Kirjojen hintavertailu. Mukana 11 244 527 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjahaku

Etsi kirjoja tekijän nimen, kirjan nimen tai ISBN:n perusteella.

1000 tulosta hakusanalla Mathilde Estvan

Frygten for at arve deres skygger

Frygten for at arve deres skygger

Mathilde Nærland

Forlaget Mellemgaard
2023
nidottu
Frygten for at arve deres skygger er en digtsamling om en familie ramt af misbrug om skyggerne det kaster ind i voksenlivet om at flygte fra sig selv ind i noget der oprindelig er en løsning men som bliver en forbandelse om at hele igennem kærlighed og tilgivelse Uddrag af bogenvar han ikke også stoppet med at drikke var det hele ikke også ved at være længe siden siger de jo siger jeg livet er en æske farveblyanter og vi smiler og drikker økologisk te med citron og gurkemeje vi ser ud ad vinduet det regner endnu jeg går til terapi den samme dag sætter mig i cirklen med et indespærret suk ligesom de andre voksne børn der har det ligesom migligesom du havde dengang du satte dig i cirklen med en lemlæstet flamencokop og hjertet på slæb da du sagde at alle mennesker har en aktie i deres ængstelighed at det var let at holde min hånd men at holde mig medansvarlig for byrderne jeg bærer påikke var du lovede at fortiden hørte til før i tiden at livet stadig var foran os Om forfatteren Mathilde Nærland er født i 1992 og arbejder til daglig i Deloitte. Mathilde er stifter af SEED Network for unge, der ønsker at forene en ambitiøs karriere med et bæredygtigt arbejdsliv i rammerne af et støttende fællesskab. Privat er Mathilde bosat i København og gift med Mette. Inspirationen til denne bog spirede, da Mathilde gik i TUBA – Terapi for Unge og Børn af Alkoholikere. Året 2023 markerer tiårsdagen for hendes fars ædruelighed.
Bag dobbeltlåste døre

Bag dobbeltlåste døre

Mathilde Mejlhede

Forlaget Mellemgaard
2023
nidottu
Bag dobbeltlåste døre er en stærk og bevægende skildring af Mathildes indlæggelse på en lukket psykiatrisk afdeling. Den giver et personligt og ærligt indblik i livet under en tvangsindlæggelse, med alt lige fra de mørkeste og mest opgivende stunder til de gode øjeblikke. Bogen indeholder uddrag fra Mathildes journal og giver dermed et unikt billede af, hvordan et liv bag de dobbeltlåste døre kan være. I et dagbogsformat følger vi Mathildes historie og udvikling fra den dag, hun bliver indlagt, til hun udskrives. Under indlæggelsen oplever Mathilde både tvang, selvdestruktive tanker og handlinger, fuldstændig håbløshed og opgivenhed, men hun finder også viljen til at kæmpe videre. Uddrag af bogenJeg var forpint, ville ud, og jeg havde bare brug for at slutte det hele. Slukke for tanker, følelser, fornemmelser, idéer og forvirringer. Jeg blev fanget i et kaos, jeg ikke kunne se mig ud af, hvilket endte med, at jeg gik fuldstændig i affekt og fik beroligende medicin på tvang. Jeg havde brug for at blive lukket ud, så jeg kunne komme væk fra det hele. Selvom jeg havde sagt nej til beroligende medicin flere gange, endte det alligevel med, at der skulle fire personaler til at holde mig nede i sengen, imens en femte person gav mig medicin som indsprøjtning. Om forfatteren Mathilde Mejlhede (f. 1994) studerer til socialrådgiver og bruger sin fritid som frivillig samarit ved Røde Kors. Mathilde vægter kvalitetstid med sine nærmeste højt og bruger gerne tid med sine søskende. Bag dobbeltlåste døre er Mathildes debut.
Døren

Døren

Mathilde Munk

Forlaget Mellemgaard
2025
nidottu
Denne novellesamling er født ud af Jesu syv ”jeg er-ord”, som man finder dem i Johannesevangeliet. De er et forsøg på at skildre, hvordan den åndelige verden møder og bryder ind i den fysiske. Eller man kunne også sige et skæringspunkt mellem det evige og det timelige. Mennesker med gængse liv, udfordringer og problemstillinger, der oplever en overnaturlig og forvandlende berøring ind i deres livssituationer. Uddrag af bogen Og der var en ny og hidtil ukendt følelse, der groede så stærkt i ham, at han næsten ikke selv kunne forstå det. Han begyndte at blive angst. Det virkede så uendeligt meningsløst alt sammen – mest af alt at han følte sig overbevist om, at han skulle dø. Det havde han jo strengt taget altid vidst som den meget nøgterne mand, som han var stolt af, at han var, men det havde altid været en teoretisk viden, der i grunden var fjern og uvedkommende, fordi den beskæftigede sig med noget, der lå så langt borte i en ukendt fremtid. Nu rykkede denne viden så faretruende tæt på og truede i modsætning til al teorien det eneste, som han blev klar over, at han havde: selve hans eksistens. Uddrag af bogen Om forfatteren Mathilde Munk er født i 1984 i København. Hun har været bosiddende i Vedersø i Vestjylland i en længere årrække, men befinder sig nu i Nysted på Lolland. Dette er hendes femte udgivelse på dansk.
En duft af roser

En duft af roser

Mathilde Munk

Forlaget A. Rasmussens Bogtrykkeri
2017
pokkari
”Hvad er sandhed?” For 2000 år siden stillede Pilatus det be­rømte spørgsmål, og det løber stadig ned gennem menne­skets historie i vore forsøg på at forstå det liv, vi er sat midt i. En ung mor mister sit yngste barn. En af de største trage­dier, et menneske kan møde, rammer pludselig som lynet ned i en ganske normal familie. Pigen er blevet diagnosti­ceret med en hjernesvulst, men er det en fyldestgørende el­ler tilfredsstillende forklaring på de hændelser, der ledsager hendes sygdom og fører frem til hendes død? Bogen er moderens forsøg på at gennemarbejde den sorg, der truer med at knuse hende og familien. Den er hendes ihærdige søgen efter svar. Svar som muligvis ikke findes. El­ler måske de alligevel gør? For er troen ikke nøglen til man­ge gåder? Deriblandt den største af dem alle: Nemlig det liv, vi alle har fået udleveret på godt og ondt… Mathilde Munk er født i 1984 og bosiddende i Vedersø. Tidligere udgivelser: En skuespillers bekendelser, Morgenstjernens Sang
Giv os i dag vort daglige brød

