Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 077 739 kirjaa ja 12 kauppaa.

Kirjahaku

Etsi kirjoja tekijän nimen, kirjan nimen tai ISBN:n perusteella.

455 tulosta hakusanalla Mads Boel Bendix

Praktisk aftaleret, 5. udgave

Praktisk aftaleret, 5. udgave

Mads Bryde Andersen

G. E. C. Gads Forlag
2019
sidottu
Denne bog er opdateret i forhold til ny lovgivning, bl.a. om offentlige indkøb og databeskyttelse (GDPR), ligesom der er taget højde for ny retspraksis og nye standardaftaler (bl.a. AB18, ABR18 og Incoterms 2020). Bogen redegør for, hvordan parterne i en kommerciel transaktion bedst udmønter deres enighed i en passende aftaleregulering. Først gennemgås det, hvordan aftaler forhandles og konciperes. Derpå behandles de reguleringstemaer, der går igen i ethvert aftaleforhold – fra indgåelse til ophør. Blandt andet omtales de problemer, der knytter sig til aftaleslutning og partsbenævnelse, parternes ydelse, misligholdelse, ophør, genforhandling og konfliktløsning. Bogen, der er forsynet med omfattende registre og ordforklaringer, benyttes i universitetsundervisningen i København. Den udgør andel del af trebindsværket Aftaleretten: Bind 1 Grundlæggende aftaleret (4. udgave 2013) Bind 2 Praktisk aftaleret (5. udgave 2019) Bind 3 Enkelte transaktioner (3. udgave 2016)
Grundlæggende aftaleret, 5. udgave

Grundlæggende aftaleret, 5. udgave

Mads Bryde Andersen

G. E. C. Gads Forlag
2021
sidottu
Med sin evne til enkelt og fleksibelt at danne grundlag for parternes retsforhold er aftalen det mest benyttede retsgrundlag, vi kender. Denne bog forklarer, hvordan aftalepligter skabes – af parterne selv eller gennem mellemmænd – hvilke hovedpligter aftalen påfører dens parter, hvordan man fortolker disse pligter, og hvornår aftalen er ugyldig. Grundlæggende aftaleret er forsynet med omfattende registre og ordforklaringer. Den benyttes bl.a. til universitetsundervisning, men kan også benyttes af praktikere uden juridisk baggrund Den udgør første del af trebindsværket Aftaleretten, hvoraf bind 2 har titlen Praktisk aftaleret (5. udgave 2019) og bind 3 Enkelte transaktioner (4. udgave forår 2022).Mads Bryde Andersen (f. 1958) er tidligere advokat og har siden 1991 været professor i formueret ved Københavns Universitet. Han har skrevet en lang række bøger og artikler om formueret, advokatret, obligationsret, it-ret og pensionsret.
Enkelte transaktioner, 4. udgave

Enkelte transaktioner, 4. udgave

Mads Bryde Andersen

G. E. C. Gads Forlag
2022
sidottu
Denne bog behandler en række centrale retlige og forretningsmæssige problemerstillinger, som gør sig gældende i nogle af de kommercielle transaktioner, juristen oftest støder på i sit virke.Først behandles de aftaler, der indgås i forbindelse med virksomhedens etablering, herunder ved etablering af interessentskaber, kapitalselskaber og joint ventures, og i forbindelse med virksomhedsoverdragelser. Dernæst behandles aftaleforhold vedrørende virksomhedens finansiering, herunder om leasing, factoring og finansiering ved erklæringer. Endvidere gennemgås aftaler om arbejdsopdrag, produktion, afsætning og informationshåndtering.Bogen er forsynet med omfattende registre og ordforklaringer. Den benyttes bl.a. i universitetsundervisning, men kan også benyttes af praktikere uden juridisk baggrund. Bogen udgør tredje del af trebindsværket Aftaleretten, hvis bind 1 (Grundlæggende aftaleret) udkom i 5. udgave i 2021 og bind 2 (Praktisk aftaleret) 5. udgave i 2019.Mads Bryde Andersen (f. 1958) er tidligere advokat og har siden 1991 været juridisk professor ved Københavns Universitet. Han har skrevet en lang række bøger og artikler om formueretlige, it-retlige, advokatretlige og pensionsretlige problemstillinger.
Hans Egede

