesker og økosystemer. Bogen bygger på et solidt teoretisk grundlag og kan bruges både på videregående uddannelser og i fremsynede organisationer. Det regenerative som ledelsesfilosofi ruller i disse år ind over danske virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner. Begrebet regeneration stammer fra biologien, hvor det beskriver egenskaber i organismer og miljøer, der er i stand til at genopbygge og genskabe beskadigede miljøer. Når det regenerative overføres til ledelse, organisation og forretning, handler det om at skabe en ny og bedre balance i vores forhold til natur og mennesker. Ledere inden for dette område har et langsigtet perspektiv og forstår, at forretningssucces ikke kun kan måles på profit eller markedsdominans, men også på den indflydelse, en organisation har på planeten og dens samfund.
I køkkenet med Karen Blixen (Storskrift)

I køkkenet med Karen Blixen (Storskrift)

Signe Wulff

Lindhardt og Ringhof
2020
sidottu
For Karen Blixen var gastronomi en kunst på lige fod med litteratur, musik og maleri. Derfor gik hun til gastronomien med dannelse, selvbevidsthed, passion, ufravigelige kvalitetskrav og høje forventninger. Med en ukuelig vilje lykkedes det Blixen at stable et køkken op på farmen i Afrika. Hendes madlavning gik fra et absolut nulpunkt hvad angik håndelag, udstyr og råvarer og endte med at blive kaldt det afrikanske kontinents svar på Ritz.Da hun blev forfatter lagde hun kogekunsten på hylden – i hvert fald den udførende del. For Karen Blixen forblev en stor gourmet hele livet og brugte hyppigt sin gastronomiske viden i sine fortællinger. ”I køkkenet med Karen Blixen” tager læseren med på en kulinarisk vandring gennem Karen Blixens liv og forfatterskab.Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.
Mod på mat 1

Mod på mat 1

Signe Gottschau Malm; Steffen Overgaard; Pia Beck Tonnesen; Dorte Maiken Lohse; Diana Rigtrup; Nana Jo Rosenlund; Gry Eliassen

Lindhardt og Ringhof
2021
nidottu
Mod på mat hjælper dine ikke så sprogstærke elever med de grundlæggende ord og begreber i matematik. Mod på mat 1 henvender sig til elever i indskolingen og giver med afsæt i følgende tre temaer eleverne mulighed for at udvikle deres sproglige kompetence: Tal Måling Statistik. Med Mod på mat bliver matematikken en naturlig anledning til at arbejde systematisk med at udvikle og styrke de sproglige kompetencer hos eleverne. Der etableres med materialet en ramme, som det er nemt for læreren at træde ind i, og hvor eleverne støttes i at udbygge både deres fagsprog og deres førfaglige sprog. Materialet støtter altså eleverne i både at forstå og anvende de ord og begreber, som er helt grundlæggende for matematikken. Og som de øvrige læremidler maåke tager for givet, at alle elever forstår. Mod på mat har fokus på: at eleverne skal kunne forstå og anvende grundlæggende ord og begreber i matematik at støtte op om elever med svage sproglige kompetencer at få alle med, når du som lærer introducerer nye faglige temaer, ord og begreber at styrke arbejdet med matematikkens mundtlige dimension. Mod på mat er udviklet som et supplerende materiale, der nemt kan integreres i almenundervisningen eller benyttes i særligt tilrettelagte forløb for mindre elevgrupper.
Mod på mat 2

Mod på mat 2

Signe Gottschau Malm; Steffen Overgaard; Pia Beck Tonnesen; Dorte Maiken Lohse; Diana Rigtrup; Nana Jo Rosenlund; Gry Eliassen