Giv os i dag vort daglige brød

Mathilde Munk

Forlaget A. Rasmussens Bogtrykkeri
2017
pokkari
”Jeg var engang et sted, hvor de så ud til at mene, at men­nesket netop levede af brød alene. Nå ja, og af alle mulige andre fødevarer i rigelige mængder. Vi skulle proppes, til vi var helt dårlige, men man vænnede sig til det. Og i grunden har det været sådan, de fleste steder, hvor jeg har været, i større eller mindre grad.” Hun trak på skuldrene, som om hun prøvede at ryste det af sig, men hendes mine var dyster. ”Gad vide, hvornår føden gik fra at være en velsignelse, man takkede for til at blive en slags plage…. eller i den anden grøft: højdepunktet i ens liv?” Måltidet var engang et samlingspunkt. Et sted, hvor fælles­skabet manifesterede sig og trivedes. I dag synes det mere kendetegnet ved splittelse end ved enhed. Mad er et stort problem i mange familier af den ene eller den anden grund. I andre familier lader det til at være essensen af livet. Denne korte fortælling om den føde, som vi alle er så af­hængige af, er nogle tanker om disse samfundsfænomener omsat til fiktion. Mathilde Munk er født i 1984 og bosiddende i Vedersø. Dette er hendes første novelle. Tidligere udgivelser: En skuespillers bekendelser, Morgenstjernens Sang, En duft af roser.
Female Beauty

Female Beauty

Mathilde Grafström

LIVSKVALITETSFORLAGET APS
2019
nidottu
Udgivelse af ny fotobog 30/3 2019 Mathilde Grafström: ”Female Beauty – A Celebration of the Feminine” Livskvalitetsforlaget 2019, 800 sider ISBN 978-87-90190-35-4 ?Så kom bogen med Mathilde Grafströms fotokunst af naturligt nøgne kvinder - taget midt i naturen. Denne 800 siders fotobog i A4 format indeholder de vigtigste billeder Mathilde har taget i de 6 år hun har fotograferet kvinder. Bogen præsenterer 60 udvalgte modeller som er helt almindelige kvinder, med kroppe i alle tænkelige former - alle overraskende smukke! Projektets ide er at vise, at alle kvinder kan være smukke, blot de finder en naturlig tilstand at være i. Mathilde lykkes i bogen med at vise, at dette er sandt. Bogen har 80 sider introduktion om Mathildes liv som kunstfotograf. Vi finder også en gennemgang af hendes vigtigste udstillinger i ind- og udland. Mathilde fortæller hvorfor hun valgte at starte kunstprojektet Female Beauty. Fra starten har hun været motiveret af mødet med de ofte unge modeller, som tynget af et negativt selvbillede, mangler selvtillid og selvværd. Mathilde fortæller om de ødelæggende konsekvenser af det negative selvbilledet, som hun kender fra sig selv, og som hun ser påvirker de kvinder hun møder. Hun taler om angst, depression og somme tider den ultimative konsekvens af selvhadet: nemlig selvmordet. Mathildes pointe er, at der er meget vi kan gøre for de unge – først og fremmest må vi hjælpe dem til at elske sig selv som de er! Mathilde fortæller om kunstprojektets dramatiske historie. Da projektet begyndte at dukke op i medierne, var det ikke let. Nerverne slog mange gange klik, og hun følte sig aldrig god nok til at gå i æteren. Hun er ikke god under pres, og somme tider siger hun dumme ting som hun fortryder. Kulturminister Bertel Haarder åbnede hendes store udstilling på Nytorv i 2016. Dette var et vendepunkt for projektet, fordi den officielle opbakning bragte en stopper for politicensuren. I løbet af 2017 fik Mathilde sponseret to dannelsesrejser, som gik til Japan og Ukraine. Da Den Kongelige Danske Ambassade i Tokyo valgte at betale Mathildes flybillet til Tokyo, tog hun afsted med det formål at udveksle det bedste fra de to kulturer, men også for at afholde kunstudstillinger og fotografere de smukke japanske kvinder. Ambassadøren anerkender i et støttebrev til Japanerne Mathildes betydning for dansk fotokunst og projektets menneskelige værdi. Flere analytikere fra medierne har vurderet at Female Beauty projektet har skubbet til politiets grænse for hvor meget nøgenhed der kan accepteres i det offentlige rum, og dermed har projektet haft en vigtig kulturel betydning. Politiet stoppede hende fra at udstille tilbage i 2015, og censuren chokerede verden. Mathilde kæmpede bravt og lykkedes med at få lov til at udstille offentligt og uden censur på Nytorv i 2019. I bogen fortæller hun om de besøgenes ofte kraftige reaktioner på hendes helt ucensurerede nøgenbilleder. Mathilde besvarer spørgsmål vedrørende den nye bog på mail: [email protected]
Female Beauty. Min Fotokunst.

Female Beauty. Min Fotokunst.

