Piet Hein kaldte Jens Harald Quistgaard for ”den ukendte verdensberømte”, og selv om han var internationalt anerkendt, kender mange danskere ikke hans navn. Til gengæld kender de fleste hans stel, gryder og bestik, for de har været en fast bestanddel på danske borde i mange årtier. Selv i hjem, hvor design ikke har fyldt meget, havde man Raadvad-dåseåbneren. Og en del forbrydere er nok stødt på det danske politiskilt. Kig i skuffer og skabe derhjemme. Der finder du mindst én ting, som Jens Harald Quistgaard har designet. En emaljekande, en klassisk dansk dåseåbner, en rød gryde eller et af de karakteristiske spise- og testel, som man kunne finde i de fleste danske hjem, fra de kom på markedet i 1958. Efter at Quistgaards design i en årrække har været noget, man kunne huske hjemme fra mor og mormor, er det igen varer, som antikvitetshandlere og retrobutikker langer over disken i store mængder til designinteresserede – og endda til teenagere, der har fået øjnene op for kvaliteten i de gamle stel. Mange af vores store danske designere koncentrerede deres virke om møbler eller bestik, men Quistgaard satte ikke grænser for sig selv. Hans design fordeler sig over alle typer af brugsgenstande, og hans nysgerrighed førte ham forbi alle materialer fra metal, emalje og træ til stentøj – i alle tænkelige kombinationer. Og det er typisk for ham, at han også altid tænkte i nye måder at bruge materialerne på. I bogen gennemgås hele Quistgaards professionelle arbejde fra de tidlige værker over hans omfangsrige, skabende og nære personlige relation til den danske trævare- og stentøjsproducent Richard Nissen til hans forhold til forretningspartneren Ted Nierenberg fra det amerikanske firma Dansk Designs, som har gjort Quistgaard berømt i hele verden – ikke mindst i USA og Japan, hvor hans ting fortsat er i høj kurs. Bogen er også spækket med eksempler på tidstypiske reklamer, som viser, at Quistgaards designs internationalt blev markedsført i en stil, som man ikke kendte til i Danmark på det tidspunkt.
