Allan Dreyer Hansen

VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS handler om de store spørgsmål i videnskaben. Om hvad videnskab egentlig er, om hvordan man skelner mellem videnskab og ikke-videnskab, om hvordan vi i det hele taget opnår viden om et videnskabeligt felt, og om hvordan det videnskabelige arbejdsfelt fundamentalt set er struktureret. Det er afgørende at vide, hvad der kendetegner (ny) viden videnskabeligt set. Både som samfundsborger og studerende. VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS har til formål at give en basal indføring i forskellige teorier om videnskab og videnskabelig viden. Den har et pædagogisk og pluralistisk udgangspunkt. I bogen bruges bl.a. begreberne ontologi, erkendelsesteori, metodologi og deskriptiv versus normativ til at hjælpe den studerende med at reflektere teoretisk over egen praksis og grundlag. Forskellige videnskabsteorier har forskellige bud på, hvordan den studerende kan analysere samfundsvidenskabens og statskundskabens grundlag. Viften af de præsenterede videnskabsteorier skal sikre, at der ikke optræder blinde vinkler, da der langtfra er enighed mellem de forskellige videnskabsteorier om disse spørgsmål. For at skabe overblik rubriceres de forskellige retninger i henholdsvis naturalisme og konstruktivisme. VIDENSKABSTEORIEN I GRUNDRIDS er skrevet af erfarne undervisere og forskere, og teorierne suppleres løbende med eksempler fra især statskundskabens verden.

Samfundsvidenskabelig analyse tager afsæt i teori og forskningsmetode og har som formål at drage konklusioner ud af et indsamlet datamateriale. Den analytiske proces afhænger af, hvilket perspektiv og hvilke grundantagelser man gør brug af. Denne bog viser helt konkret, hvordan man analyserer et kvalitativt materiale med afsæt i syv af de mest udbredte analytiske perspektiver: - Symbolsk interaktionisme - Fænomenologi - Hermeneutik - Grounded Theory - Narrativ analyse - Diskursanalyse - ANT-baseret analyse Bogens kapitler er skrevet af førende kvalitative forskere, som præsenterer de syv perspektiver og viser, hvilke konkrete empiriske strategier de hver især lægger op til. Redigeret af Margaretha Järvinen, professor på Sociologisk Institut, KU, og Nanna Mik-Meyer, professor ved SFI.

Hvordan kan vi være sikre på, at den viden, som samfundsvidenskaben producerer, faktisk er en viden, vi kan stole på, og hvad er det overhovedet for en slags viden, vi har med at gøre? Det er sådanne spørgsmål, videnskabsteorien beskæftiger sig med. Spørgsmål, som er uomgængelige for forskeren såvel som den studerende, der arbejder med samfundsvidenskab i praksis. Samfundsvidenskabernes videnskabsteori. En indføring præsenterer de centrale videnskabsteoretiske positioner og traditioner: positivisme og kritisk rationalisme, fænomenologi, hermeneutik, marxisme, socialkonstruktivisme, diskursteori, kritisk realisme, kritisk teori og aktionsforskning. Igennem bogen gives der konkrete eksempler på, hvordan forskellige videnskabsteoretiske positioner har betydning for, hvilke forskningsspørgsmål der stilles, og hvilke metoder der vælges. Bogen afsluttes med et kapitel om, hvordan man konkret indarbejder videnskabsteoretiske overvejelser i projektarbejdet.