Mathilde Grafström

LIVSKVALITETSFORLAGET APS
2016
nidottu
Så kom bogen om Mathilde Grafströms fotokunst, fyldt med hendes kendte billeder af naturligt nøgne kvinder, oftest taget midt i naturen. I bogen fortæller Mathilde åbenhjertigt om sit kunstnerliv. Hun fortæller om en svær start i det Nordjyske, hvor forældrenes skilsmisse tidligt slog hende ud af kurs. Hun blev en af de unge, der ikke trivedes, med et vildt liv, list småkriminalitet og et overdrevent alkoholforbrug. Hun flyttede siden til København, og blev gift og fik barn, men ægteskabet var ikke lykkeligt. Han arbejde i en bank, og hun ville være kunstner. De forskellige værdier blev til krise i ægteskabet og efter hun var blevet skilt turde hun endelig række ud efter den gamle livsdrøm om at blive kunstner. Og siden er det gået slag i slag for Mathilde, med en række udstillinger, og på de seneste omtale ikke bare i danske medier, men også i mange store, udenlandske. For Mathilde har noget på hjertet, som rækker langt ud over de danske grænser: Hun vil sætte kvinden fri. Hun kæmper for at alle kvinder skal kende deres eget værd, også på det kropslige og kærlighedsmæssige plan. Alle kvinder er smukke, og alle kvinder har værdi. Men for at skønheden skal komme frem, må kvinden selv kunne se den. Og netop det er Mathildes mission: At vise verdens helt almindelige kvinder, hvilken helt utrolig skønhed de besidder. Når de bare tør være sig selv! I bogen beskriver Mathilde de problemer, hun har haft med sit projekt ”Female Beauty”. Folk har hånet hendes kunst, ødelagt billederne, kastet dem i havnen, gennemboret dem med knive, og skrevet graffiti på dem. Hendes udstillinger er blevet censureret, og taget ned før tid af galleriejere, der er bukket under for publikums vrede reaktioner. Også det at optræde i magasiner og på TV, som er en del af det at være end kendt kunstner, er svært for Mathilde, der ind i mellem lider af voldsomme depressioner og ofte får anfald af social fobi. Men de største problemer har Mathilde dog med Frederiksberg Kommune, der ikke kan få hendes rolle som kunstner til at passe ind i systemerne, og som igen og igen kommer med krav, der forekommer Mathilde helt urimelige. Fx må hun ikke tage penge for sin kunst, så længe hun er på kontanthjælp, fordi det at blive selvstændig kunstner er i konflikt med den plan, som kommunen har lagt for hende. I bogen giver hun konkrete eksempler på hvordan hun – ligesom andre kunstnere - bliver behandlet i det kommunale system, og det er nok værd at tænke over for politikere og alle andre, der sætter pris på kunsten, og gerne ser mere kunst fra Mathildes og andre kunstneres hænder hængt op i Danmark. Mathilde har skrevet en ærlig og modig bog. Hun har et vigtigt projekt. Mere end 10 millioner mennesker i over 30 lande har set Mathildes billeder og læst om hendes kamp for at sætte kvinders selvbillede frit. I bogen bringes billeder, der er mere vovede, mere nøgne, og mere smukke end nogensinde før. Kontakt til Mathilde på mail: [email protected] og telefon 53631981 Nedenfor bringes uddrag af bogen: Female Beauty projektet Jeg kan ikke ret meget. Jeg er ikke god til ret meget. Jeg kan køre bil, men ikke godt. Jeg er mor, men ikke en god mor. Det synes jeg ikke at jeg er, selv om jeg er bedre nu end før. Jeg er kæreste, men ikke en god kæreste, selv om jeg hver dag gør mig umage for at være det. Men jeg har et talent for at tage billeder af nøgne kvinder og vise dem hvor smukke de er. Det er et mærkeligt lille, næsten ligegyldigt talent. En lille ting jeg kan finde ud af, i en hel verden fyldt med ting jeg ikke kan. Gennem fotografiet hjælper jeg kvinderne til at se deres naturlige skønhed og dermed kan de komme af med deres lave selvværd. Kvinderne portrætterer jeg oftest i naturen, fordi det er afslappende og sjovt. Det er også smukkest at kombinere kvindekroppen med en naturscene. Det er ligesom om de to ting passer godt sammen. Jeg ser skønhed overalt. I folks øjne. Kroppe. Stemmer. Lys. Natur. Musik. Jeg lever for skønhed. For det meste ser jeg desværre ikke min egen skønhed så godt, fordi jeg har problemer med at elske min egen krop, men jeg elsker at portrættere andres. Men jeg har lige indset, at den skønhed jeg kan se i modellerne, den kan jeg kun se, fordi jeg selv rummer den samme skønhed. Hvis jeg ikke selv var smuk, hvis jeg ikke selv ejede denne skønhed inden i mig, dybt i min sjæl, ville jeg heller ikke kunne se deres. Nogle kvinder kan jeg ikke hjælpe. De er simpelthen ikke åbne for forandring og har stillet sig tilfredse med sig selv, som de er blevet. Disse kvinder lyver ofte for sig selv, fordi det er for smertefuldt at indse det sørgelige faktum, at de hader deres egen krop. Jeg kan næsten altid se kvinders skønhed. Selv gennem et tykt lag af støv og snavs kan jeg skimte en diamant. 1 | Hvordan jeg blev kunstner Min første tid Mit barndomshjem var et meget smukt, gammelt, gult hus, med en stor have, omgivet af enge og strand i byen Hou som ligger i Nordjylland: en lille søvnig havneby med i dag 692 indbyggere. Landsbyen og det gule hus med min familie blev støbeformen; de dybe indtryk jeg fik her formede mig til at være den person jeg er i dag. Efter mine forældre blev skilt, flyttede vi fra det smukke gule hus i Hou. Jeg var knust og er aldrig helt kommet mig over det opbrud der skete, hvor jeg følte jeg miste de min familie og mit barndomshjem. Jeg havde det og så svært med at miste min første skole, som jeg elskede, hvor jeg følte at lærerne kunne lide mig. Vi flyttede dog ikke langt væk, kun 7 km til den næstmest søvnige by, Hals, som ligger ved udmundingen af Limfjorden på østkysten, men jeg var nu alligevel ked af at jeg skulle flytte og at familiens bånd blev brudt. Men min mor har altid været bossen i familien og hendes vilje var lov. Efter en tid vænnede jeg mig dog til den nye skole, og vennerne jeg fik der blev min redning. Jeg elskede mine venner, især min allerbedste og sødeste veninde Didde som jeg legede med hver dag fra jeg var 7-12 år gammel. Hendes familie blev min familie og de bedste minder i mit liv kommer fra tiden med Didde. Vi fulgte hinanden overalt og hun var også med på weekend hos min far, og det var godt, fordi jeg var lidt utryg ved at være sammen med ham alene: det fik jeg jo aldrig lov til som lille og jeg troede derfor, at han måtte være lidt farlig. Da jeg var 13 år, valgte min mor igen at rive mit liv op med roden, men rødderne knækkede af denne gang og mit nye liv