Hans Egede

Mads Lidegaard

Lindhardt og Ringhof
2021
pokkari
Hans Egede (1686-1758) var dansk-norsk pr st og mission r, og blev kendt som manden, der koloniserede Gr nland. I 1721 rejste Hans Egede af sted for at finde vikingerne i Gr nland, men han fandt dem aldrig. I stedet m dte han inuitterne og begyndte at missionere blandt dem. Han grundlagde Godth b, der i dag er den gr nlandske hovedstad Nuuk, og i 1740 blev han udn vnt til biskop over Gr nland. Mads Lidegaard fort ller om Hans Egedes tid i Gr nland, hans mission og hans m de med denne helt anderledes befolkning, som han mere end noget andet nskede at omvende til sin egen tro.
Filosofi - her og nu

Filosofi - her og nu

Mads Rangvid

Nyt Teknisk Forlag
2025
nidottu
Filosofi - her og nu er en moderne og pædagogisk grundbog til filosofiundervisningen i gymnasiet. Bogen er bygget op omkring seks centrale temaer:Hvad er filosofi?Det rigtige og det forkerteVold og magtMennesket og verdenTeknologiens kraftViden og videnskabMed en stærk didaktisk tilgang præsenterer forfatter Mads Ragnvid både klassiske og nyere filosofiske tekster samt nyskrevne bidrag fra danske filosoffer som Carsten Fogh Nielsen, Ester Oluffa Pedersen og Mickey Gjerris. Teksterne er nøje udvalgt med fokus på diversitet og aktualitet, så eleverne møder filosofi som et levende og vedkommende fag.Hver tekst ledsages af en læsevenlig introduktion samt refleksions- og arbejdsspørgsmål, der understøtter elevernes forståelse og kritiske tænkning. Derudover indeholder bogen forslag til casearbejde og filosofiske øvelser, der gør undervisningen dynamisk og engagerende.Filosofi - her og nu giver undervisere et solidt didaktisk fundament til at bringe filosofi tættere på elevernes egen verden – ikke bare som et fag, men som en måde at tænke og engagere sig i verden på.Bogen dækker læreplanen til niveau C og dele af læreplanen til niveau B.
Rombogen

Rombogen

Mads Heitmann; Rasmus Brøchner Hansen

Politikens Forlag
2015
sidottu
Romdrikkerens guide til den gode rom Det er blevet utroligt populært at drikke rom, både blandt mænd og kvinder, og på rekordtid er rom blevet den type spiritus, der bliver solgt allermest af herhjemme. Nogle går på rombar for at indtage den gode rom, mens andre nyder den hjemme i venners lag. Og så er en god flaske rom gået hen og blevet en oplagt gaveide.ROMbogen er skrevet af to rom-nørder, der fortæller alt, hvad der er værd at vide om den nye favoritdrik. Bogen henvender sig ikke kun til nybegyndere, men også til etablerede romdrikkere, og det er den bog, forfatterne selv gerne ville have læst, da de i sin tid begyndte at interessere sig for den gyldne drik. De dage, hvor rom udelukkende blev forbundet med rom og cola og andre drinks af ofte tvivlsom karakter, er for længst forbi. Rom betragtes i dag som en premium-spiritus på lige fod med whisky og cognac. Derfor handler denne bog kun om lagret rom, der drikkes rent. Den indeholder en generel introduktion til rom samt et bud på 40 forskellige lagrede rom, som alle er anbefalelsesværdige, og tager dig omkring alle de væsentlige romstilarter, romproducerende lande samt romtyper.Ud over interessant tekst om historien indeholder bogen en beskrivelse af produktionen med afsnit om sukkerrøret, fermenteringen, destilleringen, lagringen, blendingen og de forskellige romstilarter.
Kvinden med dødsmasken