Lindhardt og Ringhof
2021
nidottu
Mod på mat hjælper dine ikke så sprogstærke elever med de grundlæggende ord og begreber i matematik. Mod på mat 2 henvender sig til elever på mellemtrinet og giver med afsæt i følgende tre temaer eleverne mulighed for at udvikle deres sproglige kompetence: Areal Brøker Statistik. Med Mod på mat bliver matematikken en naturlig anledning til at arbejde systematisk med at udvikle og styrke de sproglige kompetencer hos eleverne. Der etableres med materialet en ramme, som det er nemt for læreren at træde ind i, og hvor eleverne støttes i at udbygge både deres fagsprog og deres førfaglige sprog. Materialet støtter altså eleverne i både at forstå og anvende de ord og begreber, som er helt grundlæggende for matematikken. Og som de øvrige læremidler måske tager for givet, at alle elever forstår. Mod på mat har fokus på: at eleverne skal kunne forstå og anvende grundlæggende ord og begreber i matematik at støtte op om elever med svage sproglige kompetencer at få alle med, når du som lærer introducerer nye faglige temaer, ord og begreber at styrke arbejdet med matematikkens mundtlige dimension. Mod på mat er udviklet som et supplerende materiale, der nemt kan integreres i almenundervisningen eller benyttes i særligt tilrettelagte forløb for mindre elevgrupper. Materialet bygger på resultaterne af et fireårigt forsknings- og udviklingsprojekt fra Professionshøjskolen Metropol med støtte fra Egmont Fonden.
Mod på mat 3

Mod på mat 3

Signe Gottschau Malm; Steffen Overgaard; Pia Beck Tonnesen; Dorte Maiken Lohse; Diana Rigtrup; Nana Jo Rosenlund; Gry Eliassen

Lindhardt og Ringhof
2021
nidottu
Mod på mat hjælper dine ikke så sprogstærke elever med de grundlæggende ord og begreber i matematik. Mod på mat 3 henvender sig til elever i udskolingen og giver med afsæt i følgende tre temaer eleverne mulighed for at udvikle deres sproglige kompetence: Tal Geometri Sandsynlighed. Med Mod på mat bliver matematikken en naturlig anledning til at arbejde systematisk med at udvikle og styrke de sproglige kompetencer hos eleverne. Der etableres med materialet en ramme, som det er nemt for læreren at træde ind i, og hvor eleverne støttes i at udbygge både deres fagsprog og deres førfaglige sprog. Materialet støtter altså eleverne i både at forstå og anvende de ord og begreber, som er helt grundlæggende for matematikken. Og som de øvrige læremidler måske tager for givet, at alle elever forstår. Mod på mat har fokus på: at eleverne skal kunne forstå og anvende grundlæggende ord og begreber i matematik at støtte op om elever med svage sproglige kompetencer at få alle med, når du som lærer introducerer nye faglige temaer, ord og begreber at styrke arbejdet med matematikkens mundtlige dimension. Mod på mat er udviklet som et supplerende materiale, der nemt kan integreres i almenundervisningen eller benyttes i særligt tilrettelagte forløb for mindre elevgrupper.
Mod på mat, Lærervejledning

Mod på mat, Lærervejledning

Signe Gottschau Malm; Steffen Overgaard; Pia Beck Tonnesen; Dorte Maiken Lohse; Diana Rigtrup; Nana Jo Rosenlund; Gry Eliassen

Lindhardt og Ringhof
2021
kierre
Mod på mat hjælper dine ikke så sprogstærke elever med de grundlæggende ord og begreber i matematik. Lærervejledningen til Mod på mat giver læreren en grund faglig introduktion, og en solid støtte i gennemførslen af undervisningen, gennem en omfattende side til side vejledning. Vejledningen rummer desuden kopiressourcer, som kan bringes i anvendelse i undervisningen. Med Mod på mat bliver matematikken en naturlig anledning til at arbejde systematisk med at udvikle og styrke de sproglige kompetencer hos eleverne. Der etableres med materialet en ramme, som det er nemt for læreren at træde ind i, og hvor eleverne støttes i at udbygge bade deres fagsprog og deres førfaglige sprog. Materialet støtter altså eleverne i bade at forstå og anvende de ord og begreber, som er helt grundlæggende for matematikken. Og som de øvrige læremidler maske tager for givet, at alle elever forstår. Mod på mat har fokus på: at eleverne skal kunne forstå og anvende grundlæggende ord og begreber i matematik at støtte op om elever med svage sproglige kompetencer at få alle med, når du som lærer introducerer nye faglige temaer, ord og begreber at styrke arbejdet med matematikkens mundtlige dimension. Mod på mat er udviklet som et supplerende materiale, der nemt kan integreres i almenundervisningen eller benyttes i særligt tilrettelagte forløb for mindre elevgrupper.
Francine & Katrine