i Ålborg som teenager gik i en forkert retning. Jeg blev rodløs. Jeg fik usunde venner, som lærte mig at ryge og drikke øl og jeg fik engang et lift hjem i en varevogn, plørefuld og 14 år gammel, det kunne have gået helt galt. Min nye bedste veninde Mia elskede at stjæle i butikker, og siden min søster havde lært mig hvordan man stoppede ting op i ærmet, kunne vi mødes med denne fælles interesse. Så vi stjal alt vi kunne og hver eneste dag stjal vi ligegyldige småting fra Søstrene Grene og Magasin butikkerne i Ålborg. Vi havde dog en del sjov på den måde, men det stoppede den dag vi blev grebet i armen af to detektiver som meldte os til politiet. Jeg var i chok og det begyndte at gå op for mig, at der måske ville være konsekvenser af hvad vi havde gjort, fordi vi pludselig sad i en politibil uden håndtag på indersiden af døren. Jeg blev meget bange og da min mor hentede mig sagde hun grædende, at det her skal vi ikke snakke om, nu tager vi hjem, fordi hun havde lavet frikadeller. Min søster fortalte mig, at hun længe havde prøvet at snakke med min mor om alle de nye ting jeg bragte hjem, men min mor mente ikke at søde Mathilde nogensinde ville kunne gøre den slags. Kort tid efter måtte min mor hente mig hjem fra et halbal for di jeg var for fuld til at tale. Jeg begynder at fotografere Måden jeg lærte at fotografere på, startede hos min far som lånte mig et kamera da jeg var 13 år gammel. Min søster syntes at jeg kopierede hende, og det gjorde jeg måske også. Min far har altid fotograferet meget og fik den uintelligente ide at imponere ham ved at blive lige så dygtig som ham. Jeg ville nemlig gerne være mere sammen med ham, så jeg bad ham lære mig at fotografere. Hans tålmodighed slap dog hurtigt op, da jeg var for dum til at forstå hans undervisning i lukkertid, ISO og blændetal. Men jeg var fortsat opsat på at imponere ham og derfor lærte jeg mig selv at fotografere igennem års ihærdig træning. Det gik hverken værre eller bedre end at jeg endte med at få job som ejendomsfotograf, hvor jeg gennem 7 dybt kedelige år med stue og villafotos dog fik rutinen med al teknikken ind under huden. Jeg fik som 18-årig en kæreste i Sønderjylland som jeg blev dødforelsket i, og jeg flyttede nu væk fra Nordjylland for aldrig at vende tilbage. Mit forhold til mine forældre var håbløst og min første kæreste var mig utro, så det sluttede mellem os, men kun fordi min søster sagde til mig at jeg burde afslutte det. Jeg tænkte at hun nok havde ret… Så at komme væk fra min hjemby virkede på det tidspunkt som en rigtig god idé. Senere flyttede jeg så til København. Men mine rødder er i det jyske, og jeg længes den dag i dag ofte tilbage til Jylland. Lykke piller og svære dage Hobbyen med at fotografere fulgte mig, og da jeg var 18 år gammel havde jeg min første model. Jeg prøvede stadig at lære mig selv al teknikken. Det var dyrt at fremkalde, så det blev ikke til den store kunst. Ingen i min familie troede på, at jeg nogensinde ville kunne blive fotograf. Derfor forsøgte jeg i stedet at blive grafiker, men søgte uden held praktikpladser i hele landet. Sønderjylland er det underligste sted jeg nogensinde har boet. I byen Gråsten hvor jeg boede, var alle min kærestes mandlige venner enten mekanikere eller murere, og pigerne var allerede som 18 årige ved at gøre sig klar til at blive husmødre. Der var ingen normale jobs ledige, men jeg var heldig at kunne arbejde sort på det lokale pizzeria, hvilket blev mit levebrød i den tid i Sønderjylland. Kommunen nægtede mig kontanthjælp, så jeg var meget taknemmelig for de 50 kr. i timen jeg tjente på restauranten. Det hører til historien at chefen ikke altid ville give mig mine penge, så jeg en enkelt gang måtte pudse min muskuløse og lettere racistiske kæreste på ham. Han havde stor fornøjelse af at true ham med tæsk. Den iranske chef på pizzeriaet elskede også at gramse på mig, når jeg var på arbejde, og jeg hadede ham så meget for det, at jeg en dag ridsede hans Mazda 626 hele vejen rundt med en skruetrækker. Han kom aldrig på arbejde i den bil igen. Herefter, men i stedet i en gammel spand han åbenbart også ejede. Det var i denne del af landet jeg startede på lykkepiller, fordi jeg meget ofte fik 4 timers lange grådanfald. Da jeg følte jeg havde brug for støtte gik jeg til lægen, som Efter 5 minutters konsultation gav mig en recept på noget meget stærk medicin. Pillerne gjorde mig rigtig dårlig og jeg ringede til lægen igen. Hun indså, at hun havde givet mig for stærk medicin, den var kun anbefalet til skizofren en, og hun gav mig derfor Cipramil i stedet for (normale lykkepiller). I Sønderjylland er der ikke så langt til pillerne. Efter 8 måneder i denne smukke, men dybt formørkede, landsdel tænkte jeg: “Måske var det ikke så smart at flytte til Sønderjylland alligevel. ” Jeg lånte en bil af min fars ven fra København og jeg kørte afsted mod hovedstaden, med de ting som kunne være i bilen og resten lod jeg blive tilbage. De første to måneder i København, hvor jeg boede på et nedlagt plejehjem, var jeg mutters alene, indtil jeg startede på handelsskole. Ideen med at flytte til København, udover at jeg der kunne støtte mig til min søster, bundede i et råd jeg fik fra en studierådgiver i Sønderjylland. Han sagde, at jeg ville kunne blive grafiker, hvis jeg gik i skole i 2 år på handelsskolen i København først. Det hører til historien, at jeg ofte er utrolig naiv og godtroende, så uden at tjekke om han havde ret startede jeg altså på handelsskolen. Det viste sig jo at han havde rådet mig helt forkert – eller også havde jeg misforstået ham, det er også muligt. Først efter et års tid gik op for mig, at handelsskolen kun tilbød mig at blive kontor – eller butiksassistent og slet ikke tilbød grafikeruddannelsen, som jeg ønskede at tage. Jeg kan i dag se, at jeg dengang levede som et blad for vinden, uden hjerne. Jeg valgte, da jeg forstod hvordan tingene hang sammen, uden at tænke videre over det at opgive min halvhjertede grafiker drøm, også fordi jeg jo godt vidste, at jeg ikke var dygtig nok til at blive grafiker alligevel, og sandt at sige interesserede det mig jo heller ikke rigtig, for det var jo fotograf jeg i grunden gerne ville være. Så jeg tog altså en uddannelse som butiksassistent, og fik snart et job i Magasin Du Nord i København. Jeg fortrød dog få dage efter ansættelsen, for det var et helt forfærdeligt arbejde for mig. Jeg er generelt meget bange og utryg ved at være blandt fremmede mennesker, og