Kirjojen hintavertailu. Mukana 11 439 635 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjahaku

Etsi kirjoja tekijän nimen, kirjan nimen tai ISBN:n perusteella.

1000 tulosta hakusanalla Signe Iversen

Cold Hawaii

Cold Hawaii

Signe Sigyn Christensen

Turbine
2021
sidottu
“Cold Hawaii” er de lokale surferes betegnelse for den 55 km lange kyststrækning ved Nordjyllands vestkyst, der strækker sig fra Agger i syd til Hanstholm i nord, og kysten gemmer på adskillige surfspots.Ideelle vindforhold og den voksende surfkultur i Cold Hawaii har været med til at sætte en del af Danmarks udkant på verdenskortet. De kolde bølger og Nordens barske vejr har affødt en nordisk surfkultur, som adskiller sig fra det almene billede af et surfparadis med palmer, bare overkroppe og turkise havoverflader.Denne bog dykker ned i kulturfænomenet Cold Hawaii og den nordiske surfkultur i Thy, præsenteret gennem 20 lokale fortællinger. Her kan du blandt lokale og tilflyttere møde fotografer, lokale designere, ildsjælene bag en surf- og filmfestival, der tiltrækker opmærksomhed fra hele verden, og surfere, der lever i synergi med de nordiske elementer og surfer på de iskolde vinterbølger.Alle portrætterne fremstilles gennem både interviews foretaget af forfatteren til bogen og smukke fotografier taget af nogle af de lokale fotografer, der optræder i bogen. Det er en coffee table-bog, der på fineste vis giver læseren et indblik i den særlige kultur, der er opstået langs den nordlige vestkyst.
Håndbog i tidsrejser

Håndbog i tidsrejser

Signe Danielsen og Christina Mertz Fundrup

Eksistensen - RPC
2019
nidottu
Fire undervisningsforløb med tidsrejser som omdrejningspunkt. Håndbog i tidsrejser er en anderledes tilgang til minikonfirmandundervisningen. Materialet er udarbejdet til børn på 2.-4. klassetrin og tilrettelagt som 5 dages undervisningsforløb, så det kan afholdes som en lejr (dog uden overnatning) i skolernes sommerferie, vinter- eller efterårsferie. Hver dag rejser børnene til en ny tid med nye fortællinger, og de får hver dag en midlertidig identitet i den tid, de rejser til, og bliver på den måde en aktiv del af fortællingerne. Undervisningen er en vekselvirkning mellem fortælling og aktivitet, og der varieres mellem flere læringsformer. Ideen bag materialet er at give børnene en forståelse for, at der er en sammenhæng mellem Bibelens fortællinger, kirken i historien og kirken i dag. En sammenhæng, som de også er en del af. På den måde bliver projektet til en moderne dannelsesrejse for børn.Håndbogen rummer fire fulde undervisningsforløb samt forslag til, hvordan tidsrejsegrebet kan udfoldes som almindeligt undervisningsforløb over en hel sæson.
Gilgamesh

Gilgamesh

Signe Danielsen

Eksistensen - RPC
2024
nidottu
Gilgamesh er en fantastisk historie om venskab, skrevet for over 3000 år siden. Denne gendigtning er lavet, så den egner sig til større børn og til oplæsning.Gilgamesh er en af de ældste historier i verden, og måske er det også verdens bedste historie. Den handler om to venner. En af dem er en konge med et uroligt hjerte, og den anden lever i naturen sammen med de vilde dyr. Da de møder hinanden, slås de, men inden længe bliver de bedste venner, og sammen tager de ud på eventyr. Historien fører os ud til fjerne egne og ned i verdensdybet, og undervejs møder vi uhyret Humbaba, skorpionfolk og stenmænd.Gilgamesh er en sagnkonge i sumerisk mytologi, og helte-eposset om ham hører til blandt verdenslitteraturens perler. Signe Danielsen (f. 1982) er cand.theol. og sognepræst i Sankt Markus Kirke på Frederiksberg.Fady Mansour blev født i Beirut i 1987 for foden af Cedertræsskoven, på den anden side af den frugtbare halvmåne, hvor historien om Gilgamesh finder sted.Omtale ”Det er en pragtfuld oplevelse at læse denne bog. Bogens forside, fortællingens utrolige alder, illustrationernes autenticitet og spørgsmålene undervejs går sammen op i en højere enhed. Det fungerer virkelig godt med de interagerende spørgsmål til læserene, som lader læserne bruge fantasien og udfordrer dem til at tage stilling ti de dilemmaer, som hovedpersonerne gennemgår.” -DBC
Tal sammen