Kvinden med dødsmasken

Mads Peder Nordbo

Politikens Forlag
2019
nidottu
Tredje selvstændige bind i Mads Peder Nordbos gysende kolde bestseller-serie. En mand findes død på bunden af en brønd ved de gamle vikingeruiner i Sandnæs i Grønland. Da politiet opdager, at manden for nylig er blevet dræbt af en kvinde, der har været død og begravet i mere end et halvt år, spreder frygten sig i det lille, arktiske samfund. Kan morderen være en levende død? En Qivittoq? En mytisk, grønlandsk skabning, hvis eneste mål er hævn. Politiet retter fokus mod den unge inuitkvinde Tupaarnaq, der har siddet fængslet for drabet på sin far og nu er forsvundet. Hendes eneste ven, journalisten Matthew Cave, føler sig presset til at hjælpe med at finde hende. Han rejser til Danmark for at blive klogere på hendes fortid gennem den psykolog, der behandlede hende, mens hun sad i fængsel. Matthew finder ud af, at Tupaarnaq ikke er den, han troede, hun var, og han rejser foruroliget tilbage til Grønland kun for at opdage, at der er dukket flere lig op – alle tilsyneladende dræbt af den døde kvinde. Da Matthew en morgen vågner op indsmurt i blod, må han sande, at han nu selv er både mistænkt og jaget vildt.
Kold angst

Kold angst

Mads Peder Nordbo

Politikens Forlag
2019
pokkari
Kold angst er den selvstændige fortsættelse af bestselleren Pigen uden hud, som er solgt til oversættelse i 17 lande.Tupaarnaq er vendt tilbage til Nuuk for at hjælpe sin eneste ven, Matthew Cave, med at finde hans halvsøster, Arnaq, som er forsvundet under en weekendtur til den afsides beliggende og forladte by Færingehavn. Blodsporene i et af de faldefærdige huse taler deres tydelige sprog, men det er først, da Arnaqs mor får et opkald fra den skrækslagne og afkræftede Arnaq, at det for alvor står klart for alle, at der er ved at ske en forfærdelig forbrydelse.Matthews far, Tom, var som ung soldat på Thulebasen en del af et hemmeligt eksperiment, der endte fatalt. Tom blev mistænkt fordobbeltdrab og blev tvunget til at flygte og leve i skjul. I forbindelse med Arnaqs forsvinden vækkes den gamle Thule-sag til live, ogdet går op for Matthew, at han selv er en brik i et spil, der handler om liv og død, magt og kontrol, og han mærker et støt stigende presfra både Grønlands politi og det amerikanske militær, der også vil have fat i Tom.Sideløbende kæmper Matthew i blinde for Arnaqs liv og forsøger samtidig at tale Tupaarnaq til fornuft , så hun ikke gør op med sin egen fortid på en måde, der kan ende med overlagt mord …
Caribisk rom

