Kirjojen hintavertailu. Mukana 11 717 486 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjahaku

Etsi kirjoja tekijän nimen, kirjan nimen tai ISBN:n perusteella.

1000 tulosta hakusanalla Signe Rain Boutch

Dansk Flora

Dansk Flora

Signe Frederiksen; Finn Nygaard Rasmussen; Ole Seberg

Gyldendal
2019
sidottu
Dansk flora kan benyttes til bestemmelse af alle karsporeplanter og frøplanter, der forekommer vildtvoksende eller tilsyneladende vildtvoksende i det danske landskab. Såvel nøgler som beskrivelser er udarbejdet helt fra grunden til denne bog, idet der er lagt stor vægt på klarheden i de enkelte nøgle-punkters valgmuligheder. Desuden bruges et moderne og forenklet botanisk fagsprog. Som noget nyt er mange slægter og bestemmelsestekniske detaljer illustreret, ofte med farveillustration af hele planter eller blomster. I familie-, slægts- og artsbeskrivelserne er de karakter-træk, der er af betydning for bestemmelsen endvidere fremhævet. Bogen er udarbejdet af 21 erfarne specialister og undervisere i danske planter og illustrationerne er udført på grundlag af levende materiale af de to tegnere, som begge har mange års erfaring i videnskabelig illustration.
Herregård og herskab

Herregård og herskab

Signe Boeskov

Museum Tusculanums Forlag
2017
sidottu
Når vi i dag gør os forestillinger om fortidens herregårdsliv, falder tankerne ofte først på de overdådige selskabers festklædte forsamling i herskabelige rammer. Diamanter på damerne og sølv på bordene i krystallysekronens skær. Livlig diskussion om udfaldet af dagens store jagt blandt herrerne rundt om billardbordet. Disse forestillinger har rod i den bemærkelsesværdige tid for de danske herregårde, der udfoldede sig i perioden fra ca. 1850 til ca. 1920. Det var en tid, hvor mange af herregårdenes herskabsfamilier oplevede en opblomstring i form af en forbedret økonomi, pragtbyggerier og et rigt selskabsliv. Det var også en tid, hvor den samfundsorden, hvori herregårdene spillede en magtfuld rolle og havde høj status, var under forhandling og forandring. Og storhedstiden endte brat.Hvem var de, disse familier, der levede herregårdslivet i denne sidste storhedstid? Og hvordan medvirkede de selv til at sætte deres liv og herregårde så dygtigt i scene, at forestillingen om glansen lever endnu? Signe Boeskov beskriver herregårdskultur og herregårdsfamiliernes liv i denne særlige epoke gennem et indblik i to meget forskellige herregårdsmiljøer. Det ene er det aristokratiske miljø på den store fynske herregård Hvedholm, daværende hovedsæde i grevskabet Brahesminde og hjem for familien Bille-Brahe-Selby, der var rundet af gamle, adelige slægter. Det andet herregårdsmiljø, der åbnes for læseren, er vestjyske Nørre Vosborg; mindre og langt mindre velhavende end Hvedholm og med den borgerlige familie Tang som 1800-tallets ejere, Nørre Vosborgs betydning for egnen var dog stor, og familiens bestræbelser på at værne om herregårdens omdømme var mange.Gennem et rigt kildemateriale og bogens mange illustrationer bringes læseren ind i herregårdenes stuer og sale, til sommersoiré i herregårdshaven, på storslåede kongebesøg og ind bag dagbøgernes, erindringernes og brevenes fremstillinger.Udgivet i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning. Signe Boeskov, ph.d., er centerleder ved Dansk Center for Herregårdsforskning på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet.
Grønne hverdagstips