Tal sammen

Signe Bonnén; Lise Kissmeyer

Books on Demand Gmbh
2022
pokkari
Vores samtaler efterlader indtryk og aftryk - både de store og de små samtaler. De kan give os ny viden, sjove erkendelser eller rar samhørighed. Det er samtalen, der danner relationen - opbygger de bånd, der eksisterer mellem os. Det er samtalens kvalitet, der bestemmer, hvordan de bånd kommer til at se ud. Du får simple værktøjer til at blive endnu bedre til at tale med andre. De 3 indsatsområder er: KONTAKT - hvad kan du gøre for at få flere relationer. TILLID - hvordan kan du speede tillidsprocessen op, og KVALITET - hvad kan du gøre for at få flere at de gode samtaler. Bogen er nem at gå til og skrevet så vi alle får lyst til at blive klogere på samtalen mellem os mennesker.
Til bords med Babette og Blixen

Til bords med Babette og Blixen

Signe Wulff

Lindhardt og Ringhof
2020
sidottu
Karen Blixens fortælling Babettes gæstebud, der handler om den franske, kvindelige mesterkok, som bruger hele sin gevinst fra nationallotteriet på ét måltid og tryllebinder et selskab af puritanere med sin kogekunst, er en af forfatterskabets mest populære.? Signe Wulff fortæller her om Babettes restaurant i Paris, undersøger menuens retter og komponenter til bunds og viser, hvordan Karen Blixen trak på egne erindringer, sin fars forfatterskab og røverhistorier fra gastronomiens kulturhistorie, da hun skrev sin fortælling.? Bagerst i bogen findes opskrifter på Babettes legendariske fire-retters menu bestående af skildpaddesuppe, blinis Demidoff, vagtler i sarkofag og frugt, så læseren kan lave verdenslitteraturens mest berømte måltid derhjemme.? ? Signe Wulff (f. 1979) er cand.mag. i fransk og moderne kultur og kulturformidling fra Københavns Universitet. Hun er forfatter til?I køkkenet med Karen Blixen, der tager læseren på en kulinarisk vandring i Karen Blixens liv og forfatterskab.
Akademisk argumentation

Akademisk argumentation

Signe Hegelund

SAMFUNDSLITTERATUR
2000
nidottu
Hvordan kan man bruge argumentationsteori i opgaveskrivningen? Hæftet giver en indføring i argumentationsteori og giver nogle eksempler på, hvordan og ikke mindst hvorfor det er så vigtigt at bruge argumentationsteorien i praksis, når man skriver opgaver.
Læringsorienterede kursusdesign

Læringsorienterede kursusdesign

Signe Skov; Hanne Leth Andersen

SAMFUNDSLITTERATUR
2015
pokkari
Læringsorienterede kursusdesign er en håndbog i kursusplanlægning og i udformning af studieordninger for undervisere, studieledere og uddannelsesledere ved universitetsuddannelserne.Håndbogen giver tips og gode råd til formulering af læringsmål og til valg af relevante undervisnings- og eksamensformer på en måde, så der skabes konstruktiv sammenhæng mellem Kvalifikationsrammens slutmål, de enkelte uddannelsers kompetenceprofiler, konkrete uddannelseselementers læringsmål, undervisningsformer og eksamensformer.Bogen er skrevet af en ekspert inden for området med stor rådgivningserfaring.
Forstod du, hvad de sagde?

Forstod du, hvad de sagde?

