Festskrift til Jens Peter Christensen

Kirjan Festskrift til Jens Peter Christensen (2016) on kirjoittanut Michael Hansen Jensen (red.). Kirjan kieli on tanska, ja sen on kustantanut Jurist- og økonom-. Kirja on laajuudeltaan 897 sivua ja se on sidottu.

»Jens Peter Christensen har siden 1. feb. 2006 været højesteretsdommer. Forinden var han professor i stats- og forvaltningsret ved Aarhus Universitet. Forud herfor var han ansat i centraladministrationen. Han var formand for det såkaldte “Spindoktorudvalg”, der i 2004 afgav betænkningen om embedsmænds rådgivning og bistand til regeringen og dens ministre (bet. 1443/2004). Han har endvidere været formand for forskellige lovforberedende udvalg. Han er uddannet som cand. scient. pol. (1982), lic. jur. (1990), cand. jur. (1992) og dr. jur. (1997). Men man kan godt forstå, hvad han siger . .. «Sådan er Jens Peter Christensen, som den 1. november 2016 fylder 60 år, blevet beskrevet i forbindelse med sine jævnlige kronikker i Morgenavisen Jyllands-Posten om bl. a. grundloven og arbejdet i Højesteret.  IndholdsoversigtALMINDELIGE EMNERDen litterære stil af Jens EvaldHumorens plads i juraen af Mads Bryde AndersenJura – i politikkens tjeneste af Jørgen Grønnegård ChristensenLivet i ministersekretariatet af Bertel HaarderHartvig Frisch og »Athenernes Statsforfatning« – en politiker, et forfatterskab og en disputat af Torsten IversenDEMOKRATI OG MENNESKERETTIGHEDERInkorporering af flere menneskeretskonventioner i dansk ret? Af Hanne Schmidt2 kap. RF, Europakonventionen och EU:s stadga om grundläggande rättigheter – en jämförelse af Karin ÅhmanHvor meget styrer folket? En sammenligning af de skandinaviske lande af Jørgen ElklitMod øget borgerinddragelse i Europa – hvilken effekt har udviklingen på de politiske beslutningsprocesser og demokratiet? Af Helle Krunke & Jens Christian Dalsgaard STATSRETLIGE EMNEREn ramme hugget i granit? Af Palle SvenssonEr grundloven ændret? Af Torben MelchiorOm rigsfællesskabet – statens, Grønlands og Færøernes retlige og politiske position af Jens Hartig DanielsenStemmeret og straf af Jens Elo RytterMedmindre vedkommende er umyndiggjort – om afgrænsningen af den negative valgretsbetingelse i grundlovens § 29, stk. 1, 1. pkt. . . 277 af Nikolaj Stenfalk & Hans B. ThomsenGrundlovens § 42, stk. 1 – et tveægget sværd, som får lov at blive i skeden? Af Niels Helveg PetersenDomstolsprøvelse af afslag på dansk indfødsret af Oliver TalevskiParlamentarisk immunitet i europæisk perspektiv hører grundlovens § 57, 1. pkt. , til i en moderne retsstat? Af Jørgen Steen SørensenEn forfatning for folkekirken af Peter ChristensenHar grundlovens § 76, 1. pkt. , et realindhold, eller er det blot en politisk programerklæring? Af Jørgen Albæk Jensen UNDERSØGELSESKOMMISSIONERKommissionsundersøgelser og ministeransvar af Hans Gammeltoft-HansenOm Folketingets opfølgning på beretninger fra Undersøgelseskommissioner af Claus Dethlefsen FORVALTNINGSRETLIGE EMNERLovgivningsmagtens mulighed for at regulere domstolenes kontrol med forvaltningsakter af Karsten Hagel-SørensenRetlige krav til det offentliges serviceniveau af Helle Bødker Madsen & Søren Højgaard MørupVurderingstidspunkt – er domstolskontrollen knyttet til faktum på afgørelses- eller domstidspunktet? Af Orla Friis JensenRetssager vedrørende afgørelser fra tvistnævn (tvistløsningsnævn) af Karsten Revsbech EMBEDSMANDSPLIGTERDet danske embedsværk vurderet med 22 års mellemrum: Fagligt etiske principper (1993) og Embedsmanden i det moderne folkestyre (2015) af Bo SmithKodex VII – overvejelser om pligternes grundlag og konsekvenser ved overtrædelse af dem af Jens Teilberg Søndergaard & Barbara BertelsenDet strafferetlige stillingsmisbrug – om straffelovens § 155 af Sten Bønsing STRAFFERETLIGE OG STRAFFEPROCESSUELLE EMNERStrafudmåling under forandring af Poul Dahl JensenKursmanipulation – fup eller fakta? Af Morten Niels JakobsenStrafbare agentanklager – om akademisk frihed, journalistisk frihed og ytringsbegrænsninger af Jørn VestergaardForsvarerens adgang til at videregive fortrolige oplysninger til andre, herunder sagkyndige af Thomas Rørdam FORMUERETLIGE EMNERTilbageførsel af ansvarlig lånekapital – set i lyset af U 2011. 963 H af Lars Hedegaard KristensenOm ophavsret til formater og andre sager af principiel karakter af  Hanne Kirk RETSPLEJE, DOMMERE OG DOMSTOLEHvad skal vi med Højesteret? Af Børge DahlOm Højesterets rolle – grænsen mellem politik og jura af Lars HjortnæsDen tredje statsmagt? Af Gorm Toftegaard NielsenGränser för domstolarnas normskapande roll? Af Thomas BullNorges Høyesterett – en «konstitusjonsdomstol»? af Eivind SmithNorges Høyesterett ved justitiariusskiftet 2016 af Fredrik SejerstedJudicial Control over the Legislature – Different Trends in Icelandic and Danish Practice af Björg ThorarensenDomstolenes rolle inden for civilprocessen af Lasse Højlund ChristensenIagttagelser ved skiftet fra professor til højesteretsdommer af Jan Schans ChristensenAf møderettens og Højesteretsskrankens historie af Eigil Lego AndersenKonstitution som dommer i en landsret af Bjarne ChristensenDen juridiske litteratur i arbejdet ved en byret af Christian LundbladActe uclair af Niels Fenger & Jens KristiansenDomsarbejdet i Højesteret og ved EU-Domstolen af Lars Bay LarsenNogle bemærkninger om praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og danske domstole – igen af Jens Garde & Michael Hansen JensenDissenser og dissentierende dommere i Menneskerettighedsdomstolen af Peer Lorenzen