pludselig fandt jeg mig i dette skræmmende hav af folk. Det var virkelig anderledes end i Jylland. Da jeg heller ikke havde nogen som helst interesse i butikslivet var jeg havnet i en virkelig dårlig situation. Det var et chok for mig at modtage alle disse kunder hver dag, fine damer som ofte var meget krævende og somme tider direkte vrede og aggressive, når jeg ikke kunne hjælpe som de forventede. Jeg var snart på nervesammenbruddets rand. Lykkepillerne tog jeg stadig, og de gav mig alle mulige bivirkninger. Det var virkelig en svær tid for mig. Men min familie var glade, fordi jobbet virkede sundt for mig og de syntes, at jeg var godt egnet som sælger. Jeg havde også fået mig en fast kæreste, som virkede fornuftig, og ham flyttede jeg sammen med i denne periode. Han blev 9 år senere min ægtemand og far til min søn. Til min families glæde og tilfredshed. Da butiksuddannelsen langt om længe var slut, gik jeg i en dyb krise, en alvorlig depression, og jeg opgav at arbejde i 2 lange måneder, hvor jeg gik hjemme og forsøg te at hygge mig lidt med en nyindkøbt kattekilling og et akvarie med zebrafisk som selskab, og med en ny hobby, hvor jeg uden succes bagte brød hver dag. Jeg var på dette tidspunkt 23 år. En dag fik jeg et job i en stille kamerabutik, hvor der næsten ingen kunder var. Chefen hadede jeg selvfølgelig og jeg glædede mig til at komme væk derfra. Pludselig smilede lykken til mig: jeg fik et tip om at man manglede ejendomsfotografer i København. Dette job søgte jeg ivrigt, fordi det indebar fotografering, gode penge og meget få mennesker. Endelig kunne jeg slappe af troede jeg. Men jobbet var ensformigt, det var meningsløst at fotografere huse til salg fra den mest salgbare vinkel, og det hele resulterede i endnu en omgang tunge depressioner, hvor jeg var alene hele tiden, kedede mig til døde, og når jeg endelig kom hjem, var det til et parforhold, der ikke fungerede. Jeg var dybt ulykkelig. Min mand forstod mig ikke, slet ikke. Han arbejde i en bank, lagde vægt på det med penge, og mente ligesom resten af min familie, at jeg havde alt – og det havde jeg vel også. Det eneste jeg ikke havde, var det eneste, der interesserede mig: kunstfotografering. Når jeg ser tilbage kan jeg se at jeg i mange år ikke har fungeret i samfundet pga. angst og depression krydret med selvmordstanker. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg ret konstant overvejede at tage mit eget liv, og pillerne gjorde det kun værre. I over 9 år i træk spiste jeg lykkepiller og endnu stærkere psykofarmaka, uden at det hjalp mig det mindste. Først da jeg blev gravid med min søn ændrede mit liv sig, og til og med drastisk. Jeg stoppede med at tage medicinen for ikke at skade mit barn. Efter to år som mor faldt min drøm om familieidyl endeligt sammen og jeg blev skilt fra min daværende mand efter 12 års forhold, og jeg flyttede fra vores fælles ny købte drømmehus på landet i Lille Skensved tilbage til København. Dette brud resulterede i en kæmpe personlig krise med evindelige grædeture. Det tog mig over et år at acceptere den barske sandhed, at mit gamle, liv som jeg kendte det sammen med min mand, var slut. Jeg befandt mig nu i et mærkeligt ingenmandsland. Alene. Nu med et 2-årigt barn, som jeg havde meget svært ved at være en glad mor overfor. Ingenting hang sammen og jeg var helt alene og blev også hurtigt meldt permanent syg fra mit arbejde som ejendomsfotograf gennem 7 år. Hvad gjorde jeg nu? Jo, jeg begyndte at tage billeder. Jeg gik ingen steder uden mit gode kamera, og jeg tog billeder af alt. Og efter ca. 20.000 billeder begyndte jeg at finde mig selv i fotograferingen, jeg begyndte at finde min stil, jeg opdagede hvad det var for billeder jeg kunne lide og hvorfor. Det gav mig en glæde, som jeg aldrig før havde kendt til. Min drøm var gået i opfyldelse, ud af den mest tragiske og forfærdelige krise fandt jeg det, der gav mig grund til at leve: jeg var blevet kunstner. Som jeg altid havde haft lyst til at være. Mit nye liv I dag ser mit liv heldigvis noget anderledes ud: Jeg er stort set aldrig alene mere, nu bor jeg i kollektiv i København, hvor jeg bruger al min fritid sammen med søde venner, som godt kan lide mig trods min mange gange dumme opførsel. Jeg har mødt en skøn mand, som elsker mig, og han er svensker. Jeg elsker alt ved Sverige. Når jeg gør noget, laver jeg det jeg elsker, og det er at fotografere. Jeg er på kontanthjælp i skrivende stund, og jeg kæmper for retten til at være kunstner og have foto som hobby, og jeg plager hele tiden kommunen om at støtte mig i projektet. Jeg fortæller, at fotografiet reddede mit liv, og at jeg behøver at fotografere for at overleve. Men det er en kamp, som jeg skal fortælle mere om senere i bogen. Trods alle de fantastiske venner, min store succes med mine billeder og min skønne søn og søde kæreste, så er jeg desværre stadig fanget i tungsindet. Jeg går derfor i terapi en gang om ugen, og deltager ofte i intense kurser og gruppeterapi, som handler om at lære sig selv at kende og at leve et aktivt og dermed lykkeligt liv. Sammen med terapien hjælper fotograferingen mig meget. Fotografiet reddede faktisk mit liv, på den måde at jeg gennem arbejdet med kameraet fik arbejdet mig ud af det sure hul, jeg var i hele tiden, og jeg begynder faktisk at have det sjovt hver dag. Så jeg skal ikke romantisere tingene, jeg er stadig udfordret. Det er svært at skyde mine modeller, det er svært at give interviews til damebladene, og det er meget vanskeligt for mig at optræde på TV og fortælle om mig selv og mine billeder. Men jeg elsker det også, mit hjerte brænder for det, og min hjerne bliver stadigt skarpere, des flere udfordringer jeg får. Jeg gror. Jeg lever. Jeg er glad meget af dagen. Jeg elsker min kæreste. Og somme tider kan jeg være den mor for min søn, som jeg gerne vil være. Så jeg trækker vejret roligt, jeg er ved at lande. Tak Gud for det. OBS: Medier kan frit citere fra bogen, også i lange uddrag. Mathilde Grafström: Female Beauty. Min fotokunst ISBN: 978-87-90190-47-7 1. udgave, 1. oplag 2016 © Livskvalitetsforlaget, 2016 204 sider, 4 farver, A4 tværformat, 498 kr. (vejledende pris) Pressen skrev: “Mathilde Grafström is, in her own words, ‘just an ordinary Girl from Jutland’s countryside in Denmark’. But beyond her modest and self-deprecating manner, Grafström turns out to be a scintillating photographer of female Beauty.” Erotic Review Magazine, 23. december 2015
Den yderste ring i vandet