Grønne hverdagstips

Signe Wenneberg

Gyldendal
2016
sidottu
Signe Wenneberg har muntert og helt uden løftede pegefingre samlet en række nemme og overkommelige forslag til ting, man kan gøre i hverdagen, så miljøet tilgodeses – og livet bliver bedre for os alle sammen. Batter de små grønne tiltag, man selv kan bidrage med, overhovedet i det store spil? JA det gør de! Det er jo ingen hemmelighed, at mennesker over hele jorden driver rovdrift på ressourcerne, Hvordan kan forskere, miljøorganisationer, FN og den sunde fornuft have alt for døve øren i så mange år om, at vores livsstil er uforenelig med et bæredygtigt samfund. Måske fordi vi ser de nødvendige ændringer i livsstil og vaner som ofre? Som noget vi skal give afkald på? Noget, der vil betyde, at livet bliver mindre godt lige nu? Vi er den første generation, der har mærket konsekvenserne af klimaforandringerne, og vi er den sidste, der kan gøre noget ved dem – for det kan let blive for sent! Så med selv den mindste lille ændring imod en mere miljøvenlig livsstil, kan du være med til at skabe en grønnere verden. Pressen skriver: »Gode og overkommelige råd til en grønnere hverdag. […] En fin lille og let læst bog, der kan give stof til eftertanke om, hvordan man kan ændre sin hverdag, sine forbrugsmønstre og samtidig skabe en grønnere verden. […] for dem, der ønsker hurtig inspiration til et grønnere liv.« – Peter Martin Jørgensen, Lektør
Sort galde

Sort galde

Signe Maxen

Samleren
2017
nidottu
Sigrid er flyttet hjemmefra og ind i en lejlighed i Albertslund. Men hun kommer ikke i gang med en uddannelse, som hun havde forestillet sig, eller får begyndt til kor, som hendes læge foreslår. Dagene smuldrer og lægger ubemærket længere afstand til det voksenliv, hendes søster, Fie, så ubesværet går ind i. En stilfærdig, alvorlig forpinthed forplanter sig i Sigrids sind, standser tiden og parkerer hende uden for de andres tid. Hun døjer med et diffust maveproblem, som hun tilskriver sort galde. Sort galde handler om en sårbarhed, der kammer over og bliver til sygdom. En fortælling, der insisterer på at give eftertanke, indadvendthed og sårbarhed en plads – og se skønheden i dét. Pressen skriver: »Signe Maxen har skrevet en på én gang humoristisk, tragisk og fintmærkende roman om spisevægringens natur, der især lever gennem forfatterens billeder og blik for det syge, stille liv - en verden uden for verden - som de travle og raske aldrig ser.« – Weekendavisen »Signe Maxens Sort galde er en af de mest helstøbte debutromaner, jeg har læst.« – Information
Løberen

Løberen

Signe Maxen

Samleren
2019
nidottu
Det hele med løberen startede sådan: Jeg så ham i Foot Locker. Løberen bliver en besættelse. Saras forestillinger om løberen, og hvad der skal til for at komme i kontakt med ham, er en speedet energi, en altfortærende kraft. Men løberen har sine løb, sin krop. Sara har den gigtplagede veninde Minni, som hun misunder, det, at kunne lade sig pleje. Sara er optaget af det syge og det raske. Af lipgloss, sex, forstoppelse og skrift. Løberen er et forsvindingspunkt, et ønske om at smelte sammen, gå i opløsning. Pressen skriver: »Løberen (kredser) side efter side om et enkelt tema og nogle motiver, som den deler med utroligt meget anden ung dansk litteratur lige nu, nemlig det øjeblik, hvor drømmen om det rette liv føles som en byrde, man er ved at segne under - og også om den uregerlige krop og den skrøbelige psyke … venskabet er vigtigere end begæret, og som om drømmen om det gode liv kommer udefra, som et pres fra samfundet… Det er konkurrencestatens børn, der skriver her.« – Information »Det ligner narcissisme, det er knusende sørgeligt, og det er godt indfanget af forfatteren, som følsomt og alligevel nøgternt registrerer splittelsen i samfundet mellem dem, der bogstaveligt talt spurter rundt og holder sig slanke og effektive og succesfulde, og så dem, der er faldet af båndet, hvis de da overhovedet nogensinde kom derop.« – Avisen Danmark »Der er en fascinerende kompromisløshed i forfatterens afpillede portrættering af sin fortæller, som er reduceret så meget til krop.« – Nordjyske Stiftstidende »En rørende historie om afmagt.« – Grethe Lorentzen, Lektørudtalelse
Tusindfryd - rim og tegninger

