Kirjahaku
Etsi kirjoja tekijän nimen, kirjan nimen tai ISBN:n perusteella.
1000 tulosta hakusanalla Anna Doherty
Denne romanen er en fabel om klodens klima og miljø med handling fra både vår tid og fra fremtiden. Vi møter unge Anna i dag og hennes oldebarn Nova i 2082. Da er Jorden ikke lenger den samme. Anna har alltid hatt et intenst fantasiliv. Men i det siste har hun opplevd at mye av det hun drømmer og forestiller seg, er noe som kommer til henne fra en annen virkelighet, eller kanskje fra en annen tid? Hun drømmer at hun er sitt eget oldebarn, Nova. I år 2082 har Jorden mistet mye av sin fortryllelse. Havet har steget, store økosystemer er ødelagt, og tusener av plante- og dyrearter er borte. Er det noe oldemor og Nova kan gjøre for at verden kan få en ny sjanse? Oldemor har den gamle Aladdinringen på fingeren. Hva er den røde rubinens hemmelighet? Kan det være den som får alt til å begynne på nytt igjen? Hvordan kan verden gå i loop? "Anna" er en historie om hvordan det kan gå med kloden vi lever på hvis vi ikke tar til fornuft og erkjenner vårt ansvar som verdensborgere. Om "Anna. En fabel om klodens klima": "Det er sterkt politisk og intellektuelt trøkk i denne boken. ... En del av det typisk gaarderske er også treffsikkerheten i å ta opp vesentlige temaer i tiden. Med 'Anna' går han rett inn i hjertet av det norske velstands- og velferdseventyret som år for år når nye høyder." Mette Hofsødegård, Aftenposten "En veldig viktig bok. ... Gaarder viser sin samfunnskritiske klo i denne fortellingen. Han harselerer finurlig og nådeløst med klimakvotesystemet." Jostein A. Ryen, Barnebokkritikk.no "Det finst talrike rapportar om kva som er i ferd med å skje. Forskjellen på desse rapportane og romanen om Anna, er at romanen tek oss dit, til framtida, og konfronterer oss med ein 16-åring som har god grunn til å vere sinna på oss. Det er ei effektiv lekse Anna og lesaren lærer på denne tidsreisa. Forfattaren har skapt eit konkret bilde av kloden og livet her kan sjå ut om 70 år, dersom vi held fram som vi stemner. Det er dette bildet som sit att. Denne romanen er ingen dystopi, han er ein prognose. Kva er eigentleg gale med tendensdikting?" Marta Norheim, NRK P2 "Brennbart tema, temperert roman. ... Ein bør helst møta romanen med romslegheit, og med auga for humoren, viddet og leikenheten i han. ... Finast synest eg boka er i visse sakprosaparti, som der trongen for ein vidare etikk blir formulert: "Det har levd mennesker her før oss, noen lever nå, og noen skal leve etter oss. Men også de som kommer etter oss er våre medmennesker. Vi skal gjøre mot dem slik vi hadde ønsket at de hadde gjort mot oss hvis det var de som hadde levd på denne planeten før oss."" Gudmund Skjeldal, Morgenbladet "Gaarder snakka dei litterære kvalitetane ved romanen så mykje ned, før eg las han, at eg vart positivt overraska. Svært positivt overraska! Nett no er 'Anna' den perfekte ungdomsboka. Den som eg vil at du skal lese." Mette Karlsvik, Magasinett.no
Det er minst to sider av enhver kjærlighetshistorie ... Anna vokste opp med en kjærlig, varm og vidunderlig mor og en tøff storebror. Det var lite med penger, men de hadde hverandre. Så raknet alt. Resten av oppveksten måtte Anna klare seg selv. En dag blir Anna stående fast i heisen med Theo. Han kommer fra en rik og mektig familie - men vokste opp uten kjærlighet og nærhet. Anna drømmer om barn og familie. Theo sliter med minner fra barndommen og med en stor hemmelighet han ikke klarer å dele med Anna. Løvetannbarnet Anna og rikmannssønnen Theo, to mennesker fra helt ulike verdener - kan de likevel bygge en felles framtid? Kan kjærlighetens deres overleve fortidens hemmeligheter?
Sagdalen i Akershus 1852: Nitten år gamle Anna Bakken elsker livet på saga og føler seg trygg i det koselige sagmesterhuset, men da familien rammes av flere tragedier, blir tilværelsen plutselig usikker. En kald vinternatt redder Anna en ukjent mann fra den sikre død. Hvem er han? Og hvorfor ligger han i snøen nedenfor Ås gård? Hei! Du kan ikke ligge her! Da kommer du til å fryse i hjel! sa hun høyt og dyttet borti mannen med foten. Trenger du hjelp til å komme deg opp? Hun strakte frem den ene hånden, men han ble bare liggende urørlig på ryggen. Da Anna plutselig befinner seg alene i skogen langt hjemmefra, kommer plankekjøreren Mikkel henne til unnsetning. Men kan hun stole på ham?
Ihastuttava historiallinen rakkausromaani!Eletään 1800- ja 1900-lukujen vaihdetta. Anna Tuomiharju on köyhän torpparin tytär, jolla siintää edessään jännittävä tulevaisuus. Toisin kuin monet muut köyhien perheiden lapset, lahjakas Anna on päässyt seminaariin oppilaaksi. Jos kaikki sujuu hyvin, Annasta tulee vielä jonakin päivänä ihan oikea opettajatar. Annan elämä menee kuitenkin sekaisin, kun hän eräänä päivänä kohtaa komean upseerin. Voiko mies todellakin olla Erik von Hammer, Annan lapsuudentoveri vuosien takaa?Anna - kartanon opettajatar johdattaa lukijan menneen ajan Suomeen.
