Kirjojen hintavertailu. Mukana 11 342 296 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjahaku

Etsi kirjoja tekijän nimen, kirjan nimen tai ISBN:n perusteella.

1000 tulosta hakusanalla Niels Overgaard

Hvorfor er vi så rige og lykkelige?

Hvorfor er vi så rige og lykkelige?

Niels Kærgård

Eksistensen - RPC
2016
nidottu
Befolkningerne i de skandinaviske velfærdsstater er også nogle af de mest lige og lykkelige. Skyldes det en luthersk arbejdsmoral og næstekærlighed? De moderne samfund er konkurrencesamfund. Det drejer sig både for landene og de enkelte borgere om at være effektive og konkurrencedygtige. Men hvad så med de svage; enken, de fremmede og de faderløse? I samfundsdebatten har »det effektive« altid kæmpet med »det gode og næstekærlige«. Vi bør tage os af de svage. Men på den anden side skal der være incitamenter til at strenge sig an. Det skal kunne betale sig at arbejde, og vi skal tiltrække de største talenter med bonusløn og skattefordele.Danmark og de andre nordiske lande har klaret sig godt på begge fronter. Landene er nogle af de rigeste i verden; de klarer sig godt i den globale konkurrence. Men befolkningerne i de skandinaviske velfærdsstater er også nogle af de mest lige og lykkelige. Det er åbenbart lykkedes at inkludere de mindre effektive medborgere. Om det skyldes en luthersk arbejdsmoral og en næstekærlig tagen sig af de svage, er temaet for Niels Kærgårds bidrag til serien om reformationen. Der er ikke noget simpelt svar, men debatten om forholdet mellem økonomi, etik og religion er helt central for udviklingen af et velfungerende samfund, og her er der megen inspiration at hente i den teologiske debat fra 1517 til i dag. 2017 markerer 500-året for reformationens begyndelse med Luthers opslag af 95 teser mod pavekirkens afladshandel i Wittenberg i Tyskland. Eksistensen sætter reformationens aftryk på vores liv, kultur og samfund til diskussion i en serie minibøger. Reformationsseriens forsider tegnes af satiretegner Gitte Skov.
Frihed

Frihed

Niels Henrik Arendt

Eksistensen - RPC
2016
nidottu
Selv mennesker, der ikke står i nogen relation til kirken, kan i en vis forstand hævdes at være gennem-lutherske. Men på hvilken måde befinder vi os i arven fra Luther, og hvilke spørgsmål stiller hans tanker os over for i dag? Med afsæt i fem temaer lægger Frihed – Martin Luther i kortform op til en refleksion over Luthers betydning – i sin samtid og i dag. Egnet til studiekredsmateriale. Martin Luther gjorde oprør mod kirkens magt. I vore dage (i DK) opfattes kirken i meget lille grad som en magtfaktor – hverken politisk, samfundsmæssigt eller i forhold til den enkeltes liv. Så hvorfor beskæftige sig med Luther? Har hans betydning ikke sejret sig selv ihjel?Fordi hans opgør viser sig indirekte, ikke bare inden for kirken og teologien, men i hele samfundet og i den måde, hvorpå vi tænker om os selv. Selv mennesker, der ikke står i nogen relation til kirken, kan i en vis forstand hævdes at være gennem-lutherske.Med afsæt i fem temaer, der hver præsenteres med eksempler fra Luthers egne skrifter, lægger bogen op til en refleksion over Luthers betydning – i sin samtid og i dag. Bogen egner sig til studiekreds-materiale eller til den læser, der på egen hånd vil kaste sig ud i Martin Luthers tænkning og dens 500-årige indvirkning på vores liv, tro og samfund.De fem temaer har overskrifterne: Befrielse – Den store forudsætning – Ordet og sværdet – Hverdagen – Forandring kommer udefra.
Det nye menneske

