12 år gammel tog Halima på sommerferie i Marokko med sin familie. Destinationen var forældrenes smukke hjemegn for foden af de mægtige Atlasbjerge – en ludfattig landsby uden en fremtid, som forældrene selv havde forladt før datterens fødsel. Efter to måneder rejste familien hjem til Danmark – uden Halima. Året var 1990. En uvis fremtid ventede indvandrerpigen fra Roskilde, som kun lige var begyndt at drømme på dansk. I en barsk, men også løfterig og inspirerende indvandrerkrønike om tvang og udfrielse tager debattør og integrationsekspert Halima El Abassi livtag med sin dansk-marokkanske fortid. Hun fortæller rørende om sine marokkanske forældre – udvandrernes generation, der lod sig friste af eventyret i Europa i 1970’erne. Og åbent om den anden generation, hendes egen, der er født i Danmark, men opvokset bag nedrullede gardiner og opdraget – hvis ikke genopdraget – til et liv på marokkansk. Halimas historie er på én gang smertelig og forsonende. Hun blev født med ben i næsen, men opdraget til at holde mund, og i bogen er hun nådesløs i sit portræt af ensomheden og skammen, hun var underlagt som pige og hustru. Men allermindst skåner hun sig selv. For enden af det arrangerede ægteskab ventede en skilsmisse med trusler, frygt og tre års frit fald med landing på den lukkede afdeling. Med sin hudløst ærlige fortælling giver Halima El Abassi håbet videre til den næste generation af danske børn og unge med anden etnisk baggrund, der har retten til at vælge selv.
