Befolkningerne i de skandinaviske velfærdsstater er også nogle af de mest lige og lykkelige. Skyldes det en luthersk arbejdsmoral og næstekærlighed? De moderne samfund er konkurrencesamfund. Det drejer sig både for landene og de enkelte borgere om at være effektive og konkurrencedygtige. Men hvad så med de svage; enken, de fremmede og de faderløse? I samfundsdebatten har »det effektive« altid kæmpet med »det gode og næstekærlige«. Vi bør tage os af de svage. Men på den anden side skal der være incitamenter til at strenge sig an. Det skal kunne betale sig at arbejde, og vi skal tiltrække de største talenter med bonusløn og skattefordele.Danmark og de andre nordiske lande har klaret sig godt på begge fronter. Landene er nogle af de rigeste i verden; de klarer sig godt i den globale konkurrence. Men befolkningerne i de skandinaviske velfærdsstater er også nogle af de mest lige og lykkelige. Det er åbenbart lykkedes at inkludere de mindre effektive medborgere. Om det skyldes en luthersk arbejdsmoral og en næstekærlig tagen sig af de svage, er temaet for Niels Kærgårds bidrag til serien om reformationen. Der er ikke noget simpelt svar, men debatten om forholdet mellem økonomi, etik og religion er helt central for udviklingen af et velfungerende samfund, og her er der megen inspiration at hente i den teologiske debat fra 1517 til i dag. 2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger. Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov.
