Dorte Marie Søndergaard; Jette Raundahl Kofoed; Charlotte Mathiassen; Eva Silberschmidt Viala; Nina Hein; Helle Rabøl Hansen; Inge Henningsen; Robin May Schott
Denne antologi præsenterer den nyeste danske forskning om mobning i skolen. Mobning har som fælles udgangspunkt, at mobning ikke skal forstås i individualiserede fænomener som fx særlige personlighedsstrukturer eller særligt onde børn, men i stedet som en forlængelse af den sociale eksklusionsangst, der udvikler sig i sociale sammenhænge. Mobning ulmer i processer mellem deltagere i grupper, der er henvist til at fungere sammen - når grupper af mennesker føler sig pressede og usikre på om de er i færd med at blive skubbet ud af fællesskabet, blusser den sociale angst op, og man kan risikere at gruppens deltagere vender sig destruktivt mod hinanden. Antologiens kapitler tager alle udgangspunkt i en empirisk og eksemplarisk case, hvorefter forskningsresultater formidles i form af analytiske pointer. Antologien indeholder følgende kapitler: Mobning og social angst Forskudte mobbepositioner Mobning rammer hele familien Offer, gerningsmand og skoleelev Når mobning erindres og genfortælles En ny definition Kvantitative data om trivsel og tryhed Antologien er redigeret af Professor Dorte Marie Søndergaard og Lektor Jette Kofoed. Bidragyderne er alle forskere på DPU. Læs en anmeldelse af bogen på folkeskolen.dk her
Pædagoger og lærere har afgørende betydning for at skabe de mobbefrie miljøer og stærke børnefællesskaber, der er grundlæggende for børns trivsel og positive udvikling Mobning - viden og værktøjer er en håndsrækning til dette vigtige arbejde. Bogen præsenterer den nyeste viden om mobningens mekanismer og giver forskellige bud på, hvordan man som fagperson forebygger mobning eller handler, hvis man oplever en børnegruppe, der er præget af mobning. Emnerne i bogen favner vidt og er både målrettet arbejdet med større og mindre børn i daginstitution og skole. Mobning - viden og værktøjer kan læses fra ende til anden eller bruges som opslagsværk. Efter hvert kapitel finder du gode råd, arbejdsspørgsmål eller anbefalinger, som kan stimulere til videre refleksion og nye tiltag. Antologien er udgivet i samarbejde med Mary Fonden og Red Barnet, der sammen står bag det forebyggende antimobbeprogram Fri for Mobberi. Bogens forfattere er: Helle Rabøl Hansen, Nina Hein, Stine Liv Johansen, Stine Kaplan Jørgensen, Louise Klinge, Kit Stender Petersen, Helle Plauborg.
Det er aldrig et barns skyld, hvis det bliver mobbet i skolen. Uanset om det sker i undervisningen, i frikvartererne eller på de sociale medier. Årsagerne skal findes i fællesskabet. Derfor må lærere se på kulturen i klassen, når de vil forebygge og forhindre mobning.
Lix: 12 En eller anden har ødelagt Sofies profil på Facebook. Klassens lærer Lisa vil vide, om det er en fra klassen, der har gjort det? Der er ikke nogen, der melder sig. Freja holder øje med Emma. Alle de andre ser op på Lisa. Det gør Emma ikke. Hun ser ned på Sofie. Der er kommet ny pige i klassen, og samtidig bliver Sofie udsat for mobning på nettet. Er der en sammenhæng?
Mobning gentænkt handler om de mekanismer, dilemmaer og bevægelser, der er involveret i ekstrem eksklusion og mobning blandt børn og unge i skolen. Antologien fokuserer på, hvad der sker, når social udstødelse og foragt dominerer i skoleklasser – og hvordan social udstødelse kan hænge sammen med børnenes og de unges samtidige stræben efter at høre til i fællesskaber. Bogen handler også om de voksnes involvering, om læreres, skolelederes og forældres måder at forstå børnenes interaktion og vanskeligheder på, samt deres måde at forholde sig til mobning på. I bogens kapitler går forfatterne tæt på en lang række spørgsmål: Hvad betyder familie og opvækstbetingelser for børnenes manøvreringer i mobbeplagede skolesammenhænge? Hvordan etableres fordelingerne af ansvar og ejerskabet til ”sandheden”, når børn, skole og hjem mødes i forsøgene på at forstå, hvad der foregår mellem børn, som er involveret i mobbehandlinger? Hvilken betydning får de voldelige computerspil for børn, der er involveret i sammenhænge præget af mobning og social eksklusionsangst? Og hvordan skal vi overhovedet forstå sammenhængen mellem mobning og vold? Hvordan kan vi forstå mobningens karakter af (terroristisk) uforudsigelighed? Og er enshed altid godt og forskellighed altid skidt – er inklusion altid svaret? Mobning gentænkt ligger i forlængelse af Mobning – sociale processer på afveje, som udkom i 2009, men kan læses selvstændigt. Den henvender sig til lærere og ledere af uddannelsesinstitutioner – ikke kun i folke- og friskoler, men også i de pædagogiske institutioner og på de uddannelsessteder, der ligger før og efter grundskolen. Bogen henvender sig til studerende og forskere særligt inden for de pædagogiske, humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder og vil også være relevant for uddannelsespolitiske planlæggere og administratorer, samt til dem, der på andre måder er involveret i skoleliv.
Mobning giver tit langvarige skader. Ofrene kan komme til at lide af social angst og lavt selvværd resten af livet. Mange er slet ikke klar over at roden til deres problemer er mobning for mange år siden. Det er muligt at overvinde disse problemer og få et godt liv som Lotte Vesterli har gjort. I Dit Liv efter Mobning fortæller Lotte for første gang sin personlige historie og præsenterer hele den metode hun har udviklet. Med baggrund i den svære mobning hun selv var udsat for og hendes arbejde med traumepatienter har hun samlet og udviklet en række stærke værktøjer. Med udgangspunkt i din situation i dag tager Lotte dig ved hånden og leder dig trin for trin gennem en proces der hjælper dig med at overvinde følgerne af mobning og andre traumatiske oplevelser. Bogen er fuld af praktiske øvelser hvor du anerkender din situation, indser dine styrker og sætter stærke mål for resten af dit liv. Lotte giver dig også en omfattende personlig værktøjskasse med teknikker du kan bruge mod angst, tvivl og lavt selvværd. Lotte har gennemført en fantastisk rejse fra at være en forsagt pige der skjulte sig i hjørnerne til stærk og selvstændig kvinde med et godt og meningsfyldt liv. Nu deler hun sin historie og sine effektive værktøjer så du kan følge hendes eksempel og lægge mobning bag dig for altid.
Mobning opstår oftest i fællesskaber, der er kommet på afveje, og det er langtfra altid nemt at få øje på, når et barn bliver mobbet i skolen. Derfor er vigtigt, at lærere forstår mobningens mønstre og ved, hvad de skal være opmærksomme på, når de vil spotte tegn på mobning.