Francine & Katrine

Signe Pildal

Lindhardt og Ringhof
2024
nidottu
Francine & Katrine handler om, hvad der sker efter et seksuelt overgreb. Francine bliver voldtaget af sin universitetsvejleder. Katrine er gift med ham. Romanen handler om de vidtrækkende følger, voldtægten har, ikke kun for de to kvinder, men også for mennesker omkring dem. Det er en fortælling om magt og afmagt, om at vide og fortie og om, hvad man gør for at beskytte sig selv og dem, man elsker.
Det ordner sig - Rejsedagbog fra en islandsk sommer
I Det ordner sig rejser radio-/tv-vært og forfatter Signe Amtoft til Island for at undersøge, hvilke sanseindtryk der gemmer sig mellem vulkaner, is og bjerge. Med behovet for at fjerne de hæmninger, hun konstant har lagt på sig selv, beslutter hun sig for med turen at trodse sin usikkerhed og afprøve eget mod.Hun kører landet rundt alene i en sommermåned, hvor temperaturerne ikke just viser sig fra deres allervenligste side. Det bliver til en perlerække af intense møder med den rå natur og de folk, der bor i den. Hun vandrer med hjertet i halsen ad stejle skrænter, følges med hvaler i det blå hav, mærker den spiddende lugt af svovl og den rene duft af gletsjer. Måske ser hun også en alf midt i det øde landskab. Hun er stadig i tvivl. Ikke mindst oplever hun, hvad det giver et menneske som hende, der er bange for ret mange ting, at drage ud på helt egen hånd. Gennem møder med alt fra præsidenten til fiskeren og kvinden på gaden lærer Signe om forholdet til fisk, får, danskere og Eurovision. Hun gør sit bedste over for en glimabryder og tester det uofficielle motto thetta reddast (da: det ordner sig). Et motto, man som dansker godt kan blive lidt træt af, når man bare gerne vil lave faste aftaler og have to spor i vejtunnelerne. Men også et motto, der i dén grad har sin berettigelse i et ungt, humørsygt og overvældende land, hvor man aldrig ved, hvornår det næste vulkanudbrud sætter i gang.Landet med den ekstreme natur og rå mentalitet viser sig at være den ideelle udfordring. Det bliver en rejse, der afprøver og tvinger en indre styrke frem.
Dyrk

Dyrk

Signe Schrøder

Politikens Forlag
2022
sidottu
Drømmer du om en køkkenhave, hvor du kan dyrke dine egne grøntsager? Med denne nye bog kan man få masser af haveglæde og succes i køkkenhaven, uden at det sluger alt ens tid. Dyrk er en ny, inspirerende køkken- havebog – ikke om den perfekte køkkenhave, men om den ægte køkkenhave, hvor haveglæden er i højsædet, også når noget går galt. Med de rigtige teknikker går det meste nu godt, og man kan nemt lykkes med at dyrke egne friske og gift fri grøntsager uden det store tidsforbrug. I Dyrk, der er skrevet i et let og levende sprog, giver haveekspert Signe Schrøders sine velafprøvede råd til, hvor man kan springe over, hvor gærdet er lavest, og hvor det kan betale sig at bruge tid og omhu. Signe Schrøder har en stor erfaring at trække på. Med fingrene begravet i mulden i mere end 20 år og et liv som selvstændig konsulent inden for vild natur og køkkenhavedyrkning, frivillig formand for Landsforeningen Praktisk Økologi og småbørnsmor kender Signe alt til at dyrke køkkenhave med et begrænset tidsforbrug. Gennem personlige historier deler hun ud af sine erfaringer, og bogen er derfor ikke kun en opskrift på perfekt dyrkede grøntsager, men også en beroligelse, når det går galt, og en opmuntring til at prøve igen. Udgangspunktet for Dyrk er at bruge de ressourcer, man har til rådighed i haven, til glæde for frodigheden, biodiversiteten og bæredygtigheden. Bogens første del har kapitler om design og opbygning, økologi, mikrolivets hemmelige liv og frøtagning. I andel del gennemgår Signe dykningen af grøntsagerne én for én og giver tips til at bruge dem i køkkenet.
Hvorfor skal jeg?

Hvorfor skal jeg?