Den yderste ring i vandet

Mathilde Grundtvig Christensen

Forlaget Ravnerock
2020
pokkari
”Den yderste ring i vandet’ er en slags ’roadnovel’. En snurrende rejseroman om det at flygte ud af sit hverdagsfængsel med brændende udlængsel som energi i både krop og sjæl. Lige meget hvordan og hvorledes, gælder det om at komme videre. Med Paris for enden af regnbuen, den romantiske stad svøbt i søde drømme om karriere og kærlighed”. Bo Tao MichaëlisElvira er på vej til Paris på forretningsrejse. Hun er succesfuld og brutal overfor sine leverandører og kolleger. Nu har hun nogle vigtige forretningsmøder i byernes by. I lufthavnen møder hun Hanibal. Han er charmerende og mystisk. Der er noget over Hanibal, som er både genkendeligt og underligt. De aftaler at mødes i Paris, hvor Hanibal vil guide og underholde Elvira. I Paris træffer Elvira derudover forskellige skikkelser, som giver hende gode og mindre gode råd blandt andet en politimand, som er ved at løse en rækker forbrydelser i byen og hans venlige kone. Samtidig afsløres en familietragedie fra Elviras barndom og ungdom, som har bestemt hendes tankemønstre, men som samtidig låser hende mere og mere fast i dem. Jeg får et nummer, tror jeg, for jeg kan mærke det krøllede papir imod min håndflade og senere som en kradsende følelse imod benet, gennem lommens stof. Et nummer, som jeg kan ringe til, i Paris, hvis jeg vil. Forfatteren er debutanten, Mathilde Grundtvig Christensen, som har læst dansk og historie på Københavns Universitet. Hun underviser på Birkerød Gymnasium og bor i Allerød med sin mand og tre børn.
Minona

Minona

Mathilde Fibiger

Gladiator
2021
nidottu
Mathilde Fibiger (1830-1872) bliver som kun tyveårig kendt for sin fandenivoldske debutroman Clara Raphael. Tolv breve (1851) der med sine radikale idéer om kvinders frigørelse og åndelige opvågnen starter den famøse Clara Raphael-fejde, der kommer til at få vidtgående konsekvenser for hendes videre liv og forfatterskab. I 1854 udkommer hendes sidste roman, den skandaløse Minona, forfatterskabets absolutte hovedværk. H.C. Andersen sammenligner i et brev til Ingemann Minona med følelsen af at have grebet en stærkt duftende, giftig Vandplante, der opløser sig slimet og ækel! – ikke første eller sidste gang i det attende århundrede, at en kvindes værk bliver sammenlignet med klamme buskvækster; alt i alt en bragende fiasko, nedrakket af samtiden og usynliggjort af eftertiden; hermed ender Fibigers alt for lovende forfatterskab, hun er 24 år. Minona: en vidunderlig bastard af raffinerede kompositoriske greb, psykologisk skarpsindighed, tragedie, horror, mytologi, kuldslået realisme og overspændt romantisk stil: ALT er på spil i denne storstilede komposition, hvor incestuøs søskendekærlighed, uskyldstab, faldne kvinder, fritænkere, lidenskaber, skæbnetro, djævelskab og frelse virtuost forbindes i en skrift der ubønhørligt kværner henimod det, der uundgåeligt må ske.
Lær dyrenes skjulte sprog

