Agota Kristof

"A haunting, harrowing tale that lingers in the imagination long after you've turned the last page."--Washington Post Book World A "fierce and disturbing" (New York Times) tale of twin brothers locked in an agonizing bond during the upheaval and savagery of twentieth century Europe, The Notebook Trilogy comprises three internationally acclaimed novels that confirm gota Krist f as one of the most provocative exponents of new-wave European fiction Now featuring a new introduction by Ocean Vuong The child says, 'That's the only difference between the dead and those who go away, isn't it? Those who aren't dead will return.' Lucas says, 'But how do we know they aren't dead when they're away' 'We can't know.' Claus and Lucas are twins. Their new life begins when they are left with their grandmother, the 'Witch', in a village in an occupied country. It's wartime. All their actions are based on survival. They create an exercise regime to toughen up, and record the results in a notebook. Their angelic looks are deceiving. They are implacable, dangerously ethical; their code of life demands that they help a deserter, or blackmail a priest, or come to the aid of a prostitute, or assist in a suicide. What motivates them is a deeply embedded morality of absolute need. The trilogy--The Notebook (1986), The Proof (1988), and The Third Lie (1991)--follows their stories from the Second World War, through the years of communism and into a fractured Europe. In what could be seen as an allegory of post-war Europe, Claus and Lucas, locked in a tortuous bond, become separated and are isolated in different countries. They yearn to be connected again, but perspectives shift, memories diverge, identity becomes unstable. Written in Kristof 's spare, direct prose, The Notebook Trilogy is an exploration of the aftereffects of trauma and of the nature of storytelling. The novels explore truth and lies, shaped by a breathtaking artistic vision that is shocking, fascinating and utterly memorable.

Never before translated short stories by the legendary Ágota Kristóf 'One of the 20th century's greatest writers' Camilla Grudova'Pure genius' Max PorterI don’t care: it’s not even pretty. The song is sad, and old, so old.I Don't Care presents the best short fiction by the Hungarian master Ágota Kristóf, selected by the author herself and available in English for the first time. Written immediately before her acclaimed Notebook trilogy, the works here oscillate between parables, surrealist anecdotes, and stories animated by a realism stripped to the bone. By turns harrowing and whimsical, cruel and sharply funny, Kristóf’s world shifts our gaze to a shared reality, past and present. Here exile and existential alienation are undeniable – as is the force of every sentence, making for extraordinary and essential reading.Translated from French by Chris Andrews

Agota Kristofs komprimerade författarskap omfattar trilogin Den stora skriv­boken, Beviset och Den tredje lögnen, ytterligare tre prosaböcker och en rad pjäser. I slutet av sitt liv bestämde hon sig för att också ge ut sina dikter, skrivna under ett helt liv, från ungdomen i Ungern till exilens Schweiz – flera av dem förlorade vid flykten och senare återskapade i minnet. Det är en poesi som står naken inför livets villkor: förluster, främlingskap, längtan och korta stunder av lycka. Men här finns också en sorts arbetardikt, där orden utgör den enda räddningen: fabriken som dödar, skrivandet som befriar.I Kristofs dikter – med teman och motiv som återkommer i hennes prosatexter – står rå realism intill svart saga. Mörkret är skoningslöst, även i kärleken och naturen. Men den särpräglade stilen lyser, språket lyser.