Signe Ørom

SAMFUNDSLITTERATUR
2022
nidottu
Samarbejde på tværs af kulturer – virtuelt og fysisk – er helt centralt i mange virksomheder og organisationer, og kultur er til stede i stort set alle aspekter af det internationale samarbejde. Det kan give udfordringer – fra fundamentale kulturelle bias om, hvad god ledelse er, til hvordan man skal fortolke mikroudtryk som toneleje, blikke og kropssprog. Hvad end det er den danske projektleder i Dubai, som kæmper med usagte sociale regler, eller det er den indiske it-medarbejder i København, der skal navigere i den danske humor, er der kulturelle forskelle på spil, som udfordrer.Forstod du, hvad de sagde? klæder dig på og giver dig konkrete redskaber til at håndtere dit globale og virtuelle samarbejde med internationale kollegaer, samarbejdspartnere og kunder med kulturel intelligens – og det kan godt betale sig. Studier viser nemlig, at hvis man aktivt gør en indsats for at inkludere de kulturelle forskelle, kan man opnå kompetitive fordele: højere grad af innovation, større arbejdsglæde og over tid også bedre performance. Men fordelene – den kulturelle diversitetsbonus – og evnen til at navigere på den globale arbejdsplads får man ikke uden en god kulturforståelse.Gennem cases og citater fra erfarne ledere fra forskellige virksomheder og organisationer som LEGO, Novo Nordisk, Vestas, AAK og mange flere, kommer bogen godt omkring en lang række af situationer, der typisk giver udfordringer i det globale samarbejde. Med nedslag i samfundsmæssige, religiøse og historiske strukturer i udvalgte lande giver bogen tillige indblik i, hvad der er med til at forme forskelle i arbejdskultur.Bogen er til lederen, medarbejderen eller teamet, der vil udvikle kulturel intelligens. Få bl.a. svar på spørgsmål som:Hvad er kulturel intelligens, og hvordan kan man udvikle den?Hvad karakteriserer dansk forretningskultur, og hvordan betragtes den af udenlandske medarbejdere?Hvad skal man være opmærksom på som global leder med et overvejende virtuelt samarbejde?Hvordan arbejder man effektivt på tværs af flade og høje hierarkier?Hvordan skaber man psykologisk tryghed og tillid i et multikulturelt og virtuelt team?Denne titel findes også på engelsk med titlen 'Did you get the point?'
Did you get the point?

Did you get the point?

Signe Ørom

SAMFUNDSLITTERATUR
2022
nidottu
Collaboration across cultures, whether virtual or physical, is essential in many companies and organizations, and culture is present in nearly all aspects of any international collaboration. It can present challenges from fundamental cultural biases about what a good leader is to interpretations of micro expressions such as tone of voice, eye contact and body language. Whether it is the Danish project manager in Dubai struggling with unspoken social rules or the Indian IT-worker in Copenhagen who must navigate the Danish humor or the leader who leads a virtual multicultural team across 8 locations, cultural differences are at play.Did You Get the Point? prepares you for your global and virtual collaboration with your international colleagues, partners, and customers and provides specific tools on how to approach the collaboration with cultural intelligence. And with that, you will achieve competitive advantages that lie within cultural diversity, including increased innovation, higher job satisfaction and eventually, better performance.Through cases and quotes from experienced leaders from different companies and organizations such as LEGO, Novo Nordisk, Vestas, Arla, Maersk, Rambøll, AAK and more, the book provides insights into a long list of situations which typically cause challenges in global collaboration.This book is for the leader, the employee or the team who is looking to develop their cultural intelligence. Amongst others, you will get answers to questions such as:What is cultural intelligence and how do we develop it?What characterizes the Danish business and working culture and what should you be aware of as an international working in a Danish organization or context?What should you be attentive towards as a global leader in a primarily virtual collaboration?How can you work effectively across flat and steep hierarchies?How can you create psychological safety and trust in a multicultural, virtual team?
Sikhisme

Sikhisme

Signe Elise Bro; Ann-Louise Ljungcrantz; Stine Ballisager

Systime
2019
nidottu
Bogen sætter fokus på sikhisme som en levende og mangesidet global religion. Udgivelsen er rigt illustreret med farvestrålende og unikke billeder samt nyoptagede videoer. Sikhisme indeholder ud over sit solide grundbogsstof kilder til anvendelse i undervisningen og til eksamen. Størsteparten af kilderne er nyoversatte til udgivelsen og spænder fra klassiske tekster fra Adi Granth og Dasam Granth til repræsentative kilder, der belyser sikhismen i dag. Desuden indeholder bogen indsamlet empiri og interviews med sikher. Af temaer i bogen kan nævnes:Sikh-identitetGuru Nanak og sikhismens oprindelseSikhernes skrifterCentrale forestillingerRitualer og religiøse fester, gurdwaraen, helligsteder Sikhisme i diasporaModerne problemstillinger, herunder forholdet mellem de to køn og politisk sikhismeSikhisme i Vesten.Bogen er didaktisk gennemarbejdet og indeholder mange elevaktiverende øvelser. Desuden er der i tråd med fagets læreplan fra 2017 fokus anvendelse af nye medier i undervisningen og brug af internettets kilder. Bogen ligger i klar forlængelse af Læreplan 2017, der sidestiller sikhisme med andre religioner, der har en længere historie, fortsat praktiseres og har global udbredelse. Her får man med andre ord kildetekster og baggrundsstof til at arbejde med en ny religion.
Dansk Flora

