Andrea Jeftanovic

Errant Destinations is a collection of nine literary chronicles in which contemporary Chilean- Jewish author Andrea Jeftanovic reflects on travel in its multiple variations, with reference to diverse fields of study, including references to cinema, literature, and the visual arts. This The interdisciplinary approach enhances the contemplation of historical, social, political, and cultural issues in contemporary society. Jeftanovic transforms travel into an art form, inviting the reader to participate in literary and geographical encounters in foreign places such as the tunnel that unites Sarajevo bombarded during the Balkan War; the diffuse maritime delineation between Chile and Peru; an organization for relatives of victims of the Palestinian-Israeli War; the hidden corners of Brazilian writer Clarice Lispector’s characters; the hotel room in Cienfuegos where Castro stayed in two distinct historical moments; and California of the 70’s, where the author endeavors to find Janis Joplin. Combining chronicle with fiction and testimony, the author employs written text is interspersed with photographic images, and narrated with a perceptive and personal gaze that reveals an extraordinary capacity to explore and reveal the many facets and recesses of the human psyche.

Krigsteater tager os med på en rejse ind i en rekonstruktion af erindringen, et universelt emne, der her bliver til en refleksion over, hvordan store historiske begivenheder kan påvirke anonyme individers tilsyneladende ubetydelige liv. En stærk roman, der beskriver de ødelæggende psykologiske virkninger af krig, politisk vold og misbrug i hjemmet. Historien fortælles af Tamara, der som barn må tilegne sig indviklede overlevelsesstrategier i den verden, hun arver, en verden præget af fattigdom, traumer og fastlåste scenarier. Tamara står over for spøgelserne fra en meget håndgribelig fortid, der omfatter hendes fars krig i det tidligere Jugoslavien, et meget uroligt familieliv, selvmord, tabte landskaber, nedarvede traumer, fraværende søskende og en mor, der på grund af en udefinerbar sygdom har lidt et delvist hukommelsestab og ikke kan genkende sin egen datter. Andrea Jeftanovic nærmer sig erindringens ruiner for at udvinde den kærlighed, der er nødvendig for at opbygge hendes identitet som voksen. En fantastisk, følsom, hjerteskærende og meget rost roman af en af Latinamerikas vigtigste kvindelige romanforfattere. Priser • PEN Translates Award 2020 • Førstepris Juegos literarios Gabriela Mistral • Bedste roman udgivet i Chile Consejo Nacional de la Cultura • Særlig omtale Premio Municipal de Literatura “A memorable novel of devastating poignancy.” Irish Times

This assured debut novel from acclaimed Chilean author Andrea Jeftanovic explores the devastating psychological effects of the conflict in the Balkans on a family who flee to South America to build a new life. It is told from the perspective of the young Tamara, as she tries to make sense of growing up haunted by a distant conflict. Yet the ghosts of war re-emerge in their new land – which has its own traumatic past – to tear the family apart.Staging scenes from childhood as if the characters were rehearsing for a play, the novel uses all the imaginary resources of theatre director, set paint- er and lighting designer to pose the question: how can Tamara salvage an identity as an adult from the ruins of memory, and rediscover the ability to love? With themes that echo Elif Shafak’s The Bastard of Istanbul , a sensitive narrator recalling Eimear McBride’s A Girl is a Half-Formed Thing , and a focus on the body in the style of Elfriede Jelinek, this is an artfully construct- ed, widely praised work from one of the most exciting novelists at work in Latin America today.

Elleve noveller som udforsker rummet omkring forældre og børn, søskende og par i ekstreme positioner. En poetisk og intim prosa som opridser et hyperrealistisk portræt af den tvetydige og sensuelle voldsomhed som gør disse ”kernerelationer” anspændte. Historier som tager udgangspunkt i begær, ikke i et sygeligt begær, men derimod et begær fuld af ensomhed og angst som vender op og ned på alting og hvis konstante scene er kroppen. Nogle gange det farliges truende nærhed, andre gange det normales afgrund, men altid med kroppen som den konstante scene. Ud af sætninger der hopper op og ned som træflis dannes et psykisk og følelsesbetonet sprogbrug der skaber rum for at undersøge moraliteten som et laboratorium for den menneskelige erfaring.