Landscapes in a Dialogue between Painting and Photography At first glance, Stephan Kaluza's (b. 1964, Bad Iburg; lives and works in Duesseldorf) photorealist paintings might be still lifes, portraits of pristine nature. Yet they actually show battlefields and other scenes of past horrors. The idyll in his pictures positively appeals to our vigilance to resist the impression of profound peace. The same ambiguity lies at the heart of the photographs of Dieter Nuhr (b. 1960, Wesel; lives and works in Ratingen). Nuhr, who is also widely known as a comedian, has contributed pictures that are carefully focused renditions of seemingly serendipitous discoveries from his travels in Nepal, Bolivia, India, and Sudan. In their timelessness, Nuhr's photographs are akin to the locales in Kaluza's works, which, disburdened of the heavy weight of their histories, reemerge as straightforward natural landscapes. The lavishly illustrated two-volume edition presents the fruits of a collaboration between two artists united by their shared preoccupation with the dialectic of ephemerality and permanence.
Bei dieser Entr mplungsreise, oder wie ich sie auch liebevoll nenne, die Abnehmreise, habe ich mich nicht nur u erlich entr mpelt. Sondern auch innerlich. Und dabei wundervolle Menschen kennengelernt. Wunderbare Geschichten sind dabei geschrieben worden. Vom Leben. Mit Tinte auf Papier. Mit Edding in mein Herz. Damit sie f r immer bleiben.
"Her er det jeg vet. Jeg ble født to ganger, den første gangen på nyttårsnatta i en annen by, under et annet tak i Europa. I en revne mellom to århundrer sprengte jeg hinnen. Tolv slag, og klokkene ringte året inn. Viserne falt ned i neste hakk, år 1900. Jeg ble født i det lyset som finnes mellom en gutt og en jente. Jeg er verken jente eller gutt.""Jernlungen" er en roman med historiske og fantastiske elementer, hvor den ene delen av handlingen foregår på epidemisykehuset Blegdamshospitalet i København på 1950-tallet, mens den andre delen utspiller seg på et barnehjem for gutter i en stor skog i Østerrike-Ungarn og i Budapest i årene 1913-1917.I en jernlunge på Blegdamshospitalet ligger en ung poliosyk jente, lammet og avhengig av maskinen for å puste. På barnehjemmet i skogen vokser et navnløst barn - som ikke er helt som de andre guttene - opp under kallenavnet Gutt. Og mellom disse to unge menneskene, på tvers av tid og rom, finnes et sterkt, gåtefullt og uløselig bånd.
Året er 1957, og kunstnerparret Unica og Hans har trukket sig tilbage fra livet i Paris og Berlin til et hus i den franske landsby Ermenonville. Da Hans en dag modtager et brev fra en kunsthandler, der vil købe et nyt værk, går han og Unica i gang med at skabe værket: en dukke i menneskestørrelse. Mens Unica tråder nålen og syr dukkens frakke, trækkes trådene tilbage til hendes tilværelse i Berlin før og efter krigen. Jeg, Unica er en litterær fantasi om historiske personer, om tegneren og forfatteren Unica Zürn (1916-1970) og hendes partner, billedkunstneren Hans Bellmer (1902-1975). En roman om nye ritualer og hvirvlende tid, om et Berlin bombet i stykker efter Anden Verdenskrig, om kærlighed og en lysende, stillestående ensomhed. En roman om en kvinde, der vil forsvinde og blive til.
I en jernlunge på Blegdamshospitalet ligger en ung, poliosyg pige, hun er lammet og afhængig af maskinen, som hjælper hende med at trække vejret. På et børnehjem i en skov uden for Budapest vokser et navnløst barn op og får kaldenavnet Dreng, men Dreng er ikke som de andre. Fanget i hver sin ensomhed længes de to unge mennesker efter kærlighed og frihed, og mellem dem findes, på tværs af tid og rum, et gådefuldt og ubrydeligt bånd. Jernlungen er en roman med historiske og fantastiske elementer; en original og gribende fortælling om køn og krop, kærlighed og frigørelse og om retten til at leve livet, som man selv vil - og som den, man er. Den ene del af handlingen foregår i København i 1950'erne, mens den anden del udspiller sig uden for Budapest i årene 1913–1917.