Tusindfryd - rim og tegninger

Signe Parkins

Forlaget Cobolt A/S
2017
sidottu
Tusindfryd – rim og tegninger er en surrealistisk billedbog for voksne. Et messende spor af rimord og tegninger tager læseren med på et urovækkende og morsomt ophold i en verden med levende huse, danseløg, bananskeletter og hekselignende kvinder i evig forandring og forklædning. En drøm og et mareridt.
Vores år med haiku

Vores år med haiku

Signe Foersom; Peter Foersom

BoD - Books on Demand
2025
pokkari
"Vores r med haiku" er en digtsamling, som best r af ca. 350 haikudigte skrevet i l bet af ret 2020 som en dialog mellem far og datter. Digtene tager os gennem rets og naturens gang, men er samtidig et vidnesbyrd om ret, hvor coronaepidemien ramte Danmark, og mange livsvilk r pludselig forandredes.
Askeland

Askeland

Signe Klitgaard

Jensen og Dalgaard
2024
nidottu
Astrid har taget springet ud i et liv som selvstændig og sat sig bag rattet i sin egen, hvide rustvogn. Hun møder de sorgramte, de døde, portørerne, retsmedicinerne, sygeplejerskerne. Døden kan ingen vælge fra, men vi kan vælge vores afsked. Askeland er en stilfærdigt insisterende roman om en svær branche, et dybt ønske og et stort hjerte.Askeland er Signe Klitgaards debutroman. Hun er uddannet indenfor læring og didaktik, materiel kultur og familie-terapi, og har i en stor del af sit arbejdsliv beskæftiget sig med facilitering af lærings- og forandringsprocesser. I dag arbejder hun som begravelsesrådgiver.
Mikroforandringer

Mikroforandringer

Signe Bruskin

Psykologisk Forlag
2021
nidottu
Mikroforandringer er de små, nære forandringer på arbejdspladsen, som potentielt kan ændre hverdagens struktur, de daglige rutiner eller relationerne til kollegerne. De kan virke ubetydelige og bliver derfor nemt overset, når de mere omfattende organisatoriske forandringsprocesser tiltrækker sig opmærksomheden. I denne bog er mikroforandringerne i centrum. Gennem cases og interviews med ledere og medarbejdere, som selv har haft forandringer tæt inde på livet, får læseren et unikt og virkelighedsnært indblik i, hvor meget mikroforandringerne betyder for trivsel og motivation. Sideløbende får ledere, konsulenter og andre forandringsinteresserede en række håndgribelige råd om, hvordan man håndterer mikroforandringer i praksis. At en kaffeordning bliver fjernet, er en af de typer forandringer, der sjældent gives meget opmærksomhed, hverken i litteraturen eller i praksis. Tværtimod vil den typisk blive fortiet, for hvem har lyst til at påpege, at netop den forandring fylder mere end den digitale transformation, alle afdelingsmøderne handler om?- citat fra bogenOm forfatteren:Signe Bruskin er cand.merc.HRM og ph.d. i organisationsforandringer fra Copenhagen Business School, Stanford University og Frankfurt School of Finance and Management. Hun er stifter af Enlighten, som bygger bro mellem forskere og praktikere. Hun er desuden ekstern lektor ved Copenhagen Business School.
AnorekSigne