Det nye menneske

Niels Grønkjær

Eksistensen - RPC
2017
nidottu
Det nye menneske er et religionsfilosofisk essay, inspireret af Hegel og Hannah Arendts tænkning. Bogen er en selvstændig forlængelse af Den nye Gud. Mennesket er under pres. Videnskaben reducerer det til processer i hjernen. Kompetenceideologien ser det som en ressource i konkurrencesamfundet. I begge tilfælde er det menneskelige i fare for at forsvinde. I længslen efter menneskelighed opstår der nye fundamentalismer: religiøs fanatisme, faste værdier, lukkede identiteter. Men også det kan føre til umenneskeliggørelse. Hvordan bliver mennesket menneskeligt?Pressen skriver:?????Det er forbløffende, at det kan lade sig gøre. Så godt.- Kristeligt DagbladEn god bog, der kun kan anbefales.- Filosofiske anmeldelser???? - The Good Discussion
Den nye Gud

Den nye Gud

Niels Grønkjær

Eksistensen - RPC
2018
nidottu
Kristendommens Gud er ikke en død, metafysisk Gud; men en levende Gud, som åbner stadigt nye livsmuligheder. I dette essay formulerer Niels Grønkjær, med bevægelse som ledetråd, en kristendomsopfattelse, der vender sig imod enhver form for fundamentalisme – også inden for kristendommen selv. Opfattes Gud som levende og bevægelig fjernes også grunden under ateisternes stormløb på et forældet gudsbillede.»En af de mest spændende teologiske bøger, der er udkommet de seneste år.« Henrik Gade Jensen, Jyllands-Posten»Den nye Gud er et velskrevet essay, der ikke kun handler om gudsforestillinger. Det er et forsøg på at levere en samlet udlægning af det kristne trosindhold.« Lars Sandbeck, Politiken»Et imponerende bud på en moderne tænkning om Gud, som bør nå langt ud over fagteologers verden.« Mogens Lindhardt, Kirken i København
Det gamle testamente mellem teologi og historie

Det gamle testamente mellem teologi og historie

Niels Peter Lemche

Eksistensen - RPC
2008
nidottu
Den historisk-kritiske forskning, der dominerede studiet af Det Gamle Testamente i nærved tohundrede år, tog næsten livet af det. Denne bog beskriver den historisk-kritiske forsknings opgang, storhed og fald uden at kaste vrag på de bedste sider af denne forskning. Man kan ikke bare rulle historien baglæns, men man kan forsøge at frugtbargøre de landvindinger, som denne forskning opnåede. Det indebærer et opgør med mange vaneforestillinger om Det Gamle Testamente og dets baggrund. Det Gamle Testamente fortæller det bibelske Israels historie. Denne historie er ikke identisk med det gamle Palæstinas historie. I et appendiks til bogen findes en Palæstinahistorie uden Det Gamle Testamente.»Det Gamle Testamente mellem teologi og historie er en enestående mulighed for at få et indblik i de seneste 50 års videnskabelige udvikling inden for faget set med Lemches minimalistiske briller – og det er ikke kedelig læsning!« Kirsten Mose, Folkekirken i København
Ind i fællesskabet

Ind i fællesskabet

Niels Henrik Gregersen

Eksistensen - RPC
2021
nidottu
I 20 overskuelige kapitler behandles temaer som død, sorg og nærdødsoplevelser; tro, håb og kærlighed; gudsriget, opstandelsen og det evige liv som en fortsat læreproces. Man kan ikke tale om livet efter døden uden at tale om livet før døden. Hvis det evige liv overhovedet findes, må det allerede være til stede midt i tidens flow og stedets bevægelser. Allerede nu kender vi til tidsoverskridende erfaringer. Hører vi en stump af en melodi, klinger også de forudgående toner med, ligesom vi forventer, at nye toner dukker frem. Vi lever rytmisk, på én gang i nuet, i fortiden og i fremtiden. På samme måde lever vi i resonans, i spændingsfeltet mellem os selv og andre.Jesus af Nazareth strøede om sig med eksempler på gudsriget fra dagliglivet. Det kan vi også gøre i dag. Guds riget er resonansernes rige: en intensivering af de erfaringer af imødekommelse og accept, der forbinder mennesker med hinanden og med naturen. Kødets opstandelse betyder livshistoriens opstandelse ind i Guds evighed, der giver plads til både individualitet og fæl-lesskab.Gennem inspiration fra resonansteorien og K.E. Løg-strups skabelsesteologi giver Niels Henrik Gregersen et sammenhængende bud på, hvordan man kan tænke om gudsriget og det evige liv i dag.
Oplysning for de oplyste

