Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 016 292 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjahaku

Etsi kirjoja tekijän nimen, kirjan nimen tai ISBN:n perusteella.

1000 tulosta hakusanalla Niels Overgaard

Tillid, magt og offentlige ledelsesreformer

Tillid, magt og offentlige ledelsesreformer

Niels Thyge Thygesen; Steen Vallentin

Lindhardt og Ringhof
2017
nidottu
TIllid er en investering i dine medrbejderes potentialer. En investering, der vil gøre dig til en stærkere leder. I Tillid, magt og offentlige ledelsesformer gør Steen Vallentin og Niels Thygesen status på de offentlige erfaringer med tillid, hvad der har virket og hvad der ikke har. Deres ærinde er også at give i indblik i og bevidsthed en om, hvad tillid kan - og ikke kan - hvis tillid skal virke som den ressource, den kan være. Det handler ikke kun om at sætte fokus på tillidens forskellige facetter, men også om at forstå - såvel teoretisk som praktisk - at tillid ikke nødvendigvis står i modsætning til, men kan virke sammen med magten, kontrollen og den økonomiske styring i den offentlige sektor.
Gæstfrihed

Gæstfrihed

Niels Nymann Eriksen

Lindhardt og Ringhof
2018
nidottu
Hvordan møder du et menneske, du ikke kender? Møder du den fremmede med forbehold, mistro eller frygt? Eller med nysgerrighed og interesse i tillid til, at der kommer noget godt ud af mødet? Med afsæt i sin dagligdag som sogne-og indvandrerpræst og sin egen, personlige historie giver Niels Nymann Eriksen et inspirerende indblik i, hvad mødet mellem mennesker kan indebære; og måske endda på en måde, der kan inspirere til mere uforbeholdne møder med den fremmede. Han viser, at det er i mødet med den anden, at du også møder dig selv.
Tålmodighed

Tålmodighed

Niels Nymann Eriksen

Lindhardt og Ringhof
2020
nidottu
* * * * * Kristeligt Dagblad, 18. december 2020. Det er ikke en gør det selv-bog om tålmodighed. Det er snarere en gør det ikke selv-bog om tålmodighed. Derfor gør den meget ved læseren. Præseten, 27. august 2021 At vente på andre er ikke spild af tid. Tværtimod kan den tid, man ikke kan bruge til noget, vise sig at være den mest betydningsfulde. Den, som lærer at vente med tålmodighed, spilder ikke tiden, men lukker evigheden ind i den. Med udgangspunkt i Søren Kierkegaards taler om tålmodighed og egne erfaringer som indvandrerpræst på Vesterbro viser Niels Nymann Eriksen, hvordan livets små og store tålmodighedsprøver kan blive anledningen til fordybelse og fornyelse.
Byggejura

Byggejura

Niels Struer Kragelund

Lindhardt og Ringhof
2008
muu
Byggejura - en indføring i byggeriets retskilder giver en letlæselig og forståelig gennemgang af alle byggeriets retskilder, fra love til vejledende orienteringsskrivelser. Indhold: 1. Det lovmæssige grundlag - Retskilder 2. Aftalen3. Tilbudsloven af 18/5 20054. Kontrakten5. Sikkerhedsstillelse og forsikring6. Forsinkelse7. Mangler8. Aflevering9. Ansvarets ophør og forældelse10. Bygherrens betalingsforpligtelse11. Standsning/ophævelse12. Bygherrens tilsyn13. Syn og skøn - tvister
Taknemmelighed

Taknemmelighed

Niels Nymann Eriksen

Lindhardt og Ringhof
2022
nidottu
At lære taknemmelighed er en stille revolution, som frigør indre kræfter og åbner os for verden omkring os. Men det kræver opmærksomhed og øvelse, hvis vi skal undgå at taknemmeligheden bliver overfladisk og falsk. Med afsæt i et traditionelt takkeritual udfolder sogne- og indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen sin forståelse af taknemmelighed som ?bevidsthed om tilværelsens gavekarakter?. Undervejs inddrager han ny taknemmelighedsforskning, skønlitterære eksempler samt egne erfaringer som præst.
Hverdagens matematik 2

Hverdagens matematik 2

Niels Tafdrup

Nyt Teknisk Forlag
2020
nidottu
Hverdagens matematik 2 er en grundbog i matematik til FVU, trin 2.Bogen lever op til kravene i den seneste bekendtgørelse (2020). Et særkende er dens vægtning af autenticitet i opgaveformuleringen; således rummer den et væld af opgaver, som tager udgangspunkt i almindelige menneskers hverdag og de tal, man der støder på, fx:Hvor meget skal jeg betale i renter, hvis jeg tager et forbrugslån, som skal betales tilbage over 2 år?Er det rigtigt, når forretningen skriver, at jeg får 20 % i rabat – eller er jeg blevet snydt?Hvad er moms og hvordan beregner jeg den?Hvordan laver jeg mit eget budget i Excel?Der er facitlister til alle opgaver i bogen.
Hverdagens matematik

