The Sorrows of Young Werther (German: Die Leiden des jungen Werthers) is an epistolary, loosely autobiographical novel by Johann Wolfgang von Goethe, first published in 1774. A revised edition appeared in 1787. It was an important novel of the Sturm und Drang period in German literature, and influenced the later Romantic movement in literature. Goethe, 24 years old at the time, finished Werther in six weeks of intensive writing in January
J. W. Goethe; Carl Gustav Carus; Clemens Brentano; Caspar David Friedrich; Heinrich Meyer; Heinrich Kleist; Vasily Andreyevich Zhukowski; Gotthilf Heinrich Schubert; Achim Arnim
Caspar David Friedrich (1774-1840), one of the great visionaries of European art, spent all his life in Northern Germany, apart from four years studying in Copenhagen, and his output appears to consist almost entirely of German landscapes. But far from being parochial, he was, in the words of the French sculptor David d’Angers, the artist who ‘discovered the tragic in landscape’. His paintings assemble minutely observed elements of nature into compositions that celebrate the riches and the melancholy of a cosmos fully imbued with the divine, while never losing an almost hallucinatory engagement with reality. For all their clarity, they are the quintessence of Romanticism. Almost too familiar today, to Friedrich’s contemporaries these extraordinary paintings were astonishing and challenging. This volume records the reactions of some of the most prominent figures of German Romanticism: Kleist, Brentano and Arnim (in a witty series of dialogues between gallery visitors alternately bewitched and bewildered by Friedrich’s Monk by the Sea), the painter and physiologist Carus, the psychologist Schubert, the Russian poet and translator Zhukovsky. A piece by Goethe and his colleague Heinrich Meyer records the somewhat baffled admiration of the earlier generation; and Friedrich’s own Commandments of Art breathes the almost overwhelming passion with which he approached his vocation. An introduction by the leading scholar Johannes Grave situates Friedrich’s art and its reception in the context of the Romantic movement both in Germany and in Europe as a whole.
Fornem nyoversættelse af et af den europæiske litteraturs absolutte hovedværker, første del af Goethes tragedie Faust fra 1808. Den bygger på en gammel tysk folkebog om den berømte videnskabsmand Faust, der i sin utæmmelige søgen efter erkendelse stræber efter at blive klog som Gud, en historie, der er blevet en myte, som mange andre forfattere har givet deres fortolkning af. Denne bog er oversat af Jon Høyer.
Genudgivelse med forord af Luka Holmegaard. Den unge Werther er på vej til bal med sin ledsagerske og hendes kusine. På vejen skal de hente den kønne og livlige Charlotte C, og kusinen advarer Werther om ikke forelske sig i hende, da hun er forlovet. Det går som kusinen varsler. Charlotte gifter sig med den fornuftige Albert. Det smerter den unge Werther i en sådan grad, at han mister kontrollen over sig selv og ikke ser anden udvej af sin følelsers vold end døden. Den unge Werthers lidelser er den verdensberømte og enkle historie om en ung mand, der går til grunde i afmagt over umulig kærlighed. Da romanen udkom, fulgte en hysterisk selvmordsbølge blandt unge, der led af weltschmerz og ulykkelig kærlighed, og af samme grund blev den forbudt flere steder, bl.a. i København. Bogen indgår i FOREVER YOUNG, en ny klassikerserie med ikoniske værker om ungdom: den første forelskelse, kampen med den umulige krop, mødet med voksenlivets forventninger og ikke mindst om at finde sin plads i dette vidunderlige kaos. FOREVER YOUNG taler til generationer af unge på tværs af tid og kan læses af både unge og voksne.
Ny udgave med nyoversættelse af Faust - anden del og med nyt forord af Kristian Ditlev Jensen. Goethes Faust er et af den europæiske litteraturs absolutte hovedværker. Det er fortællingen om den unge videnskabsmand Faust, som i sin utæmmelige søgen efter erkendelse indgår en pagt med djævelen, Mefisto: Alverdens sandheder og herligheder skal åbenbare sig for Faust - på én betingelse: Hans sjæl skal tilhøre Mefisto. Tragediens første del udkom i 1808, mens den anden del først udkom i 1832 efter Goethes død. For første gang siden 1990 oversættes tragediens anden del til dansk og udgives her sammen med tragediens første del - begge i Jon Høyers oversættelse.