Oplysning for de oplyste

Niels Grønkjær

Eksistensen - RPC
2021
nidottu
I denne fremstilling stilles der skarpt på Hegels diskussion af oplysning og religion.Den tyske filosof G.W.F. Hegel (1770-1831) er kendt som systemtænker. I denne fremstilling stilles der skarpt på hans diskussion af oplysning og religion.Ifølge Hegel er oplysningen uoplyst om sig selv. Den kan ikke forbinde sine idealer med virkeligheden fordi den mangler selvkritik.Det samme gælder religionen. Hvordan kan den kristne religion have gyldighed i forhold til den moderne stat, det borgerlige samfund og det enkelte individ, spørger Hegel.Det spørgsmål er også aktuelt i vores nutid.På baggrund af Hegels tænkning henvender denne bog sig til troende og oplyste.
Tro er ikke viden

Tro er ikke viden

Niels Brunse

Eksistensen - RPC
2020
nidottu
I Eksistensens serie Kristendommen ifølge … får vi her Niels Brunses bud på hvordan den dimension af tilværelsen udfolder sig. I det almindelige liv vil Niels Brunse gerne kunne gå i kirke uden at skulle aflevere hovedet i våbenhuset. Han er døbt og konfirmeret som det sig hør og bør for en årgang ’49, men da flower powerbevægelsen bølgede ind over landet i tresserne meldte den unge gymnasieelev sig ud af folkekirken. Vi får indblik i hvordan det kulturkristne, frie liv uden tyngden af al det religiøse ragelse stille og roligt bragte ham tilbage på kirkekontoret 28 år senere for at melde sig ind igen. Niels Brunse kalder sig i dag en art kristen kulturradikal, og gennem bogens 10 nedslag udfolder han hvordan og hvorfor.Om serien:Kristendommen ifølge ... er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.Omtale"Niels Brunse viser, at både tro og viden oplyser verden uden at være hinandens modsætninger, og giver generøst sin uforklarlige vished om Gud videre."- Weekendavisen"En bog, der med både positiv ydmyghed og kritisk fornuft taler om troen og om, hvad tro er."???? - Kristeligt Dagblad
Forligelsen

Forligelsen

Niels Jørgen Cappelørn

Eksistensen - RPC
2021
nidottu
Bogen indeholder en gennemgang af Søren Kierkegaards altergangstaler, og det er forfatteren Niels Jørgen Cappelørns bærende tanke, at netop altergangstalerne er helt centrale for forståelsen af Kierkegaards kristendomsopfattelse. Med forfatterens egne ord, så lyder bogens tese således: ”Skal det lykkes at trænge ind i Kierkegaards teologi, er der kun én vej. Og den går gennem altergangsprædikenerne .”
Fragmenter af et spejl

Fragmenter af et spejl

Niels Henrik Gregersen m.fl.

Eksistensen - RPC
2014
sidottu
En fremstilling af centrale elementer i kristen tro og livsforståelse.En lærebog i dogmatik, men samtidig også en håndbog for enhver, der interesserer sig for den levende og nutidige eftertanke over tro og livssyn. "Når et spejl bliver brudt i tusind stykker, så opstår der alligevel i hvert enkelt stykke det hele og samme billede, som førhen alene kom til syne i det store spejl. Her er ét og samme ansigt, der står og kigger ind, og alligevel er det hele og samme ansigt helt og fuldt til sted i alle stykkerne i et nu" Luther i Vom Abendmahl Christi. Fragmenter af et spejl er en fremstilling af centrale elementer i kristen tro og livs-forståelse. Bogens bidrag behandler kristendommens brudfyldte, men også rigt facetterede mangfoldighed helt op til i dag. Herud fra giver hver forfatter sit bud på sammenhængen i den kristne tro. Bogen er redigeret af Niels Henrik Gregersen og rummer i øvrigt bidrag af Anna Marie Aagaard, Erik Kyndal, Jens Holger Schjørring og Peter Widmann.
Hannah Arendt og kærligheden