Hverdagens matematik

Niels Tafdrup

Nyt Teknisk Forlag
2018
nidottu
Hverdagens matematik er en grundbog i matematik til FVU, trin 1. Bogen lever til fulde op til bekendtgørelsens krav om autenticitet i opgaveformuleringen, da den rummer et væld af opgaver, som tager udgangspunkt i almindelige menneskers hverdag og de tal, man der støder på, fx: Hvordan betaler jeg i Netbank? Hvor meget skal jeg regne med at købe ind for, når jeg inviterer gæster? Hvor mange kr. får jeg i rabat, når der er udsalg? Hvor mange liter maling skal jeg købe, hvis jeg skal male væggen i stuen? Der er facitlister til alle opgaver i bogen.
GEOdetektiven

GEOdetektiven

Niels Vinther; Thomas Birk

Nyt Teknisk Forlag
2019
nidottu
Log på praxisOnline med dit UNI-login, og få et gratis lærereksemplar. Den digitale udgave af denne titel indgår i fagpakken til naturgeografi. Tematisk undervisning i naturgeografi med udgangspunkt i aktuelle problemstillinger. GEOdetektiven indeholder 8 forløb bygget op omkring virkelighedsnære spørgsmål, der gør det let at inddrage øvelser, eksperimenter, ekskursioner og feltarbejde. Undervisningsmodellen, kaldet ?GEOdetektiven?, sætter en case i centrum, hvorefter eleverne analyserer problemstillingen fra forskellige vinkler. Der opstår en naturlig rød tråd i forløbet, fordi alle elementer i arbejdet med kernestoffet bidrager til, at elevgruppen kan formulere et kvalificeret svar. Bogens forløb tager udgangspunkt i spørgsmålene: ? Hvorfor sulter de (stadig) på Afrikas Horn?? Kan man overleve på Stillehavsatoller?? Er en havn ved Liseleje en god ide? ? Hvad sker der, når isen smelter?? Hvordan skaber man bæredygtige byer?? Hvorfor bor folk på vulkaner?? Kan man leve af sten på Bornholm?? Hvorfor dannes der plastikøer i verdenshavene? En grundig lærervejledning viser, hvordan 'GEOdetektiv'-metoden kan anvendes i tilrettelæggelse af undervisning på både C- og B-niveau, så der sikres en god progression i arbejdsformer, faglige krav og selvstændighed i arbejdsprocessen. Find alle ekstramaterialer på det tilhørende ressourcesite.
Liv

Liv

Niels Høgslund; Signe Høgslund

Nyt Teknisk Forlag
2018
nidottu
Se mere om bogens opbygning i læseprøven - og tjek websitet, hvor du bl.a.: finder forslag til, hvordan et forløb overordnet kan tilrettelæggesfinder ideer til de enkelte lektioners indholdhar adgang til bogens figurerkan høre forfatteren Niels Høgslund fortælle om bogens ide: at præsenterer biologien som én stor og naturligt sammenhængende fortælling om livet på JordenEvolutionsteorien knytter kapitlerne sammen og perspektiverer hvert enkelt emne. Bogens mangfoldighed af illustrationer og fotos er med til at vække elevernes fascination og interesse for at forstå den faglige sammenhæng. Undervejs er teksten krydret med emner og spørgsmål, som kan starte relevante diskussioner. Hvert afsnit afsluttes med ’Test din forståelse’-opgaver med facitliste bog i bogen.LIV dækker kernestoffet på C-niveau på alle gymnasiale uddannelser og give mulighed for at dække en række af kravene om supplerende stof. Det gælder fx miljøbeskyttelse, bioetik og sundhed, sygdom og medicin.På B-niveau er bogen fuldt dækkende i forhold til HTX-læreplanen, mens der på STX-uddannelsen vil kræves supplering vedr. infektionsbiologi og P-kredsløb. En række af bogens biologiske temaer vil naturligt kunne inddrages i tværfagligt samarbejde med eksempelvis fysik (kapitel 9) eller samfundsfag (kapitel 13).Bogens figurer er tilgængelige her. Sitet udbygges med materiale til praktiske aktiviteter og en idebank til tværfaglige samarbejder.Forfatterne er meget interesserede i feedback med forslag til forbedringer og øvelser, der understøtter bogens stofområder. Send gerne en mail til [email protected].
Broken Things

