Alexander von Oettingen

Allmändidaktik är konsten att undervisa, en konst man kan lära sig genom att studera den i teorin och utöva den i praktiken. Den grundläggande kompetensen i undervisning är att skapa en växelverkan mellan teori och praktik genom att utifrån sina teoretiska kunskaper och sina erfarenheter bedöma vad som är det mest ändamålsenliga i en given praktik. Allmändidaktik handlar om undervisningens fenomen och problem. Författaren gör en framställning av tre grundläggande dimensioner inom allmändidaktiken:Disciplinering – att föra in en struktur som gör eleverna redo att lära.Undervisning – att förmedla kunskap till eleverna som nyanserar och utvecklar deras kunskap och förhållningssätt.Vägledning – att utmana elevernas reflektionsförmåga och omdömeskraft i förhållande till deras framtid.Boken utreder dessa tre dimensioner genom att bygga en bro mellan den pedagogiska filosofins normativa bildningstänkande och den empiriska didaktikens evidenstänkande, som därmed placeras i ett användbart system för undervisaren.Allmändidaktik vänder sig till alla som studerar för att bli en duktig undervisare.

Kan man måle dannelse og dannelsesprocesser? Kan man egentlig forske med pædagogikken som afsæt? Og kan man forske normativt i spændingsfeltet mellem teori, praksis og empiri? Empirisk dannelsesforskning er et nyt begreb i dansk uddannelsesforskning. Begrebet antyder, at dannelse kan belyses gennem empiri, og at begrebet hører hjemme i fællesmængden mellem to ellers modstridende traditioner: den evidensbaserede empiriske pædagogik og den normative teoretiske pædagogik. Bogen fremskriver dette nye begreb, hvor pædagogisk teori og pædagogisk praksis mødes i empirien. Det kommer til syne i de fortolkninger, vi med teori kan lave om praksis, og i de udfordringer praksis stiller til teorien og empirien. Empirisk dannelsesforskning henvender sig både til studerende og til forskere, der undersøger den pædagogiske virkelighed, hvori dannelse er central.

Elever gar i skole for at lAere noget. Om livet og for livet. Skolen er bare ikke lig med livet. Den er et nodvendigt skridt pa den vej, vi alle sammen skal ga for at blive rustede til verden uden for klassevAerelset. Men ingen skole uden undervisning. Eller uden lAerere. Det er nemlig dem, der kan forvandle undervisning til livslang dannelse.

Dannelse er ligesom demokrati et rummeligt begreb, men det er derfor også uskarpt og flydende. Det er betingelserne for de centrale begreber i vores kultur, at de hele tiden står til diskussion og forhandling mellem forskellige interesser. I skolen er dannelsen en kampplads mellem politikere, praktikere og forskere etc. I de senere år har kampen dog ofte været ført mellem økonomer, planlæggere, administratorer og pædagoger, lærere og filosoffer. Diskussionen om, hvad skolens formål må være, har i de diskussioner været underbelyst og erstattet af diskussioner om resultatmål. Samtidig er skolens indhold blevet defineret som smalle, grundlæggende kundskaber uden blik for den verden, eleverne lever i. Dannelses- og undervisningsprocesserne er nedprioriteret i diskussionen til fordel for læring, digitalisering og læringsresultater. I denne bog fører vi i et bredere perspektiv diskussionerne om dannelse helt op til nutiden ved hjælp af fire perspektiver: Dannelseskontekster, -visioner, - temaer og -processer. Kapitlerne fremstår samlet som et kalejdoskopisk udvalg af dannelsesteorier og -diskussioner ud fra disse fire perspektiver. Dannelse henvender sig til de mange, der arbejder med eller studerer for at bidrage til fremtidens folkeskole.

Die Moralstatistik und die christliche Sittenlehre - Versuch einer Sozialethik auf empirischer Grundlage - Zweiter Teil: Die christliche Sittenlehre ist ein unver nderter, hochwertiger Nachdruck der Originalausgabe aus dem Jahr 1868. Hansebooks ist Herausgeber von Literatur zu unterschiedlichen Themengebieten wie Forschung und Wissenschaft, Reisen und Expeditionen, Kochen und Ern hrung, Medizin und weiteren Genres.Der Schwerpunkt des Verlages liegt auf dem Erhalt historischer Literatur.Viele Werke historischer Schriftsteller und Wissenschaftler sind heute nur noch als Antiquit ten erh ltlich. Hansebooks verlegt diese B cher neu und tr gt damit zum Erhalt selten gewordener Literatur und historischem Wissen auch f r die Zukunft bei.

Almen didaktik handler om undervisningens fænomener og problemer. Forfatteren fremstiller tre grundlæggende dimensioner i almendidaktikken: Disciplinering, at indføre en struktur, som gør eleverne klar til at lære Undervisning, at formidle viden til eleverne, der nuancerer og udvikler deres viden og holdninger Vejledning, at udfordre elevernes refleksions- og dømmekraft i forhold til deres fremtid. Bogen udreder disse tre dimensioner ved at bygge bro mellem den pædagogiske filosofis teoretiske dannelsestænkning og den empiriske didaktiks evidenstænkning, som dermed bliver sat i et brugbart system til underviserens brug. Almen didaktik henvender sig til enhver, der studerer for at blive en god underviser.