Hannah Arendt og kærligheden

Niels Grønkjær

Eksistensen - RPC
2024
nidottu
Bogen belyser Hannah Arendts forståelse af kærligheden og kommer i denne sammenhæng blandt andet ind på Heideggers betydning for Arendts forståelse af begrebet.Den politiske tænker Hannah Arendt (1906-1975) nærede livslangt kærlighed til filosoffen Martin Heidegger, og livslangt var hun optaget af Augustins filosofi, hvor kærligheden står i centrum. Liv og værk hænger sammen. Arendt siger, at kærligheden er antipolitisk og verdensløs. Har hun ret i det? Det belyser Niels Grønkjær og inddrager blandt andre Hegel og K.E. Løgstrup. OmtaleBogen er skrevet af en meget vidende forfatter, der har stort kendskab til alle de tænkere, der har formet Hannah Arendt, og som giver en tilbundsgående analyse af kærlighedsbegrbet hos Arendt. - DBC Bibliotekernes udtalelse En sand guldbrube for den inspirationshungrende præst [...] Efter kun få uger i mit eje er bogen allerede skamløst skævlæst, æseløret og forfærdeligt understreget.- Kirke.dk Bogen kommer godt rundt om kærligheden og dens mange former, men handler mest om Arendts syn på kærlighed kontrasteret af Hegel [...] Grønkjær fører os ikke kun ind i Arendt og Hegels kærlighedstænkning, men han kontrasterer dem og fører os igennem to forskellige måder at anskue kærligheden på teologisk såvel som filosofisk.- POV.International
Godt for børn

Godt for børn

Niels Elkjær Krog; Lotte Secher

Gyldendal
2010
nidottu
Godt for børn – anerkendende relationeri praxis rummer ny inspiration til de dagtilbud, der bygger på begreber som anerkendelse, omsorg og ligeværdighed. I bogen formidles teoretisk viden om anerkendende relationer, og der gives forslag til, hvordan teori kan omsættes til virkelighed. Forfatterne fremlægger på baggrund af en lang række meget genkendelige, selvoplevede situationer fra dagligdagen en særlig arbejdsmåde, der kan støtte de ansatte i deres refleksioner over arbejdet med anerkendende relationer. Arbejdsmåden kan desuden danne udgangspunkt for dialog med forældre og andre samarbejdspartnere. Herudover behandler bogen betydningen af den struktur, som ansatte og forældre skaber for livet i institutionen, samt de samfundsmæssige og politiske forholds indflydelse på mulighederne for at skabe anerkendende relationer og derigennem styrke børns udviklingsmuligheder. Niels Elkjær Krog har arbejdet inden for børne- og ungdomspsykiatrien og er efteruddannet på Kemplerinstituttet og DISPUK. Siden 2000 selvstændig konsulent. Lotte Secher har mange års erfaring som pædagog, souschef og leder på daginstitutionsområdet. Efteruddannet som bl.a. familierådgiver, familieterapeut og superviser på Kemplerinstituttet.
Den svære ungdom

Den svære ungdom

Niels Ulrik Sørensen; Noemi Katznelson; Jens Christian Nielsen; Maria Duclos Lindstrøm