Dansk Flora

Signe Frederiksen; Finn Nygaard Rasmussen; Ole Seberg

Gyldendal
2019
sidottu
Dansk flora kan benyttes til bestemmelse af alle karsporeplanter og frøplanter, der forekommer vildtvoksende eller tilsyneladende vildtvoksende i det danske landskab. Såvel nøgler som beskrivelser er udarbejdet helt fra grunden til denne bog, idet der er lagt stor vægt på klarheden i de enkelte nøgle-punkters valgmuligheder. Desuden bruges et moderne og forenklet botanisk fagsprog. Som noget nyt er mange slægter og bestemmelsestekniske detaljer illustreret, ofte med farveillustration af hele planter eller blomster. I familie-, slægts- og artsbeskrivelserne er de karakter-træk, der er af betydning for bestemmelsen endvidere fremhævet. Bogen er udarbejdet af 21 erfarne specialister og undervisere i danske planter og illustrationerne er udført på grundlag af levende materiale af de to tegnere, som begge har mange års erfaring i videnskabelig illustration.
Herregård og herskab

Herregård og herskab

Signe Boeskov

Museum Tusculanums Forlag
2017
sidottu
Når vi i dag gør os forestillinger om fortidens herregårdsliv, falder tankerne ofte først på de overdådige selskabers festklædte forsamling i herskabelige rammer. Diamanter på damerne og sølv på bordene i krystallysekronens skær. Livlig diskussion om udfaldet af dagens store jagt blandt herrerne rundt om billardbordet. Disse forestillinger har rod i den bemærkelsesværdige tid for de danske herregårde, der udfoldede sig i perioden fra ca. 1850 til ca. 1920. Det var en tid, hvor mange af herregårdenes herskabsfamilier oplevede en opblomstring i form af en forbedret økonomi, pragtbyggerier og et rigt selskabsliv. Det var også en tid, hvor den samfundsorden, hvori herregårdene spillede en magtfuld rolle og havde høj status, var under forhandling og forandring. Og storhedstiden endte brat.Hvem var de, disse familier, der levede herregårdslivet i denne sidste storhedstid? Og hvordan medvirkede de selv til at sætte deres liv og herregårde så dygtigt i scene, at forestillingen om glansen lever endnu? Signe Boeskov beskriver herregårdskultur og herregårdsfamiliernes liv i denne særlige epoke gennem et indblik i to meget forskellige herregårdsmiljøer. Det ene er det aristokratiske miljø på den store fynske herregård Hvedholm, daværende hovedsæde i grevskabet Brahesminde og hjem for familien Bille-Brahe-Selby, der var rundet af gamle, adelige slægter. Det andet herregårdsmiljø, der åbnes for læseren, er vestjyske Nørre Vosborg; mindre og langt mindre velhavende end Hvedholm og med den borgerlige familie Tang som 1800-tallets ejere, Nørre Vosborgs betydning for egnen var dog stor, og familiens bestræbelser på at værne om herregårdens omdømme var mange.Gennem et rigt kildemateriale og bogens mange illustrationer bringes læseren ind i herregårdenes stuer og sale, til sommersoiré i herregårdshaven, på storslåede kongebesøg og ind bag dagbøgernes, erindringernes og brevenes fremstillinger.Udgivet i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning. Signe Boeskov, ph.d., er centerleder ved Dansk Center for Herregårdsforskning på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet.
Grønne hverdagstips

Grønne hverdagstips

Signe Wenneberg

Gyldendal
2016
sidottu
Signe Wenneberg har muntert og helt uden løftede pegefingre samlet en række nemme og overkommelige forslag til ting, man kan gøre i hverdagen, så miljøet tilgodeses – og livet bliver bedre for os alle sammen. Batter de små grønne tiltag, man selv kan bidrage med, overhovedet i det store spil? JA det gør de! Det er jo ingen hemmelighed, at mennesker over hele jorden driver rovdrift på ressourcerne, Hvordan kan forskere, miljøorganisationer, FN og den sunde fornuft have alt for døve øren i så mange år om, at vores livsstil er uforenelig med et bæredygtigt samfund. Måske fordi vi ser de nødvendige ændringer i livsstil og vaner som ofre? Som noget vi skal give afkald på? Noget, der vil betyde, at livet bliver mindre godt lige nu? Vi er den første generation, der har mærket konsekvenserne af klimaforandringerne, og vi er den sidste, der kan gøre noget ved dem – for det kan let blive for sent! Så med selv den mindste lille ændring imod en mere miljøvenlig livsstil, kan du være med til at skabe en grønnere verden. Pressen skriver: »Gode og overkommelige råd til en grønnere hverdag. […] En fin lille og let læst bog, der kan give stof til eftertanke om, hvordan man kan ændre sin hverdag, sine forbrugsmønstre og samtidig skabe en grønnere verden. […] for dem, der ønsker hurtig inspiration til et grønnere liv.« – Peter Martin Jørgensen, Lektør
Sort galde