Welche Bedeutung haben positive und negative Moralit t f r die Erziehung im Spannungsfeld von Bildung, Moral und Politik tats chlich? Abstimmungsprobleme zwischen p dagogischen, moralischen und politischen Handlungskonzepten gibt es auch noch in neuzeitlichen und modernen Diskursen ber Bildung, Moral und Politik. Thema sind dort theorie- und problemgeschichtliche Grundlagenfragen einer Ausdi-ferenzierung moralischer Kompetenz in die Teilkompetenzen moralischer Grundkenntnisse, Urteils- und Handlungsentwurfskompetenz. Das Ziel ist ein Modell und Instrument f r die Beschreibung und Erfassung moralischer Kompetenzen von Jugendlichen, die den Ethik-Unterricht oder andere Unterricht-f cher des moralisch-evaluativen Bereichs besuchen.

I takt med ændringer i den danske velfærdsmodel, kommer også velfærdsstatens professionelle under større pres. Prestigen omkring professio­nerne er ikke længere given, og vidensgrundlaget, som professionelle bygger deres autoritet og arbejde på, defineres ikke længere alene af de professionelle selv. Denne antologi tematiserer den udvikling, professionerne gennemgår, i forhold til velfærdsstatens udvikling. Antologien tematiserer forandringer i professio­nernes rekruttering, status og identitet, herunder spørgsmål om professionernes muligheder for fortsat at spille en afgørende rolle i forhold til velfærdsstatens udvikling. Bogen henvender sig til forskere, undervisere og studerende ved universiteter og profes­sionshøjskoler, politiske beslutningstagere og aktører i det professionelle felt. Med bidrag af Martin Blok Johansen, Alexander von Oettingen, Anne Marie Pahuus & Cecilie Eriksen, Jens­ Christian Smeby & Lars Inge Terum, Tom Skauge, Harald Grimen & Anne Elizabeth Stie, Katrin Hjort, Lars Thorup Larsen, Hans Jørgen Staugård, Gitte Sommer Harrits, Søren Gytz Olesen, Jette Steensen, John Benedicto Krejsler, Kirsten Beedholm, Lene Storgaard Brok, Marie Østergaard Møller, Kaspar Villadsen, Anders Buch, John Gulløv og Andreas Rasch ­Christensen

“Jeg har mødt nogle mennesker her, som jeg aldrig før i mit liv havde troet, jeg ville møde. Altså, nogle personligheder, som er helt vildt anderledes.” Sådan skriver Kristian og peger på, hvad efterskolen bl.a. betyder for unge menneskers uddannelses- og dannelsesvej. I denne overraskelse, som Kristian oplever sammen med tusinder af andre unge på landets efterskoler, findes ’hemmeligheden’ bag efterskolens dannelsesprojekt. Her bliver det tydeligt, at efterskolens særlige pædagogik yder et afgørende bidrag til unge menneskers almene dannelsesproces. Ved at deltage i venskabelige relationer, ved at dele interesser med andre og ved at indgå i et intergenerationelt fællesskab udvider eleverne deres selvtillid, selvværd og selvagtelse. Efterskolens samvær gør en forskel, som bevæger og forandrer – livet igennem! Denne bog bygger på en almenpædagogisk og dannelsesteoretisk undersøgelse af efterskolen som pædagogisk institution. Gennem to år har skoleforskere ved Professionshøjskolen University College Syddanmark i samarbejde med efterskoleforeningen undersøgt og dokumenteret efterskolens dannelsesprocesser og deres betydning – både for den enkelte og for samfundet. Bogen er således et bidrag til den evigt aktuelle diskussion om efterskolens betydning, og den forsøger at give en række bud på, hvordan efterskolens særlige pædagogik kan udvikles.

Almen pædagogik er pædagogikkens videnskabsteori og uundværlig for alle, der står i den pædagogiske praksis. Især fordi pædagogik er modsætningsfyldt og indeholder spørgsmål, som ikke kan besvares entydigt. Alexander von Oettingen gennemgår pædagogikkens modsætningsfyldte spørgsmål og samler dem til en almen pædagogik efter fire grundlæggende problemstillinger: Pædagogikkens handlingsproblem Pædagogikkens normproblem Pædagogikkens institutionsproblem Pædagogikkens erkendelsesproblem. Bogen er struktureret efter disse fire problemstillinger. Hver problemstilling afsluttes med en række studiespørgsmål, som perspektiverer til læserens pædagogiske praksis. For almen pædagogik handler om at have en viden til vedvarende at reflektere over pædagogikkens almene og grundlæggende spørgsmål.