Gyldendal
2010
nidottu
"en af de bedste bøger, der er skrevet om unges problemer - netop fordi den handler om en usynlig gruppe, der skjuler deres lidelse, fordi de skammer sig, og fordi den kommer med så gode bud på, hvordan man støtter og hjælper." (Lektørudtalelse) Det moderne ungdomsliv er fyldt med krav og udfordringer, der kan være svære at mestre, og som kan føre til mistrivsel blandt de unge. Det kan være vanskeligt for de voksne i de unges omgangskreds at finde ud af, hvorfor de unge har det skidt, og hvordan man får de unge til selv at fortælle om deres problemer, så de kan få den støtte, de har behov for. I Den svære ungdom fortæller 10 eksperter om, hvordan unges mistrivsel ser ud i dag, hvordan den spottes, og hvad årsagerne er til den. Eksperterne kommer også ind på, hvordan nutidens unge udtrykker mistrivsel, og hvad der kan gøres for at dæmme op for den. I bogen beskrives mistrivsel inden for følgende områder: Stress, pres, angst, depression (Ida Koch) Ensomhed (Mathias Lasgaard) Mobning (Helle Rabøl Hansen) Selvskadende adfærd og cutting (Bo Møhl) Selvmord (Merete Nordentoft) Krop og ydre (Thomas Johansson) Spiseforstyrrelser (Susanne Lunn) Sex (Sven-Axel Månsson) Rusmidler (Henrik Rindom) Ludomani (Benedicte Ejlers) Bogen henvender sig til undervisere og praktikere, der er interesserede i eller arbejder med unge samt til forældre med teenagebørn. Se omtale på DGI.dk her Læs artikel i Magasinet Asterisk her
Adoptionshåndbogen

Adoptionshåndbogen

Niels Peter Rygaard; Louise Svendsen; Susanne Høeg; Ida Skytte Jakobsen; Inger Poulsen; Grethe Aagaard; Anne Brodersen; Dorte Engelund; Lars von der Lieth; Tove Mejdahl; Ulla Idorn; Jytte Mielcke; Mette Bonderup; Lars Rasborg; Iben Krarup Høgsberg; Anette Buch-Illing; Anne Jensen

Gyldendal
2012
nidottu
Adoptionshåndbogen er selvskreven pensum for adoptivforældre, men burde også være det for alle de mange professionelle som kommer i berøring med adoptivbarnet via vuggestue, børnehave, skole m.m. Pædagoger og lærere har ofte en meget begrænset viden om de særlige forhold som gør sig gældende for adoptivbørn og som har indflydelse på børnenes adfærd og trivsel. Bogen er tematisk opbygget og kommer ind på børnenes start på livet, deres overlevelsesstategier, deres tilegnelse af en ny familie, tilknytningsprocessen, mødet med verden uden for familien og angsten for at miste. Der er særlig fokus på barnets start i dagtilbud og i skole. Bogen er redigeret af socialpædagog og adoptivmor Iben Krarup Høgsberg og psykolog og adoptivmor Anette Buch-Illing. En lang række fagfolk, primært psykologer, med viden inde for området har bidraget til antologien.
De topmotiverede unge

De topmotiverede unge

Niels Ulrik Sørensen; Noemi Katznelson; Mette Lykke Nielsen; Mette Pless

Gyldendal
2018
nidottu
Det kan undertiden være svært for underviserne i det traditionelle uddannelsessystem at motivere og engagere de unge, og mange unge kæmper selv en kamp for at ”tage sig sammen”. Der findes imidlertid andre unge, der er endog meget motiverede – ja, ligefrem topmotiverede. Omdrejningspunktet i De topmotiverede unge er samtaler med ti unge, der skiller sig ud ved i særlig grad at udfolde engagement og virkelyst inden for et bestemt område. De er entreprenante, kreative, skæve, ambitiøse og stikker på forskellig vis næsen frem. Nogle står på egne ben, andre handler i fællesskab. Nogle er blevet hjulpet frem af uddannelsessystemet, andre har fundet deres vej på trods. Nogle arbejder for en bedre verden, andre er dedikeret til et lille nørdet projekt. Nogle drømmer om succes, penge og berømmelse, mens dette for andre er helt underordnet. Med udgangspunkt i disse ti unges beretninger giver bogens forfattere deres bud på, hvad der uden for uddannelsessystemet skaber motivation for unge, hvilke fremtidsperspektiver fortællingerne peger på, og hvad kan man gøre for at skabe og støtte unges motivation i og uden for uddannelsessystemet. Bogen indledes med en beskrivelse af de samfundsmæssige og kulturelle bevægelser og forandringer, som i disse år er med til at omforme ungdomslivet, og som de unge er en slags seismografer for. To afsluttende kapitler samler trådene ved at påpege sammenhænge og mønstre i fortællingerne. Bogens forfattere er alle tilknyttet Center for Ungdomsforskning. Projektet bag udgivelsen ”Unges lyst til læring” er støttet af Egmont Fonden.
Pædagogik i skole og fritid