Broken Things

Niels-Martin Josefsen

Nyt Teknisk Forlag
2016
sidottu
Som litterær strømning reflekterer postmodernismen det senmoderne samfund som et knust spejl. Oprørsk og altid eksperimenterende. Postmodernismen er sjov, den er grænsesøgende i forhold til form og indhold, og den er ikke til at komme udenom. Bogen indeholder fire kapitler: Postmodernism, In-Yer-Face Theatre, Dick Lit and Fratire og Queer Readings. Bogen egner sig særligt godt til sidste halvdel af et engelskforløb; det være sig andet år på B-niveau eller – endnu mere oplagt – tredje år på A-niveau.
Voldgiftsloven

Voldgiftsloven

Niels Schiersing

Jurist- og økonom-
2016
nidottu
NYHED! Den første kommenterede voldgiftslov i Danmark Voldgiftsloven trådte i kraft 1. juli 2005, hvilket er mere end 10 år siden. På trods af voldgiftslovens vigtighed for danske virksomheder, er der ikke tidligere udarbejdet en lovkommentar på området. Denne kommenterede voldgiftlov er derfor helt unik og den første af sin art i Danmark. Lovkommentaren indeholder en gennemgang og analyse af voldgiftslovens enkelte bestemmelser. Vægten er lagt på retspraksis. De enkelte paragraffer er kommenteret på baggrund af mere end 500 retsafgørelser fra særligt de tre nordiske lande Danmark, Sverige, Norge, men også England, som er en helt central jurisdiktion for voldgift. Endvidere er der henvisninger til ca. 50 danske voldgiftskendelser. Der er i vidt omfang anvendt citater fra afgørelsens præmisser med henblik på bedre at anskueliggøre domstolens overvejelser og for at gøre fremstillingen mere praktisk anvendelig. Lovkommentaren er uundværlig for alle, der beskæftiger sig med voldgift. Om forfatteren Niels Schiersing er cand jur fra 1985 og har 20 års erfaring som partner i danske advokatfirmaer. Han er både dansk advokat og engelsk solicitor, hvilket giver ham et indgående kendskab til de to førende retssystemer på verdensplan, civil law og common law. Som medlem af Copenhagen Chambers virker Niels Schiersing som voldgiftsdommer, mediator og legal expert i nationale og internationale kommercielle voldgiftssager og voldgiftssager om investeringsbeskyttelse. Indholdsoversigt Forord Voldgiftsloven Indledning Om voldgiftslovens tilblivelse Kapitel 1. Almindelige bestemmelser Kapitel 2. Voldgiftsaftalen Kapitel 3. Voldgiftsrettens sammensætning Kapitel 4. Voldgiftsrettens kompetence Kapitel 5. Voldgiftsrettens sagsbehandling Kapitel 6. Voldgiftskendelsen og afslutning af voldgiftssagen Kapitel 7. Sagsomkostninger og sikkerhedsstillelse Kapitel 8. Tilsidesættelse af voldgiftskendelsen Kapitel 9. Anerkendelse og fuldbyrdelse af voldgiftskendelser Kapitel 10. Ikrafttrædelsesbestemmelser Litteratur Domme og kendelser Stikord
Forvaltningsret

Forvaltningsret

Niels Fenger (red.)

Jurist- og økonom-
2018
sidottu
Forvaltningsret er den største samlede fremstilling af den danske forvaltningsret og indeholder en grundig og systematisk gennemgang af alle hovedemnerne inden for forvaltningsrettens almindelige del. Med denne nye udgave foreligger den blå Forvaltningsret nu gennemgribende revideret og fuldt opdateret med ny lovgivning, ny retspraksis og nye ombudsmandsudtalelser. Desuden behandler bogen nu konsekvent praksis fra EU-Domstolen og fra Menneskerettighedsdomstolen, ligesom den inddrager digital forvaltning og de relevante dele af persondataretten. Bogen er forsynet med et omfattende sags- og afgørelsesregister og er et letanvendeligt opslagsværk.Forvaltningsret henvender sig til enhver, der i det daglige enten beskæftiger sig med offentlig administration, eller som har berøring hermed.Den foreliggende udgave af Forvaltningsret har landsdommer og professor, dr.jur. Niels Fenger som redaktør og hovedforfatter. De øvrige kapitler er skrevet af en landsdommer, to professorer og en række praktikere.
Kreml i krig

Kreml i krig

Niels Bo Poulsen og Jørgen Staun (red.)

