Anders la Cour

Et oversigtsværk, som har en holdbarhed ud over de helt aktuelle diskussioner. Denne 2. udgave giver dig i håndbogsform et overblik over teoretiske og praktiske tilgange. Indholdet er opdateret, så det afspejler både klassiske og nyere tilgange, udvikling i litteraturen samt nyeste eksempler og tematikker. Vi lever i et "samfund af organisationer”. Det betyder, at “organisationer” ikke er noget, vi kan vælge fra – eller til. Det er et fænomen, der omfatter næsten enhver dimension af det moderne samfund, og som stadig forandrer sig. En bog om organisationsteori til studerende fra bachelorniveau og opefter, men den kan også bruges på efteruddannelser, hvor det organisatoriske stof har særlig interesse. Værket er inddelt i tre hoveddele: PERSPEKTIVER: Organisationsteorien tilbyder en række forskellige perspektiver og analyseapparater, som tematiserer bestemte aspekter af organisationer og organiseringsprocesser. PRAKSISFELTER: Organisationer rummer bestemte typer af praksisser – strategi, ledelse, forandringsprocesser osv. – hvortil der knytter sig særlige begreber, værktøjer og problemstillinger. ORGANISATIONSFORMER: Organisationer eksisterer i bestemte kontekster, som rammesætter deres praksisser: den offentlige organisation, den private virksomhed og den frivillige organisation.

Velfærdsteknologier er blevet en så integreret del af, hvad vi forstår ved moderne bekvemmeligheder, at vi ikke længere tænker over, hvor stor en rolle de spiller i vores daglige gøremål. Vi oplever dem kun som problematiske, når de ikke virker. Pludselig opleves vores velfærd som truet. I alle dele af den offentlige sektor indføres teknologier med løfter om at effektivisere og udvikle leveringen af velfærdsydelser. Men i praksis kommer de ofte til at gøre mere, end de lover. De ændrer nemlig også på vores grundlæggende forståelse af velfærd og sætter nye betingelser for, hvordan denne velfærd bliver leveret. Teknologierne er dermed ikke blot materielle redskaber eller styringsformer. Når teknologier holder mere, end de lover kaster et kritisk blik på teknologier indført på eksempelvis hospitaler og plejehjem samt i hjemmehjælpen, folkeskolen og politiet. Med forskellige teoretiske og empiriske indfaldsvinkler udfordrer antologiens 12 kapitler enhver instrumentel opfattelse af teknologier, der på den ene side overvurderer teknologiernes evne til at indløse vores mange ambitioner på velfærdssamfundets vegne og på den anden side undervurderer teknologierne som neutrale værktøjer.

I de senere år er forståelsen af sundhed undergået en række forandringer. Fokus er blevet udvidet fra patienten som biomedicinsk krop til et subjekt, der oplever sundhedsproblemer og lever med dem i interaktion med det omgivende miljø. Sundhed er blevet et langt mere omfattende anliggende, der potentielt vedrører alle aspekter af vores tilværelse. Det betyder samtidig, at ideer om sundhed ikke kan dikteres af sundhedsmyndigheder og eksperter. Sundhedsfremmende tiltag må i dag tage målgruppens værdier og rationaler i betragtning, bl.a. i form af kampagner, der ikke kræver absolut overholdelse af sundhedsdoktriner, men forsøger at få folk til at afveje deres usunde vaner i forhold til sundhedsværdier. Sundhed og magt tager bestik af denne udvikling. I bogen står Michel Foucaults begreb om biopolitik centralt – et begreb, som netop sætter fokus på, at reguleringen af det biologiske liv sammenvæves med en mere omfattende ledelse af sociale og kulturelle forhold. Bogen rummer bidrag fra førende danske og internationale forskere, som anlægger perspektiver, der udfordrer traditionel sundhedsforskning, herunder genealogi, systemteori, psykoanalyse og aktør-netværk-teori. Den henvender sig til studerende og fagfolk på sundheds- og samfundsvidenskabelige uddannelser. Redigeret af Mads Peter Karlsen og Kaspar Villadsen, hhv. adjunkt og professor mso ved Copenhagen Business School.

This book, for the first time, brings Niklas Luhmann's work into dialogue with other theoretical positions, including Lacan, Derrida, Deleuze, gender studies, bioethics, translation, ANT, eco-theories and complexity theory.

This book, for the first time, brings Niklas Luhmann's work into dialogue with other theoretical positions, including Lacan, Derrida, Deleuze, gender studies, bioethics, translation, ANT, eco-theories and complexity theory.