Hun malede Skagens lys! Historien om hvordan Anna Ancher blev en usædvanlig kunstner for sin tid. Anna Ancher voksede op på Skagen i en tid, hvor man skulle med hestevogn langs stranden for at komme til spidsen af Danmark. Dette er historien om en usædvanlig barndom på Brøndums gæstgiveri omringet af kunstnere og med en mor, der støttede sin datters talent fra barnsben. Når de andre søskende vaskede op, fik Anna lov til at male. Det kom der en genial kunstner ud af. ANNA – en lille maler er fortalt og illustreret af Zarah Juul. I serien ”en lille” er tidligere udkommet Louise Rosenkrands’ MARGRETHE – en lille dronning, Line Jensens TOVE – en lille digter, PernilleE’s LISE NØRGAARD – en lille journalist, Pauline Drasbæks TANNE – en lille fortællerske og Merete Pryds Helles BERTEL – en lille billedhugger.
Anna är en historia med en handling som skildrar 1930-talets lågkonjunktur, social nöd, miljöer, dåtidens villkor och svårigheter men också om kärlek och svek. Harriet Treby är född och uppvuxen i Göteborg. Hon bor på Styrsö i södra skärgården utanför Göteborg.
Efter ett långt arbetsliv som sjuksköterska, drar sig Anna tillbaka och flyttar hem till byn där hon vuxit upp. Hon tar över Frambygården, en gård som i generationer funnits i familjens ägo. På gården får Anna tid att leva med i naturens växlingar och årstider. Och tid att reflektera över livets väsentligheter.
I "Anna" målar Mia Oberländer porträtt av tre generationer kvinnor, som alla heter Anna och som var på olika sätt trotsar samhällets normer. Alltför fria kvinnor i en alldeles för liten by, där de tar för mycket plats såväl psykiskt som fysiskt. Med en vacker formmässig uppfinningsrikedom berättar Mia Oberländer om dessa tre atypiska livsbanor (delvis inspirerad av sin egen familjs historia) och bygger kring denna säregenhet - storleken på kvinnorna i hennes familj - en vacker berättelse med sociologiska accenter, med fokus på konflikter och missförstånd mellan generationerna såväl som till normerna i ett samhälle vars dogmer så lätt vänds upp och ner. Med ett skarpt öga och en bitande ironisk humor, som lyfter fram många av de motsättningar som styr våra sociala relationer, vittnar Mia Oberländer om hur minsta skillnad i ett ganska standardiserat samhälle kan ändra livsvägar. Mia Oberländer föddes i Ulm 1995 men bor numera i Hamburg. Detta är hennes debut.
Romaani "Anna" kertoo palan Nivalan historiaa perheen näkökulmasta 1800-luvun loppupuolelta. Se on toisenlainen tarina Siperian karkurista Mikosta erityisesti hänen Anna-vaimonsa kokemusten ja unien pohjalta. Kirsti Mäenpää on aiemmin kirjoittanut romaanin Mikko Tappura.Tietoja on kerätty kirkonkirjoista, sukututkimuksista ja läheisten kokemuksista ja edellisiltä sukupolvilta kuulluista kertomuksista fiktion keinoin kerrottuna.Kirjasta piirtyy kuva ihmisten selviytymisestä vaikeina aikoina Suomen ollessa Venäjän vallan alaisuudesta.Tarina on merkityksellinen erityisesti siksi, että kohta näitä tarinankertojia ei ole enää elossa. Romaanin avulla nykypolvet saavat kosketuksen esivanhempien ajan historiaanNivalassa syntynyt Kirsti Mäenpää (o.s. Vilkuna) on valmistunut kätilöksi Helsingin kätilöopistosta 1968 ja psykiatriaan erikoissairaanhoitajaksi 1992. Hän on asunut Ylivieskassa vuodesta 1968, nykyisin Vantaalla.
Anna Wintour - Vogue'i peatoimetaja aastast 1988, üks mõjuvõimsamaid meediapersoone maailmas. Enam kui kolmekümne aasta jooksul ilmunud Vogue'i numbrites ja selle haruajakirjades on Anna defineerinud nii moetrende kui ka ilustandardeid, dikteerides miljonitele inimestele, mida osta, kuidas välja näha ja keda oluliseks pidada. Tema otsustab, milliseid kuulsusi ja modelle pildistada ja millistesse rõivastesse nad riietada.Kogu valitsusaja jooksul Vogue'is on tema ametist loobumine või lahtilaskmine andnud pidevalt ainest oletusteks. Kuid vaatamata terava avaliku kriitika tulvale on Anna mõjuvõim ajaga üksnes kasvanud, sest ta tunneb ökosüsteemi, milles tegutseb, paremini kui keegi teine. Võiks lausa öelda, et ta ise selle leiutaski.Tuginedes ulatuslikele intervjuudele Anna Wintouri lähimate sõprade ja koostööpartnerite ja moemaailma suurimate nimedega, on ajakirjanik Amy Odell kirjutanud Wintouri kõige põhjalikuma portree, mis eales avaldatud.* Amy Odell on moe- ja kultuuriajakirjanik. Tema tööd on ilmunud ajakirjades New York Magazine, The Economist's 1843, Bloomberg Businessweek ja paljudes teistes väljaannetes.