Pædagogik i skole og fritid

Niels Ejbye-Ernst; Stig Broström; Carsten René Jørgensen; Christian Graugaard; Ivar Frønes; Vibe Larsen; Anne Bahrenscheer; Lene S.K. Schmidt; Ulla Pedersen; Lone Wiegaard; Helle Rabøl Hansen; David Thore Gravesen; Katrine Zeuthen; Trine Ankerstjerne; Maria Øksnes; Anette Schulz; Mathilde Sederberg; Astrid Kidde Larsen; Morten Anker Hansen; Erika Brandt; Hanne Hauer; Frants Mathiesen; Tanja Phaff Louring; Søren Berthelsen Holm; Torben Munkholm; Jens Horsholt Mikkelsen; Lea Ringskou; Jacob Noer Ahm; Sven-Erik Holgersen

Gyldendal
2017
nidottu
Pædagogik i skole og fritid henvender sig særligt til studerende, der har valgt specialiseringsdelen ”Skole- og fritidspædagogik” på pædagoguddannelsen, og udgivelsen er komponeret omkring bekendtgørelsens kompetencemål for netop denne specialisering. Bogen introducerer til de faglige temaer, der er centrale for denne del af pædagoguddannelsen, og dens 27 kapitler giver et grundigt og inspirerende afsæt for pædagogens arbejde i skole- og fritidsinstitutioner. Alle kapitler indledes med et abstract, hvori kapitlets hoverpointer skitseres. Sidst i kapitlerne er der en række refleksionsspørgsmål og forslag til videre læsning. Flere kapitler indeholder billedmateriale, links, modeller, illustrationer og cases, der bidrager til en alsidig og varieret læseoplevelse. Stikordsregisteret bagest i bogen gør det let at finde frem til centrale teoretikere og vigtige pædagogiske begreber i de forskellige kapitler. De 37 bidragende forfattere har alle fingeren på den pædagogiske puls, enten som undervisere og forskere på landets pædagoguddannelser, som forskere og professorer på danske og nordiske universiteter eller som konsulenter i relevante pædagogiske sammenhænge. Så med denne bog får du som studerende et godt grundlag for at udvikle sin professionelle faglighed inden for det skole- og fritidspædagogiske område.
Pædagogik i dagtilbud

Pædagogik i dagtilbud

Niels Ejbye-Ernst; Stig Broström; Per Jensen; Søren Smidt; Grethe Kragh-Müller; Martin Bayer; Pernille Hviid; Vibe Larsen; Ayoe Quist Henkel; Anette Koch; Ulla Pedersen; Lone Wiegaard; David Thore Gravesen; Suzanne Krogh; Martin Blok Johansen; Anja Hvidtfeldt Stanek; Maria Øksnes; Lars Wahlun Pedersen; Kirsten Elisa Petersen; Klaus Kasper Kofod; Anette Schulz; Astrid Kidde Larsen; Stine Liv Johansen; Morten Anker Hansen; Bodil Klausen; Dorte Stokholm; Hanne Hauer; Kirsten Krøigaard; Frants Mathiesen; Helle Skovbjerg Karoff