AnorekSigne

Signe Grønnebæk i samarbejde med Christine Jønck

-
2018
nidottu
I AnorekSigne fortæller Signe Grønnebæk sin både smertefulde og opløftende historie om et liv med alvorlig anoreksi gennem knap to årtier, om de personlige omkostninger for hende selv og sygdommens påvirkning af hendes familie og nærmeste omgivelser.En voksende optagethed af egen krop, den rette kost, daglig kalorieindtag og fysisk træning udvikler sig fra teenageårene til ren besættelse og til en indre stålsat kamp mellem Signe, der forsøger at tænke rationelt samt frigøre sig af spiseforstyrrelsens altfortærende kraft, og AnorekSigne, der ønsker at straffe Signe og fastholde hende i en udpint, radmager krop.AnorekSigne er ligeledes en beretning om at opnå andres anerkendelse, vende nederlag til små og store sejre og ikke mindst lære at acceptere sig selv. Signe lever stadig med anoreksiens følgevirkninger og har længe følt behov for at tage et kritisk opgør med social- og sundhedssystemets manglende evne ud i at tilbyde spiseforstyrrede den rette og individuelt tilpassede behandling.
Classica et Mediaevalia

Classica et Mediaevalia

Signe Isager

Museum Tusculanum Press
2001
nidottu
Classica et Mediaevalia is an international periodical, published annually, with articles written by Danish and International scholars. The articles are mainly written in English, but also in French and German. The periodical deals from a philological point of view with Classical Antiquity in general and topics such as history of law and philosophy and the medieval ecclesiastic history. It covers the period from the Greco-Roman Antiquity until the Late Middle Ages.
Kroppens natur

Kroppens natur

Signe Mellemgaard

MUSEUM TUSCULANUM PRESS
1999
sidottu
Nature is often used as an argument for what is healthy. This is evident in the different types of advertisements that surround us. Health literature deals with more than just the physiological well-being. It also deals with definitions of the good society and the good life. This title deals with these ideals of health information and nature.
Fra mælkekind til madøre

Fra mælkekind til madøre

Signe Severin; Karlas køkken

Grønningen 1
2021
sidottu
Lær at lave nem og lækker fingermad til baby Overgangen fra mælk til fast føde er for mange forældre forbundet med usikkerhed. Hvad må baby spise? Får baby maden galt i halsen? Og skal maden altid være økologisk, farverig og varieret? Få svar på alle spørgsmålene, over 40 nemme opskrifter og masser af tips og tricks. Så du kan erstatte stress og panik med hygge rundt om spisebordet. Det koster lidt madrester under sokken, men belønningen er ro i maven og sunde spisevaner resten af livet! Signe Severin har en professionsbachelor i ernæring og sundhed samt Instagram-profilen @karlas_koekken, hvor hun inspirerer forældre i hele landet til at give deres børn en god overgang fra mælkekind til madøre.
Den eneste madplan du behøver

Den eneste madplan du behøver

Signe Severin; Karlas køkken

Grønningen 1
2023
sidottu
Mad er glæde, men mad er også planlægning, tidsnød og pletter på gulvet … Gør det nemt for dig selv med én madplan – og over 40 opskrifter, som kan copypastes lige ind i planen – og få tips til at skabe madglæde hos alle i familien. Her er ingen garanti for ro ved bordet, men til gengæld kan du lave panikpasta og sjusketærte, byg-selv-grød, kyllingehorn, bananbrød og overnight cheesecake. Værsgo’. Det er DEN ENESTE MADPLAN, DU BEHØVER. Signe Severin er 33, mor til Karla på 3½ år og til lille Mathilde, som hilser på verden i sommeren 2023. Hun har en professionsbachelor i ernæring og sundhed, og så har hun Instagram-profilen @karlas_koekken, hvor hun deler madopskrifter og madtips med forældre i hele landet. Signe har tidligere udgivet bestselleren FRA MÆLKEKIND TIL MADØRE.
Min bedste madpakke