Lær dyrenes skjulte sprog

Mathilde Denning

-
2019
sidottu
De fleste dyreejere kan nikke genkendende til, at det ba°nd, der kan opsta° imellem os og vores dyr, er noget helt særligt – uanset om vi har en kat, hund, hest, hamster eller papegøje. De fleste dyreejere har pa° et tidspunkt i deres liv modtaget en pludselig indskydelse, ide´, følelse, fornem­melse eller fysisk smerte i deres krop, imens de har været sammen med deres dyr. Dette er en besked, dyrene har kommunikeret til dem. Dyrene kommunikerer ikke verbalt, men pa° en an­ den frekvens, end vi er vant til: de kommunikerer telepatisk med hinanden og med os, primært igennem overførsel af tanker, billeder, følelser, fornemmelser m.m. Vi kan som dyreejere lære at tune ind pa° denne frekvens og høre disse subtile, direkte, morsomme og berigende beskeder fra dyrene i vores liv. Hvis vi træner os selv til at være stille inden i hovedet, være nærværende i vores krop, stole pa° vores intuition, forbinde os til dyrenes frekvens og slutteligt sørge for at lukke for kanalen igen, sa° kan vi gøre de telepatiske udvekslinger, der hele tiden finder sted, bevidste og dermed brugbare. Dyr kan berette om deres ønsker og drømme, hvad de behøver for at blive mere balancerede eller slippe problematisk adfærd – de kan fortælle, hvor de har ondt, hvordan de oplever forskellige ting, hvordan vi kan opbygge et mere harmonisk samarbejde med dem og meget mere. Telepati er et værktøj, der kan skabe en stærk forsta°else for dyrene i vores liv, og som kan forklare alt det, som traditionelle tilgange ikke kan. Denne bog henvender sig til alle, der ønsker at lære at bruge dette simple, lettilgængelige og utroligt anvendelige værktøj for at opna° en dybere forsta°else for og forbindelse til dyrene i deres liv, uanset hvilket dyr man har. Dyreejerne tages med pa° en skridt-for-skridt rejse, hvor endedestinationen er telepatisk kommunikation med dyr. Den er fyldt med forfatterens egne overvejelser, oplevelser, case-stories fra kunder, praktiske øvelser, der hjælper læseren med selv at skabe kontakt til dyrene, samt fortællinger om livet set fra dyrenes perspektiv. Om forfatteren Mathilde Denning arbejder professionelt med telepati til og healing af alle slags dyr. Hun holder uddannelser, kurser og foredrag i ba°de ind- og udland samt rejser rundt i hele Danmark for at kommunikere med dyr. Hun har siden 2014 drevet en succesfuld Facebook-blog med emnet: ’Dyrenes Univers’. Hendes passion er at hjælpe andre med i højere grad at integrere telepati i daglig- dagen med deres dyr. I 2017 udgav hun sin første bog, og i 2018 sin første lydbog samt telepati-trænings-CD.
Healing – af dig og dit dyr
De fleste dyreejere vil gøre meget for at glæde deres venner med pels, fjer, hove, skæl og poter, men ved ma°ske ikke altid hvordan. Ma°ske har du prøvet at sta° i en situation med dit dyr, hvor du har følt dig magtesløs, fordi dyret mistrives, har ondt eller er følelsesmæssigt pa°virket. Denne bog lærer dig om naturlig healing, om hvordan du kan komme i kontakt med dine medfødte healende evner og derved hjælpe dyrene i dit liv. Healing af dig og dit dyr er en lettilgængelig og praktisk guide til enkle men effektive healingteknikker, der kan hjælpe dyrene i dit liv til at opna° større balance og mere velvære i hverdagen. Bogen er baseret pa° de mange klassiske spørgsma°l og den undren, der findes i forhold til healing, samt trin for trin-øvelser og cases fra det virkelige liv. Derudover beskrives healingprogrammer for klassiske problemstillinger hos dyr, som du kan bruge pa° dit eget dyr. Bogen vil inspirere dig og give dig redskaberne til at heale dyrene i dit liv – og dig selv. I bogen kan du lære at: • Kanalisere healende energi til dyrene i dit liv og træde ind i rollen som healer • Hjælpe og heale dine dyr i hverdagen og ved pludseligt opsta°ede situationer • Forsta°, hvordan du kan heale dig selv – og derigennem dyrene i dit liv • Fa° en udvidet forsta°else for dine dyrs krop, sind, følelser og sjæl • Forsta° og aflæse dine dyrs energi Healer og dyretelepatør Mathilde Denning inviterer dig med helt tæt pa°, mens dyrene i hendes liv lærer hende, hvordan hendes healende evner fungerer, og hvordan hun kan bruge dem i hverdagen. Med bogen som vejledning vil du opdage, hvor meget du selv er i stand til at hjælpe dine dyr gennem healing. Om forfatteren Mathilde Denning er forfatteren bag andre udgivelser inden for dyrenes verden, heriblandt Vejen til hestens hjerte – og dit eget samt Lær Dyrenes Skjulte Sprog. Hun ejer firmaet Animal Listening, hvor hun arbejder pa° fuldtid med telepati og healing af dyr og afholder uddannelser og foredrag i ba°de ind- og udland. Hun har en bachelor i biologi med speciale i dyreadfærd og er derudover uddannet inden for alternative behandlings- og træningsmetoder til dyr. Hun ejer bloggen Animal Listening med 3.800 følgere, en Instagram-profil med samme navn og hjemmesiden www.mathilde-denning.dk.
Den intuitive dyreejer

