Virkelig sjov, ret vred, meget velskrevet og videnskabelig funderet punktering af de myter om køn, krop og hjerne, vi tror bygger på forskning – og et opgør med neurosexismen, en form for sexisme, der pynter sig med lånte videnskabelige fjer, og som har reelle effekter på børns udvikling og menneskers livsmuligheder. Hvordan forsvarer du dig over for neurosexismen? Du ved, argumentet om, at det ville være så fint med ligestilling – men nu er der altså en biologisk forskel på drenge og piger, der betyder, de vil noget forskelligt. Drenge producerer mere testosteron, der gør dem aggressive og risikovillige (yep, testosteron drev finanskrisen), og piger er mere empatiske og monogame, når man tester dem. Og hvor skønt det end ville være med ligeløn og lige fordeling på direktørgange og i vuggestuer, betyder biologi og evolution nu engang, at selvom vi skaber lige adgang, så vælger piger og drenge af sig selv forskellige studier, jobs og liv. Jo, du kaster dig i armene på Cordelia Fine og tager med på en veloplagt gang videnskabelig mytesprængning. Sagen er nemlig, at forskningen har bevæget sig meget langt, siden folk mente, stenalderen primært bestod af piger, der øvede pincetgreb og plukkede bær, mens drengene jagede og øvede stedsans – og at det har noget at sige om den måde, vores køn udtrykker sig i dag. Det gælder også hormoner og hjerne.