Nyt omslag og med forord af Naja Marie Aidt. To tvillinger efterlades hos deres bedstemor i landsbyen K under en unavngiven krig. Bedstemoren bliver kaldt ”heks” af de andre beboere i landsbyen, et øgenavn, der passer til hendes adfærd: Hun kalder tvillingerne for ”horeunger”, sælger deres tøj og afstraffer dem på alle mulige måder, hvis hun da ikke lukker døren til sit kammer og hulker sig gennem natten. Tvillingerne kan heller ikke finde støtte og omsorg hos landsbyens indbyggere, da alle er sat under pres af krigen. I landsbyen udkæmpes en benhård alles-kamp-mod-alle, for i krigstider er selv præsten synder. For at overleve og omstille sig til krigen arbejder de to tvillinger på at blive så krigsparate og følelseskolde som muligt. Agota Kristofs trilogi Det store stilehæfte, Beviset og Den tredje løgn er her samlet i én bog med forord af Naja Marie Aidt. Forordet er tidligere udgivet i Den stora skrivboken, Beviset, Den tredje lögnen på Wahlström og Widstrand i 2019. Udkommer nu på dansk. ”Jeg bliver ved og ved med at vende tilbage til disse bøger, når jeg mister troen på litteraturen. At skrive var for hende et spørgsmål om at overleve. Og det mærker man på hver eneste side” Fra forordet af Naja Marie Aidt

Nerokkaan trilogian kylmäävä päätösosa.Kristófin poikkeuksellisen voimakkaan romaanikokonaisuuden päätösosa tutkii minuuden rajoja ja ideologioiden tuhoisaa vaikutusta.Rajat ovat romahtaneet ja totalitarismin aika on päättynyt. Eri puolilla rajaa eläneet kaksoset kohtaavat jälleen toisensa ja muistonsa. Valheet ja todellisuus osoittautuvat häilyviksi, sillä kaksoset sekä salailivat että liioittelivat kertoessaan lapsuutensa tapahtumista. Vuosikymmenien ajan selviytyminen on edellyttänyt valehtelua, mutta uudelleen löydetty vapaus ei merkitse totuuden löytymistä. Entä jos heidän koko olemassaolonsa onkin valhetta?”Tinkimätön ja mieleenpainuva” THE SAN FRANCISCO CHRONICLE”Oudon kiehtovaa luettavaa” THE NEW YORK TIMES BOOK REVIEWÁgota Kristóf (1935–2011) syntyi Unkarissa ja pakeni kansannousun aikaan 1956 Sveitsiin. Siellä hän työskenteli tehtaassa ja oppi vähitellen uuden kotimaansa kielen. Hänen ensimmäinen romaaninsa Iso vihko (suom. 1988) sai kansainvälistä tunnustusta, ja se käännettiin yli 30 kielelle. Hän kirjoitti myös näytelmiä ja muita romaaneja.

I går fra 1995 var Agota Kristofs aller siste roman. Den utgis nå for første gang på norsk. For Sandor Lester består hver dag av det samme ritualet: Han står opp klokka fem, tar bussen, stempler inn på fabrikken og borer det samme hullet i akkurat det samme metallstykket. Alt for å tjene akkurat nok til å spise og å ha en bolig og en seng – så han kan starte på nøyaktig det samme løpet igjen i morgen.For at ting skal endre seg, må Line dukke opp, idealkvinnen som Sandor har drømt om siden han forlot hjemlandet sitt. Hvis Line hadde vist seg, skulle han ha skapt seg en fremtid som forfatter, under navnet Tobias Horvath.Den dagen livet endrer seg for Sandor Lester, er det imidlertid ikke fantasiens Line som stiger inn på bussen, men den virkelige. Line, hun som Sandor kjente i hjemlandet, da de begge var barn, og Tobias Horvath ikke var et pseudonym, men det reelle navnet til en liten gutt. Men den Line som nå står foran ham i kjøtt og blod, er ikke alene, hun har med en mann og et lite barn.I går er en intens beretning om umulig kjærlighet. Men det er også en refleksjon over tidens gang, urettferdighet og hva flukt og eksil kan gjøre med et menneske. Den er skrevet med Agota Kristofs velkjente språklige enkelhet og konsentrasjon – og skaper den samme følelsen av uhygge som hennes verdensberømte trilogi om tvillingene Lucas og Claus.«Agota Kristof treffer like hardt igjen.» Svenska Dagbladet«I går er en mørk skjønnhet – i sin skildring av fabrikkslaveri, eksistensiell fortvilelse og manglende evne til å leve i nåtiden.» Aftonbladet«… en nær sagt magnetisk leseopplevelse.» Sydsvenskan«Det finnes bøker som likt diamanter i steinkull venter på at noen skal komme og bli truffet av deres mørke stråleglans.» Dagens Nyheter