Caribisk rom

Mads Heitmann

Politikens Forlag
2020
sidottu
Caribien er centret for verdens romproduktion, og det er på de caribiske øer, at der laves noget af den bedste rom, der findes. Caribisk rom er derfor også emnet for den til dato mest dybdegående bog om rom skrevet på dansk. Meget er sket, siden bestselleren Rombogen – Opdag de gyldne dråber udkom i 2015. Der er kommet flere danske romnydere til, og dem, der har været med siden begyndelsen, er blevet mere erfarne og ikke mindst mere kritiske. Der er løbende kommet nye, revolutionerende og anderledes romprodukter på markedet, som gradvist er gået i en stadig mere avanceret retning. Disse har fanget nutidens erfarne rominteresserede, som hele tiden søger mere viden om rom. Mads Heitmann, Danmarks mest fremtrædende formidler af rom, beskriver i denne bog for både den nye og erfarne rominteressede romscenen, som den ser ud i dag. Han går i dybden med produktionen af rom og rykker sukkerrøret op ved roden i jagten på forståelsen af alle de utrolige og utroligt forskellige smagsoplevelser, som findes i det caribiske romunivers. Som læser kommer man på besøg hos mange forskellige caribiske romdestillerier, lærer om produktionen, og hvad der er unikt fra ø til ø, fra destilleri til destilleri. Den smagsmæssige diversitet, som findes på øerne i det caribiske øhav, illustreres via grundig grafik. Man kan også læse interviews med vigtige personligheder inden for rombranchen. Endelig, men ikke mindst, indeholder bogen inspiration til de næste romindkøb gennem anbefalinger af 20 helt særlige flasker, og man lærer at mixe otte ekstraordinære romcocktails. Caribisk rom – Et hav af smag er en bog om det, der er kendt som noget af verdens bedste spiritus.
Whisky

Whisky

Mads Schytte

Politikens Forlag
2022
sidottu
Stadig flere går op i whisky og drikker de gyldne dråber. Whiskybølgen vælter i disse år ind over Danmark, hvor den populære spiritus nydes af flere og flere. Alene i Danmark er der de seneste år åbnet flere nye destillerier årligt, og Danmark har i dag mere end 25 aktive whiskydestillerier. Mange nyder en whisky om aftenen efter en travl dag – enten ren eller i en velsmagende cocktail. Og mange vil gerne vide mere om de gyldne dråber. Whiskynørden Mads Schytte arbejder til dagligt med whisky og kender alt til den ædle spiritus. På Instagram skriver han under navnet ”Whiskytossen” om de gode flasker. Nu er han aktuel med denne whiskybog, hvor han deler ud af sin erfaring med og viden om whisky. Bogen beskæftiger sig med alt, hvad der er værd at vide om drikken. Den giver en generel introduktion til whisky – herunder produktionens forskellige faser og stilarter – samt en gennemgang af alle de væsentligste whiskyproducerende lande og whiskyens historie. I bogen fortæller Mads Schytte også om investering i whisky, der gennem de seneste år er blevet mere og mere populært. Endelig indeholder bogen naturligvis også en beskrivelse af intet mindre end 45 udvalgte whiskyer, som alle bør kende og ikke mindst smage. Bogen, der er gennemillustreret, henvender sig ikke kun til nybegyndere, men også til de mere erfarne whiskynydere.
Magt og guld

Magt og guld

Mads Ravn og Charlotta Linblom (red.)

Turbine
2022
sidottu
Vikingerne er populære som aldrig før, fordi vi genkender os selv i dem. Magt og guld – vikinger i øst fortæller om kulturmødet mellem vikingerne og lokalbefolkningerne i østersøområdet ved den sydbaltiske kyst, Nordtyskland og især den polske kyststrækning. Bogen viser, hvor stor indflydelse disse tidlige østlige forbindelser havde på udviklingen i Skandinavien og på den danske rigsdannelse i slutningen af 900-tallet. Bogens fem kapitler fokuserer på, hvordan kulturvekslingen foregik mellem de slaviske folk i Sydbaltikum, og blandt andet hvordan de havde indflydelse på den danske rigsdannelse under Jellingdynastiet gennem giftermål og handel.Magt og guld – vikinger i øst præsenterer også som den første i bogform den nyfundne tidlige vikingeskat fra Vindelev, der er en af de største guldfund i Danmark nogensinde. Magt og guld – vikinger i øst er lavet i samarbejde med Vejlemuseerne i forbindelse med Vejlemuseernes nye udstilling der åbner 7. april. Bogen er på både dansk og engelsk, således museumsgæster fra udlandet kan have glæde af den.Magt og guld – vikinger i øst er redigeret af Mads Ravn, forskningschef ved Vejlemuseerne og Charlotta Lindblom, museumsinspektør sammesteds.
Nonnebakken

Nonnebakken

Mads Runge (red.)

