Kirjojen hintavertailu. Mukana 12 595 353 kirjaa ja 12 kauppaa.
Kirjailija
Anders Buch
Kirjat ja teokset yhdessä paikassa: 5 kirjaa, julkaisuja vuosilta 2012-2025, suosituimpien joukossa Bedre overgange. Vertaile teosten hintoja ja tarkista saatavuus suomalaisista kirjakaupoista.
Bogen Bedre overgange – veje til fremtidens sygeplejerskeuddannelse giver et indblik i, hvordan overgange kan forstås i relation til uddannelsesforløb, som strækker sig fra indgangen til uddannelsen til det videre arbejdsliv som sygeplejerske. Formålet med bogen er dels at give sygeplejersker og undervisere på professionshøjskoler samt andre sundhedsprofessionelle indsigt i og viden om overgange, dels at sætte fokus på de overgangsproblematikker, som kan opstå for sygeplejestuderende igennem uddannelsesforløbet. Igennem konkrete eksempler fra projekter hentet fra landets professionshøjskoler tilbyder bogen en buket af pædagogiske muligheder for at arbejde videre i egen praksis med at bedre overgangene for de studerende. Bogen er således egnet som inspirationsgrundlag for at arbejde videre med udvikling af fremtidens sygeplejerskeuddannelse på tværs af teoretisk og klinisk undervisning.
Kristian Larsen; Marie Martinussen; Eva Bertelsen; Lars Botin; Anders Buch; Tine Damsholt; Torben Elgaard Jensen; Sune Jon Hansen; Maja Hojer Bruun; Jan Kampmann; Morten Krogh Petersen; Kim Rasmussen; Lisa Rosén Rasmussen; Margit Saltofte; Kristine Samson; Marie Sandberg
Til daglig indgår vores materielle omgivelser som noget helt ”naturligt” i vores hverdagsliv – som noget, vi ikke umiddelbart tænker har meget at gøre med vores sociale liv. Men vores liv er på mange måder viklet ind i det materielle. Materialitet og læring handler om samspillet mellem arkitektur, rum, krop og læring. Det gennemgående tema er forskellige materialiteter og de oplevelser, processer, begivenheder og interventioner, hvori det fysiske indgår og udspiller sig på forskellige måder som en del af det sociale. Begrebet læring i titlen skal forstås i ordets brede betydning. Der er tale om en formning eller socialisering, der – oftest uden ord, og uden vi tænker over det – virker opdragende på os. Bogen er en selvstændig efterfølger til Arkitektur, krop og læring, som udkom i 2005. I Materialitet og læring er kapitlerne ordnet i forhold til forskellige teoretiske paradigmer. Målet er at vise, hvordan de forskellige teoriretninger betragter forholdet mellem materialitet og menneske. Samtidig demonstrerer kapitlerne, hvordan de respektive teorier beskriver relationerne mellem fysiske omgivelser, ting og mennesker, samt hvordan disse relationer skabes og udfolder sig. Forfatterne er alle danske forskere, der har arbejdet med materialitet og læring i forskellige fag og ud fra forskellige teoretiske tilgange. Bogen henvender sig til alle, der arbejder med eller har interesse for materialiteters betydning i bred forstand, lige fra arkitektur og teknologi til redskabers indvirkning på den måde, det sociale udfolder sig på. Bogen er velegnet som introduktion til temaet for studerende på forskellige niveauer i uddannelsessystemet, men tilbyder også forskere og andre interesserede et primært teoretisk overblik over emnet materialitet og læring.
Antje Gimmler; Casper Bruun Jensen; Anders Blok; Sune Qvotrup Jensen; Mari Holen; Morten Frederiksen; Peter Wad; Andreas Birkbak; Anders Kristian Munk; Martin Severin Frandsen; Martin Christensen; Jonas Toubøl; Nikolaj Nottelmann; Barbara Fersch; martin lindhardt; Steven Brown; Anette Lykke Hindhede; Anders Buch
Forskningsstilarter - i sociologi og andre socialvidenskaber introducerer seks betydningsfulde forskningsstilarter, som forskere og studerende i sociologi og andre socialvidenskaber løbende støder på. Bogen egner sig til at forbinde abstrakt videnskabsteori med mere praktisk metodelæring på en række social- og kulturvidenskabelige uddannelser. Desuden benyttes forskningsstilarter som greb til at forstå nyere videnskabsteoretiske og metodologiske udviklinger. Hermed giver bogen et samlet og pluralistisk overblik over det socialvidenskabelige felt, hvor tilgangen i de enkelte stilarter uddybes og eksemplificeres. Bogen er redigeret af Anders Blok, professor i sociologi, og Antje Gimmler, professor i anvendt filosofi.