Agota Kristofs tre korte romaner om tvillingene Lucas og Claus er de siste årene blitt gjenutgitt verden over til unison begeistring fra lesere og kritikere. Selv om Kristof (1935–2011) satte punktum i 1991, fremstår den brutale, men samtidig poetiske og vakre fortellingen som stadig like aktuell.Tvillingenes dagbok, Beviset og Den tredje løgnen etterlater leseren rystet, forbløffet og forundret – og med fornyet innsikt i hva det vil si å være menneske. En moderne klassiker i europeisk litteratur.Denne utgaven rommer alle tre romanene i ett bind.«Følg med, dette er et genialt verk. Genialt i sin enkle form, genialt komponert, med en balansert blanding av svart humor og ømhet.» Marie France«Kristofs romantrilogi er en storartet leseopplevelse. Det er en fabel om krigens redsler som det tar tid å hente seg inn fra. Helt særegen.» Sydsvenskan«... en høyt begavet hyllest til litteraturen. Hvordan lesing og skriving ... holder mennesket oppreist. Uansett hvor tomt og fullt av prøvelser livet kan være.» Aftonbladet

En mand bliver til en statue, da han krammer sin hund for sidste gang; en kvinde bliver overrasket over, at hendes mands hoved flækker, da han falder ud af sengen og lander pa° en økse; en mand vandrer rundt i gaderne i sin hjemby og forsøger at finde sin søn; en dreng ser sin barndom forsvinde gennem et togvindue; en kvinde tager hjem til sin fars begravelse, til den "industriby hvor han har levet så lidt, elsket så lidt, og hvor han aldrig har gået tur med mig hånd i hånd."Det er lige meget besta°r af femogtyve korte tekster fra Kristofs tidlige forfatterskab, og er den mest ga°defulde blandt hendes bøger. Indhyllet i melankoli og mystik bevæger disse historier sig mellem det virkelige og det surrealistiske, mellem liv og død.

Ágota Kristófin mestarillisen trilogian toinen osa kyseenalaistaa muistin ja inhimillisyyden rajat.Modernin klassikon aseman saavuttanut romaanikokonaisuus tutkii armottomalla tarkkuudella muistin valheellisuutta sodan ja ideologioiden jakamassa rikkinäisessä maailmassa.Toinen kaksosista on ylittänyt sodan piirtämän rajan, toinen jäänyt aloilleen. Totalitaarisessa maassa asuva Lucas yrittää elää kuin hyvä ihminen, mutta todellisuus vääristyy ympärillä. Oliko heitä joskus kaksi, oliko Lucasin lisäksi Claus, vai oliko kaikki valhetta? Todiste saa lukijan kyseenalaistamaan kaiken, minkä kaksoset ovat elämästään kertoneet.”On romaaneja, jotka muuttavat tapaa katsoa maailmaa, jotka iskevät poikkeuksellisella voimalla. Ágota Kristófin kirjat ovat sellaisia, täynnä täysin omanlaistaan raakaa lumousta.” ExpressenÁgota Kristóf (1935–2011) syntyi Unkarissa ja pakeni kansannousun aikaan 1956 Sveitsiin. Siellä hän työskenteli tehtaassa ja oppi vähitellen uuden kotimaansa kielen. Hänen ensimmäinen romaaninsa Iso vihko (suom. 1988) sai kansainvälistä tunnustusta, ja se käännettiin yli kolmellekymmenelle kielelle. Hän kirjoitti myös näytelmiä ja muita romaaneja.