-
2024
sidottu
I september 2023 blev Odenses vikingeborg, Nonnebakken, sammen med Harald Blåtands fire øvrige danske ringborge optaget på UNESCOs verdensarvsliste.Nonnebakken har levet en omtumlet tilværelse, hvor særligt nyere byudvikling har forstyrret og dækket sporene af borgen. Men en række mindre undersøgelser og det seneste årtis fokuserede forskning har påvist, at borgen flere steder ligger godt og velbevaret under den moderne by."Nonnebakken. Odenses vikingeborg" dykker ned i stedets mange historiske lag, og nye og gamle undersøgelser og materialer analyseres af en række eksperter fra arkæologi, fysik, geografi, geologi, historie, konservering, metallurgi, litteraturhistorie og numismatik.Vikingeborgen og dens virkningshistorie er i fokus, men bogens forfattere følger også i sporene af det middelalderlige nonnekloster, der har givet lokaliteten sit navn, stedets rolle under Anden Verdenskrig og det kendte bysbarn H.C. Andersens opfattelse af stedet.
Og teologi

Og teologi

Mads Peters Karlsen og Lars Sandbeck (red.)

Eksistensen - RPC
2016
nidottu
Festskrift til lektor, dr.theol. Carsten Pallesen udgivet i anledning af hans 60-årsdage 2016 Festskriftet er redigeret af Mads Peter Karlsen og Lars Sandbeck og indeholder bidrag af Nils Gunder Hansen, Claudia Welz, Øystein Brekke, Lars Cyril Nørgaard, Bastian Nolsøe Vaucanson, Christina Petterson, Hein Heinsen, Günter Bader, René Rosfort, Anna Vind, Sverre Raffnsøe, Marianne Schepelern, Mads Peter Karlsen, Rebecca Comay, Peter Kemp, Iben Damgaard, Søren E. Jensen, Lars Sandbeck, Roland Boer og Arne Grøn.
I hvert fald I

I hvert fald I

Mads Davidsen; Lasse Rødsgaard Lauesen; Kjels Slot Nielsen; Benedikter Bock Pedersen; Johanne Marie Langkjær Fårup og Arne Mårup. (red)

Eksistensen - RPC
2016
nidottu
Vejledninger til vielses- og begravelsestaler med udgangspunkt i første tekstrækkes tekster. De fire bøger: I anden række (2009), I første række (2012) og I hvert fald I og II (2016 og 2013) udgør tilsammen en samling prædiken- og kasualievejledninger, der er skrevet over kirkeårets to tekstrækker. De enkelte vejledninger er bygget op over et fast skema. Først en kort introduktion til prædikenteksterne, dernæst en gennemgang af livstemaer, som i afsnittet om selve talen foldes ud med konkrete overvejelser over, hvordan de enkelte livstemaer kan bruges i en begravelses- og vielsessammenhæng. Skrevet af 22 præster fra hele landet. Efterord af Ulla Morre Bidstrup om vielsen.
Dåbstaler til trinitatis

Dåbstaler til trinitatis

Mads Davidsen; Arne Mårup og Kjeld Slot Nielsen (red.)

Eksistensen - RPC
2018
nidottu
Dåbstaler til trinitatis tilbyder overvejelser over dåbstalens teologi og funktion.Dåbstaler til trinitatis er en idebank til dåbstaler og indeholder vejledninger til dåbstaler baseret på anden tekstrække i trinitatistiden. Dåbstalerne er skrevet af 14 præster fra hele landet, som i mindre grupper har vendt og drejet teksterne, inden de hver især i dialog med redaktionsgruppen har skrevet deres bidrag. Forfatterne kombinerer brugen af søndagens eller helligdagens tekst med henvendelsen til dåbsfølget og lader teksternes betydningspotentiale række ind i den kirkelige handling. Pressen skriver: Vigtig udgivelse tager med blik for både folkelig fejring og traditionel dåbsteologi relevante skridt for at kvalificere den ellers alt for kvantitative drøftelse om folkekirkens dåb. ???? - Kristeligt DagbladBogen er et godt arbejdsredskab.- Præsteforeningens Blad
Dødsdrift og næstekærlighed