Jurist- og økonom-
2018
nidottu
Rusland har spillet en markant rolle i mange af de militære konflikter, vi har set siden Sovjetunionens kollaps i 1991 og frem til i dag på den tidligere supermagts territorium. Perioden efter Sovjetunionens sammenbrud var præget af en række borgerkrige og voldelige etniske sammenstød. Senest med Ruslands annektering af Krim og kampene i det østlige Ukraine er der igen opstået en højspændt sikkerhedssituation i Ruslands nærområder.I denne bog undersøger en række danske Ruslands- og militærforskere spørgsmålet: Hvad har Ruslands rolle været i krigene og konflikterne i det postsovjetiske rum, og hvordan kan den russiske adfærd forklares? Det sker ud fra en tværfaglig og bredtfavnende teoretisk og metodisk tilgang. Bogens analyse trækker på teori om russisk strategisk kultur, nykrig og hybrid krigsførelse. Bogen undersøger de indre forudsætninger i Rusland og gransker alle de væsentligste konflikter, Rusland har været involveret i siden 1991. Bogen inddrager også Ruslands brug af militær magt uden for sit nærområde, som senest kom til udtryk ved den russiske intervention i den syriske borgerkrig fra 2015. Endelig ser bogen på områder, hvor Rusland ikke har gjort brug af militær magt, men hvor spændingerne mellem Rusland og NATO er stigende: Østersøområdet, Baltikum og Arktis.Kreml i krig er den første bog på dansk om emnet. Via en grundig indføring i de forskellige konflikter og Ruslands ageren i dem er bogen også et indlæg i debatten om, hvorvidt det nutidige Rusland på den internationale scene er en svag og risikominimerende aktør eller en revisionistisk magt, som søger at ændre den eksisterende verdensorden ved at anvende sin betydelige militære styrke.Om redaktørerneNiels Bo Poulsen (f. 1968), ph.d., er chef for Institut for Militærhistorie, Kulturforståelse og Krigsteori, Forsvarsakademiet. Han er en af Danmarks ledende militærhistorikere og Ruslandskendere. Hans publikationer omfatter en række bøger og artikler om Første og Anden Verdenskrig, krigsveteraner og Sovjetunionen/Rusland. Fra 1996 til 2008 var han medarbejder i Udenrigsministeriet.Jørgen Staun (f. 1966), ph.d., er lektor i international politik ved Institut for Strategi, Forsvarsakademiet. Han forsker primært i russisk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Han har tidligere arbejdet som projektforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Ruslandskorrespondent for Berlingske Tidende med base i Moskva og Prag. Hans seneste publikationer handler om russisk strategisk kultur og Ruslands politik i Arktis.Bogens forfattereFlemming Splidsboel HansenJan Werner MathiasenClaus MathiesenNiels Bo PoulsenMartin Cleemann RasmussenJørgen StaunHeine SørensenJeppe Plenge Trautner
Politisk kommunikation i humanistisk perspektiv

Politisk kommunikation i humanistisk perspektiv

Niels Møller Nielsen (red.) & Karsten Pedersen (red.)

Jurist- og økonom-
2020
nidottu
I denne antologi introducerer ni kommunikationsforskere læseren til politisk kommunikation ud fra et humanistisk perspektiv. Bogen tager afsæt i en diskussion af det komplekse kommunikationsteoretiske felt i en offentlighedsteoretisk ramme. Forfatterne udforsker kritisk selvsamme afsæt gennem kapitlernes unikke perspektiver.I bogens forskellige kapitler behandles blandt andet medieanalytiske, retoriske, diskursanalytiske, systemteoretiske, narratologiske, argumentationsanalytiske og demokratiteoretiske greb for at belyse kompleksiteten i politisk kommunikation. Gennem analyser af aktuelle eksempler på politisk kommunikation illustrerer forfatterne deres pointer, så læseren nemt kan forholde sig til perspektiverne. Fremstillingen er møntet på humanistiske studerende ved universiteterne med interesse i og brug for metoder og værktøjer til kvalitative analyser af politisk kommunikation. Bogen henvender sig også til andre studerende og forskere, der søger alternative analysetilgange til politisk kommunikation. Karsten Pedersen, ph.d., og Niels Møller Nielsen, ph.d., er begge lektorer ved Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet
EU-rettens påvirkning af dansk forvaltningsret

EU-rettens påvirkning af dansk forvaltningsret

Niels Fenger

Jurist- og økonom-
2021
nidottu
Bogen giver et samlet indblik i samspillet mellem EU-retten og dansk forvaltningsret med hensyn til såvel sagsbehandling og organisation som hjemmelsspørgsmål, fortolkning og domstolsprøvelse. Den påviser EU-rettens betydning for forvaltningsretten og fungerer samtidig som lærebog og håndbog gennem løbende sammenligninger mellem dansk rets regler og de EU-retlige krav.
Religion og grundlov