Narrated in a series of stark, brief vignettes, The Illiterate is gota Krist f's memoir of her childhood, her escape from Hungary in 1956 with her husband and small child, her early years working in factories in Switzerland, and the writing of her first novel, The Notebook. Few writers can convey so much in so little space. Fierce yet almost pointedly flat and documentarian in tone, Krist f portrays with a disturbing level of detail and directness an implacable message of loss: first, she is forced to learn Russian as a child (with the Soviet takeover of Hungary, Russian became obligatory at school); next, at age twenty-one, she finds herself required to learn French to survive: I have spoken French for more than thirty years, I have written in French for twenty years, but I still don't know it. I don't speak it without mistakes, and I can only write it with the help of dictionaries, which I frequently consult. It is for this reason that I also call the French language an enemy language. There is a further reason, the most serious of all: this language is killing my mother tongue.

Två tvillingbröder kommer till sin mormor långt ute på landet där de ska inackorderas eftersom deras mamma inte längre kan skaffa mat till dem i staden. Det är krig. Pojkarnas pappa är vid fronten. Ingen vet om han fortfarande lever. Ett icke namngivet krig, ett icke namngivet land, en mormor som kallas för Häxan av byns invånare, och som är alkoholiserad och elak. För att överleva i den absurda och inhumana vuxenvärlden för Lucas och Claus krigsdagbok över allt de upplever.Agota Kristofs trilogi är en brutal, vacker och angelägen roman om vad krig och exil gör med människor. På ett avskalat och kristallklart språk rasar berättelsen fram över sidorna.

Da Tobias Horvath er 26 år, har han levet et årti som Sandor Lester, på flugt fra sin barndom og sin skæbne. Ingen kender hans historie, og når folk spørger ind til den, lyver han. Hans nye liv består af den samme endeløse rutine: Stå op, tage tøj på, tage bussen hen til den fabrik, han arbejder på, tage hjem til sit kærlighedsløse forhold til Yolande. Men han drømmer. Han drømmer om Line, den idealiserede version af den pige, han kendte som barn. Og en dag dukker Line op i hans nye land og konfronterer ham med både hans fortid og hans nutid. I går af den ungarske forfatter Agota Kristof (1935-2011) er en bog om at leve i eksil. Det er en roman om at flygte, ikke bare fra et land, men også fra sig selv. Om at genopfinde sig selv, om tidens gang, om næsten ubærlig venten, men også om den store umulige kærlighed og drømmenes magt. I går, der udgives i Gyldendals Skala-serie for genopdagede mesterværker fra det 20. århundrede, er med nyt efterord af forfatteren Dy Plambeck.

”Analfabeten” er Agota Kristofs selvbiografiske skildring af livet i eksil.Hun lærer at læse allerede som fireårig og opdager tidligt glæden ved at opdigte sine egne historier. Senere bliver hun sendt på kostskole, hvor hun opfinder et kodesprog, så hun kan have sin dagbog i fred. Da hun er 21, invaderer russerne Ungarn, så hun må flygte med sin mand og deres lille barn.Familien ender i den fransktalende del af Schweiz, og Kristof må som ung voksen lære et helt nyt sprog. Sideløbende med sit arbejde på en fabrik skriver hun digte i en lille notesbog, og med tiden samler hendes tekster sig til en roman med titlen ”Det store stilehæfte”.”Analfabeten” består af korte erindringsstykker, der lavmælt og præcist skildrer tab og fremmedfølelse. Den er en flygtningehistorie, der beskriver besværet ved at leve i et land, der ikke er ens eget og skrive på et sprog, der truer med at udslette modersmålet. Men den er også historien om en stor forfatters tilblivelse – og et vidnesbyrd om litteraturens lindrende kraft.Bogen er forsynet med et efterord af Naja Marie Aidt.Om forfatteren:Agota Kristof blev født i Ungarn i 1935 og døde i Schweiz i 2011. Hun debuterede i 1986 med ”Det store stilehæfte”, der er internationalt anerkendt som et mesterværk fraslutningen af det 20. århundrede. Romanen blev senere efterfulgt af ”Beviset” og ”Den tredje løgn”. Agota Kristof modtog flere priser for sit forfatterskab, heriblandt Den Europæiske Litteraturpris og Gottfried Keller-prisen.