Dødsdrift og næstekærlighed

Mads Peter Karlsen

Eksistensen - RPC
2018
nidottu
Bogens sigte er at afsøge mulighederne for at bringe teologien og psykoanalysen i et gensidigt afklarende forhold.Med fokus på begreberne dødsdrift, arvesynd og næstekærlighed forsøger bogen gennem læsninger af Kierkegaard, Kafka, Freud og Lacan at indkredse en række paralleller imellem teologien og psykoanalysens menneskesyn og etik. Dødsdrift og næstekærlighed henvender sig derfor til alle, som interesserer sig for teologi og psykoanalyse, og i særdeleshed til enhver, der er optaget af forholdet mellem dem. Det er næppe nogen overdrivelse at sige, at indbyrdes mistro ofte har stået i vejen for en frugtbar udforskning af dette forhold. Bogen bidrager til den nuancering af græsefladerne mellem teologi og psykoanalyse, som blandt andre Eric L. Santner og Slavoj Žižek i de senere år har været repræsentanter for. Bogens sigte er at afsøge mulighederne for at bringe teologien og psykoanalysen i et gensidigt afklarende forhold, der kaster lys over deres fælles ‘eskatologiske’ og ‘revolutionerende’ træk, i stedet for at fokusere på de to traditioners tragiske og konservative elementer. Nøglen til at belyse disse træk er en genfortolkning af næstekærlighedsbuddet samt en læsning af psykoanalysens driftslære og den kristne lære om arvesynd, der accentuerer den menneskelige friheds tvetydighed. Bogen viser, at teologien og psykoanalysen deler den opfattelse, at der er et dialektisk forhold mellem frihed og kærlighed, således at mennesket på den ene side ved sin frihed binder kærligheden til sig selv på en sådan måde, at det samtidig fanger sig selv i denne selvkærlighed, og at det på den anden side kun er ved kærligheden, at mennesket kan forløses, og i kærligheden, at dets frihed fuldt ud realiseres.
Kirken den er ...

Kirken den er ...

Mads Christoffersen; Jan Nilsson; Bent Bjerring-Nielsen og Jonas Adelin Jørgensen