Min bedste madpakke

Signe Severin; Karlas Køkken

Grønningen 1
2025
sidottu
Hånden op, hvis du sommetider føler, at du har fået hovedrollen i et madpakkeshow, som du slet ikke har skrevet dig op til.Rugbrødsmadder og gulerodsstave fejler ikke en dyt, men hvis madpakken ofte kommer uspist med hjem i tasken, og du savner ny inspiration, får du her 50 nemme og lækre genveje til meget mere madpakkeglæde.Min bedste madpakke vender madpakkeshow til madpakkesjov. Bag de virale blomkålsboller, som får selv den største grøntsagshader til at bede om mere. Eller hvad siger du til verdens bedste chokoladeboller, en gang pizzavafler, frugtruller, gulerodsbarer eller mayomuffins?Giv slip på idéforladthed, dårlig samvittighed og frustrationer over ensformige madpakker. Ud over de gode opskrifter, finder du også kærlig og kyndig vejledning, som gør det muligt for dig at sænke skuldrene og lette madpakkeopgaven.Signe Severin (f. 1989) har en professionsbachelor i ernæring og sundhed og er kendt fra sin Instagramprofil @karlas_koekken, hvor hun deler opskrifter, madlavningstips og ernæringsvejledning, som hjælper forældre i hele landet. Hun er bl.a. forfatter til bestselleren Fra mælkekind til madøre. Signe er mor til Mathilde, som går i vuggestue, og til Karla, som skal starte i 0. klasse til sommer.
LIVTAG

LIVTAG

Signe Malene Berg; Leise Christensen; Anna Helleberg Kluge; Peter Nejsum

Forlaget Anis
2013
kierre
LIVTAG er voksenpædagogisk materiale til brug i den kirkelige undervisning. Materialet har et bredt sigte. Dels indøver det i kristendom gennem både andagt og undervisning. Dels tager det pædagogikken alvorligt ved at inddrage de mange læringsstile, der findes, således at undervisningen kan målrettes de enkelte deltagere. Og endelig viser det en vej for deltagerne til at praktisere tro på egen hånd. LIVTAG er et gedigent, omfattende og kreativt materiale, der klæder kirken på til at indbyde voksne til dåbsoplæring. Dels den gruppe der undervejs i livet har tabt sansen for det kirkelige og religiøse rum; dels den voksende gruppe mennesker, der aldrig har fået det præsenteret. LIVTAG har som omdrejningspunkt fire temaer: glæde, krise, det onde og hengivelse. Herom vikler sig de teologiske begreber: skabelse og inkarnation, tro&tvivl og opstandelse, teodicé og synd, kærlighed og tilgivelse. Ved forløbets afslutning har man således taget livtag med de grundvilkår, som vores tilværelse gennemlyses af. LIVTAG består af et færdigpakket forløb på mellem fem og ni gange, der gennem samtale, undervisning, øvelser, leg, kreativt værksted og andagt bringer deltagerne til forståelse af kristendommen og en eventuel trospraksis. LIVTAG består yderligere af et deltagermateriale i form af en andagtsboks.
Kære Saxo

Kære Saxo

Signe Andrup

Forlaget Mellemgaard
2023
nidottu
Anoreksi er en kamp, som ingen andre end dem, der er ramt, vil kunne forstå. Denne bog er en personlig fortælling, som tager dig med ind i det inderste og skildrer det, der formede en langvarig anoreksi. Om de mange ulige kampe, der blev udkæmpet for at tilfredsstille den. Om de mest forbudte tanker og handlinger, der omgav den. Det er en mors vidnesbyrd til sin søn. Om hendes far, der formede og fravalgte. Om en sygdom, der ødelagde en hel ungdom og næsten et helt liv. Om en facade, der opretholdtes, imens alt stod i flammer. Men bogen fortæller også, hvordan kampen kan vindes, selvom det i de mørkeste stunder virker håbløst. Om de afgørende valg og møder. En fortælling, der tjener til personlig bearbejdelse, men også samfundsoplysning, så andre kan finde inspiration til at søge eller hjælpe deres ramte mod lyset. Uddrag af bogenMin krop. Den er stærk.Når jeg kommer til skade, er den hurtig til at reparere sig selv. Når jeg får ondt, fordi jeg træner for meget, går der ikke lang tid, før den ikke gør ondt mere. Jeg er næsten aldrig syg, men når jeg er, er jeg det ikke særligt længe.Min krop er ikke mit tempel, den er mit fokus. Mit blikfang og mit center of attention. Når jeg ser et billede af mig selv, falder mine øjne prompte på maven, armene og hagen. Ser jeg tyk ud? Buler det nogen steder? Hvorfor buler den nogle steder?Min krop har klaret utallige angreb imod den. Min krop gør mig bevidst om, hvor meget, kroppen gerne vil overleve.Om forfatteren Signe Andrup er gift med Rasmus og mor til Saxo og lillebror. Hun besidder en interesse for at bevæge sig, som har vist sig at være helt oprigtig, og har tidligere opnået titlen Skives Stærkeste Barn, hvilket siger noget om den stædighed, der har fået hende dérhen, hvor hun er i dag.
Stærk som en stridsbaby