Mitään tällaista et ole ennen lukenut.Iso vihko on Ágota Kristófin laajaa ylistystä keränneen klassikkotrilogian ensimmäinen osa. Täysin omintakeisella, minimalistisen tarkalla ja eleettömällä tyylillä Kristóf kuvaa mitä sota ja sen seuraukset - maanpako, juurettomuus, väkivalta - ihmisyydelle tekevät.Kaksoset elävät hylättyinä isoäitinsä kanssa menetetyssä maassa, jonka taustalla kumisee sota. On kuin he kaksi olisivat yksi ja sama, toisiinsa sulautuneet peilikuvat säröilevässä todellisuudessa. Heillä ei ole identiteettiä eikä moraalia, vain lapsen naiivi ja julma tahto selviytyä keinolla millä hyvänsä.”Epätavallisen voimakas: niukka, hallittu, lakoninen, syvästi häiritsevä.” Sydney Morning Herald'”Kirjallinen riemuvoitto” AftonbladetÁgota Kristóf (1935 - 2011) syntyi Unkarissa ja pakeni kansannousun aikaan 1956 Sveitsiin. Siellä hän työskenteli tehtaassa ja oppi vähitellen uuden kotimaansa kielen. Hänen ensimmäinen romaaninsa Iso vihko (suom. 1988) sai kansainvälistä tunnustusta ja se käännettiin yli kolmellekymmenelle kielelle. Hän kirjoitti myös näytelmiä ja muita romaaneja.

I går fra 1995 var Agota Kristofs aller siste roman. Den utgis nå for første gang på norsk. For Sandor Lester består hver dag av det samme ritualet: Han står opp klokka fem, tar bussen, stempler inn på fabrikken og borer det samme hullet i akkurat det samme metallstykket. Alt for å tjene akkurat nok til å spise og å ha en bolig og en seng – så han kan starte på nøyaktig det samme løpet igjen i morgen.For at ting skal endre seg, må Line dukke opp, idealkvinnen som Sandor har drømt om siden han forlot hjemlandet sitt. Hvis Line hadde vist seg, skulle han ha skapt seg en fremtid som forfatter, under navnet Tobias Horvath.Den dagen livet endrer seg for Sandor Lester, er det imidlertid ikke fantasiens Line som stiger inn på bussen, men den virkelige. Line, hun som Sandor kjente i hjemlandet, da de begge var barn, og Tobias Horvath ikke var et pseudonym, men det reelle navnet til en liten gutt. Men den Line som nå står foran ham i kjøtt og blod, er ikke alene, hun har med en mann og et lite barn.I går er en intens beretning om umulig kjærlighet. Men det er også en refleksjon over tidens gang, urettferdighet og hva flukt og eksil kan gjøre med et menneske. Den er skrevet med Agota Kristofs velkjente språklige enkelhet og konsentrasjon – og skaper den samme følelsen av uhygge som hennes verdensberømte trilogi om tvillingene Lucas og Claus.«Agota Kristof treffer like hardt igjen.» Svenska Dagbladet«I går er en mørk skjønnhet – i sin skildring av fabrikkslaveri, eksistensiell fortvilelse og manglende evne til å leve i nåtiden.» Aftonbladet«… en nær sagt magnetisk leseopplevelse.» Sydsvenskan«Det finnes bøker som likt diamanter i steinkull venter på at noen skal komme og bli truffet av deres mørke stråleglans.» Dagens Nyheter

Narrated in a series of brief vignettes, The Illiterate is Kristof 's memoir of her childhood, her escape from Hungary in 1956 with her husband and small child, her early years working in factories in Switzerland, and the writing of her first novel, The Notebook.

Agota Kristofâ??s celebrated trilogy of novels exploring the after-effects of trauma and the nature of story-telling in the context of Nazi occupation and Soviet â??liberationâ?? at the end of World War Two.