Sort galde

Signe Maxen

Samleren
2017
nidottu
Sigrid er flyttet hjemmefra og ind i en lejlighed i Albertslund. Men hun kommer ikke i gang med en uddannelse, som hun havde forestillet sig, eller får begyndt til kor, som hendes læge foreslår. Dagene smuldrer og lægger ubemærket længere afstand til det voksenliv, hendes søster, Fie, så ubesværet går ind i. En stilfærdig, alvorlig forpinthed forplanter sig i Sigrids sind, standser tiden og parkerer hende uden for de andres tid. Hun døjer med et diffust maveproblem, som hun tilskriver sort galde. Sort galde handler om en sårbarhed, der kammer over og bliver til sygdom. En fortælling, der insisterer på at give eftertanke, indadvendthed og sårbarhed en plads – og se skønheden i dét. Pressen skriver: »Signe Maxen har skrevet en på én gang humoristisk, tragisk og fintmærkende roman om spisevægringens natur, der især lever gennem forfatterens billeder og blik for det syge, stille liv - en verden uden for verden - som de travle og raske aldrig ser.« – Weekendavisen »Signe Maxens Sort galde er en af de mest helstøbte debutromaner, jeg har læst.« – Information
Løberen

Løberen

Signe Maxen

Samleren
2019
nidottu
Det hele med løberen startede sådan: Jeg så ham i Foot Locker. Løberen bliver en besættelse. Saras forestillinger om løberen, og hvad der skal til for at komme i kontakt med ham, er en speedet energi, en altfortærende kraft. Men løberen har sine løb, sin krop. Sara har den gigtplagede veninde Minni, som hun misunder, det, at kunne lade sig pleje. Sara er optaget af det syge og det raske. Af lipgloss, sex, forstoppelse og skrift. Løberen er et forsvindingspunkt, et ønske om at smelte sammen, gå i opløsning. Pressen skriver: »Løberen (kredser) side efter side om et enkelt tema og nogle motiver, som den deler med utroligt meget anden ung dansk litteratur lige nu, nemlig det øjeblik, hvor drømmen om det rette liv føles som en byrde, man er ved at segne under - og også om den uregerlige krop og den skrøbelige psyke … venskabet er vigtigere end begæret, og som om drømmen om det gode liv kommer udefra, som et pres fra samfundet… Det er konkurrencestatens børn, der skriver her.« – Information »Det ligner narcissisme, det er knusende sørgeligt, og det er godt indfanget af forfatteren, som følsomt og alligevel nøgternt registrerer splittelsen i samfundet mellem dem, der bogstaveligt talt spurter rundt og holder sig slanke og effektive og succesfulde, og så dem, der er faldet af båndet, hvis de da overhovedet nogensinde kom derop.« – Avisen Danmark »Der er en fascinerende kompromisløshed i forfatterens afpillede portrættering af sin fortæller, som er reduceret så meget til krop.« – Nordjyske Stiftstidende »En rørende historie om afmagt.« – Grethe Lorentzen, Lektørudtalelse
Tusindfryd - rim og tegninger

Tusindfryd - rim og tegninger

Signe Parkins

Forlaget Cobolt A/S
2017
sidottu
Tusindfryd – rim og tegninger er en surrealistisk billedbog for voksne. Et messende spor af rimord og tegninger tager læseren med på et urovækkende og morsomt ophold i en verden med levende huse, danseløg, bananskeletter og hekselignende kvinder i evig forandring og forklædning. En drøm og et mareridt.
Vores år med haiku

Vores år med haiku

Signe Foersom; Peter Foersom

BoD - Books on Demand
2025
pokkari
"Vores r med haiku" er en digtsamling, som best r af ca. 350 haikudigte skrevet i l bet af ret 2020 som en dialog mellem far og datter. Digtene tager os gennem rets og naturens gang, men er samtidig et vidnesbyrd om ret, hvor coronaepidemien ramte Danmark, og mange livsvilk r pludselig forandredes.