Gyldendal
2016
nidottu
Bogen henvender sig særligt til dig, som er studerende på specialiseringsdelen ”Dagtilbudspædagogik” på pædagoguddannelsen. Udgivelsen er komponeret omkring bekendtgørelsens kompetencemål for netop denne specialisering. Du introduceres således til de temaer, der er centrale for denne del af pædagoguddannelsen, og udgivelsens 30 kapitler giver et grundigt og inspirerende afsæt for arbejdet med pædagogik i dagtilbud. Alle bogens kapitler indledes med et abstract, hvor kapitlets hovedpointer skitseres, og de afsluttes med en række refleksionsspørgsmål samt forslag til videre læsning. Ofte vil teorien desuden blive uddybet via eksempler fra praksis, illustrationer og modeller. Med udgivelsen får du et spændende grundlag for at udvikle din faglighed i forhold til dagtilbudspædagogik samt rig mulighed for at studere den evigt relevante forbindelse mellem teori og praksis.
FAQ om læringsmål

FAQ om læringsmål

Niels Jakob Pasgaard

Gyldendal
2017
nidottu
Læringsmål er blevet et centralt begreb i den danske forskning og debat om pædagogik og uddannelse. Man taler om læringsmål i forbindelse med børnenes udvikling i børnehaver og vuggestuer, i relation til folkeskolens fag og i forbindelse med de seneste års reformer af lærer- og pædagoguddannelserne. Men begrebet har ikke altid stået så centralt i sproget, som det gør nu. Bogen rejser og forsøger at besvare spørgsmål som fx: Hvorfor taler alle om læringsmål? Hvor kommer de fra? Hvad er et læringsmål egentlig, og hvad vil det sige at undervise læringsmålstyret? Er der forskel på mål? Kan man måle mål? Hvor fører læringsmålene os hen, og er der et alternativ til læringsmålene? FAQ om læringsmål er bog nr. 3 i FAQ-serien om ofte stillede spørgsmål inden for det pædagogiske og psykologiske område. Alle bøger i serien er peer reviewet. Niels Jakob Pasgaard er lektor på pædagoguddannelsen i Viborg og har en baggrund som lærer og cand.pæd. i filosofi. Han har skrevet artikler og holdt en række foredrag om pædagogik, didaktik og læringsmål og er en aktiv stemme i den offentlige debat om disse emner. Hans arbejde kan følges på https://nielsjakobpasgaard.dk
Natur, udeliv og science

Natur, udeliv og science

Niels Ejbye-Ernst

Gyldendal
2019
nidottu
Med indførelsen af nye læreplanstemaer for dagtilbud i juli 2018 blev det tidligere tema ”Natur og naturfænomener” ændret til ”Natur, udeliv og science”. Det nye tema – og ikke mindst det nytilkomne begreb ”science” – vil uden tvivl blive genstand for mange drøftelser og fortolkninger i den daglige praksis i børnehaver, vuggestuer og dagpleje i de kommende år. Men hvorfor overhovedet denne ændring? Sigtet med denne bog er at folde det nye læreplanstema ud og give nogle bud på, hvad en natur-, en udelivs- og en sciencetilgang kan være, og hvordan de tre tilgange skal ses som en helhed. Bogen er baseret på forfatterens mangeårige forskning og udviklingsarbejde på området. Den indeholder dels en kort gennemgang af forskellige opfattelser af natur og udeliv i børnehavepædagogikken gennem tiden, dels – i bogens hovedkapitel – beskrivelser af en lang række nyere, konkrete aktiviteter og lærings- og oplevelsesforløb, hvor de tre begreber natur, udeliv og science er i spil. I bogens del 3 uddyber forfatteren de pædagogfaglige og didaktiske problemstillinger, og endelig formidler han i bogens sidste del den eksisterende forskning på området. Natur, udeliv og science er skrevet til de studerende på pædagoguddannelsen og selvfølgelig også til alle de pædagogiske ledere og pædagoger, hvis opgave det er at omsætte det nye tema til konkret arbejde med børnene i det daglige. Niels Ejbye-Ernst er ph.d. og cand. pæd. og er ansat som lektor ved Videncenter for pædagogik og dannelse i VIA University College. Han er desuden projektleder i Center for Børn og Natur med ansvar for projektet ”Kom med ud”.