Religion og grundlov

Niels Valdemar Vinding (red.); Brian Arly Jacobsen (red.); Mikele Schultz-Knudsen (red.); Lisbeth Christoffersen; Jes Fabricius Møller; Margit Warburg; Jesper Aagaard; Karen Marie Sø Leth-Nissen; Jens Lei Wendel-Hansen; Jens Rasmussen; Jakob Egholm Feldt; Anders Holm

Jurist- og økonom-
2024
nidottu
I anledning af junigrundlovens 175-års jubilæum undersøger bogen Religion og grundlov de historiske og forfatningsretlige rammer for religion, der stadig er aktuelle i politik og medier, i folkekirke og trossamfund samt i lovgivning og ved domstolene. Religion og grundlov er produktet af et tværfagligt videnskabeligt arbejde, der undersøger religion og grundlov i sine forfatningsretlige, historiske, religionsvidenskabelige og teologiske sammenhænge. Den præsenterer, kommenterer og diskuterer centrale begreber, overvejelser og udfordringer om religion, som de kommer til udtryk i væsentlige forfatningsretlige kilder. Resultatet er en grundig faglig diskussion af, hvordan ret og religion i Danmark har formet hinanden, hvor historisk indsigt forbindes med aktuelle juridiske og religionsvidenskabelige perspektiver. Forhåbningen er, at læseren får en dybere forståelse af de komplekse interaktioner mellem religion, ret og samfund. Bogen giver først en grundig introduktion til religion ved Den Grundlovgivende Rigsforsamling, hvorefter 12 selvstændige kapitler undersøger de historiske kilder, deres betydning og deres tolkning i lys af nutidige udfordringer, ikke mindst kildernes indflydelse på nutidig lovgivning og retspraksis. Endelig består bogen af et nyoptryk af de historiske retskilder, der især har påvirket dansk religionsret. Det drejer sig om de væsentligste debatter om religion på Den Grundlovgivende Rigsforsamling, men også uddrag fra den Westfalske Fred, Anordningen for Jøderne fra 1814 og senere debatter om religion i Rigsdagstidende fra 1860’erne. Bogen er udarbejdet i samarbejde med studerende ved København Universitet, der som led i deres undervisning aktivt deltog som medforskere i udvalg af kilderne og diskussion af udfordringerne, og bogen er på den måde også et resultat af undervisningsbaseret forskning.
Arbejdsretsloven

Arbejdsretsloven

Niels Waage

Jurist- og økonom-
2022
sidottu
4. udgave af Arbejdsretsloven med kommentarer indeholder en gennemgang af dansk kollektiv arbejdsret, der først og fremmest bygger på Arbejdsrettens praksis frem til den 1. juli 2022. I fremstillingen kommenteres bl.a. reglerne om, hvorledes Arbejdsretten er sammensat, hvilke sager Arbejdsretten beskæftiger sig med, kompetencefordelingen mellem Arbejdsretten og de almindelige domstole, og de sanktioner, Arbejdsretten kan idømme. Endvidere behandles faglige voldgiftsretters sammensætning, kompetence og sagsbehandling og reglerne om, hvordan afgørelser, der er truffet af Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, bliver fuldbyrdet.
Arbejdsmarkedspolitik

Arbejdsmarkedspolitik

Niels Henning Bjørn

Jurist- og økonom-
2023
nidottu
"Arbejdsmarkedspolitik" giver en grundlæggende beskrivelse af arbejdsmarkedsforhold og arbejdsmarkedspolitik i Danmark set fra et økonomisk perspektiv.Bogen indeholder en gennemgang af de vigtigste organisationer, opgørelser om arbejdsmarkedet og rammerne for forhandlinger af overenskomst samt institutionerne for aftalernes overholdelse. Endelig indgår en belysning af de væsentligste offentlige institutioner inden for området.Bogen beskriver de seneste års udvikling på arbejdsmarkedet med fokus på arbejdsudbud, beskæftigelse og ledighed. Desuden indgår en gennemgang af de indkomsterstattende ydelser til personer i den erhvervsaktive alder, herunderdagpenge og kontanthjælp ved ledighed. Den er opdateret med de seneste års væsentligste politiske aftaler og tendenser."Arbejdsmarkedspolitik" er en værdifuld bog for alle med interesse for det danske arbejdsmarked og ønske om en bog med mange facetter. Den kan bruges både som lærebog i arbejdsmarkedspolitik og arbejdsmarkedsforhold samt som opslagsværk.