Der er et stigende fokus på simulationsbaserede undervisningsmetoder på professions- og erhvervsuddannelser – ikke blot på sundhedsfaglige uddannelser, hvor man traditionelt har brugt simulationsbaseret undervisning, men også på tekniske, pædagogiske samt social- og samfundsfaglige uddannelser. Simulationsbaserede undervisningsmetoder – fra teori til praksis giver en grundig indføring i simulationsbaseret undervisning fra såvel et filosofisk epistemologisk perspektiv som et teoribaseret perspektiv til konkrete eksempler fra praksis. Bogen anlægger en bred forståelse af simulation fra klassisk færdighedstræning i skillslabs til skyggeteater og rollespil. Bogen henvender sig således til alle, som interesser sig for simulation som undervisning- og kompetenceudviklingsmetode.Blandt de spørgsmål, der belyses i bogen, er:• Hvordan kan simulation didaktisk tænkes og gennemføres, så undervisningen understøtter studerendes nysgerrighed og kreative udforskning af samspillet mellem teori og praksis?• Hvordan kan simulationsdidaktik understøtte studerendes professionelle udvikling?• Hvilken rolle spiller fidelitet og autenticitet for studerendes deltagelse i og udbytte af simulationsundervisningen?• Hvordan kan studerendes nervøsitet for deltagelse i simulationsbaserede undervisningsmetoder forstås og håndteres?• Hvordan kan kunst og kultur anvendes i simulationsundervisning til at træne etisk dømmekraft og konflikthåndtering?
Anne Marie Pahuus; John Benedicto Krejsler; Kaspar Villadsen; Lars Thorup Larsen; Marie Østergaard Møller; Martin D. Munk; Sven Erik Nordenbo; Lene Storgaard Brok; Kirsten Beedholm Poulsen; Gitte Sommer Harrits; Anders Buch; Karin Anna Petersen; Andreas Rasch-Christensen; Martin Blok Johansen; Søren Gytz Olesen; Alexander von Oettingen; Katrin Erna Hjort; Jette Steensen; Hans Jørgen Staugård; Jens-Christian Smeby; Katja Brøgger; Lars Inge Terum; John Matthias Gulløv; Harald Grimen; Tom Skauge; Lars Gjelstad; Jens Erik Kristensen
I takt med ændringer i den danske velfærdsmodel, kommer også velfærdsstatens professionelle under større pres. Prestigen omkring professionerne er ikke længere given, og vidensgrundlaget, som professionelle bygger deres autoritet og arbejde på, defineres ikke længere alene af de professionelle selv. Denne antologi tematiserer den udvikling, professionerne gennemgår, i forhold til velfærdsstatens udvikling. Antologien tematiserer forandringer i professionernes rekruttering, status og identitet, herunder spørgsmål om professionernes muligheder for fortsat at spille en afgørende rolle i forhold til velfærdsstatens udvikling. Bogen henvender sig til forskere, undervisere og studerende ved universiteter og professionshøjskoler, politiske beslutningstagere og aktører i det professionelle felt. Med bidrag af Martin Blok Johansen, Alexander von Oettingen, Anne Marie Pahuus & Cecilie Eriksen, Jens Christian Smeby & Lars Inge Terum, Tom Skauge, Harald Grimen & Anne Elizabeth Stie, Katrin Hjort, Lars Thorup Larsen, Hans Jørgen Staugård, Gitte Sommer Harrits, Søren Gytz Olesen, Jette Steensen, John Benedicto Krejsler, Kirsten Beedholm, Lene Storgaard Brok, Marie Østergaard Møller, Kaspar Villadsen, Anders Buch, John Gulløv og Andreas Rasch Christensen