Den intuitive dyreejer

Mathilde Denning

-
2023
nidottu
Mange af os lever med dyr helt inde i vores hjem og hjerter, og selvom dyrene først og fremmest er et berigende input i vores liv, følger der ogsa° ansvar, svære beslutninger og indimellem problemer med. Spørger du dyrene, er der simple ting, vi kan gøre for at fremme velfærden, mindske konflikterne og øge harmonien i vores fælles liv. Det er ofte de samme situationer, der skaber konflikter mellem dyr og mennesker. Det kan fx være dyrlægebesøg, jalousi mellem to dyr, uro ved flytning eller problematisk adfærd. Denne bog viser vejen ud af konflikterne og giver gode ra°d til, hvordan de kan forebygges, ha°ndteres og anskues anderledes. Mathilde Denning tager udgangspunkt i de problematikker, hun støder pa° i sit arbejde som telepatør, og giver tips fra telepatiens verden til at løse konflikter, forbedre kommunikationen og hjælpe dyr og ejer til at opna° balance. Undervejs bliver du en mere bevidst dyreejer og lærer at forsta° dit dyr – ogsa° hvis det har særlige behov.Ba°de nye og mere erfarne dyreejere, der vil lære at ha°ndtere svære situationer bedre, kan læse med. I bogen gøres op med myter og traditionelle ma°der at ha°ndtere dyr pa°, og med baggrund i den nyeste forskning pa° omra°det tegnes et billede af dyrene som tænkende og følende individer. Dette er en ha°ndbog til dig, der ønsker inspiration til en ligeværdig relation pa° dyrenes præmisser. Og som er klar til at blive præsenteret for et nyt dyresyn og en ny, mere forbunden og intuitiv ma°de at være dyreejer pa°. Om forfatteren Mathilde Denning er forfatteren bag andre udgivelser om dyr, heriblandt Vejen til hestens hjerte – og dit eget, Lær Dyrenes Skjulte Sprog og Healing af dig og dit dyr. Hun ejer firmaet Animal Listening, hvor hun arbejder pa° fuldtid med telepati og healing af dyr og afholder uddannelser og foredrag i ba°de ind- og udland. Hun har en bachelor i biologi med speciale i dyreadfærd og er derudover uddannet inden for alternative behandlings- og træningsmetoder til dyr. Hun sidder i ekspertpanel hos Maxi Zoo, og sa° ejer hun bloggen Animal Listening med 4.500 følgere, en Instagramprofil med samme navn og hjemmesiden www.mathilde-denning.dk.
Arvens hævn

Arvens hævn

Mathilde Gram

One Horizon Publishing
2016
nidottu
Arvens hævn er fortællingen om Arias kamp for rigets overlevelse. Det er en fortælling om styrke, mod, sorg og kærlighed, som løfter læseren ind i et uforglemmeligt univers med engle, excalioner og havets folk. Da Arias mor dør, tvinges Aria til at finde det gemte rige, Zilicius. Her møder hun de smukke excalioner og de mørke og lyse engle, som skal hjælpe hende i kampen mod mørkets fyrste. Aria er tvunget til at kæmpe sit livs kamp, mens hun samtidig kæmper for kærligheden til den mørke engel, Milas, og for at leve videre efter sin mors død. Hun kæmper for at blive accepteret i en verden, hvor hun som en blanding af lys og mørke slet ikke er tilladt at leve. Mørkets fyrste har evner, som kan fange engles sjæle og høste deres magt. Fyrsten har en enorm hær og vil gøre alt for at herske over det rige, som han længe har tørstet efter. Så spørgsmålet er – har Aria en chance mod denne ondskab, der har rustet så længe?
De weg naar terug (Pluk en Pluis)

De weg naar terug (Pluk en Pluis)

Mathilde Stein

Lemniscaat
2022
sidottu
Er is een ramp gebeurd. De ring van prinses Miski is gestolen.Maar dat terzijde.Want om te beginnen is daar Pluis. Pluis leidt een rustig leventje in zijn caviakooi als er opeens een zwarte, harige bal in wordt gezet. Dat is Pluk. Ook een cavia. O nee, sorry: een ninjavia!Pluk gooit Pluis' leven helemaal overhoop. Hij is niet bang voor Sis de kat, durft de kooi uit en laat Pluis ziet dat er een BUITEN is. Maar waarom is Pluk soms opeens zo stil? Waar komt hij eigenlijk vandaan? En wat heeft zijn verleden met de ring te maken? Een ding is zeker: het is tijd voor ninjavia-actie. Zelfs voor Pluis, of die nu wil of niet.Lezers zullen hardop lachen bij de avonturen - en vrolijke tekeningen - van Pluk en Pluis. Komt het goed met de ring? En met Pluk en Pluis? En met de prinses en de prins?Gelukkig is het een heerlijk dik boek en komen er nog meer verhalen!
Getting the transport right - for what?

Getting the transport right - for what?

Mathilde Rehnlund

Sodertorn University
2019
pokkari
“Get the transportation right. Then let things happen.”Sir Peter Hall, Professor of Urban Planning, once gave this advice on planning cities for a sustainable future.In research and politics, ‘right’ is increasingly coming to mean ‘sustainable.’ There is a wide consensus that transport is a crucial component of sustainability efforts, which also includes an approximate agreement about what measures make transport more sustainable. However, there is still debate on what sustainability is and what form of society it necessitates. If policy is an expression of what is considered ‘right’, and getting the transport right will enable sustainable cities, then just what is right or sustainable in Stockholm can be read from transport policy proposals. By paying attention to what proposed measures may do, we can consider the direction of sustainability. That is, for what is transport made right?This thesis explores the discursive construction of sustainability in policy for transport in Stockholm between 2007 and 2017. It does so by treating transport as a governing technology, and searching policy for what solutions are proposed to make transport right and what problems these imply.Rather than asking what transport policy should do, this thesis explores the way that transport is literally and discursively constructed in policy – and to what effects.Mathilde Rehnlund has a multidisciplinary background in environmental studies and a special interest in cities, visions for the future, and the meaning of what we do and say. Her PhD thesis in environmental studies combines these three topics.
The Ascent of Man

The Ascent of Man

Mathilde Blind

ALPHA EDITION
2022
pokkari
This book has been considered important throughout the human history, and so that this work is never forgotten we have made efforts in its preservation by republishing this book in a modern format for present and future generations. This whole book has been reformatted, retyped and designed. These books are not made of scanned copies and hence the text is clear and readable.