Signe Rhode

Politikens Forlag
2023
sidottu
Hjælp til både børn og voksne med ekspertråd, øvelser og seks søde historier om søvn, grøntsager, tandbørstning, at sige pyt og meget mere. Der er så mange ting, man skal. Især når man er barn, kan det være svært at acceptere. I de seks illustrerede historier om Bertil, Nora og Valter følger vi vennerne, mens de lærer, hvorfor de skal sove, sige pyt, spise nye ting, gå ud og lege, styre deres temperament og børste tænder. Skrevet i øjenhøjde med børnene og med forslag til samtale, så de voksne også kan være med. Signe Rhode har skrevet historierne i samarbejde med en hjerneforsker og en børnepsykolog, og hver historie bliver fulgt af konkrete metoder, råd og fakta til at hjælpe yderligere på vej. Her er beroligende børne-meditationer, sjove forslag til leg i naturen og meget andet. Hvorfor skal jeg? viser de voksne en vej ind til barnet i låste hverdags- situationer, og giver samtidig barnet et sprog for noget af alt det, der foregår i kroppen og hjernen på os alle sammen.
Husk du er klogere i morgen

Husk du er klogere i morgen

Signe Molde; Peter Molde-Amelung

Politikens Forlag
2025
nidottu
Siden hun for 13 år siden afbrød daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen og bad ham om at svare kortere og sjovere, har Signe Molde hjemsøgt landets tv-skærme med sin særlige blanding af humor, journalistik og tåkrummende optrin. Udefra kan det virke, som om Signe Molde ikke er bange for noget. Intet kunne være mere forkert. Ofte gør hun bare vilde ting alligevel. Måske fordi hun endelig har indset, at det perfekte øjeblik aldrig kommer, og at pinlighed faktisk kan være godt for mange ting. Formuleret i 28 gode råd fortæller Signe Molde her humoristisk og ærligt om hemmeligheden bag sit mod og sætter samtidig for første gang ord på tankerne bag sit arbejde. Med udgangspunkt i egne op- og nedture leverer hun kloge og humoristiske beretninger om, hvordan man kommer på benene igen, hvis man en gang imellem snubler. Og om hvordan man får det bedste ud af livet og lærer at stå ved sig selv – særligt som kvinde. Hun sætter også et par fede streger under vigtigheden af at turde at råbe op – når man lige har tænkt sig ordentligt om – selvom det er meget nemmere at holde sin mund. Husk du er klogere i morgen er en bog til alle, der gerne vil finde og stole på sin egen stemme i en larmende verden – og turde bruge den, så det kan høres. Endelig, men ikke mindst, er den en påmindelse om at hylde vores helte, mens vi har dem.
Nuup Kangerlua (Engelsk version)

Nuup Kangerlua (Engelsk version)

Signe Høgslund og Peter Bondo Christensen

Turbine
2020
sidottu
ENGELSK VERSION“De døde rødfisk ligger der stadig, gabende og med øjnene hængende ud af hovedet. De ligger spredt i vandet og oven på de hvide isskosser, der fylder fjorden foran gletsjerfronten.Holdet i helikopteren fortsætter ind over gletsjeren, og de ser tydeligt store ændringer i tre søer, der er inddæmmet af isen langs randen af Narsap Sermia.”Intet andet sted i verden er klimaforandringerne så tydelige som i Arktis. Men hvad betyder ændringerne for den arktiske natur og for de mennesker, der lever i og af naturen?Grønlands Klimaforskningscenter har gennem de sidste ti år intensivt undersøgt Nuup Kangerlua, der også kaldes Godthåbsfjorden. Deres indsats betyder, at Nuup Kangerlua er den bedst undersøgte arktiske fjord i verden.Her fortæller vi om centrets arbejde og highlighter noget af den enorme mængde viden, der er resultatet af ti års forskning i fjorden.Det handler om det usynlige liv, der er grundlaget for hele økosystemet i Nuup Kangerlua, hvordan gletsjerne er afgørende for mængden af fisk i fjorden, havisens rolle som kuldioxidpumpe, masser af torsk, 30 ton hvaler og et liv på havbunden, de færreste forestiller sig.Velkommen til forskernes arbejdsplads og deres jagt efter ny viden om Nuup Kangerlua.