Stærk som en stridsbaby

Signe Odgaard

Forlaget Mellemgaard
2023
nidottu
Hvad der startede som en dagbog, endte med – efter 8 år – at blive til bogen Stærk som en stridsbaby. Bogen skildrer på både stærk, barsk og rørende vis, hvordan livet som forælder til et kritisk sygt barn kan forme sig. Hvor ufattelig hårdt det er at se sit barn lide, være i den ene narkose efter den anden og løbende få sin rygsæk fyldt med traumatiserende oplevelser – helt uden mulighed for at skærme hende. Men også hvor hårdt det er samtidig at skulle forstå og agere blæksprutte i sit barns sag i et fortravlet sundhedsvæsen. Og oveni at kæmpe med social-, daginstitutions- og skolesystemet. Og nå ja, så lige sørge for at have overskud til det syge barns tvillingesøster, sit arbejde, parforhold, venskaber osv. – alt imens ens egen krop er fyldt til randen af stress, søvnmangel, bekymring og ensomhed. Men kærlighed kan flytte bjerge, og når det handler om ens børn, kan man som løvemor strække sig langt og stædigt holde fast i håbet om, at der er lys forude.Uddrag af bogenDa vi gik ind ad døren til hendes stue, mødte et overraskende og bekymrende syn os. Stuen var fyldt med mennesker i hvide kitler, som alle så alvorlige og koncentrerede ud. De var meget optagede af Vigga og af tallene på de maskiner, der monitorerede hende. Mit hjerte hoppede op i halsen! Jeg spurgte hurtigt en af lægerne, hvad der foregik. Hun trak os til siden og fortalte, at de ikke kunne få styr på Viggas lungekredsløb, som var forhøjet. Hun kunne derfor ikke ilte sit eget blod, og situationen var yderst kritisk. De havde, uden held, forsøgt med flere forskellige tiltag, og der var nu kun én ting tilbage, som kunne forsøges for at redde hendes liv.Om forfatteren Signe Odgaard, født 1984, er mor til 8-årige tvillingepiger, hvoraf den ene er født med misdannelsen diaphragma hernie. Signe er uddannet socialrådgiver og cand.soc.
Du skal bare blinke med en øjenvippe

Du skal bare blinke med en øjenvippe

Signe Nelann Rabjerg

Forlaget Mellemgaard
2025
nidottu
Du skal bare blinke med en øjenvippe er en personlig digtsamling om livet med skizofreni. Den kommer omkring, hvordan det er at leve med en psykisk sygdom, flere indlæggelser på psykiatrisk afdeling, og hvordan et dysfunktionelt forhold kan påvirke ens i forvejen dårlige psyke. Den forsøger at give et billede på, hvordan det er at være skizofren både i det daglige, og når det føles, som om hele jorden er ved at falde sammen. Uddrag af bogen Frygten river mit hjerte ud.Tæsker mig.Jeg kan mærke det i hver en celle i min krop, som er jeg blevet proppet i det iskolde hav. Mit hjerte fryser Ryster Skælver I frygt for manden med leen, lukker jeg øjneneOg beder en bøn til en Gud,jeg ikke tror på. I håbet om at han tror på mig. Den fuldstændige modsætning til mændene der står bøjet ind over mig. Om forfatterenSigne Nelann Rabjerg (f. 2002) er født og opvokset i Odense. Hun fik diagnosen paranoid skizofreni i foråret 2023 efter flere år i psykiatrien. Siden da har hun været i behandling for sin sygdom og har ad flere omgange været indlagt på psykiatrisk afdeling.