Eksistensen - RPC
2022
nidottu
Bogen præsenterer en række kristne kirkesamfund i Danmark, som en refleksion over og en selvpræsentation af det særegne og det fælles for kirkerne. Kirken den er … afspejler den brede kirkelighed i Danmark både i indhold og i udtryk. Forfattere fra de enkelte kirker beskriver deres egen kirke. Hvad kendetegner deres kirke, hvordan er det at være deres kirke i Danmark, hvad er særligt for deres gudstjenesteliv, hvordan ser de deres rolle i samfundet, hvad er deres forhold til andre kirker? Forfatterne til de enkelte kirker har haft frie hænder til at skrive det, der er vigtigt for dem. Det er oplysende at læse om de forskellige kirker og det kirkelige landskab, fortalt sådan som forfatterne selv ønsker at fremstille netop deres kirkelige virkelighed. Rammen for, hvilke kirkesamfund der er med i bogen, er sat af, at de alle er med i Danske Kirkers Råd.Bogens indledende kapitler præsenterer kort det kirkelige landskab, der rækker ud over det, de udvalgte kirkesamfund selv præsenterer, samt nogle af de generelle tendenser, der ses i samfundet angående tro og trossamfund. Desuden drøftes det, hvad økumeni overhovedet er for en størrelse i 2022. Endelig kommer bogen ind på den flerkulturelle virkelighed, der i stigende grad præger kirkelivet herhjemme, og der gives bud på nogle af de økumeniske udfordringer, kirkerne står overfor i nærmeste fremtid.Kirken den er … er udgivet i samarbejde med Danske Kirkers Råd og Teologi for Lægfolk.
Resultatbaseret ledelse i den offentlige sektor
Etableringen af resultatbaserede ledelsessystemer er blevet en del af de fleste offentlige organisationers hverdag. Der formuleres i stigende grad mål, udvikles indikatorer, indsamles og rapporteres data og mængden af resultatinformation om offentlige organisationers indsatser er vokset markant. Formålene med resultatbaserede ledelsessystemer og tilvejebringelsen af resultatinformation er mange. Det kan fremme gennemsigtighed og ansvarlighed i den offentlige sektor, skabe fokus og retning i en organisation, have en motiverende effekt på medarbejderne samt skabe et udgangspunkt for bedre styring og kontrol, øget læring, mere oplyste beslutninger og i sidste ende forbedringer af offentlige organisationers indsatser På trods af de mange gode formål er resultatbaseret ledelse løbende blevet mødt af kritik. Denne kritik kan samles i fem centrale indvendinger. Disse fem indvindinger udgør bogens struktur: Den offentlige sektors ydelser er så komplekse, at det ikke er muligt at måle resultaterne af indsatserne. Resultatbaserede ledelsessystemer anvendes som udgangspunkt for at kontrollere medarbejderne og kan derved risikere at fortrænge medarbejdernes motivation. En stor del af den information, der tilvejebringes gennem resultatmålingssystemer, bliver aldrig bragt i anvendelse i ledelses- og beslutningssituationer. Resultatbaserede ledelsessystemer fører til en række utilsigtede dysfunktionelle adfærdsmæssige effekter. Resultatbaserede ledelsessystemer har en tendens til at eskalere og miste deres simplicitet over tid. Formålet med denne bog er at dykke ned i kritikken af resultatbaseret ledelse og resultatbaserede ledelsessystemer, forstå baggrunden for kritikken og under hvilke betingelser indvendingerne i særlig grad vil forekomme. På den baggrund diskuteres det, hvordan offentlige ledere kan arbejde med resultatbaseret ledelse med henblik på i højere grad at hæmme eller overkomme udfordringerne. Bogens målgruppe er studerende i statskundskab samt diplom- og masteruddannelser i offentlig ledelse samt andre lederuddannelser, hvor styring og ledelse er centrale temaer.
Læringens univers

Læringens univers

Mads Hermansen

Gyldendal
2018
muu
Læringens univers udfolder et overblik over forskellige læringsteorier: Klassisk betinget, operant betinget, kognitivt læring, systemisk læring, kulturhistorisk læring, socialkonstruktionistisk læring, narrativ læring, psykodynamisk læring og eksistentiel læring. Overblikket danner en horisont af læringsteorier, spændt ud mellem emotionalitetsfattige teorier i den ene ende og emotionalitetsbaserede teorier i den anden. Bogen analyserer alle teorierne i forhold graden af hhv. overvejelser over egen læring og læringens dynamik og behandler dem i forhold til motivation, behov og personlighedsdannelse. På den måde indfanges læringens univers, som skitseres i bogens grundlæggende model. Denne 6. udgave af bogen er opdateret i forhold til den nyeste forskning om læring.
Advokatretten

Advokatretten

Mads Bryde Andersen; Lars Lindencrone Petersen

Ex Tuto Publishing
2022
sidottu
Mads Bryde Andersen (f. 1958) er tidligere advokat og har siden 1991 været professor, dr.jur. ved Københavns Universitet. Han har et omfattende forfatterskab bag sig med hovedvægten på aftaleret, obligationsret, pensionsret og it-ret. Lars Lindencrone Petersen (f. 1954) er tidligere landsdommer og har siden 2008 været partner i advokatfirmaet Bech-Bruun. Han er forfatter og medforfatter til en række fremstillinger om navnlig insolvens- og procesretlige, men også obligationsretlige og regulatoriske emner. Siden 2017 har han undervist i faget Advokatret på Københavns Universitet.