Frie folk

"Laxness' fabelagtige univers fascinerer stadig", 5 stjerner, Kristeligt Dagblad En af de største nordiske klassikere kommer med denne udgivelse i ny dansk oversættelse for første gang siden 1935.… Lue lisää "Laxness' fabelagtige univers fascinerer stadig", 5 stjerner, Kristeligt Dagblad
En af de største nordiske klassikere kommer med denne udgivelse i ny dansk oversættelse for første gang siden 1935. Frie folk af Halldór Laxness er stadig det mest elskede stykke islandske litteratur i verden næst efter sagaerne, det er en episk fortælling om en fattig bondes kamp for at opnå selvstændighed og frihed og om alt det, han må ofre for at kunne forfølge sit mål til den bitre ende. Bjartur Jónsson har i atten år arbejdet for egnens forhadte sognefoged på gården Útiraudsmýri, men har endelig sparet tilstrækkeligt med penge sammen til at købe sin egen gård. Han køber Vintergårde og omdøber den til Sommergårde, et lille husmandssted, der ligger på en jordlod, som efter sigende hjemsøges af en ondskabsfuld kvinde ved navn Gunnvör, der har indgået en pagt med djævlen Kolumkilli og nedkaldt en forbandelse over stedet. Men Bjartur er ikke overtroisk, og han flytter ind på gården med sin unge kone Rósa, fast besluttet på, at de skal klare sig selv og leve der som frie mennesker. Det går dog snart op for Bjartur, at Rósa er blevet gravid med sognefogedens søn, inden han selv giftede sig med hende, og da hun dør alene i barselssengen, står Bjartur tilbage med datteren Ásta Sóllilja og en gård, han skal passe alene.  Frie folk handler om bøndernes liv og de trange kår, de levede under på Island i begyndelsen af 1900-tallet, og om hvordan første verdenskrig, grundlæggelsen af en andelsbevægelse og voksende kapitalistiske strømninger øver deres indflydelse på både levestandard og tankegang blandt bønderne. Kampen for at overleve er hård og ubarmhjertig, men Bjartur i Sommergårde nægter at give op, selvom det betyder, at han til sidst står alene tilbage, forarmet og uden den gård, han arbejdede så hårdt for at drive, men med en ny erkendelse af egen skrøbelighed og en deraf følgende vilje til denne gang at kæmpe for andre end sig selv.  I 1955 vandt Halldór Laxness Nobelprisen i litteratur. Da prisen blev overrakt, var det med ordene ”Halldór Laxness får hermed Nobelprisen for sin levende episke prosa, der har genoplivet den store fortællekunst i Island. (…) I den islandske litteraturs historie kan han nævnes ved siden af Snorri Sturluson, forfatteren til Njals Saga, og hans plads i verdenslitteraturen er blandt forfattere som Cervantes, Zola, Tolstoj og Hamsun. ”