Anne Reff Pedersen; Pia Rose Böwadt; Søren Laibach Smidt; Suzanne Krogh; Mia Husted; John Matthias Gulløv; Nana Vaaben; Anne Mia Steno; Mie Plotnikof; Martin Gylling; Benjamin Olivares Bøgeskov; Eva Pallesen; Birgitta Frello; Jacob Clausen; Rikke Pedersen; Vibeke Kristine Scheller; Ditte Tofteng
Denne bog handler om tid i velfærdsprofessionerne – dvs. hvordan velfærdsarbejde organiseres i tid, og hvordan det organiseres gennem forskellige konstruktioner af tid. Tid eller mangel på samme er et af de helt store omdrejningspunkter inden for den offentlige sektor. Hvordan kan vi få mere kvalitet ud af tiden, hvordan kan vi speede tiden op eller trække tiden ud eller gøre den mere nærværende eller mere effektiv? Der er kamp om tiden – både velfærdspolitisk, organisatorisk og fagprofessionelt. Således gør spørgsmål om tiden nogle gange tid til en økonomisk ressource, til et teknisk objekt, til en naturlig betingelse, til en arbejdsrytme eller til noget mere eller mindre meningsfuldt for de forskellige aktører, der er involveret i velfærdsinstitutionerne, fx sygehuse, dagtilbud og skoler. Selv når tiden ikke er et eksplicit omdrejningspunkt, så er velfærdsarbejde – og de måder, hvorpå vi organiserer det levede liv i øvrigt – stadig præget af alle mulige mere eller mindre implicitte forståelser og konstruktioner af tid. Selv om tiden er et afgørende omdrejningspunkt i velfærdssamfundet, har vi dog ikke et særligt udviklet sprog til at forholde os aktivt til diverse tids-organiseringer, hvorfor der også nemt opstår tidsmisforståelser. Denne bog bidrager med at sætte ord på nogle af de mange forskellige tidsforståelser og -konstruktioner, som præger organiseringen af velfærdsarbejdet. Hvert kapitel præsenterer et særligt analytisk blik på tid og viser, hvordan man med dette perspektiv kan få øje på bestemte facetter af velfærdsarbejdets tidsorganisering og de måder, hvorpå disse organiseringer præger det levede liv i forskellige velfærdsinstitutioner. Bogens målgruppe er studerende på professionshøjskoler og universiteter samt på lederuddannelser, der retter sig mod velfærdsprofessionerne og den offentlige sektor. Bogen er derudover også relevant for velfærdsmedarbejdere, ledere og beslutningstagere.
Cody Hicks og hans holdkammerater har få sekunder til at score de afgørende point i semifinalen, da jorden under dem på fodboldstadionet begynder at ryste som ved et jordskælv. En dyb flænge i græstæppet opsluger en fyldt tribune med tilskuere, og dermed begynder starten på, hvad der meget vel kan blive Verdens undergang. Den sagnomspundne Planet X er ankommet i den yderste del af vores solsystem, og planeten kaster Jorden og alle dens indbyggere ud i en brutal kamp om overlevelse. I denne nye verden af anarki og ødelæggelse, skal de to skolekammerater, Cody og Susan, forsøge at komme fra Los Angeles til Denver Lufthavn, hvor Codys far, professor Henry Hicks, modstræbende er blevet rekrutteret til et forskerhold i en topsikret bunker. Det viser sig at være en rejse, som grænser til det umulige, når alt på Jordens overflade forsøger at slå dem ihjel, men jo længere de står stille, jo farligere bliver det. Historien fortsættes i næste bind Planet X – Mørket. Ronny Reffelt er også forfatter til ungdomsromanen Jorden er flad.
